Protokol for Radikal Ungdoms ordinære landsmøde 2008
Transcrição
Protokol for Radikal Ungdoms ordinære landsmøde 2008 LANDSMØDEPROTOKOL DEN 24.-26. OKTOBER 2008 Side 1 af 99 LANDSMØDEPROTOKOL Åbning af landsmødet ved landsmødeansvarlige Anne Elisabeth Kamstrup og Klaus Bach ........................... 10 Officiel åbning af landsmødet ved Morten Østergaard, 8000 ........................................................................ 10 Formalia ........................................................................................................................................................... 10 Valg af dirigenter ......................................................................................................................................... 10 Dirigentansvarlig ...................................................................................................................................... 10 Dirigenter ................................................................................................................................................. 10 Valg af protokolførere ................................................................................................................................. 10 Protokolføreransvarlig ............................................................................................................................. 10 Protokolførere ......................................................................................................................................... 10 Valg af stemmetællere ................................................................................................................................ 10 Stemmetælleransvarlig............................................................................................................................ 11 Stemmetællere ........................................................................................................................................ 11 Stemmetællere til indsupplering ved puljevalg....................................................................................... 11 Valg af redaktionsudvalg ............................................................................................................................. 11 Redaktionsudvalgsansvarlig .................................................................................................................... 11 Redaktionsudvalg .................................................................................................................................... 11 Rettidig og retsmæssig indkaldelse ............................................................................................................. 11 Godkendelse af dagsorden .......................................................................................................................... 12 Forslag til forretningsorden for Landsmødet 2008 ..................................................................................... 13 Præciseringer ........................................................................................................................................... 13 Ændring til forretningsorden ................................................................................................................... 14 Endelig forretningsorden............................................................................................................................. 14 1. De landsmødeansvarlige ..................................................................................................................... 14 2. Dirigenter ............................................................................................................................................. 14 3. Mødets åbne og lukkede dele ............................................................................................................. 14 4. Behandling af sager på dagsordenen .................................................................................................. 14 5. Afstamninger ....................................................................................................................................... 15 6. Behandling af forslag til procedure ..................................................................................................... 15 7. Personvalg ........................................................................................................................................... 15 Side 2 af 99 8. Afstemningsprocedurer ved personvalg ............................................................................................. 16 9. Behandling af forslag til resolutioner .................................................................................................. 17 10. Behandling af resolutioner ................................................................................................................ 17 11. Indstilling og behandling af forslag.................................................................................................... 17 12. Behandling af forslag til vedtægtsændringer og ændringer i principprogrammet ........................... 18 13. Behandling af arbejdsprogram .......................................................................................................... 18 14. Mødelokalet....................................................................................................................................... 18 15. Ændringer i forretningsordenen ........................................................................................................ 18 Mundtlige beretninger ved Landsformand Andreas Steenberg...................................................................... 19 Mundtlige beretninger ved Hovedbestyrelsesformand Jonas Lybech Jensen ................................................ 19 Mundtlige beretninger ved Sekretariatsleder Christina Judson ..................................................................... 19 Debat om mundtlige og skriftlige beretninger ................................................................................................ 19 Fremlæggelse og behandling af forslag til vedtægter ..................................................................................... 19 A - Indførelse af støttemedlemskab ............................................................................................................ 19 B - Reform af projektarbejdsformer ............................................................................................................ 20 C - Afskaffelse af skriftlig afstemning når det ikke er kampvalg.................................................................. 21 D - Opgørelse af lokalforeningsrepræsentanter i Hovedbestyrelsen .......................................................... 21 E - Quorum i Hovedbestyrelsen................................................................................................................... 22 F - Valgudvalgsopgaven overtages af Forretningsudvalget ......................................................................... 23 G - Nyt stort arrangementsudvalg i stedet for kursusudvalget ................................................................... 23 H - Nyt lokalforeningsudvalg i stedet for aktivitetsudvalget ....................................................................... 24 I - Nyt formål for kampagneudvalget .......................................................................................................... 25 J - 4 medlemmer af de politiske udvalg ....................................................................................................... 25 K - Særlige krav til at besidde tillidsposter for landsforeningen ................................................................. 26 Endelige vedtægter for Radikal Ungdom af 1994 ....................................................................................... 27 § 1. Foreningens navn og formål ............................................................................................................. 27 § 2. Medlemskab ..................................................................................................................................... 27 § 3. Støttemedlemsskab .......................................................................................................................... 28 § 4. Lokalforeninger ................................................................................................................................. 28 § 5. Foreningens instrumenter ................................................................................................................ 29 § 6. Landsmødet ...................................................................................................................................... 30 § 7. Ekstraordinært landsmøde ............................................................................................................... 33 § 8. Hovedbestyrelsen ............................................................................................................................. 33 Side 3 af 99 § 9. Forretningsudvalget.......................................................................................................................... 35 § 10. Organisatoriske Udvalg ................................................................................................................... 36 § 11. Politiske Udvalg............................................................................................................................... 37 §12. Temaudvalg ..................................................................................................................................... 37 § 13. Landsformandens og næstformanden for landsforeningens forhold til Det Radikale Venstre ..... 37 § 14. Medlemsblad og hjemmeside ........................................................................................................ 38 § 15. Nationale og internationale organisationer og råd ........................................................................ 38 § 16. Regnskab ......................................................................................................................................... 38 § 17. Forpligtelser .................................................................................................................................... 38 § 18. Vedtægter ....................................................................................................................................... 38 § 19. Opløsning ........................................................................................................................................ 39 § 20. Ikrafttræden.................................................................................................................................... 39 Fremlæggelse og behandling af forslag til interne resolutioner ..................................................................... 40 A - Kommissorium for arbejdsgruppe om IT-politik .................................................................................... 40 B - Deltagelse i landsforeningsarrangementer ved kontingentrestance..................................................... 40 C - Giv resolutionerne mening ..................................................................................................................... 40 D - Radikal Ungdom skal give 1 % af foreningens indtægter til WWF verdensnaturfonden ...................... 40 Fremlæggelse af årsregnskab for 2007 ........................................................................................................... 41 Beretning fra de kritiske revisorer samt spørgsmål fra Landsmødet .............................................................. 41 Fremlæggelse af perioderegnskab og forventet resultat for 2008 ................................................................. 41 Behandling og vedtagelse af arbejdsprogram for 2009 .................................................................................. 42 A – Indledning til arbejdsprogrammet ........................................................................................................ 42 B – Politisk nyhedsmail ................................................................................................................................ 42 C - Uddannelse og aktiviteter ...................................................................................................................... 42 C – Formålet med EP-valgkamp................................................................................................................... 42 Endeligt arbejdsprogram for Radikal Ungdom 2008-2009 .......................................................................... 42 Strategiske mål ........................................................................................................................................ 43 Intern kommunikation ............................................................................................................................. 43 Ekstern kommunikation .......................................................................................................................... 44 Uddannelse og aktiviteter ....................................................................................................................... 45 Internationale aktiviteter ........................................................................................................................ 45 Medlemmer ............................................................................................................................................. 46 Radikale Venstre ...................................................................................................................................... 46 Side 4 af 99 Europaparlamentsvalg............................................................................................................................. 47 Kommunalvalg ......................................................................................................................................... 47 Fremlæggelse af vejledende budget for 2009 ................................................................................................. 47 Fastsættelse af kontingent og kontingentfordeling for 2009 samt vejledende kontingent for 2010 ............. 48 Valg af revisionsselskab ................................................................................................................................... 48 Behandling af principprogram ......................................................................................................................... 49 A - Radikal Ungdom bekender sig til den republikanske styreform ............................................................ 49 Endeligt principprogram for Radikal Ungdom af 1994 ................................................................................ 49 Det moderne udgangspunkt ........................................................................................................................ 49 Mennesket ............................................................................................................................................... 49 Frihed ................................................................................................................................................... 50 Ansvar .................................................................................................................................................. 50 Dannelse og uddannelse ..................................................................................................................... 50 Samfundet ............................................................................................................................................... 50 Staten................................................................................................................................................... 50 Mangfoldighed .................................................................................................................................... 51 Velfærd ................................................................................................................................................ 51 Naturen ................................................................................................................................................ 51 International solidaritet....................................................................................................................... 51 Det frie marked.................................................................................................................................... 51 Den Europæiske Union ........................................................................................................................ 51 International retsorden ....................................................................................................................... 51 Demokratiet............................................................................................................................................. 52 Demokrati som livsform ...................................................................................................................... 52 Demokrati som styreform ................................................................................................................... 52 Behandling af Europa-program ....................................................................................................................... 53 Ændringsforslag 1 til afsnittet ”Immigration og asyl” ............................................................................. 53 Ændringsforslag 2 til afsnittet ”Immigration og asyl” ............................................................................. 53 Ændringsforslag 1 til afsnittet ”Nødhjælp og udviklingsbistand” ........................................................... 53 Indledning .................................................................................................................................................... 53 Engelsk som EU’s arbejdssprog ................................................................................................................... 54 Immigration og asyl ..................................................................................................................................... 55 Udvidelse af den Europæiske Union ........................................................................................................... 56 Side 5 af 99 Nødhjælp og udviklingsbistand ................................................................................................................... 56 Klimaforandringer........................................................................................................................................ 57 Appendiks .................................................................................................................................................... 58 Behandling af holdningsprogram .................................................................................................................... 59 A) Lige muligheder og rettigheder............................................................................................................... 59 C) Et moderne demokrati ............................................................................................................................ 59 D) Til gavn for de svageste........................................................................................................................... 59 Forslag til nyt afsnit i holdningsprogrammet om integration og asyl ......................................................... 59 E) Et socialliberalt arbejdsmarked ............................................................................................................... 59 F) En moderne offentlig sektor.................................................................................................................... 59 Forslag om ”G) Grønne forbindelser” erstattes af 4 nye afsnit................................................................... 59 Byplanlægnings- og Boligpolitik................................................................................................................... 59 Byplanlægnings- og Boligpolitik............................................................................................................... 60 Energi ....................................................................................................................................................... 60 Energieffektivitet ................................................................................................................................. 61 Energikilder .......................................................................................................................................... 61 Miljø og Natur.......................................................................................................................................... 62 Grønne forbindelser - Trafik, transport og infrastruktur......................................................................... 63 H) Sundhed, sind og samfund ...................................................................................................................... 64 I) Uddannelsessystemet .............................................................................................................................. 64 L) Den Europæiske Unions demokrati ......................................................................................................... 64 M) Europæiske prioriteringer ...................................................................................................................... 64 Q) Forsvar, sikkerhed og konfliktløsning ..................................................................................................... 64 Nedenstående ændringsforslag til holdningsprogrammet og den samlede behandling af det endelig holdningsprogram er sendt til Hovedbestyrelsen ....................................................................................... 65 A) Lige muligheder og rettigheder............................................................................................................... 65 A1 ............................................................................................................................................................. 65 A2 ............................................................................................................................................................. 65 C) Et moderne demokrati ............................................................................................................................ 65 C1 ............................................................................................................................................................. 65 C2 ............................................................................................................................................................. 66 C4 ............................................................................................................................................................. 67 C5 ............................................................................................................................................................. 67 Side 6 af 99 C3 ............................................................................................................................................................. 67 Forslag til nyt afsnit i holdningsprogrammet om integration og asyl ......................................................... 68 Integration og asyl ............................................................................................................................... 68 E) Et socialliberalt arbejdsmarked ............................................................................................................... 69 E1 ............................................................................................................................................................. 69 E2 ............................................................................................................................................................. 69 E3 ............................................................................................................................................................. 70 E4 ............................................................................................................................................................. 70 F) En moderne offentlig sektor.................................................................................................................... 70 F1 ............................................................................................................................................................. 70 H) Sundhed, sind og samfund ...................................................................................................................... 71 H1............................................................................................................................................................. 71 H2............................................................................................................................................................. 71 I) Uddannelsessystemet .............................................................................................................................. 72 I1 .............................................................................................................................................................. 72 I2 .............................................................................................................................................................. 72 L) Den Europæiske Unions demokrati ......................................................................................................... 73 L1 ............................................................................................................................................................. 73 M) Europæiske prioriteringer ...................................................................................................................... 73 M1............................................................................................................................................................ 73 M2............................................................................................................................................................ 73 M3............................................................................................................................................................ 73 M4............................................................................................................................................................ 74 Q) Forsvar, sikkerhed og konfliktløsning ..................................................................................................... 74 Q1 ............................................................................................................................................................ 74 Q2 ............................................................................................................................................................ 75 Ændringsforslag til ændringsforslag Q2: ............................................................................................. 76 Q1-B ......................................................................................................................................................... 76 Q3 ............................................................................................................................................................ 76 Q4 ............................................................................................................................................................ 76 Q5 ............................................................................................................................................................ 77 Q6-A ......................................................................................................................................................... 77 Q6-B ......................................................................................................................................................... 77 Side 7 af 99 Behandling af eksterne resolutioner ............................................................................................................... 78 NY1 – Målet er en ny SR-regering ............................................................................................................... 78 Ændringsforslag ....................................................................................................................................... 78 N – Regering uafhængigt af de politiske yderfløje ...................................................................................... 80 Nedenstående resolutioner er sendt videre til behandling i Hovedbestyrelsen ........................................ 80 E – 25 % moms på aviser og dagblade......................................................................................................... 80 A – Modersmålsundervisning – fordi andetsproget er afhængigt af det første ......................................... 81 F – Kom ind i kampen, Irland!...................................................................................................................... 81 G – En fremtidig løsning på Georgien konflikten! ....................................................................................... 82 S – Affaldssortering efter Århus modellen .................................................................................................. 82 I – Radikal Ungdom støtter Barack Obama ................................................................................................. 82 T – En applaus til Dansk Folkeparti .............................................................................................................. 82 C – Butikker skal slukke for lyset ................................................................................................................. 83 H – Skattepolitik i EU ................................................................................................................................... 83 M – Grønne kommunale bygninger skal bane vejen................................................................................... 83 L – Det profitmaksimerende kongehus ....................................................................................................... 84 K – Fælles kontrol ved EU’s ydre grænser ................................................................................................... 84 R – Hyldest til ansvarlig bankførelse............................................................................................................ 84 P – Hæv abortgrænsen til 18 uger ............................................................................................................... 84 O – Sommerferieskole ................................................................................................................................. 85 Q – Kollektiv forfølgelse er også forfølgelse ................................................................................................ 85 J – Vi vil have Socialministeriet tilbage ........................................................................................................ 85 U – Fjern egenfinansiering på 10 % for humanitære organisationer .......................................................... 85 D – Digitalisering af uddannelsessystemet.................................................................................................. 86 B - Homoseksuelle par skal have ret til at blive viet i folkekirken ............................................................... 86 NY2 – Afskaf straffeattesten for mindre kriminalitet .................................................................................. 86 NY3 – En ny måde at tænke politik og Forsvar............................................................................................ 87 Politisk debat v/Morten Albæk ....................................................................................................................... 88 Valg af Europaparlamentskandidat ................................................................................................................. 88 Politisk debat v/Margrethe Vestager .............................................................................................................. 88 Personvalg ....................................................................................................................................................... 89 Landsformand .............................................................................................................................................. 89 Landsnæstformand...................................................................................................................................... 89 Side 8 af 99 Landskasserer .............................................................................................................................................. 89 Forretningsudvalget .................................................................................................................................... 90 Formand for Hovedbestyrelsen ................................................................................................................... 90 Næstformand for Hovedbestyrelsen ........................................................................................................... 90 Ordfører for internationale forhold ............................................................................................................ 91 Ordfører for europæiske forhold ................................................................................................................ 91 Ordfører for kultur, ret og etik .................................................................................................................... 91 Ordfører for økonomi- og erhverv .............................................................................................................. 92 Ordfører for social- og sundhed .................................................................................................................. 92 Ordfører for miljø og trafik .......................................................................................................................... 93 Ordfører for uddannelse ............................................................................................................................. 93 Ordfører for integration .............................................................................................................................. 93 5 medlemmer af internationalt udvalg ....................................................................................................... 94 5 medlemmer af europaudvalget ................................................................................................................ 94 4 medlemmer af udvalget for kultur, ret og etik ......................................................................................... 95 4 medlemmer af udvalget for erhverv og økonomi .................................................................................... 95 4 medlemmer af udvalget for social og sundhed ........................................................................................ 95 4 medlemmer af udvalget for miljø og trafik .............................................................................................. 96 4 medlemmer af udvalget for uddannelse .................................................................................................. 96 4 medlemmer af udvalget for integration ................................................................................................... 97 To kritiske revisorer ..................................................................................................................................... 97 2 kritiske revisorsuppleanter ....................................................................................................................... 98 Eventuelt.......................................................................................................................................................... 98 Side 9 af 99 Åbning af landsmødet ved landsmødeansvarlige Anne Elisabeth Kamstrup og Klaus Bach Føres ikke til protokol Officiel åbning af landsmødet ved Morten Østergaard, 8000 Afbud pga. forhandlinger Formalia Valg af dirigenter Dirigentansvarlig Forretningsudvalget indstiller Zenia Stampe Mortensen Zenia Stampe Mortensen er valgt Dirigenter Forretningsudvalget indstiller Vivian Heinola-Nielsen, Claus Jørgen Eskerod, Kirstine Tofthøj Andersen og Mark Gray Vivian Heinola-Nielsen, Claus Jørgen Eskerod, Kirstine Tofthøj Andersen og Mark Gray er valgt Valg af protokolførere Protokolføreransvarlig Forretningsudvalget indstiller Sofie Uhre Knattrup Sofie Uhre Knattrup er valgt Protokolførere Forretningsudvalget indstiller Christina Bach Harboe, Karin Loch Hansen, Liv Holm Andersen, Simon Dyhr og Solveig Kärk Nielsen Liv Holm Andersen, Christina Bach Harboe, Simon Dyhr, Karin Loch Hansen og Solveig Kärk Nielsen er valgt Valg af stemmetællere Side 10 af 99 Stemmetælleransvarlig Forretningsudvalget indstiller Andreas Frost Steenberg Andreas Frost Steenberg er valgt Stemmetællere Forretningsudvalget indstiller Astrid Knuhtsen, Cathrine Lunden Nielsen, Charlotte Trap Hansen og Jacob Packert Pedersen. Astrid Knuhtsen, Cathrine Lunden Nielsen, Charlotte Trap Hansen og Jacob Packert Pedersen er valgte Stemmetællere til indsupplering ved puljevalg Forretningsudvalget ønsker at indstille 10 i stedet for 5 som det ellers fremgår af vedtægter på grund af de mange puljevalg. Forslaget er vedtaget Forretningsudvalget indstiller Krister Astor Hansen, Thomas Skafsgaard Larsen, Hanna Ella Sandvik, Christian Høgedal Kjølhede, Christian Vrist Holm, Lykke Mie Riis Madsen, Rasmus Landersø, Kristoffer Jensen, Sissel Kvist og Jakob Ahrens Krister Astor Hansen, Thomas Skafsgaard Larsen, Hanna Ella Sandvik, Christian Høgedal Kjølhede, Christian Vrist Holm, Lykke Mie Riis Madsen, Rasmus Landersø, Kristoffer Jensen, Sissel Kvist og Jakob Ahrens er valgte Valg af redaktionsudvalg Redaktionsudvalgsansvarlig Andreas Frost Steenberg er valgt Redaktionsudvalg Christina Maria Judson Rasmussen, Bastian Schrøder Larsen, Emil Dyred og Søren Schou valgte Rettidig og retsmæssig indkaldelse Ifølge vedtægternes § 5, stk. 3 skal landsmødet indkaldes med seks ugers varsel. Landsmødet blev indkaldt i en medlemsmail d. 12. september 2008, og efterfølgende i Det Frie Ord nr. 3 2008. Med den skriftlige indkaldelse skal der følge en foreløbig dagsorden og et forventet deltagergebyr. Det var også tilfældet. Landsmødet er lovligt indkaldt Side 11 af 99 Godkendelse af dagsorden Foreslået af Forretningsudvalget. Fredag den 24. oktober 17.00 Introduktion til Landsmødet for førstegangslandsmødedeltagere 18.30 Indkvartering og bespisning 20.00 Åbning af Landsmødet v/ landsmødeansvarlige Anne Elizabeth Kamstrup og Klaus Bach 20.10 Officiel åbning af Landsmødet v/ Morten Østergaard, 8000 20.30 Formalia: Valg af dirigenter, godkendelse af dagsorden og forretningsorden, valg af protokolførere, redaktionsudvalg samt stemmetællere 21.00 Mundtlig beretning v/ Landsformand Andreas Steenberg 21.20 Mundtlig beretning v/ Hovedbestyrelsesformand Jonas Lybech Jensen 21.30 Mundtlig beretning v/ Sekretariatsleder Christina Judson 21.40 Debat om mundtlige og skriftlige beretninger 21.50 Pause 22.00 Fremlæggelse og behandling af forslag til vedtægter 23.30 Hygge og fest Lørdag den 25. oktober 07.30 Morgenmad 08.30 Fremlæggelse og behandling af forslag til interne resolutioner 09.00 Fremlæggelse af årsregnskab for 2007 v/ Landskasserer Simon Frøsig 09.20 Beretning fra de kritiske revisorer samt spørgsmål fra Landsmødet 09.30 Fremlæggelse af perioderegnskab og forventet resultat for 2008 v/ Landskasserer Simon Frøsig 09.40 Behandling og vedtagelse af arbejdsprogram for foreningsåret 2009 10.30 Fremlæggelse af vejledende budget for 2009 v/ Landskasserer Simon Frøsig. Vedtagelse af vejledende budget for 2009 og fastsættelse af kontingent for 2009 samt vejledende kontingent for 2010, og valg af revisionsselskab. 11.00 Fremlæggelse og behandling af ændringsforslag til principprogram, EP-valgprogram, holdningsprogram og eksterne resolutioner 13.00 Fremlæggelse og behandling af ændringsforslag til principprogram, holdningsprogram og eksterne resolutioner 15.15 Pause 15.30 Politisk debat v/ filosof Morten Albæk Side 12 af 99 16.35 Valg af Radikal Ungdoms Europaparlamentskandidat og lancering af kampagne Søndag den 26. oktober 09.30 Politisk debat v/ Margrethe Vestager 10.40 Personvalg og resolutionsbehandling 13.00 Personvalg og resolutionsbehandling 15.00 Eventuelt 15.10 Afslutning af Landsmødet v/ Landsformanden Dagsordenen er godkendt Forslag til forretningsorden for Landsmødet 2008 Præciseringer 1. Tidsfrister: eksterne, interne og interne resolutioner og Europaprogrammet Tidsfristerne læses op løbende Fredag kl. 22 deadline: Ikke-vidtgående ændringsforslag til vedtægtsændringsforslag Fredag kl. 24 deadline (uanset hvornår vi stopper): Ikke-vidtgående ændringsforslag til ændringsforslag til principprogram Fredag kl. 24: Holdningsprogram, interne og eksterne resolutioner Lørdag 8.30: Ikke-vidtgående forslag til interne resolutionsforslag Lørdag 9.30: Ændringsforslag til arbejdsprogram Lørdag kl. 11: Ændringsforslag til Europaprogram Lørdag kl. 11: Ikke-vidtgående ændringsforslag til ændringsforslag til holdningsprogram, og Ikke-vidtgående ændringsforslag til Europaprogram og holdningsprogram Søndag: Deadline for personvalg umiddelbart inden afstemning Tidsfristerne er vedtaget 2. Taletidsbegrænsning Taletid ved kommentering af forslag: 1 min Det er vedtaget 3. Valghandlingen på søndag Side 13 af 99 Landsformandsskabskandidaterne ønskes at få 2 minutter til at svare på 3 spørgsmål i stedet for 1 min. Det er vedtaget Ændring til forretningsorden En kort bemærkning: 45 sekunder ønsket ændret til 30 sekunder. Det er vedtaget Endelig forretningsorden 1. De landsmødeansvarlige Landsmødet åbnes af en de landsmødeansvarlige. De landsmødeansvarlige er ansvarlige for de praktiske forhold vedrørende Landsmødets afvikling. De landsmødeansvarlige fastsætter priserne i baren. De landsmødeansvarlige leder valget af dirigenter. 2. Dirigenter Dirigenterne konstaterer mødets lovlighed og leder valget af: 1) 5 protokolførere – inklusiv en protokolansvarlig. 2a) 5 stemmetællere – inklusiv en formand for stemmetællerne. 2b) 10 stemmetællere til at indsupplering ved puljevalg. 3) fem medlemmer af et redaktionsudvalg – inklusiv en formand for redaktionsudvalget. Herefter indstiller de til godkendelse af dagsorden og forretningsorden. Det påhviler dirigenterne at fremme debatten ved at sørge for den fornødne ro og orden i mødelokalet. Ethvert spørgsmål om procedurer afgøres af Landsmødet efter indstilling fra dirigenterne. Hvis der stilles forslag om mistillidsvotum til dirigenterne, fratræder disse straks deres hverv, og de landsmødeansvarlige leder den følgende afstemning om mistillidsvotummet. Her gælder almindeligt flertal. 3. Mødets åbne og lukkede dele Landsmødet vil altid være lukket ved forhandlinger om organisatoriske forhold, jf. vedtægternes § 5 stk. 18. Forretningsudvalget afgør på det sidste møde inden landsmødet om andre end organisatoriske dagsordenspunkter skal være lukkede. 4. Behandling af sager på dagsordenen Såfremt en deltager ønsker at komme på talerlisten til behandling af en sag på dagsordenen, markerer Side 14 af 99 vedkommende overfor dirigenterne med sit stemmekort med talsiden vendt mod dirigenterne. En deltager kan få ordet for en kort bemærkning straks efter igangværende indlæg for at svare på et personlig rettet spørgsmål, eller hvis vedkommende synes at være blevet misforstået af den aktuelle taler. For at få tildelt en kort bemærkning skal vedkommende markere overfor dirigenterne. En kort bemærkning kan højst være af 30 sekunders varighed. Dog kan dirigenterne suspendere fra dette, hvis dirigenterne finder det nødvendigt. 5. Afstamninger Landsmødet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede deltager i afstemningen, jf. vedtægternes § 5 stk. 12. Enhver afgørelse træffes ved almindeligt flertal, jf. vedtægternes § 5 stk. 13. Undtaget er beslutning om tildeling eller fratagelse af æresmedlemsskab, jf. vedtægternes § 2, stk. 5, og ændringer af vedtægterne, principprogrammet eller denne forretningsorden, som kræver 2/3-flertal. Beretninger tages til efterretning eller ej ved afstemning. Der stemmes kun om de mundtlige beretninger. Personvalg er skriftlige såfremt det påkræves af vedtægterne § 5 stk. 16, eller en landsmødedeltager begærer. Øvrige afstemninger er ikke skriftlige medmindre en landsmødedeltager begærer dette. 6. Behandling af forslag til procedure Behandling af forslag til procedure afbryder straks behandlingen af sager på dagsordenen. Afstemning om procedure går forud for afstemning om sager på dagsordenen. En deltager får straks ordet til procedure, hvis vedkommende overfor dirigenterne markerer dette ved at række en hånd i vejret med håndfladen vendt mod dirigenterne. Taletiden kan højst være af 1½ minutters varighed. Dog kan dirigenterne suspendere fra dette, hvis dirigenterne finder det nødvendigt. 7. Personvalg Personvalg er skriftlige såfremt det påkræves af vedtægternes § 5 stk. 16, eller en landsmødedeltager begærer. Ethvert medlem af Radikal Ungdom kan kandiderer til enhver post. Dette kan også gøres ved at en anden opstiller vedkommende og vedkommendes kandidatur er bekræftet skriftligt til dirigenterne med kandidatens underskrift eller via e-mail eller sms. Opstilling af kandidater til diverse personvalg kan finde sted frem til de konkrete personvalgs afholdelse. Ved valg af landsformand kan hver kandidat motivere i op til 5 minutter. Efterfølgende vil der være mulighed for kommentarer og spørgsmål af maksimalt 30 sekunders varighed. Efter hver 3 spørgere vil Side 15 af 99 kandidaterne have mulighed for svar af 2 minuts varighed. Ved valg af næstformand kan hver kandidat motivere i op til 3 minutter. Efterfølgende vil der være mulighed for kommentarer og spørgsmål af maksimalt 30 sekunders varighed. Efter hver 3 spørgere vil kandidaterne have mulighed for svar af 1 minuts varighed. Ved valg af landskasserer og forretningsudvalgsmedlemmer kan hver kandidat motivere i op til 2 minutter. Efterfølgende vil der være mulighed for kommentarer og spørgsmål af maksimalt 30 sekunders varighed. Efter hver 3 spørgere vil kandidaterne have mulighed for svar af 1 minuts varighed. Ved valg af formand for Hovedbestyrelsen og næstformand for Hovedbestyrelsen samt ved valg af ordførere kan hver kandidat motivere i op til 2 minutter. Efterfølgende vil der være mulighed for kommentarer og spørgsmål af maksimalt 30 sekunders varighed. Efter hver 3 spørgere vil kandidaterne have mulighed for svar af 1 minuts varighed. Ved valg af medlemmer til de til ordførerne tilknyttede udvalg kan hver kandidat motivere i op til 1 minut. Ved valg af kritiske revisorer samt revisorsuppleanter kan hver kandidat motivere i op til 1 minut. Skønner dirigenterne at der er tilstrækkelig tid kan der åbnes op for spørgsmål og/eller bevilges tid til længere spørgsmål eller svar. Dirigenterne afgør ved lodtrækning rækkefølgen af kandidaternes taler. 8. Afstemningsprocedurer ved personvalg Ved valg til poster, der kun kræver én repræsentant (vedtægternes § 5, stk. 14), stemmes alene på den person, deltagerne ønsker valgt. Den kandidat der opnår flest stemmer er valgt. Såfremt der er mere end 2 kandidater, sorteres den kandidat, som opnår færrest stemmer fra i hver valgrunde, indtil én kandidat opnår mere end 50 % af stemmerne. Ved valg til poster med flere repræsentanter (puljevalg, vedtægternes § 5, stk. 15) stemmer deltagerne i prioriteret rækkefølge på de kandidater man ønsker valgt. Den kandidat deltagerne helst ser valgt, skrives som nummer et. Den kandidat deltagerne næst helst ser valgt, skrives som nummer to, og så fremdeles. Ved optællingen af stemmer er den kandidat med færrest points valgt først, og så fremdeles. Side 16 af 99 Ved valg til udvalg, hvor der kun er det antal kandidater som der er udvalgspladser, frafalder retten til prioriteret valg. Der kan stemmes blankt eller delvist blankt ved at udelade et eller flere navne på stemmesedlen. Stemmesedlen er ugyldig, hvis der er stemt flere gange på én kandidat eller hvis ikke alle felter på stemmesedlen er fyldt ud. 9. Behandling af forslag til resolutioner Enkeltpersoner kan fremsætte forslag til interne og eksterne resolutioner, herunder ændringsforslag. Forslag og ændringsforslag til interne resolutioner kan stilles frem til fredag kl. 24:00. Forslag og ændringsforslag til eksterne resolutioner kan stilles frem til lørdag kl. 11:00. Ændringsforslag til rettidigt stillede forslag kan dog stilles frem til den konkrete afstemning om det oprindelige forslag, såfremt de ikke grundlæggende ændrer målet eller meningen med det oprindelige forslag. Dirigenterne kan foreslå Landsmødet at der indføres deadline for denne type ændringsforslag. Behandling af eksterne resolutioner prioriteres af redaktionsudvalget i forhold til aktualitet og fremsættelses tidspunkt. Interne resolutionsforslag prioriteres altid før eksterne resolutionsforslag. Resolutionsforslag der grundet tidspres ikke nås behandlet på Landsmødet, behandles videst muligt på førstkommende Hovedbestyrelsesmøde. 10. Behandling af resolutioner Når der diskuteres resolutionsforslag, kan én af forslagsstillerne motivere i op til 1½ minutter, derefter er der mulighed for kommentarer/indvendinger af maksimalt 1 minuts varighed. Dirigenterne kan vurdere om forslagsstillere af ændringsforslag skal undtages fra den almindelige taletid. Hvis dirigenterne finder det nødvendigt, kan dirigenterne stille forslag om: a) en strammere begrænsning af taletiden, b) at taletiden kan lukkes efter næstfølgende indlæg, c) at der foretages en prøveafstemning. Af en prøveafstemnings resultat udleder dirigenterne om fortsat debat er nødvendig og stiller forslag i overensstemmelse hermed. Hvis det skønnes at ville fremme forhandlingerne, kan dirigenterne oversende forslag til direkte forhandling i redaktionsudvalget. 11. Indstilling og behandling af forslag Alle forslag, der ønskes sat til behandling og afstemning skal indleveres skriftligt til dirigenterne. Tidsfristen Side 17 af 99 for indlevering af ændringsforslag fastsættes og annonceres løbende af dirigenterne under debatten. Alle forslag vedrørende resolutioner og arbejdsprogram kan, hvis det findes hensigtsmæssigt, behandles af det nedsatte redaktionsudvalg. Redaktionsudvalget har mulighed for: a) at sætte et indkommet forslag direkte til afstemning, hvis forslagets indhold skønnes at være af principiel karakter. b) at foreslå Landsmødet, at et indkommet forslag er af ren redaktionelt karakter, hvorfor det ikke sættes til afstemning, men indarbejdes i tekstens endelige formulering. c) at udarbejde sit eget forslag, som skal tage udgangspunkt i det indkomne forslag og i den forløbne debat på Landsmødet. 12. Behandling af forslag til vedtægtsændringer og ændringer i principprogrammet Ikke vidtgående ændringsforslag til vedtægtsændringsforslag kan stilles frem til kl. 22.00 fredag. Ændringsforslag til ændringsforslag til principprogrammet kan stilles frem til fredag kl. 24:00. Hvis det kan fremme forhandlingerne, kan dirigenter dog tillade, at ændringsforslag, der indkommer senere, behandles. 13. Behandling af arbejdsprogram Ændringsforslag til forslag til arbejdsprogram for Radikal Ungdom kan fremsættes frem til lørdag kl. 09.30. Det samme gælder forslag om oprettelse og emne for temaudvalg, der skal stilles som et ændringsforslag til arbejdsprogrammet. 14. Mødelokalet Det påhviler den enkelte mødedeltager at sørge for, at mødearealet og andre benyttede lokaliteter holdes i forsvarlig stand. Skader på materialet meddeles de landsmødeansvarlige. Rygning er ikke tilladt inden døre. Alle deltagere hjælper hinanden med at rydde op og gøre rent. 15. Ændringer i forretningsordenen Ændringer i forretningsordenen kan kun ske med mindst 2/3-flertal. Ændring af forretningsordenen som følge af ændringer af vedtægterne finder automatisk sted uden afstemning. Forretningsordenen med ændring og præciseringer er godkendt Side 18 af 99 Mundtlige beretninger ved Landsformand Andreas Steenberg Føres ikke til protokol Mundtlige beretninger ved Hovedbestyrelsesformand Jonas Lybech Jensen Føres ikke til protokol Mundtlige beretninger ved Sekretariatsleder Christina Judson Føres ikke til protokol Debat om mundtlige og skriftlige beretninger Debatten føres ikke til protokol Landsformandens beretning er taget til efterretning Hovedbestyrelsesformandens beretning er taget til efterretning Sekretariatslederens beretning er taget til efterretning Fremlæggelse og behandling af forslag til vedtægter A - Indførelse af støttemedlemskab Foreslået af Christina Maria Judson, Jeppe Bang, Klaus Bach, Toke Helmø, Andreas Frost Steenberg, Anne Elizabeth Kamstrup, Mathias Kryspin, Simon Kristian Frøsig Forslag til ny § 3 Støttemedlemskab (1) Støttemedlem kan enhver være som anerkender foreningens vedtægter som er fyldt 30 år og som ikke tilslutter sig andre danske partipolitiske ungdomsorganisationer eller danske politiske partier, heraf undtaget Det Radikale Venstre (2) Medlemmer overgår til støttemedlemmer når de er fyldt 30 år. (3) Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til landsforeningen. Støttemedlemskabet ophører tillige, hvis et støttemedlem ikke har bekræftet sit medlemskab støttekontingentindbetaling i det senest afsluttede regnskabsår Side 19 af 99 af Radikal Ungdom ved (4) Hovedbestyrelsen kan med to tredjedeles flertal suspendere et støttemedlem af Radikal Ungdom. Dette kan kun ske såfremt medlemmet modarbejder foreningens interesser. Beslutningen om eksklusion af et suspenderet medlem træffes af landsmødet med to tredjedeles flertal. (5) Hovedbestyrelsen ekskluderer støttemedlemmer, som er medlem af andre danske partipolitiske ungdomsorganisationer eller danske politiske partier, heraf undtaget Det Radikale Venstre, efter at Forretningsudvalget har suspenderet vedkommende. § 5. Landsmødet (3) g) Fastsættelse af kontingent og kontingentfordeling, jf. stk. 9. Ændres til § 5. Landsmødet (3) g) Fastsættelse af kontingent og kontingentfordeling for hhv. medlemmer og støttemedlemmer, jf. stk. 9. § 5. Landsmødet (9) Landsmødet fastsætter kontingentet for det kommende regnskabsår, samt fordelingen af dette mellem lokalforeningerne og Landsforeningen, jf. § 3 stk. 8. Endvidere fastsættes vejledende kontingent for det efterfølgende regnskabsår. Ændres til § 5. Landsmødet (9) Landsmødet fastsætter kontingentet for medlemmer hhv. støttemedlemmer for det kommende regnskabsår, samt fordelingen af dette mellem lokalforeningerne og Landsforeningen, jf. § 4 stk. 8. Endvidere fastsættes vejledende kontingenter for det efterfølgende regnskabsår. Vedtægtsændringen er vedtaget B - Reform af projektarbejdsformer Foreslået af Hovedbestyrelsen §5 Landsmødet (11) Landsmødet kan nedsætte eller pålægge Hovedbestyrelsen at nedsætte arbejdsgrupper (tovholder og medlemmer vælges) eller danne netværk (tovholder vælges, der sammensætter et netværk) til efterfølgelse af bestemte politiske og/eller organisatoriske interesser, eller til udarbejdelse af forslag til Radikal Ungdoms politik. Side 20 af 99 Ændres til §5 Landsmødet (11) Landsmødet kan nedsætte eller pålægge Hovedbestyrelsen at nedsætte arbejdsgrupper (tovholder og medlemmer vælges) eller oprette projekter (tovholder vælges, der sammensætter projektets medlemmer) til efterfølgelse af bestemte politiske og/eller organisatoriske interesser, eller til udarbejdelse af forslag til Radikal Ungdoms politik. §7 Hovedbestyrelsen (8) Hovedbestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper (tovholder og medlemmer vælges) eller danne netværk (tovholder vælges, der sammensætter et netværk) til at behandle organisatoriske og politiske spørgsmål. Ændres til §7 Hovedbestyrelsen (8) Hovedbestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper (tovholder og medlemmer vælges) eller oprette projekter (tovholder vælges, der sammensætter projektets medlemmer) til at behandle organisatoriske og politiske spørgsmål. Forslag til ny § 8 (8) § 8. Forretningsudvalget (8) Forretningsudvalget kan nedsætte arbejdsgrupper eller danne projekter til at behandle organisatoriske spørgsmål. Forretningsudvalget vælger tovholder imens medlemmerne af arbejdsgrupper vælges af Forretningsudvalget og af projekterne af tovholderen selv. Vedtægtsændringen er vedtaget C - Afskaffelse af skriftlig afstemning når det ikke er kampvalg Foreslået af Forretningsudvalget Vedtægtsændringen er faldet D - Opgørelse af lokalforeningsrepræsentanter i Hovedbestyrelsen Foreslået af Bastian Schrøder Larsen, Andreas Steenberg, Emil Dyred, Jeppe Mikkelsen, Luis Andersen, Klaus Bach, Søren Schou, Anne Elizabeth Kamstrup Side 21 af 99 § 7. Hovedbestyrelsen (2) d) Én repræsentant for hver lokalforening Ændres til § 7. Hovedbestyrelsen (2) d) Én repræsentant for hver lokalforening såfremt de har valgt en Vedtægtsændringen er vedtaget E - Quorum i Hovedbestyrelsen Foreslået af Bastian Schrøder Larsen, Andreas Steenberg, Emil Dyred, Luis Andersen, Klaus Bach, Anne Elizabeth Kamstrup § 7. Hovedbestyrelsen (4) Hovedbestyrelsens møder indkaldes med dagsorden af dens formand, der i øvrigt planlægger dens arbejde i samarbejde med Forretningsudvalget. Møderne ledes af formandskabet for Hovedbestyrelsen, der skal drage omsorg for at der føres referatet over dets forhandlinger og beslutninger. Alle medlemmer af foreningen har adgang og taleret på møderne. Dog kan mødet lukkes under personsager. Medlemmer, der er part i en sådan sag, har dog krav på at deltage under punktet. Alle medlemmer af foreningen kan stille forslag for Hovedbestyrelsen og få dem optaget som punkt på dagsordenen, ligeledes kan ethvert medlem af Hovedbestyrelsen bringe spørgsmål om foreningen op som punkter på dagsordenen. Ændres til § 7. Hovedbestyrelsen (4) Hovedbestyrelsens møder indkaldes med dagsorden af dens formand, der i øvrigt planlægger dens arbejde i samarbejde med Forretningsudvalget. Møderne ledes af formandskabet for Hovedbestyrelsen, der skal drage omsorg for at der føres referatet over dets forhandlinger og beslutninger. Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig såfremt mindst halvdelen af de stemmeberettigede hovedbestyrelsesmedlemmer er til stede. Alle medlemmer af foreningen har adgang og taleret på møderne. Dog kan mødet lukkes under personsager. Medlemmer, der er part i en sådan sag, har dog krav på at deltage under punktet. Side 22 af 99 Alle medlemmer af foreningen kan stille forslag for Hovedbestyrelsen og få dem optaget som punkt på dagsordenen, ligeledes kan ethvert medlem af Hovedbestyrelsen bringe spørgsmål om foreningen op som punkter på dagsordenen. Vedtægtsændringen er vedtaget F - Valgudvalgsopgaven overtages af Forretningsudvalget Foreslået af Forretningsudvalget Vedtægtsændringsforslaget er faldet G - Nyt stort arrangementsudvalg i stedet for kursusudvalget Foreslået af Forretningsudvalget § 9. Organisatoriske Udvalg (1) Kursusudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt fire medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at planlægge og afholde kurser og lignende arrangementer for foreningens medlemmer. Ændres til § 9. Organisatoriske Udvalg (1) Arrangementsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt ti medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at planlægge og afholde kurser og lignende arrangementer for foreningens medlemmer. Konsekvensændring: § 7. Hovedbestyrelsen (3) c) Fire medlemmer af kursusudvalget, Ændres til § 7. Hovedbestyrelsen (3) c) Ti medlemmer af arrangementsudvalget, § 8. Forretningsudvalget (3) Side 23 af 99 … vælger forretningsudvalget blandt sine medlemmer en formand for kursusudvalget, … Ændres til § 8. Forretningsudvalget (3) … vælger forretningsudvalget blandt sine medlemmer en formand for arrangementsudvalget, … Vedtægtsændringsforslaget er vedtaget H - Nyt lokalforeningsudvalg i stedet for aktivitetsudvalget Foreslået af Forretningsudvalget § 9. Organisatoriske Udvalg (2) Aktivitetsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt fire medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at støtte udviklingen af lokalforeninger og sørge for tilbud til områder uden lokalforeninger. Ændres til § 9. Organisatoriske Udvalg (2) Lokalforeningsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt fire medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at støtte udviklingen af lokalforeninger og sørge for tilbud til områder uden lokalforeninger. Konsekvensændring: § 7. Hovedbestyrelsen (3) a) Fire medlemmer af aktivitetsudvalget Ændres til § 7. Hovedbestyrelsen (3) a) Fire medlemmer af lokalforeningsudvalget § 8. Forretningsudvalget (3) … , en formand for aktivitetsudvalget, … Ændres til § 8. Forretningsudvalget (3) … , en formand for lokalforeningsudvalget, … Side 24 af 99 Vedtægtsændringsforslaget er vedtaget I - Nyt formål for kampagneudvalget Foreslået af Forretningsudvalget § 9. Organisatoriske Udvalg (3) Kampagneudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt fire medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at planlægge lokale og nationale kampagner i samarbejde med Politisk Udvalg. Ændres til § 9. Organisatoriske Udvalg (3) Kampagneudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt fire medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at planlægge landsforeningens lokale og nationale kampagner i samarbejde med Politisk Udvalg og sikre deres udførelse såvel lokalt som nationalt. Vedtægtsændringsforslaget er vedtaget J - 4 medlemmer af de politiske udvalg Foreslået af Hovedbestyrelsen § 10. Politiske Udvalg (5) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren to medlemmer. Dog har Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg fem medlemmer hver. Yderligere tiltræder medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer som Radikal Ungdom er medlem af, enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som medlemmer uden stemmeret. Ændres til § 10. Politiske Udvalg (5) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren fire medlemmer. Dog har Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg fem medlemmer hver. Yderligere tiltræder medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer som Radikal Ungdom er medlem af, enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som medlemmer Side 25 af 99 uden stemmeret. Vedtægtsændringsforslaget er vedtaget K - Særlige krav til at besidde tillidsposter for landsforeningen Foreslået af Krister Astor, Luis Andersen, Elise Patricia Rasmussen Vedtægtsændringsforslaget er faldet Side 26 af 99 Endelige vedtægter for Radikal Ungdom af 1994 § 1. Foreningens navn og formål (1) Foreningens navn er Radikal Ungdom af 1994 (RU). (2) Foreningens formål er at samle unge om aktivt politisk arbejde for at udvikle politik med udgangspunkt i de radikale principper, at bidrage til den demokratiske debat, at påvirke beslutningstagere, særligt Det Radikale Venstre, at fremme international dialog og samarbejde, at bidrage til medlemmernes personlige udvikling. (3) Foreningen baserer sit virke på demokratiske værdier, herunder respekten for dialog og forskellighed. (4) Foreningens formål udmøntes hvert år i arbejdsprogrammet. § 2. Medlemskab (1) Medlem kan enhver være, som anerkender foreningens vedtægter, som har erklæret sit medlemskab overfor landsforeningen, som er fyldt 12 år og som ikke tilslutter sig andre danske partipolitiske ungdomsorganisationer eller danske politiske partier, heraf undtaget Det Radikale Venstre. (2) Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til landsforeningen. Medlemskabet ophører tillige, hvis et medlem ikke har bekræftet sit medlemskab af Radikal Ungdom ved kontingentindbetaling i det senest afsluttede regnskabsår. (3) Hovedbestyrelsen kan med to tredjedeles flertal suspendere et medlem af Radikal Ungdom. Dette kan kun ske såfremt medlemmet modarbejder foreningens interesser. Beslutningen om eksklusion af et suspenderet medlem træffes af landsmødet med to tredjedeles flertal. (4) Hovedbestyrelsen ekskluderer medlemmer, som er medlem af andre danske partipolitiske ungdomsorganisationer eller danske politiske partier, heraf undtaget Det Radikale Venstre, efter at Forretningsudvalget har suspenderet vedkommende. (5) Lokalforeninger og medlemmer af Hovedbestyrelsen kan indstille en person til æresmedlemskab af Radikal Ungdom. Indstillingen kan kun ske på et ordinært og lovligt indvarslet hovedbestyrelsesmøde og skal tiltrædes af førstkommende Landsmøde. I begge forsamlinger skal indstillingen vedtages med to tredjedeles flertal. (6) Æresmedlemskab indebærer et livslangt, fuldt og kontingentfrit medlemskab af Radikal Ungdom af Side 27 af 99 1994. Æresmedlemskabet kan ophæves ved medlemmets skriftlige udmeldelse eller ved indstilling om ophør efter samme procedure som ved indstillingen, jf. stykke 5. § 3. Støttemedlemsskab (1) Støttemedlem kan enhver være, som anerkender foreningens vedtægter som er fyldt 30 år og som ikke tilslutter sig andre danske partipolitiske ungdomsorganisationer eller danske politiske partier, heraf undtaget Det Radikale Venstre (2) Medlemmer overgår til støttemedlemmer når de er fyldt 30 år. (3) Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til landsforeningen. Støttemedlemskabet ophører tillige, hvis et støttemedlem ikke har bekræftet sit medlemskab af Radikal Ungdom ved støttekontingentindbetaling i det senest afsluttede regnskabsår (4) Hovedbestyrelsen kan med to tredjedeles flertal suspendere et støttemedlem af Radikal Ungdom. Dette kan kun ske såfremt medlemmet modarbejder foreningens interesser. Beslutningen om eksklusion af et suspenderet medlem træffes af landsmødet med to tredjedeles flertal. (5) Hovedbestyrelsen ekskluderer støttemedlemmer, som er medlem af andre danske partipolitiske ungdomsorganisationer eller danske politiske partier, heraf undtaget Det Radikale Venstre, efter at Forretningsudvalget har suspenderet vedkommende. § 4. Lokalforeninger (1) Enhver lokal sammenslutning af medlemmer af Radikal Ungdom, der anerkender og overholder landsforeningens vedtægter, kan af Forretningsudvalget optages som en lokalforening af Radikal Ungdom. (2) Ønsker medlemmer i et område, der allerede er dækket af en lokalforening, at oprette en anden lokalforening, og tilkendegiver et antal medlemmer i dette område intet ønske om at tilhøre en bestemt lokalforening, fastsætter Forretningsudvalget efter forhandling med de berørte lokalforeninger, hvilke medlemmer, der tilhører hvilken lokalforening. (3) Lokalforeningernes navn skal indeholde ”Radikal Ungdom” eller ”Radikale Ungdom”. (4) Lokalforeningerne og landsforeningen er forpligtede til indenfor en måned at underrette hinanden om ændringer i medlemsforhold, herunder valgte til tillidsposter. (5) Hver lokalforening er forpligtet til at tilsende Landsforeningen lokalforeningens generalforsamlingsreferat, årsregnskab og, hvis der er foretaget ændringer i disse, vedtægter. Dette skal ske senest en måned efter generalforsamlingens afholdelse. Lokalforeningerne skal løbende indsende Side 28 af 99 referater af bestyrelsesmøder. Landsforeningen er forpligtiget til inden to måneder efter landsmødets afholdelse at sende protokollen over landsmødet til lokalforeningerne og snarest efter landsmødet at udsende vedtægterne, hvis disse er blevet ændret. Landsforeningen er desuden forpligtet til løbende at udsende referater af forretningsudvalgets og hovedbestyrelsens møder. (6) En lokalforening kan udelukkes fra landsforeningen, hvis denne ikke overholder landsforeningens vedtægter eller formål. Beslutning herom træffes af Hovedbestyrelsen og forelægges til godkendelse på førstkommende Landsmøde. (7) Lokalforeningerne fungerer økonomisk uafhængigt af landsforeningen, dog således at kontingentopkrævningen foretages af landsforeningen. (8) Lokalforeningerne er berettigede til mindst halvdelen af det kontingent, som Radikal Ungdom opkræver på deres vegne. Den nærmere andel beløbet fastsættes af Landsmødet. (9) Lokalforeningerne kan fastsætte eget kontingent som erstatter lokalforeningsandelen, såfremt dette meddeles landsforeningen. Det samlede kontingent til Radikal Ungdom skal dog minimum være 75 kr. (10) Lokalforeninger indenfor et geografisk område kan danne sammenslutninger uden det påvirker deres forhold til landsforeningen. § 5. Foreningens instrumenter (1) Radikal Ungdoms Principprogram vedtages og ændres af Landsmødet med to tredjedeles flertal, og kun såfremt forslagene til ændringer i principprogrammet er Radikal Ungdom i hænde senest tre uger før Landsmødet. Principprogrammet angiver de grundlæggende principper for Radikal Ungdoms politik, og foreningens øvrige politik skal således være i overensstemmelse med Principprogrammet. (2) Radikal Ungdoms Holdningsprogram angiver foreningens holdninger til konkrete politikområder og vedtages og ændres af Landsmødet. Landsmødet kan dog beslutte, at forslag til ændringer i Holdningsprogrammet, som landsmødet ikke kan nå at behandle, behandles af Hovedbestyrelsen på førstkommende Hovedbestyrelsesmøde. (3) Det ordinære landsmøde vedtager for hvert foreningsår et arbejdsprogram, der angiver de overordnede indsatsområder for det kommende foreningsår og de langsigtede strategiske mål. Forretningsudvalget udarbejder et udkast til Hovedbestyrelsen, der fremlægger et forslag til Landsmødet. (4) Radikal Ungdoms øvrige politik vedtages af Landsmødet eller Hovedbestyrelsen i form af (eksterne) resolutioner, der gælder i to år eller til de ændres eller ophæves. Politisk Udvalg kan vedtage aktuel politik på foreningens vegne. Resolutioner kan tildeles programstatus, så de gælder til de ændres eller ophæves. Side 29 af 99 (5) Landsmødet kan træffe beslutning om organisatoriske forhold og om supplerende bestemmelser til arbejdsprogrammet i form af (interne) resolutioner, der gælder til førstkommende landsmøde. (6) Det ordinære landsmøde vedtager et vejledende budget, mens det bindende budget vedtages af Forretningsudvalget. § 6. Landsmødet (1) Radikal Ungdoms øverste myndighed er det ordinære Landsmøde, der afholdes hvert år i oktober. (2) Landsmødet kan behandle alle landsforeningens organisatoriske og politiske forhold og fastlægger Radikal Ungdoms politiske linje. (3) Landsmødet indkaldes af forretningsudvalget med seks ugers varsel til samtlige medlemmer. Med skriftlig indkaldelse følger en foreløbig dagsorden, der jf. nedenstående mindst indeholder følgende punkter: a) Vedtagelse af dagsorden. b) Vedtagelse af forretningsorden. c) Fremlæggelse af beretninger, jf. stk. 7. d) Behandling af forslag til vedtægtsændringer, jf. § 18. e) Fremlæggelse af årsregnskab, perioderegnskab og forventet resultat, jf. stk. 7. f) Valg af revisionsselskab, jf. stk. 8. g) Fastsættelse af kontingent og kontingentfordeling for hhv. medlemmer og støttemedlemmer, jf. stk. 9. h) Vedtagelse af arbejdsprogram og vejledende budget, jf. § 5, stk. 3 og 6. i) Personvalg, jf. stk. 10 og stk. 14 - 16. j) Eventuelt. Under punktet ”eventuelt” kan der ikke vedtages noget. (4) Adgang og taleret til Landsmødet har medlemmer, der ved landsmødets begyndelse har betalt kontingent for det indeværende regnskabsår. (5) Stemmeret har medlemmer, som har betalt adgangsgebyr. Forventet størrelse af adgangsgebyret skrives i indkaldelsen til Landsmødet. (6) Landsmødet vælger forud for dagsordenen: 1. fem dirigenter, herunder en dirigentansvarlig 2. fem protokolførere, herunder en protokolansvarlig 3. fem stemmetællere, herunder en ansvarlig for stemmetællerne 4. fem medlemmer af et redaktionsudvalg, herunder en ansvarlig for redaktionsudvalget. Side 30 af 99 På det sidste hovedbestyrelsesmøde inden landsmødet nedsætter hovedbestyrelsen et foreløbigt redaktionsudvalg bestående af landsformanden samt fire øvrige medlemmer; hovedbestyrelsen vælger heraf én som ansvarlig. (7) Forud for landsmødet aflægger medlemmerne af forretningsudvalget, formanden for Hovedbestyrelsen, sekretæren for Politisk Udvalg, formændene for temaudvalgene og sekretariatslederen en skriftlig beretning. På landsmødet aflægger landsformanden, formanden for Hovedbestyrelsen og sekretariatslederen mundtlig beretning. Desuden fremlægges: 1. Årsregnskab revideret af revisor og de valgte kritiske revisorer. 2. Perioderegnskab for regnskabsårets slutning til en måned før landsmødet sammen med forventet resultat for indeværende regnskabsår. De mundtlige beretninger og regnskab sættes særskilt til afstemning. Regnskab skal fremlægges, før vejledende budget og arbejdsprogram for det kommende år fremlægges, og før person- og revisorvalg gennemføres. (8) Landsmødet vælger efter indstilling fra Forretningsudvalget revisionsselskab. (9) Landsmødet fastsætter kontingentet for hhv. medlemmer og støttemedlemmer for det kommende regnskabsår, samt fordelingen af dette mellem lokalforeningerne og Landsforeningen, jf. § 4 stk. 8. Endvidere fastsættes vejledende kontingent for det efterfølgende regnskabsår. (10) Landsmødet vælger først en landsformand, dernæst en næstformand for landsforeningen og en landskasserer samt ved puljevalg, jf. stk. 15, yderligere fire medlemmer af Forretningsudvalget. Landsmødet vælger derefter formand og næstformand for Hovedbestyrelsen. Herefter vælges ordførere. Ordførerne vælges i følgende rækkefølge 1. Ordfører for internationale forhold 2. Ordfører for europæiske forhold 3. Ordfører for kultur, ret og etik 4. Ordfører for erhverv og økonomi 5. Ordfører for social og sundhed 6. Ordfører for miljø og trafik 7. Ordfører for uddannelse 8. Ordfører for integration Derefter vælges ordførere for de af landsmødet nedsatte temaudvalg. Endelig vælger Landsmødet medlemmer af ordførernes udvalg, jf. §§ 11, stk. 5., 12, stk. 2. Landsmødet vælger desuden to kritiske revisorer samt derefter to revisorsuppleanter. (11) Landsmødet kan nedsætte eller pålægge Hovedbestyrelsen at nedsætte arbejdsgrupper (tovholder og Side 31 af 99 medlemmer vælges) eller oprette projekter (tovholder vælges, der sammensætter projektets medlemmer) til efterfølgelse af bestemte politiske og/eller organisatoriske interesser, eller til udarbejdelse af forslag til Radikal Ungdoms politik. (12) Landsmødet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede deltager i afstemningen. (13) Afgørelser på Landsmødet træffes ved almindeligt stemmeflertal, bortset fra tilfælde nævnt i disse vedtægter. Står stemmerne lige, er forslaget forkastet. (14) Ved valg til poster, hvor der kun skal vælges én person, stemmes på én person, og den, der modtager et flertal af de afgivne stemmer er valgt. Er der flere end to opstillede og opnår ingen kandidat et flertal af de afgivne stemmer foretages uden yderligere debat en ny afstemning, hvor den kandidat der fik færrest stemmer udgår. Denne procedure gentages indtil der er en kandidat, der har opnået flertal eller der kun er to kandidater tilbage. Hvis der kun er to kandidater, er den, der modtager flest stemmer umiddelbart valgt. Ved stemmelighed foretages ny afstemning omfattende de kandidater, der er tilbage, for hvem valget ikke kunne afgøres. Står stemmerne stadig lige, afgøres det ved lodtrækning. (15) Valg, hvor flere personer skal vælges, foretages ved puljevalg. Ved puljevalg stemmer hver person på samtlige opstillede kandidater prioriteret i den rækkefølge, man ønsker dem valgt. De kandidater, der opnår det laveste samlede, pointtal, er valgt. Ved puljevalg, hvor der kun er det antal kandidater eller færre, som skal vælges, frafalder retten til prioriteret valg. Der kan stemmes blankt eller delvist blankt ved at udelade et eller flere navne på stemmesedlen. Ved stemmelighed ved puljevalg foretages ny afstemning omfattende de kandidater, for hvem valget ikke kunne afgøres ved første afstemning. Står stemmerne stadig lige, afgøres det ved lodtrækning. (16) Samtlige personvalg er skriftlige, og i øvrigt foretages skriftlig afstemning på begæring af et i forretningsordenen fastsat antal stemmeberettigede. Stemmetal offentliggøres på landsmødet. Regler tilsvarende til stk. 14 og 15 samt dette stykke benyttes ved Hovedbestyrelsens og Forretningsudvalgets valg af personer. (17) Landsmødet fører alle forslag og beslutninger til protokols. Protokollen skal efterfølgende underskrives af landsformanden, den dirigentansvarlige samt den protokolansvarlige. (18) Forretningsudvalget afgør på sidste møde inden Landsmødet, om punkter på Landsmødet skal være åbne eller lukkede. Dog skal mødet altid være lukket ved forhandlinger om organisatoriske forhold. (19) Forretningsudvalget kan til Landsmødet indbyde personer, hvis deltagelse Forretningsudvalget finder ønskelig. Disse kan efter Landsmødets tilladelse udtale sig om spørgsmål, der behandles. Side 32 af 99 (20) Landsmødet fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. § 7. Ekstraordinært landsmøde (1) Forretningsudvalget, Hovedbestyrelsen eller mindst 10 % af medlemmerne af Radikal Ungdom kan indkalde til ekstraordinært landsmøde. (2) Ekstraordinært Landsmøde indkaldes med mindst tre ugers varsel til samtlige medlemmer. Med indkaldelsen følger en foreløbig dagsorden. (3) Eventuelle forslag til vedtægtsændringer skal være landsforeningen i hænde senest 14 dage før det ekstraordinære landsmøde. (4) Indkalderen afgør, om punkter på det ekstraordinære Landsmøde skal være åbne eller lukkede. Dog skal mødet altid være lukket ved forhandlinger om organisatoriske forhold. (5) Såfremt indkalderen ikke træffer beslutning om dette, kan Forretningsudvalget til det ekstraordinære landsmøde indbyde personer, hvis deltagelse forretningsudvalget finder ønskeligt. Disse kan efter Landsmødets tilladelse udtale sig om spørgsmål, der behandles. (6) Fremlæggelser og procedurer er i øvrigt som for det ordinære landsmøde. § 8. Hovedbestyrelsen (1) Hovedbestyrelsen er foreningens højeste organisatoriske og politiske myndighed mellem landsmøderne. Hovedbestyrelsen udstikker de overordnede organisatoriske og politiske retningslinjer for foreningen og er således knudepunkt for den politiske og organisatoriske diskussion i foreningen og et samlingspunkt for Forretningsudvalg, temaudvalg, arbejdsgrupper og lokalforeninger. (2) Hovedbestyrelsen består af: a) Formand og næstformand for Hovedbestyrelsen b) Medlemmer af Forretningsudvalget c) Ordførerne fra Politisk Udvalg d) Én repræsentant for hver lokalforening såfremt de har valgt en Ingen kan beklæde mere end én post i Hovedbestyrelsen. Sekretariatslederen og redaktørerne af medlemsblad og hjemmeside samt tovholdere for nedsatte arbejdsgruppe kan tiltræde Hovedbestyrelsen uden stemmeret. Er ordførerne forhindret i at deltage i et møde, kan disse sende et andet udvalgsmedlem som suppleant for et enkelt møde. (3) Formanden for Hovedbestyrelsen indkalder den til det konstituerende møde senest fire uger efter Landsmødet. På det konstituerende møde vælges blandt Hovedbestyrelsens medlemmer Radikal Ungdoms tre medlemmer til Det Radikale Venstre Hovedbestyrelse. Endeligt vælges: Side 33 af 99 a) Fire medlemmer af lokalforeningsudvalget, b) Fire medlemmer af kampagneudvalget, c) Ti medlemmer af arrangementsudvalget, d) Tre medlemmer af valgudvalget samt e) Redaktør for medlemsbladet og redaktør for hjemmesiden, f) Yderligere to menige medlemmer af kommunikationsudvalget. (4) Hovedbestyrelsens møder indkaldes med dagsorden af dens formand, der i øvrigt planlægger dens arbejde i samarbejde med Forretningsudvalget. Møderne ledes af formandskabet for Hovedbestyrelsen, der skal drage omsorg for at der føres referatet over dets forhandlinger og beslutninger. Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig såfremt mindst halvdelen af de stemmeberettigede hovedbestyrelsesmedlemmer er til stede. Alle medlemmer af foreningen har adgang og taleret på møderne. Dog kan mødet lukkes under personsager. Medlemmer, der er part i en sådan sag, har dog krav på at deltage under punktet. Alle medlemmer af foreningen kan stille forslag for Hovedbestyrelsen og få dem optaget som punkt på dagsordenen, ligeledes kan ethvert medlem af Hovedbestyrelsen bringe spørgsmål om foreningen op som punkter på dagsordenen. (5) Hovedbestyrelsen afholder mindst fem årlige møder. Syv medlemmer af Hovedbestyrelsen eller Forretningsudvalget kan med angivelse af dagsorden forlange Hovedbestyrelsen indkaldt inden tre uger. (6) Hovedbestyrelsen skal vedtage en handlingsplan for sit arbejde og foretage løbende evalueringer af sit eget og udvalgenes arbejde. Udvalgene fremlægger deres handlingsplaner for Hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen kan foretage supplerende personvalg, der ordinært ligger på Landsmødet. Dog skal landsformanden altid vælges på et landsmøde. (7) Med to tredjedeles flertal kan Hovedbestyrelsen fratage et landsmødevalgt medlem af Hovedbestyrelsen eller et udvalg, herunder et medlem af Forretningsudvalget, deres tillidshverv, hvis vedkommende groft misligholder hvervet. På det efterfølgende møde foretages supplerende valg til posten. Tilsvarende gælder poster, hvor Hovedbestyrelsen i henhold til disse vedtægter eller anden beslutning, har valgt personer. Landsformanden kan dog kun fratages sit hverv derved, at et landsmøde vælger en ny landsformand. (8) Hovedbestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper (tovholder og medlemmer vælges) eller oprette projekter (tovholder vælges, der sammensætter projektets medlemmer) til at behandle organisatoriske og politiske spørgsmål. Hovedbestyrelsen indstiller på vegne af Radikal Ungdom kandidater til poster i de nationale og Side 34 af 99 internationale organisationer og råd, Radikal Ungdom er medlem af. (9) Hovedbestyrelsen kan, bortset fra Radikal Ungdoms ind- eller udmeldelse af nationale eller internationale råd og organisationer, ikke træffe nogen beslutning, der pålægger Forretningsudvalget at foretage en bestemt økonomisk disposition. (10) Hovedbestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. § 9. Forretningsudvalget (1) Forretningsudvalget er Radikal Ungdoms daglige ledelse og har ansvaret for foreningens økonomi, jf. dog § 15, stk. 2. Forretningsudvalget er tillige ansvarligt for samarbejdet med andre organisationer samt foreningens sekretariat, medlemsblad og hjemmeside. (2) Forretningsudvalget består af: a) landsformanden, b) landsforeningens næstformand, c) landskassereren og d) fire øvrige medlemmer. Ingen kan beklæde mere end én post i udvalget. Sekretariatslederen kan tiltræde forretningsudvalgets møder uden stemmeret efter forretningsudvalgets ønske. (3) Landsformanden indkalder Forretningsudvalget til det første møde senest to uger efter landsmødet. På dette konstituerende møde vælger forretningsudvalget blandt sine medlemmer en formand for arrangementsudvalget, en formand for lokalforeningsudvalget, en formand for kampagneudvalget og en formand for kommunikationsudvalget. Endeligt vælges blandt økonomiudvalget en formand for Valgudvalget. Forretningsudvalget kan senere beslutte at rokere rundt på disse poster. (4) Møder indkaldes og ledes i øvrigt af landsformanden. Et forretningsudvalgsmedlem kan med angivelse af dagsorden begære udvalget indkaldt. Mindst halvdelen af Forretningsudvalgets medlemmer, herunder Landsformanden eller næstformanden, skal være til stede, for at Forretningsudvalget er beslutningsdygtigt. Forslag til dagsorden skal forud for møderne mindst være tilgængelig for Hovedbestyrelsens øvrige medlemmer. Forretningsudvalgets forhandlinger og beslutninger føres til referat, og referatet udsendes efterfølgende mindst til Hovedbestyrelsens øvrige medlemmer og lokalforeningerne. Forretningsudvalget skal lukke mødet under personsager, og kan lukke mødet under andre punkter. Referat af lukkede punkter er kun tilgængeligt for medlemmer af Forretningsudvalget. Forretningsudvalget fastsætter i øvrigt selv sin Forretningsorden. (5) Landsformanden er Radikal Ungdoms repræsentant i Det Radikale Venstres Forretningsudvalg og Valgudvalg. Forretningsudvalget vælger blandt sine medlemmer Radikal Ungdoms repræsentanter i Det Side 35 af 99 Radikale Venstres Politisk Udvalg og Organisationsnetværk. Forretningsudvalget vælger Radikal Ungdoms delegerede til årsmøder og lignende i de nationale og internationale organisationer og råd, Radikal Ungdom er medlem af og indstiller på Radikal Ungdoms vegne kandidater i de tilfælde, hvor Hovedbestyrelsen ikke skal, jf. § 8, stk. 6, eller hvor Hovedbestyrelsen ikke kan samles. (6) Kun Forretningsudvalget eller en person bemyndiget af Forretningsudvalget kan forhandle på Radikal Ungdoms vegne. (7) Landsformanden, næstformanden og landskassereren, udgør tilsammen forretningsudvalgets Økonomiudvalg, som landskassereren fungerer som formand for. Økonomiudvalget kan ikke foretage økonomiske dispositioner, men forbereder Forretningsudvalgets behandling af økonomiske spørgsmål. Forretningsudvalget vedtager på forslag af Økonomiudvalget budgettet og fastsætter øvrige økonomiske retningslinjer. (8) Forretningsudvalget kan nedsætte arbejdsgrupper eller danne projekter til at behandle organisatoriske spørgsmål. Forretningsudvalget vælger tovholder imens medlemmerne af arbejdsgrupper vælges af Forretningsudvalget og af projekterne af tovholderne selv. § 10. Organisatoriske Udvalg (1) Arrangementsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt ti medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at planlægge landsforeningens lokale og nationale kampagner i samarbejde med Politisk udvalg og sikre deres udførelse såvel lokalt som nationalt. (2) Lokalforeningsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt fire medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at støtte udviklingen af lokalforeninger og sørge for tilbud til områder uden lokalforeninger. (3) Kampagneudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt fire medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at planlægge landsforeningens lokale og nationale kampagner i samarbejde med Politisk Udvalg og sikre deres udførelse såvel lokalt som nationalt. (4) Kommunikationsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt redaktøren for hjemmesiden, redaktøren for medlemsbladet og to menige medlemmer. Udvalgets formål er at koordinere og udvikle Radikal Ungdoms kommunikation. (5) Valgudvalget består af økonomiudvalget samt tre medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. I forbindelse med valg tiltræder det øvrige forretningsudvalg, herunder sekretariatslederen, udvalget. (6) Udvalgene fastsætter i øvrigt selv deres forretningsorden. Side 36 af 99 § 11. Politiske Udvalg (1) Politisk Udvalg består af Radikal Ungdoms ordførere, landsformanden, næstformanden for landsforening, formanden for Hovedbestyrelsen og næstformanden for Hovedbestyrelsen. (2) Udvalget konstituerer sig selv med en sekretær, der leder udvalgets arbejde. (3) Udvalgets formål er dels at vedtage aktuel politik, dels koordinere Radikal Ungdoms repræsentation i Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg og sikre gensidig erfarings- og politikudveksling og dels at følge og præge den landspolitiske udvikling, herunder at fremsætte forslag til politik for Hovedbestyrelsen. (4) Politisk Udvalg vedtager aktuel politik mellem hovedbestyrelsesmøderne. Politik kan kun vedtages med to tredjedeles flertal blandt medlemmerne af Politisk Udvalg. (5) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren fire medlemmer. Dog har Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg fem medlemmer hver. Yderligere tiltræder medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer som Radikal Ungdom er medlem af, enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som medlemmer uden stemmeret. (6) Møderne i Politisk Udvalg og i ordførernes udvalg er åbne for alle foreningens medlemmer. Radikal Ungdoms repræsentanter i Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg skal være medlem af Politisk Udvalg. (7) Udvalget fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. §12. Temaudvalg (1) Landsmødet kan nedsætte temaudvalg. Temaet besluttes af landsmødet i arbejdsprogrammet. Arbejdsprogrammet kan udover temaet indeholde nærmere bestemmelser om formen af udvalgenes arbejde. Landsmødet kan beslutte at forlænge et temaudvalg et år ad gangen. Landsmødet foretager dog stadig fornyet personvalg til udvalgsposterne. (2) Temaudvalg består af en ordfører der fungerer som formand, samt 4 menige medlemmer. (3) Temaudvalg fastsætter i øvrigt selv deres forretningsorden. § 13. Landsformandens og næstformanden for landsforeningens forhold til Det Radikale Venstre (1) Landsformanden og næstformanden for landsforeningen må ikke være i praktik ved eller ansat af Det Radikale Venstres landsforbunds sekretariat eller folketingsgruppe. Side 37 af 99 § 14. Medlemsblad og hjemmeside (1) Hovedbestyrelsen vælger en redaktør for foreningens medlemsblad og en redaktør for foreningens hjemmeside. Redaktørerne er ansvarshavende for mediers indhold. (2) Forretningsudvalget fungerer som bestyrelse for medlemsbladet og hjemmesiden og har det overordnede ansvar for medlemsbladet og hjemmesiden. Redaktørerne står for den daglige drift og udvikling af medierne. (3) Hovedbestyrelsen kan fratage en redaktør sit hverv, jf. § 8, stk. 7. Forretningsudvalget kan suspendere en redaktør til det førstkommende hovedbestyrelsesmøde. § 15. Nationale og internationale organisationer og råd Radikal Ungdom kan ved beslutning af Hovedbestyrelsen eller Landsmødet søge om optagelse i eller udmeldelse af nationale og internationale organisationer og råd. § 16. Regnskab (1) Landsforeningens regnskabsår følger kalenderåret. (2) Landskassereren er ansvarlig for førelse af landsforeningens regnskab. (3) Landsforeningen er ansvarlig for medlemsregistrering og kontingentopkrævning. (4) Årsregnskabet skal være revideret af revisor senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning. § 17. Forpligtelser (1) Landsformanden og landskassereren tegner ved fælles underskrift landsforeningen. Ved køb, salg, leje eller pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af samtlige medlemmer af Forretningsudvalget. (2) Intet medlem hæfter personligt for Radikal Ungdoms forpligtelser, og intet medlem kan få del i Radikal Ungdoms aktiver. § 18. Vedtægter (1) Vedtægtsændringer kan kun foretages på et lovligt indvarslet Landsmøde og kun såfremt forslagene til vedtægtsændringer er landsforeningen i hænde senest 3 uger før et ordinært landsmødet og senest to uger før et ekstraordinært landsmøde. Såfremt landsmødet beslutter sig herfor, kan mindre vidtgående ændringsforslag til rettidigt indleverede vedtægtsændringsforslag indgå i landsmødets behandling af vedtægterne. (2) Forslag til vedtægtsændringer skal vedtages af et landsmøde med mindst to tredjedels flertal for at være gyldige. Side 38 af 99 (3) Vedtægtsændringer træder i kraft straks efter deres vedtagelse. § 19. Opløsning (1) Til gyldig beslutning om opløsning af Radikal Ungdom af 1994 kræves to tredjedeles flertal af to på hinanden følgende landsmøder, hvor det andet landsmøde afholdes tidligst tre uger og senest seks uger efter det første. (2) Ved opløsning overgår landsforeningens aktiver efter dækning af eventuel gæld til hvad, landsmødet måtte ønske. § 20. Ikrafttræden Disse vedtægter træder i kraft straks efter vedtagelsen og erstatter de hidtidige vedtægter. Vedtaget på Radikal Ungdom af 1994’s landsmøde i Sorø den 24.-26. oktober 2003 Ændret på det ekstraordinære landsmøde i København den 23. november 2003 Ændret på Radikal Ungdoms landmøde i Odense den 29.-31. oktober 2004 Ændret på Radikal Ungdoms landmøde i Århus den 28.-30. oktober 2005 Ændret på Radikal Ungdoms landsmøde i Greve den 27.-29. oktober 2006 Ændret på Radikal Ungdoms landsmøde i Odense den 26.-28. oktober 2007 Ændret på Radikal Ungdoms landsmøde i Århus den 26.-28. oktober 2008 Side 39 af 99 Fremlæggelse og behandling af forslag til interne resolutioner A - Kommissorium for arbejdsgruppe om IT-politik Stillet af Mads Brandsen, Mark Gray og Bjarke Vium Søndergaard Landsmødet nedsætter en arbejdsgruppe hvis opgave det vil være at revidere Radikal Ungdoms IT-politik og sætte fokus på de aktuelle problemstillinger inden for dette område. Arbejdsgruppen består af én tovholder og fire medlemmer der vælges af Hovedbestyrelsen på dets førstkommende møde. Resolutionen er vedtaget B - Deltagelse i landsforeningsarrangementer ved kontingentrestance Stillet af Christina Judson, Jeppe Bang, Klaus Bach og Anne Elizabeth Kamstrup, Mathias Kryspin, Simon Frøsig, Andreas Steenberg, Toke Helmø Medlemmer der er i kontingentrestance til Radikal Ungdom kan ikke efter den 1. marts i det pågældende år deltage i landsforeningens arrangementer før kontingentet er betalt. Introkurser er undtaget herfra. Forretningsudvalget kan dispensere for reglen. Resolutionen er vedtaget C - Giv resolutionerne mening Stillet af Europaudvalget Eksterne resolutioner skal offentliggøres med motivation. Resolutionen er vedtaget D - Radikal Ungdom skal give 1 % af foreningens indtægter til WWF verdensnaturfonden Den samlede resolution med ændringsforslag er faldet Side 40 af 99 Fremlæggelse af årsregnskab for 2007 Fremlæggelsen blev foretaget af Landskasserer Simon Kristian Frøsig. Regnskabet for 2007 blev godkendt. Beretning fra de kritiske revisorer samt spørgsmål fra Landsmødet De kritiske revisorers, Mark Hording og Bastian Schrøder Larsens, beretning blev taget til efterretning. Fremlæggelse af perioderegnskab og forventet resultat for 2008 Fremlæggelsen blev foretaget af Landskasserer Simon Kristian Frøsig. Perioderegnskabet for 2008 blev godkendt. Side 41 af 99 Behandling og vedtagelse af arbejdsprogram for 2009 A – Indledning til arbejdsprogrammet Foreslået af Mark Gray, Jonas Lybech, Christina Bach Harboe, Marie Kiholm, Simon Dyhr Ændringsforslaget er faldet B – Politisk nyhedsmail Foreslået af Jane Nørgaard Øhle Til afsnittet ”Intern kommunikation” tilføjes - Et medlem under Kommunikationsudvalget skal udsende en politisk nyhedsmail efter hvert hovedbestyrelsesmøde Ændringsforslaget er vedtaget C - Uddannelse og aktiviteter Foreslået af Bastian Schrøder Larsen, Emil Dyred, Elise Patricia Rasmussen og Jenskumar Sivagurunathan Ændringsforslaget er faldet C – Formålet med EP-valgkamp Foreslået af Jonas Lybech Jensen I afsnittet ”Europaparlamentsvalg” slettes - Kampagnerne op til europaparlamentsvalg skal have som hovedformål at hverve nye medlemmer Ændringsforslaget er vedtaget Endeligt arbejdsprogram for Radikal Ungdom 2008-2009 Side 42 af 99 Strategiske mål Radikal Ungdom er en forening med fremgang på alle fronter. Vi får stadig flere medlemmer, stadig flere lokalforeninger, stadig mere professionel bistand og stadig større økonomi. Det er en positiv udvikling, som vi alle i fællesskab skal arbejde for fortsætter så Danmark og resten af verden kan bliver mere radikal. Men det kræver vi sætter os nogle mål og udvælger nogle fokusområder. I dette arbejdsprogram er Radikal Ungdoms mål fastlagt, tillige med den måde hvorpå vi vil arbejde for at nå dem. Derfor arbejder Radikal Ungdom for at følgende resultater opnås i løbet af de næste 3 år: - En øgning af antallet af aktive medlemmer Mindst 90 % af medlemmer gentegner deres medlemskab Et stabilt medlemstal på over 1000 medlemmer under 30 år En øgning af antallet af velfungerende lokalforeninger Mindst 25 støtteberettigede lokalforeninger En målrettet og intensiveret international indsats i form af udsendelse af flere RU’ere og gennem erfaringsoverdragelse Mindst 1 RU’er opstillet til Folketinget i hver storkreds Mindst 80 RU’ere i 50 kommuner opstillet til kommunalvalget Mindst 5 RU’ere i hver af de 5 regioner opstillet til regionsrådsvalget Ledelse gennem mål- og rammestyring Koordinering og effektivisering af intern kommunikation mellem og i landsforeningen, lokalforeningerne og medlemmerne Professionel ekstern kommunikation gennem målrettede kampagner med fokus på de kan bruges lokal i hele landet En højere kvalitet og større udbytte af arrangementer gennem bedre og tidligere planlægning Bedre integration af nydanskere og mere rummelighed i foreningen Det følgende arbejdsprogram sætter konkrete mål og rammer for Radikal Ungdoms arbejde i foreningsåret 2008-2009. De kortsigtede mål i dette program skal blandt andet ses som skridt på vejen til at nå Radikal Ungdoms langsigtede, strategiske mål. Intern kommunikation Velfungerende intern kommunikation er altafgørende for at skabe sammenhæng i en voksende forening. Derfor bliver fokus for foreningsåret 2008-2009 at videreudvikle og koordinere foreningens interne medier. I foreningsåret 2008-2009 skal følgende derfor ske: - Forretningsudvalget skal udarbejde forslag til ny hjemmeside der skal implementeres senest det efterfølgende foreningsår Forretningsudvalget skal udarbejde forslag til en opgavebørs Side 43 af 99 - - - - Alle udvalg mv. skal sikre at erfaringer og evalueringer overleveres mellem tiltrædende og afgående tillidsfolk Forretningsudvalget skal vælge et medlem der er ansvarlig for erfaringsoverførsel. Vedkommende er ansvarlig for at nuværende initiativer kører samt at nye ideer til mere og bedre erfaringsoverdragelse realiseres. Organisationsmedarbejderen skal i samarbejde med lokalforeningsudvalget vedligeholde lokalforeningshåndbøger, kasserermappen og aktivitetskataloget samt sørge for, at nye lokale tillidsmænd får disse. Organisationsmedarbejderen skal i samarbejde med lokalforeningsudvalget opretholde kontakt med lokalforeningerne afhængigt af disses behov Hovedbestyrelsen skal sørge for, at der laves evaluering af landsforeningen. Der skal sættes fokus på, at disse bruges aktivt i fremtidigt arbejde. I slutningen af foreningsåret skal Hovedbestyrelsen lave status over arbejdsprogrammet Hovedbestyrelsen skal sørge for, at den nye organisationsstruktur løbende evalueres Arrangementsudvalget skal sørger for evaluering af større landsforeningsarrangementer Kommunikationsudvalget skal udgive minimum 4 numre af medlemsbladet Forretningsudvalget skal opsætte og følge op på deadlines for landsdækkende medlemsaktiviteter, således at program mv. bringes mindst en måned før arrangementets afholdelse Forretningsudvalget skal udsende nyhedsmail hver 14. dag som udgangspunkt og sørge for, at nyhedsmailens indhold bringes på hjemmesiden Forretningsudvalget skal sikre at foreningens politik formidles til medlemmerne Et medlem under Kommunikationsudvalget skal udsende en politisk nyhedsmail efter hvert hovedbestyrelsesmøde Ekstern kommunikation Gennem vores eksterne kommunikation vil vi præge den offentlige debat og meningsdannelse og synliggøre foreningen. Den eksterne kommunikationsindsats skal intensiveres og i højere grad koordineres. Det er et mål for Radikal Ungdom at være dagsordenssættende gennem de offentlige medier, synliggørelse i uddannelsessystemet samt præge Det Radikale Venstres politik og strategi. I foreningsåret 2008-2009 skal følgende derfor ske: - Kampagneudvalget og ordførerne skal have fokus på synliggørelse af Radikal Ungdom i uddannelsessystemet Ordførerudvalg skal producere mindst et indlæg til hjemmesiden, Det Frie Ord, Radikal Politik eller et offentlig medie mindst én gang om måneden Forretningsudvalget skal lave en årsplakat med kalender og temaer for så mange arrangementer som muligt Kampagneudvalget skal lave mindst 4 landsdækkende kampagner, som kan udføres lokalt Kampagneudvalget skal formidler de landsdækkende kampagner direkte til lokalforeningerne, via hovedbestyrelsesmøderne og formandsmøderne Kampagneudvalget skal i begyndelsen af året samtale med Politisk Udvalg om hvilke temaer, kampagnerne kunne have Kampagneudvalget skal koordinere alle kampagner med de relevante ordførere og formandskabet Kommunikationsudvalget skal sørge for, at alle kampagner og foreningens politik kommunikeres på hjemmesiden og i pressen Valgudvalget skal opdatere og udvikle valgstrategien, så Radikal Ungdom til enhver tid er forberedt til folketingsvalg Side 44 af 99 Uddannelse og aktiviteter Medlemmerne er den største og vigtigste ressource i Radikal Ungdom. Der skal derfor være fokus på uddannelsen af medlemmerne, der skal føre til, at vores medlemmer får nogle redskaber og kompetencer således, at de bliver bedre til at debattere, lede, skrive, føre regnskab, argumentere mv.. For at fastholde og tiltrække aktive medlemmer skal Radikal Ungdom have et spændende og varieret aktivitetsudbud. Aktiviteterne skal favne bredt både i form, aktivitetsniveau og politisk fokus. I foreningsåret 2008-2009 skal følgende derfor ske: - Forretningsudvalget skal skabe en platform for opdyrkelsen af interne og eksterne netværk Forretningsudvalget skal udarbejde en målrettet plan for uddannelse af medlemmerne på alle foreningens niveauer Forretningsudvalget, de relevante organisatoriske udvalg og organisationsmedarbejderen skal koordinere og gennemføre denne plan De internationale udvalg skal nedsætte en arbejdsgruppe, som arrangerer en studietur Forretningsudvalget skal afholde 1 sommerlejr Arrangementsudvalget skal afholde mindst 3 introduktionskurser, samt sikre reklame for disse internt og eksternt Arrangementsudvalget skal afholde 2 store seminar med hver deres gennemgående tema. Et om foråret og et om efteråret Arrangementsudvalget skal afholde et arrangement for RU’ere i forbindelse med Radikal Venstres landsmøde Arrangementsudvalget skal stå for, at de politiske og organisatorisk udvalg afholder 2 årlige udvalgsweekender. Sekretariatet skal står for at finde lokaler til arrangementet Arrangementsudvalget og Sekretariatet skal arrangere Landsmødet Lokalforeningsudvalget skal afholde 2 formandsmøder samt andre relevante møder for lokalforeningerne Organisationsmedarbejderen og kommunikationsudvalget skal sørge for, at der er uddannelse i debatteknik og læserbrevsskrivning eller praktisk kommunikation ved formandsmøderne Hovedbestyrelsen skal afholde 5 møder Sekretariatet skal stå for koordinering af Radikal Ungdoms medlemmers deltagelse i Dansk Ungdoms Fællesråds organisationskursus Sekretariatet skal være ansvarligt for at finde lokaler til arrangementer og stå for tilmeldingen samt sikre at programdeadlines overholdes Forretningsudvalget og hovedbestyrelsesformandskabet skal fremlægge udkast til kalender og placering for alle landsforeningsarrangementer på det konstituerende hovedbestyrelsesmøde. Forretningsudvalget skal holde møde hver 3. måned med sekretariatet og andre samarbejdspartnere for at koordinere de næste 3 måneders aktiviteter Internationale aktiviteter Radikal Ungdom skal fortsat være Danmarks mest internationale parti. Vi skal derfor fortsat orientere sig os mod resten af verden. Vi skal prioritere vores internationale projekter højt, både for at gøre en forskel i verden, men også for vores egen skyld. Samtidig skal vi skabe kontakter til foreninger i andre lande ved twinningprojekter og udveksling. Vi skal lære af resten af verden, ligesom vi skal forsøge at påvirke den. Side 45 af 99 I foreningsåret 2008-2009 skal følgende derfor ske: - - - - Hovedbestyrelsen skal nedsætte arbejdsgrupper for Radikal Ungdoms internationale demokratiseringsprojekter De internationale arbejdsgrupper skal efter deres nedsættelse fremlægge en handlingsplan ved førstkommende Hovedbestyrelsesmøde indeholdende tidsplan, potentielle samarbejdspartnere og mulig finansiering De internationale arbejdsgrupper skal koordinere tæt de med de internationale udvalg for at sikre bedst mulig udnyttelse af ressourcerne De internationale udvalg og arbejdsgrupper skal rapportere fra alle deres udlandsrejser til hjemmesiden eller Det Frie Ord Lokalforeningsudvalget og de internationale udvalg skal arbejde for større samarbejde og erfaringsudveksling i form af twinningprojekter mellem Radikal Ungdoms lokalforeninger og ungdomspartier i udlandet De internationale udvalg skal koordinere en erfaringsudveksling mellem de internationale projektgrupper. De internationale udvalg skal stille eller være medstiller på mindst én resolution på generalforsamlinger i de internationale organisationer, IFLRY og LYMEC Repræsentanten i LYMEC's bureau skal holde Radikal Ungdom opdateret om arrangementer og politik fra paraplyorganisationen gennem information på hjemmeside, information til udvalgene og oplæg i lokalforeninger Repræsentanten i LYMEC's bureau skal have observatørstatus i Europaudvalget og orienterer udvalgets formand i forbindelse med aktuelle tiltag i LYMEC Repræsentanten i LYMEC's bureau skal udarbejde artikler om det europæiske samarbejde til Det Frie Ord og hjemmesiden Medlemmer Radikal Ungdom skal kunne tilbyde interessante og udviklende aktiviteter til alle vores medlemmer. Derudover er det vigtigt for Radikal Ungdom at udvide sin medlemsskare, således at den favner bredt og afspejler mangfoldighed. I foreningsåret 2008-2009 skal følgende derfor ske: - Hele Radikal Ungdom skal sikre integration af nydanskere i foreningen Forretningsudvalget skal sætte fokus på rummelighed i foreningen Forretningsudvalget skal udarbejde en strategi for vedblivende medlemsfremgang Forretningsudvalget skal tilstræbe, at Radikal Ungdom får og fastholder 900 medlemmer under 30 år inden udgangen af 2009 Lokalforeningsudvalget skal hjælpe med opstart af nye lokalforeninger Radikale Venstre Radikal Ungdom skal være Radikale Venstres vigtigste aktiv i form af engagerede medlemmer og frække kampagner. Samtidig skal vi være partiets modigste kritiker og vagthund. Side 46 af 99 I foreningsåret 2008-2009 skal følgende derfor ske: - Forretningsudvalget skal arbejde for at nedbryde barrierer og skabe kontakt og samarbejde mellem Radikal Ungdom og Radikale Venstre på alle niveauer Forretningsudvalget skal sørge for at der skabes brobygning fra Radikal Ungdom til Radikal Venstre for de ældre medlemmer Landsformanden skal få et møde mellem folketingsgruppen og Politisk Udvalg op at stå Repræsentanterne i Radikal Venstres hovedbestyrelse skal til hvert hovedbestyrelsesmøde viderebringe ungradikale mærkesager samt hovedbestyrelsens vedtagne resolutioner. Europaparlamentsvalg Radikal Ungdom skal være klar til at vinde europaparlamentsvalget i juni. I foreningsåret 2008-2009 skal følgende derfor ske: - Valgudvalget skal planlægge den organisatoriske gennemførsel af EP-valgkampen. Dette skal ske i samarbejde med Kampagneudvalget, Europaudvalget og Radikal Ungdoms spidskandidat Europaudvalget skal identificere temaer som skal danne det politiske grundlag for EP-valgkampen og fremlægge disse på hovedbestyrelsesmødet i februar Kampagneudvalget og Europaudvalget skal sammen udarbejde kampagnematerialer til EPvalgkampen i samarbejde med Valgudvalget og Radikal Ungdoms spidskandidat Kommunalvalg Radikal Ungdom skal være klar til at vinde kommunalvalget i november. I foreningsåret 2008-2009 skal følgende derfor ske: - Hovedbestyrelsen skal nedsætte en arbejdsgruppe i begyndelsen af foreningsåret som skal hjælpe med råd, vejledning og uddannelse af Radikal Ungdoms kandidater Arbejdsgruppen skal sikre at Radikal Ungdom opnår det ønskede antal kandidater Arbejdsgruppen skal danne et netværk for de ungradikale kandidater Det samlede arbejdsprogram er vedtaget Fremlæggelse af vejledende budget for 2009 Fremlæggelsen blev foretaget af Landskasserer Simon Kristian Frøsig. Side 47 af 99 De kritiske revisorer indstillede til at Forretningsudvalget i deres budgetlægning - grundet konsekvens overskridelse af budgettet i de internationale udvalg - enten sætter flere penge af eller håndhæver budgettet. Vejledende afstemning om de kritiske revisorers indstilling: For: 34 Imod: 29 Det vejledende budget blev taget til efterretning Fastsættelse af kontingent og kontingentfordeling for 2009 samt vejledende kontingent for 2010 Forretningsudvalget indstiller til Landsmødet at kontingentet for 2009 fastsættes til 150 kr. for hele året og 75 kr. og for medlemmer indmeldt i andet halvår. For støttemedlemmer udgør kontingentet 300 kr. Kontingentet forslås i begge tilfælde fordelt med 58 % til lokalforeninger og 42 % fordelt til landsforeningen (heraf går 10 af dem til lokalforeningspuljen). Det vejledende kontingent for 2010 indstilles til 150 kr. for hele året og 75 kr. for medlemmer af andet halvår. For støttemedlemmer udgør kontingentet 300 kr. Forslaget er vedtaget Valg af revisionsselskab Det af Forretningsudvalget indstillede revisionsselskab, Nielsen & Kristensen Revision, blev valgt. Side 48 af 99 Behandling af principprogram A - Radikal Ungdom bekender sig til den republikanske styreform Stillet af Emil Dyred, Klaus Bach, Jeppe Juul, Bastian Larsen, Anne Kamstrup, Jeppe Bang, Luis Andersen, Liv Holm Andersen, Elise Patricia Rasmussen, Peter Sauer, Andreas Steenberg, Toke Helmø, Jeppe Mikkelsen, Simon Frøsig, Mathias Kryspin Sørensen I et moderne demokrati er lederne ansvarlige og forpligtet til at retfærdiggøre deres handlinger over for borgerne. Borgerne skal kunne afsætte deres ledere, hvis de ikke lever op til deres ansvar. Derfor bekender Radikal Ungdom sig til den republikanske styreform. Tilføjes til afsnittet ”Demokrati” Ændringsforslaget er vedtaget Endeligt principprogram for Radikal Ungdom af 1994 Det moderne udgangspunkt Radikal Ungdoms politik hviler på et humanistisk grundlag; respekten for det enkelte menneske som et unikt individ er udgangspunktet. Vores principper udspringer af oplysningstidens moderne projekt med frihed, frisind og fornuft som det centrale. Det moderne er en tro på fornuften hos mennesket og muligheden for at skabe en bedre verden. Mennesket har evnen til at løsrive sig fra sin natur og bør forholde sig aktivt til dette. Mennesket kan og bør øge sin viden og skabe bedre levevilkår for sig selv og sine medmennesker. Det kræver et samfund, hvor det enkelte individ både har ret til egen frihed og pligt til at respektere andre menneskers frihed. Et moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft giver mennesket den bedste mulighed for at udnytte sit potentiale. I det moderne samfund stilles alle mennesker lige, fordi fornuften – modsat kultur, etnicitet, religion, køn og seksualitet – er det fælles grundlag for forståelse mellem mennesker. Politiske beslutninger skal derfor tages på et rationelt grundlag og af hensyn til nutidens og fremtidens mennesker. Vi tror på den moderne tanke om muligheden for fremskridt. Vi ønsker en fredeligere, rigere, grønnere og mere retfærdig verden i stadig udvikling, og derfor går vores politiske projekt ud på at forsvare og udbrede humanismen og et moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft. Mennesket Hvert menneske er unikt, og alle mennesker har ret til at leve efter egen overbevisning uanset køn, seksualitet, religion, etnisk og kulturelt tilhørsforhold eller politisk anskuelse. Det er, hvad vi forstår ved frisind. Side 49 af 99 Frihed Det moderne samfund skal garantere, at mennesket ikke begrænses af arv, familie, køn, seksualitet, religion eller etnicitet, som man oplever det i autoritære samfund med traditionelle værdier. Mennesket er skabende, indgår i fællesskaber med andre mennesker og ønsker at definere sit eget liv. Det er grundlæggende for mennesket at forny, gøre en forskel og dermed bidrage til samfundet i form af produktion, kreativitet og viden. Derfor er friheden helt afgørende for både det enkelte individ og fællesskabet som helhed, og menneskets frihed skal kun begrænses af hensynet til andre menneskers frihed. Ansvar Med friheden følger ansvaret. Det frie menneske har både et ansvar for sit eget liv og for at bidrage til fællesskabet og hjælpe sine medmennesker. Mennesket er udstyret med både fornuft og samvittighed, og et frit menneske kan og bør derfor stilles til ansvar for sine handlinger. I det moderne samfund må straf aldrig blive et spørgsmål om hævn, og straffen skal have en resocialiserende karakter. Dannelse og uddannelse Det moderne menneske har via videnskabelig og kulturel udvikling sat sin egen dagsorden, og det er en udvikling, som vi vil fastholde. Vi skal derfor øge menneskets muligheder for at gøre nye fremskridt til vores fælles bedste. Uddannelse er helt afgørende i denne proces. Gennem uddannelsen udvikler mennesket desuden en forståelse af sig selv og sine omgivelser, som er nødvendig for at kunne definere og realisere sin egen individuelle forestilling om det gode liv og for at forstå andre menneskers forestillinger. Derudover garanterer uddannelse, at mennesket kan deltage som borger i samfundet på lige vilkår med andre. Radikal Ungdom går derfor ind for både ret og pligt til uddannelse. Samfundet Mennesket har behov for både personlig frihed og fællesskab med andre mennesker. Derfor tilslutter mennesket sig samfundets overordnede og forpligtende fællesskab i den demokratiske stat. I det moderne samfund indgår individet desuden i andre fællesskaber på helt frivillig basis. Det moderne menneske forholder sig bevidst til sine medmennesker, og det er med til at give den enkelte mulighed for at danne sin identitet efter egen overbevisning. Derfor skal samfundet indrettes, så alle borgere har mulighed for og bliver tilskyndet til deltagelse i forskellige fællesskaber. For Radikal Ungdom er det dog afgørende, at hensynet til fællesskaberne ikke sker på bekostning af det enkelte menneskes grundlæggende rettigheder: almindelig valgret og valgbarhed, ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, religionsfrihed, lighed for loven, retfærdig rettergang og respekt for den private ejendomsret. Disse værdier er absolutte, og kan ikke stemmes væk af et flertal. Demokratiet må aldrig kunne afskaffe sig selv. Staten Staten er udelukkende et middel til at sikre individets interesser; den er ikke et mål i sig selv. Nationalstaten har historisk set været et glimrende instrument i skabelsen af det moderne samfund, men den skal ikke længere være den altdominerende ramme om samfundsfællesskaberne. Hvis en opgave kan løses bedre af internationale organisationer, civile organisationer, lokale myndigheder eller af borgerne selv, skal den løses der. Side 50 af 99 Mangfoldighed Radikal Ungdom lægger vægt på mangfoldighed som et gode. I det moderne samfund er der både plads til og behov for en mangfoldighed af fællesskaber og individer, for det er netop i mødet med det anderledes, at kreativitet og udvikling blomstrer. De enkelte grupper har ret til at eksistere på egne præmisser, så længe det politiske fællesskab med andre borgere respekteres. Rettigheder tildeles individer og ikke grupper. Den nationale kultur er ikke statisk, men derimod i stadig udvikling og genstand for demokratisk afgørelse. Velfærd I det moderne samfund bør alle mennesker have ressourcer nok til at kunne træffe frie valg. Fri og lige adgang til uddannelse og sundhed er desuden en fundamental rettighed for alle. For Radikal Ungdom er økonomisk lighed ikke et mål, men for stor ulighed skader samfundets sammenhængskraft, og de dårligst stillede skal have glæde af et socialt sikkerhedsnet finansieret af alle borgere. Økonomisk støtte skal dog kun gives til de borgere, som har et reelt behov, for menneskets lyst og evne til at klare sig selv står lige så centralt for Radikal Ungdom som solidariteten med de svageste. Naturen Naturen er en forudsætning for menneskets overlevelse, og naturen giver mulighed for både værdiskabelse og store oplevelser. Derfor vil Radikal Ungdom værne om naturen og sikre et bæredygtigt miljø for både os selv og fremtidige generationer. Det er muligt at lade økonomisk vækst og naturbeskyttelse gå hånd i hånd ved hjælp af en aktiv og global miljø- og energipolitik. International solidaritet Alle mennesker er lige meget værd, og alle mennesker bør nyde godt af velfærd, demokrati og menneskerettigheder. Radikal Ungdoms moderne projekt gælder for hele verden, og derfor bør vi søge at udligne forskellene mellem rige og fattige lande og arbejde for at udbrede menneskerettighederne til alle lande. Ligesom velfærdssamfundet først og fremmest skal komme de svageste til gode, er det også først og fremmest de svageste lande, opmærksomheden skal rettes mod. Der er ingen lande, der af historiske eller kulturelle årsager ikke kan blive moderne og demokratiske. Det frie marked Folk, lande og regioner skal have fri og lige adgang til det internationale marked, fordi frihandel på verdensplan er et meget vigtigt middel til at opnå global velstand og velfærd. Erfaringsmæssigt er markedsøkonomi det økonomiske system, som er bedst til at skabe udvikling og vækst, men det er nødvendigt at regulere markedet for at få det til at fungere på både effektiv og retfærdig vis. Det politiske system skal sikre den samvittighed, som markedet ikke selv ejer. Den Europæiske Union EU er et politisk, økonomisk og værdimæssigt fællesskab, som sikrer fred og velstand i Europa ved at mindske grænsernes betydning. EU skal fungere demokratisk, sikre borgernes rettigheder, respektere kulturelle særtræk og aktivt arbejde for fred og udvikling i andre dele af verden. EU er et eksempel til efterfølgelse for andre regioner. International retsorden Det globale fællesskab bør ligesom de regionale fællesskaber bygge på humanisme, demokrati og retssikkerhed. Radikal Ungdom ønsker en moderne verden, hvor ret og ikke magt er det afgørende. Side 51 af 99 Forpligtende samarbejde på tværs af lande skaber grobund for fred, økonomisk vækst og mellemfolkelig forståelse. Det kræver stærke, effektive og demokratiske internationale organisationer, herunder FN. Demokratiet Et moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft kan kun opretholdes ved demokratisk styring. Demokrati er indflydelse og stillingtagen både på det politiske niveau, i interessefællesskaber, i nære fællesskaber og i familien. Kun demokrati kan sikre menneskets grundlæggende rettigheder. Demokrati er også tillid til, at mennesket bruger sin fornuft og respekterer andre mennesker og deres rettigheder. Det er fællesskabets såvel som den enkelte borgers forpligtelse at værne om demokratiet og dets institutioner. I et moderne demokrati er lederne ansvarlige og forpligtet til at retfærdiggøre deres handlinger over for borgerne. Borgerne skal kunne afsætte deres ledere, hvis de ikke lever op til deres ansvar. Derfor bekender Radikal Ungdom sig til den republikanske styreform. Demokrati som livsform Grundlaget for det moderne demokrati er åbenhed, en fri offentlig debat og aktive, veloplyste borgere. Radikal Ungdom foretrækker pragmatisme frem for ideologi og dialog frem for konfrontation. Det centrale i et demokrati er samtale, hvor alle argumenter høres, og hvor deltagerne reflekterer over egne holdninger, indgår kompromiser og når frem til bedre og mere holdbare løsninger. Et levende foreningsliv af engagerede og ansvarlige borgere er et væsentligt bidrag til et velfungerende demokrati. Demokrati som styreform Demokrati er ikke alene en livsform - formelle rammer er også nødvendige. Parlamentarisme og en effektiv tredeling af magten i en lovgivende, udøvende og dømmende magt er essentielt for det moderne demokrati. De bedste og mest legitime beslutninger træffes i et repræsentativt demokrati, fordi politik hverken kan reduceres til løsrevne spørgsmål om ja eller nej eller afgøres på videnskabelig vis. For at sikre borgernes deltagelse i demokratiet er det nødvendigt at gøre adgangen til repræsentation af forskellige synspunkter så let som mulig, og samfundet skal derfor understøtte politiske partier og foreninger. I et effektivt og retfærdigt demokrati er lovgivningen gennemskuelig for den enkelte borger. Derudover er medierne en forudsætning for, at demokratiet kan fungere, fordi de danner et forum for samfundsdebat og har en rolle som kontrollant af beslutningstagerne. For at styrke den nødvendige, fælles referenceramme, som medierne udgør, skal samfundet understøtte alsidige, upartiske og troværdige medier. Vedtaget på Radikal Ungdom af 1994’s landsmøde i Odense den 29. - 31. oktober 2004. Ændret på Radikal Ungdom af 1994’s landsmøde i Århus den 24. – 26. oktober 2008. Side 52 af 99 Behandling af Europa-program Ændringsforslag 1 til afsnittet ”Immigration og asyl” Stillet af Marie Helmsted At pinden - At reglerne for asylansøgning skal harmoniseres, så man kun kan søge om asyl én gang. Får man afslag, skal man sendes hjem slettes Ændringsforslaget er vedtaget Ændringsforslag 2 til afsnittet ”Immigration og asyl” Stillet af Marie Helmsted At sidste pind i afsnitte ændres til - At EU-medlemslandene skal forpligtes til at følge den fælles den fælles fortolkning af flygtningekonventionen” Ændringsforslaget er vedtaget Ændringsforslag 1 til afsnittet ”Nødhjælp og udviklingsbistand” Stillet af Jonas Lybech Jensen Ændringsforslaget er faldet Den endelige resolution er vedtaget. Landsmødet ophøjer resolutionen til programstatus. Programmet lyder i sin endelige form: Indledning Grænseoverskridende problemer kræver fælles løsninger. Derfor ser Radikal Ungdom, det som EU's rolle at hjælpe med at løse de problemer, som nationalstaterne ikke selv kan løse optimalt. At fælles løsninger på de problemstillinger, vi står overfor, vil skabe et bedre samfund for alle europæere er en kongstanke i radikal europapolitik. For os radikale er det dog ikke nok, at europæerne får et godt liv. Vores Side 53 af 99 internationale udsyn strækker sig længere end til vores europæiske brødre og søstre. Vi tænker på vores afrikanske nevøer og niecer, vores amerikanske tanter og onkler og vores asiatiske fætre og kusiner. For os er EU en del af løsningen på de store globale udfordringer, som vi står overfor i det 21. århundrede. Det papir du nu sider med i dine hænder er Radikal Ungdoms bud på, hvordan EU kan være med til at løse de globale udfordringer, som vi i dag står overfor. Det indeholder også et bud på, hvordan vi kan styrke Europa og sikre den europæiske sammenhængskraft, nu og i fremtiden. Programmet fokuserer på 5 temaer, sprogpolitik, udvidelse af EU, nødhjælp og udviklingsbistand, immigrations- og asylpolitik og klimaforandringer Engelsk som EU’s arbejdssprog Globalisering har medført en intensivering af samarbejde og handel mellem mennesker, lande og virksomheder i hele verden. Globalisering har nødvendiggjort et fælles europæisk arbejdssprog, der kan nedbryde barrierer og fremme samarbejde. Radikal Ungdom mener, at man skal indføre engelsk som arbejdssprog i EU, for at øge det grænseløse samarbejde og forberede sig på de globale udfordringer. Radikal Ungdom mener, at engelsk udgør den bedste mulighed for et fællessprog i EU. Engelsk er førstesprog for ca. 350 millioner mennesker og andetsprog for ca. 500 millioner mennesker i verden. I følge rapporten English Next er undervisning og brug af engelsk i stærk vækst og vil i 2016 tales af 2 milliarder mennesker. I EU er engelsk det primære tillærte andetsprog; 89 % af skoleelever i EU undervises i engelsk (32 % i fransk, 18 % i tysk og 8 % i spansk). Engelsk er endvidere det primære brugte sprog i videnskab, transport (luftfart) og handel. I Danmark alene bruges engelsk som koncernsprog for 25 % af danske virksomheder (en tendens bliver mere udbredt). Radikal Ungdom respekterer og støtter de enkelte landes sprog, kultur og identitet. Engelsk skal være et praktisk arbejdssprog, der fungerer som et fælles EU-supplement til de enkelte landes sprog. Et fælles arbejdssprog skal overkomme de barrierer for samarbejde og handel inden for EU, der hindrer fri bevægelighed og EU’s indre marked. Desuden skal et fælles arbejdssprog homogenisere områder som videndeling, uddannelse og forskning, der forbereder EU’s konkurrenceevner over for det globale marked. Radikal Ungdom har følgende forslag til en integration af engelsk som arbejdssprog i EU. Radikal Ungdom mener, at: Der skal være mulighed for udenlandske ansatte at få vejledning og råd på engelsk fra offentlige institutioner om fagforening, arbejdsloven, opholdstilladelse mm. Side 54 af 99 Det offentlige ikke skal stille sproglige krav til opholdstilladelse eller arbejdstilladelse; sproglige krav til arbejdet skal stilles af arbejdspladsen alene Der skal være offentlig oplysning og kommunikation om demokrati og rettigheder på engelsk til borgerne Der skal være bedre anerkendelse af udenlandske uddannelser og arbejdserfaringer i Danmark, og at der skal være en fælles EU-ordning der anerkender uddannelsesgrader Der skal være mulighed for udveksling på alle videregående uddannelser og overførsel af normerede ECTS point Alle studerende i EU skal have mulighed for undervisning på engelsk på alle videregående uddannelser Ph.d. og forskningsopslag og resultater skal være på engelsk og markedsføres i hele EU Vi i Danmark udvider 5+3 ph.d. ordningen for at tiltrække udenlandske forskere Immigration og asyl Med Schengen-samarbejdet er betydningen af grænserne imellem EU-landene nedbrudt, og grænsebevogtningen afviklet. I dag står kampen mod illegal indvandring, menneskehandel og indsmugling af narkotika derfor ved Europas ydre grænser. Der er brug for, at EU-landene er solidariske og tager fælles ansvar for grænsekontrollen, så dette ansvar ikke alene påhviler de lande, der er en del af Europas ydre grænser. Der brug for en fælles asylpolitik i EU, så den samlede behandlingsperiode på asylansøgninger kan forkortes. Det gavner både asylansøgerne, der kommer til at leve kortere tid i uvished, og medlemslandenes forvaltninger, der ikke skal bruge tid på at behandle en asylansøgning, der allerede er blevet afslået i et andet EU-land. Samtidig har EU et stigende behov for kvalificeret arbejdskraft, og derfor er der brug for fælles rammer for legal indvandring til EU. Radikal Ungdom mener derfor: At Europol og Frontex skal stå for kontrollen af EU's ydre grænser, med henblik på at forhindre illegal indvandring, menneskehandel og indsmugling af narkotika. At Europol skal fokusere på bekæmpelse af tvangsægteskaber, både imellem EU-borgere og imellem en EU- og en ikke-EU-borger At der skal etableres et fælles europæisk Blue Card, så personer, der tilbyder højt kvalificeret arbejdskraft, kan få opholds- og arbejdstilladelse i EU i 5 år. At der ikke skal være visumkrav til turister, studerende og forretningsrejsende fra andre Europarådslande, således at tankerne om demokrati og menneskerettigheder i højere grad spredes til svagere demokratier. At EU skal påtage sig et særligt ansvar når der opstår pludselige flygtningestrømme som følge af krig eller naturkatastrofer. At EU skal forhandle hjemsendelsesaftaler med modtagerlandene, da EU har bedre mulighed for at lægge pres på disse end de enkelte medlemsstater har. At medlemslandene skal pålægges minimumstandarder for forholdene på asylcentre samt Side 55 af 99 modtagelses/hjemsendelsescentre. At EU-medlemslandene skal forpligtes til at følge den fælles den fælles fortolkning af flygtningekonventionen Udvidelse af den Europæiske Union Radikal Ungdom ser udvidelsen af EU, som en naturlig del af Unionens udvikling. Et øget samarbejde mellem staterne sikrer forsat demokratisk og økonomisk udvikling i Europa til fordel for de europæiske borgere. Det europæiske samarbejde hviler på en række værdier og grundtanker, der binder medlemslandene sammen - demokrati, frihed og troen på de frie markedskræfter for at nævne nogle. Disse værdier danner grundlaget for samarbejdet, og derfor mener Radikal Ungdom også, at før et ansøgerland kan blive medlem af EU, skal det pågældende land opfylde københavnerkriterierne. Ansøgerlandene skal hjælpes til at opfylde disse kriterier igennem økonomiske og politiske initiativer. Radikal Ungdom ser det som fundamentalt for Europas fremtidige stabilitet og sikkerhed, at landene på Balkan inden for de næste 20 år bliver en del af det europæiske projekt. Krigene i regionen tydeliggør blot behovet for at samles, frem for fortsat at grave grøfter mellem de europæiske folk. Radikal Ungdom mener, at: Tyrkiet skal have mulighed for medlemskab, såfremt de lever op til kriterierne. Landene på Vestbalkan skal optages i EU såfremt de ønsker det, og lever op til kriterierne. Kroatien skal være optaget indenfor de næste fem år. Optagelsesforhandlingerne med Serbien skal intensiveres En udvidelse vil styrke EU således, at Europa vil være stand til at løse en række af de problemstillinger, vi møder i en stadig mere globaliseret verden. Europas grænse er der, hvor det næste regionale samarbejde begynder. Nødhjælp og udviklingsbistand Der er stort behov for nødhjælp og udviklingsbistand. Konsekvenserne af menneskeskabte katastrofer og naturkatastrofer bliver stadig alvorligere, og det går i høj grad ud over civilbefolkningen og særligt de fattigste og de mest sårbare, som ofte bor i udviklingslandene. Side 56 af 99 Nødhjælp og udviklingsbistand er et fundamentalt udtryk for den universelle værdi af solidaritet mellem mennesker og en moralsk nødvendighed. EU har ressourcerne, og derfor skal EU gå forrest på udviklingsområdet dels for at hjælpe de trængende, dels for at inspirere andre til at rette større opmærksomhed mod udviklingsområdet. EU’s medlemslande giver allerede samlet mest i nødhjælp og udviklingsbistand, og det er på tide, at EU sætter sin prestige ind på at finde de mest effektive bistandsmetoder og i højere grad koordinerer udviklingsbistanden. Det skal være et mål for EU at øge udviklingsbistanden og sikre en bedre fordeling af bistanden mellem udviklingslandene. Radikal Ungdom anerkender, at mange medlemsstater allerede har meget fokus på udviklingsbistand, og at forskellige medlemslande har forskellige styrker inden for udviklingsområdet. Forskellige styrker er et skridt i den rigtige retning mod mere effektiv nødhjælp og udviklingsbistand, men de kan komme til at gavne endnu mere, hvis de forskellige medlemsstaters indsats i højere grad koordineres ad EU. Radikal Ungdom mener, at: EU's Udviklingskommisariat skal stå for en kortlægning af de forskellige medlemslandes styrker indenfor udviklingsområdet, for at øge kvaliteten af udviklingsbistand og undgå overlap. EU skal styrke dialogen mellem medlemslandene og mellem Ngo’er og EU gennem oprettelse af et udviklingsråd. medlemslandene bør give en større andel af deres udviklingsbistand multilateralt end bilateralt. Alle EU-lande skal yde minimum 1 % af BNI i udviklingsbistand koordinationen skal sikre, at skrøbelige stater uden attraktive naturressourcer også får humanitær bistand. asymmetriske handelsaftaler mellem udviklingslandene og EU er ønskværdige som et skridt på vejen mod liberalisering af det internationale marked Klimaforandringer Klimaforandringerne er en af de væsentligste udfordringer, det internationale samfund står over for i de kommende år. EU skal derfor, som den mest velorganiserede internationale aktør, vise resten af verden, hvordan man kan løse grænseoverskridende problemer. EU har et medansvar for at opretholde et bæredygtigt samfund både nu og i fremtiden, men klimaforandringerne er en kolossal udfordring; det er således ikke en udfordring der kan løses unilateralt. Det betyder dog ikke, at EU skal læne sig tilbage. Tværtimod skal EU finde de gode løsningsmodeller, som kan bruges internationalt. Det er på tide, at Europa viser globalt lederskab, og sætter sin prestige ind på at løse fremtidens globale klimaudfordringer. Side 57 af 99 Radikal Ungdom mener, at de vigtigste redskaber, der skal drive udviklingen imod renere teknologi, lavere ressourceforbrug og en bæredygtig fremtid allerede eksisterer i EU's planer. Det drejer sig om cap-andtrade systemet Emissions Trading Scheme. Radikal Ungdom mener, at: EU i 2020 skal have reduceret CO2-udledningen med 30 % i forhold til 1990 Det ikke længere skal være gratis at forurene. Emissions Trading Scheme skal reformeres, således at et antal CO2-kvoter fordeles via et auktionsprincip. Byrdefordelingen skal afskaffes EU skal arbejde for, at der som del af en global aftale udarbejdes et globalt kvotesystem med udgangspunkt i ETS, som skal dække de udviklede lande. Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM) er en god måde at hjælpe udviklingslandene til bæredygtig vækst. ETS skal udvides til også at dække shipping. Appendiks Københavnerkriterierne: Det politiske kriterium - Landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal. Det økonomiske kriterium - Landet skal have en fungerende markedsøkonomi samt kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne inden for EU. Kriteriet om overtagelse af EU's samlede regelværk "acquis communautaire" - Landet må være i stand til at påtage sig de forpligtelser, der følger af et medlemskab, herunder acceptere målet om en politisk, økonomisk og monetær union. Side 58 af 99 Behandling af holdningsprogram Ændringsforslag: A) Lige muligheder og rettigheder Ændringsforslagene til afsnittet blev sendt til behandling i Hovedbestyrelsen C) Et moderne demokrati Ændringsforslagene til afsnittet blev sendt til behandling i Hovedbestyrelsen D) Til gavn for de svageste Ændringsforslagene til afsnittet blev sendt til behandling i Hovedbestyrelsen Forslag til nyt afsnit i holdningsprogrammet om integration og asyl Forslag om et nyt afsnit med overskriften "Integration og asyl" indsættes efter ”Velfærd og vækst” - ”D) Til gavn for de svageste”. Ændringsforslagene til afsnittet blev sendt til behandling i Hovedbestyrelsen E) Et socialliberalt arbejdsmarked Ændringsforslagene til afsnittet blev sendt til behandling i Hovedbestyrelsen F) En moderne offentlig sektor Ændringsforslagene til afsnittet blev sendt til behandling i Hovedbestyrelsen Forslag om ”G) Grønne forbindelser” erstattes af 4 nye afsnit Stillet af miljø- og trafikudvalget Procedureforslag: Stillet af: Dirigenterne og resolutionsudvalget G Forslaget til erstatning af ”Grønne forbindelser” behandles som et resolutionsudkast, der kan ophøjes til programstatus Forslaget er vedtaget Byplanlægnings- og Boligpolitik Ændringsforslag A. Sletning af pind 1 Stillet af: Søren Schou Forslaget er faldet Side 59 af 99 Det endelig forslag lyder således: Byplanlægnings- og Boligpolitik Radikal Ungdom vil have en fremsynet og ansvarlig byplanlægnings- og boligpolitik. Politikken skal være langsigtet – ingen dyre, kortsigtede lappeløsninger. Planlægningen skal tænkes ind i den store sammenhæng, således at sociale og økonomiske aspekter bliver imødeset på bedste vis. Radikal Ungdom mener: - At bilerne så vidt muligt skal ud af de store byer. For at opnå dette skal privatbilisme være dyrere, fx ved road pricing, og til gengæld skal den kollektive transport udbygges og forbedres. Bilerne skal kunne parkeres ved bygrænserne, hvorfra det skal være muligt at bruge parkeringsbilletten til den kollektive transport ind til byen med den kollektive transport. Dette vil bidrage til at formindske både trængslen og luftforureningen i form af partikel forurening. - At forholdene for cyklister skal forbedres, således at det er attraktivt og sikkert at færdes i byerne på cykel. - At ved nye bebyggelser og renoveringer skal der stræbes efter at skabe inspirerende levemiljøer og rekreative områder. Dette kan gøres ved at sætte fokus på nærmiljøet, og tage højde for disse i lokalplansudarbejdning. - At forhindring af ghettodannelse skal være en del af byplanlægningen, både med hensyn til både absolut og relativ beliggenhed af forskellige typer bygninger, samt ved altid at lave inspirerende bebyggelser og områder. - At der skal bygges boliger i alle prisklasser Afsnittet er vedtaget uden ændringer Energi Radikal Ungdom mener, at vi er nødt til at afvikle vores afhængighed af fossile brændstoffer og satse massivt på vedvarende energi, samt reducere vores energiforbrug betragteligt. Dette er nødvendigt for, at vi kan få en bæredygtig fremtid, både mht. klimaforandringerne og velfærden i vores samfund. For at opnå et samfund, der udelukkende drives af vedvarende energi, er det nødvendigt at der gives markant flere midler til forskning, udvikling og demonstration inden for vedvarende energi og energieffektiviseringer. Dette vil ikke kun være miljømæssigt rigtigt, men også økonomisk fordelagtigt, da vi vil kunne eksportere denne viden og teknologi inden for energiområdet. Radikal Ungdom bakker op om: Side 60 af 99 - Det Radikale Venstres grønne skattereform, fordi den giver øget incitament til energieffektiviseringer og formindsket energiforbrug - Det Radikale Venstres klimaplan Energieffektivitet Radikal Ungdom mener: - At der generelt skal være strenge krav om energieffektiviseringer, både hos forbrugerne og hos producenterne af energi. - At der ved enhver tilbygning og renovering af bygninger eller dele af bygninger, bør stilles samme energieffektiviseringskrav som ved nybygninger. - At der ydes økonomisk hjælp evt. i form af statsstøtte eller fradrag til forbrugere, der gerne vil energieffektivisere. - At der skal skabes bedre vilkår for at bygge energieffektive huse, eksempelvis de såkaldte passivhuse, der næsten ikke har noget varmeforbrug - At der skal skabes bedre vilkår for energirigtige biler. - Der skal ske markante forbedringer og udbygning af den kollektive transportsektor. - At Elsparefonden udvides til at være Energisparefonden, der således dækker både el- og varmebesparelser. - At der på EU-niveau bør indføres/være fælles afregningsregler for vedvarende energi, og at afregningsreglerne tilskynder til yderligere anvendelse og udvikling af vedvarende energi, frem for energi fra fossile brændstoffer. Energikilder Radikal Ungdom mener: - At der bør satses kraftigt på en bred vifte af vedvarende energikilder og ikke kun vindkraft. - At der skal investeres meget mere i at opbygge en energi-infrastruktur, der er tilpasset energiforsyning opbygget omkring vedvarende energi, hvilket giver andre udfordringer end den nuværende energiforsyning. - At kvotesystemet for CO2-afgifter grundlæggende fungerer godt, da det sørger for at forureningen bliver fjernet billigst muligt. Det er dog helt nødvendigt at have fokus på kvotens størrelse, da den samlede udledning skal sænkes og ikke bare omfordeles. EU bør helt klart fortsat gå forrest, og vise resten af verden vejen til mindre CO2-udledning Side 61 af 99 - At atomkraft ikke bør anvendes i Danmark, af den simple grund, at det er muligt indenfor en overskuelig fremtid at dække hele Danmarks energiforbrug med vedvarende energi. - At atomkraft på verdensplan kan være nødvendigt for at slippe for afhængigheden af olie, gas og kul, og dermed sænke udslippet af drivhusgasser. Afsnittet er vedtaget Miljø og Natur Ændringsforslag: A: Sletning af pind 9 Stillet af: Claus Jørgen Eskerod Forslaget er faldet B: Ændring Stillet af Vivian Heinola Ordet ”læge” foran ”lægevidenskabelige” skal slettes i pind 9 Forslaget er vedtaget Derved bliver det endelige afsnit: Menneskers trivsel afhænger i høj grad af, at miljøet omkring os er i balance – at vores vand er rent og vores mad ikke indeholder farlige stoffer. Derfor er det vigtigt, at vi beskytter vores miljø mod de potentielle farer, der ligger i produktion af forskellig art. Naturen udgør tillige en stor værdi i mange menneskers dagligdag, og derfor skal denne respekteres og værnes om regionalt, nationalt og globalt. Radikal Ungdom mener: - at princippet ”forureneren betaler” skal gælde - alle lovforslag med en potentiel miljøbelastning skal vurderes af Miljøministeriet - at afgifters størrelse skal gradueres ud fra deres miljømæssige belastning - at der skal ydes opstartsstøtte til miljømæssigt fordelagtige projekter Side 62 af 99 - at genmodificerede organismer skal tillades i Danmark efter individuel bedømmelse. Det nuværende moratorium skal ophæves - at genmodificerede organismer skal være en del af miljøarbejdet - at der skal være miljøkrav til enhver form for produktion - at der skal være fælles høje standarder for dyrevelfærd i EU - at brugen af forsøgsdyr skal indskrænkes til videnskabelige formål, og således ikke til eksempelvis kosmetiske formål - at forskning inden for kemikaliers påvirkning af mennesket og økosystemet er et vigtigt område, som skal prioriteres højt Afsnittet er vedtaget Grønne forbindelser - Trafik, transport og infrastruktur I et velfungerende, moderne samfund er en gennemtænkt infrastruktur, og derved gode forhold for trafik og transport, en afgørende forudsætning. At mennesker og gods kan transporteres hurtigt, effektivt og sikkert er essentielt for udviklingen i samfundet, og derfor er det en vigtig opgave, som prioritering. I tilrettelæggelsen af transport skal miljø- og klimaudfordringerne tænkes ind, således at udledningen af CO2 og anden form for forurening mindskes. Der er brug for incitamenter således at folks opførsel påvirkes i en miljømæssig hensigtsmæssig retning. Radikal Ungdom mener: - At klimaudfordringerne på kort sigt tvinger os til at mindske privatbilismen markant, så længe bilerne udleder CO2. - at der skal satses på offentlig transport i de største danske provinsbyer, herunder også nærbaner. - at jernbanenettet skal renoveres og derefter løbende vedligeholdes, for at sikre et højt serviceniveau og en effektiv drift - at jernbanenettet skal udbygges således at dets kapacitet og togenes hastighed øges, hvormed toge udgør et reelt alternativ til indenrigsflyvning - at det med henblik på at mindske privatbilismen og styrke den kollektive transport, er afgørende at få indført et omfattende roadpricing-system, som når fuldstændigt indført, skal erstatte størstedelen af nuværende afgifter på biler. Til gengæld skal der lægges afgifter på privatbilismens forbrug, og endvidere skal systemet også fungere trængselsregulerende - at kombineret Car Pool lanes og busbane skal være eneste grund til udbygning af motorveje på strækninger nær større byer med kapacitetsproblemer. Side 63 af 99 - at bedre forhold for cyklister i byerne er afgørende for folks incitament til at lade bilen stå - at offentlig transport over længere strækninger helt klart skal være et fornuftigt prismæssigt alternativ til privatbilisme, mens at det på korte strækninger stadig kunne betale sig at tage cyklen. Derfor er Radikal Ungdom imod gratis offentlig transport. - at den kollektive trafik kontinuerligt skal styrkes i det omfang det stadigt giver miljø- og samfundsmæssig gevinst - at der på verdensplan bør indføres miljøafgifter på brændstof til skibsfart og luftfart. På kort sigt vil Radikal arbejde for miljøafgifter for brændstof til luftfart inden for EU's grænser. Afsnittet er vedtaget Resolutionen som helhed med ændringer er vedtaget Landsmødet giver hele resolutionen programstatus H) Sundhed, sind og samfund Ændringsforslagene til afsnittet blev sendt til behandling i Hovedbestyrelsen I) Uddannelsessystemet Ændringsforslagene til afsnittet blev sendt til behandling i Hovedbestyrelsen L) Den Europæiske Unions demokrati Ændringsforslagene til afsnittet blev sendt til behandling i Hovedbestyrelsen M) Europæiske prioriteringer Ændringsforslagene til afsnittet blev sendt til behandling i Hovedbestyrelsen Q) Forsvar, sikkerhed og konfliktløsning Ændringsforslagene til afsnittet blev sendt til behandling i Hovedbestyrelsen Side 64 af 99 Nedenstående ændringsforslag til holdningsprogrammet og den samlede behandling af det endelig holdningsprogram er sendt til Hovedbestyrelsen A) Lige muligheder og rettigheder A1 Stillet af Radikal Ungdom København Forslag til ny pind - at den nuværende indfødsretsprøve skal afskaffes. MOTIVATION Indfødsretsprøven eksisterer udelukkende for at begrænse adgangen til dansk statsborgerskab. Bliver man mere dansk af at kunne angive årstallet for Islands løsrivelse fra Danmark, vide hvad henholdsvis et borgerligt ombud og offentlighedsloven er, og ikke mindst hvornår vi vandt EM i fodbold? Selvfølgelig ikke! Danskhed skal ikke defineres af VKO, og første skridt på vejen til et tolerant Danmark med internationalt udsyn er afskaffelse af den diskriminerende indfødsretsprøve. A2 Stillet af Radikal Ungdom København Forslag om pinden - at udlændinge skal have pligt til at modtage danskundervisning. Slettes C) Et moderne demokrati C1 Stillet af Jonas Lybech Jensen, Luis Andersen, Asser Gregersen, Søren Schou Forslag om pinden slettes - at myndigheds- stemmerets- og valgretsalderen skal følges ad. MOTIVATION Pligt og ret bør naturligvis altid følges ad, ligesom frihed og ansvar. Pligten der følger med valgretsalderen er, at man forsøger at sætte sig ind i samfundets behov, stemmer, og påtager sig ansvaret for sine egne handlinger. Side 65 af 99 Der er naturligvis et problem i, at en person skal tage ansvar for egne handlinger (ved at få valgret) og samtidig ikke er myndig. Men hvis en 17-årig er blevet fundet egnen til opstilling af en partiforening, så vil problemet med manglende myndighed kunne undgås, hvis man indfører samme praksis som gælder for unge under 18 år, der ønsker at indgå i ægteskab. Man skal som 16-17-årig kunne få en underskrift fra sine forældre således at man kan påtage sig ansvaret for sine handlinger. Da ansvaret forbundet ved at være myndig ikke er forbundet med valgretten, så er sandheden ”frihed følger ansvar og pligt følger ret” i denne forbindelse uanvendelig som argument. C2 Stillet af Jonas Lybech Jensen, Luis Andersen, Asser Gregersen, Søren Schou Forslag om pinden - at valgretsalderen skal være 18 år. ændres at valgretsalderen skal være 16 år. MOTIVATION Valgretsalderen har siden 1978 været 18 år. Vi har gentagende gange kæmpet for at få den ned, først fra 25 til 23, så til 21, så til 20 og endelig til 18. Der er altid en stor modstand imod at sætte valgretsalderen ned, men når forslagene er blevet gennemført bliver skrækscenarierne altid gjort til skamme. Er 16-årige modne og uddannede nok? Som 16-årig har man gennemført den obligatoriske folkeskoleuddannelse og vi antager i øvrigt at de er modne, for den kriminelle lavalder er 15 år. Der kan fremføres mange teorier, men hvad siger erfaringerne? I fem tyske delstater har man siden 1996 haft 16 års stemmeret. Her har resultatet været følgende: De 16-17-årige har en højere stemmeprocent end andre førstegangvælgere og visse steder højere stemmeprocent end folk i aldersgruppen under 45 år. De 16-17-årige stemmer ikke i højere grad efter trends eller populære synspunkter end andre aldersgrupper Side 66 af 99 C4 Stillet af Radikal Ungdom Nordsjælland Forslag om ny pind: ”at udlænding med permanent arbejds- og opholdstilladelse til Danmark ksla kunne flytte til udlandet i en længere periode frit kunne bosætte sig i Danmark igen uden at skulle søge arbejds- og opholdstilladelse på ny” MOTIVATION Det er kun rimeligt at folk der har boet og arbejdet i Danmark kan være væk fra Danmark eller tage arbejde i et land i en længere periode end 6 måneder skal komme tilbage til Danmark. C5 Stillet af Radikal Ungdom Nordsjælland forslag til ny pind: ”at udlændinge med permanent arbejds – og opholdstilladelse til Danmark skal kunne søge om dansk statsborgerskab og samtidig beholde deres oprindelige. Ligeledes skal Danmark tillade danske statsborgere at kunne få statsborgerskab i et andet land uden at skulle opgive deres danske statsborgerskab. MOTIVATION Man sagtens kan have tilknytning til et andet land end det man er født i eller ens forældre er statsborgere af. Fx hvis man er gift med en udlænding D) Til gavn for de svageste C3 Stillet af Luis Andersen, Sebastian Jedzini og Charlotte Trap Hansen Forslag til ny pind At fradragsretten på private sundhedsforsikringer skal afskaffes MOTIVATION Side 67 af 99 Fradragsretten koster årligt skatteyderne 340 millioner kroner, men kommer kun nogen til gode. Fradragsretten skal fjernes så skattekronerne i stedet kommer alle borger til gode. Debatten om offentligt og privat i sundhedsvæsenet skal tages åbent i stedet for at liste store ændringer ind ad bagvejen, som regeringen forsøger. Forslag til nyt afsnit i holdningsprogrammet om integration og asyl Stilles af integrationsudvalget Forslag om et nyt afsnit med overskriften "Integration og asyl" indsættes efter ”Velfærd og vækst” - ”D) Til gavn for de svageste”. Den indledende tekst er ny. Nedenstående pinde med kursiv er taget fra afsnittet ”A) Lige muligheder og rettigheder”, og foreslås dermed flyttet. Pinde med fed er forslag til nye pinde. Integration og asyl Danmark skal være et multikulturelt samfund med solidaritet for verdens udsatte. For at nå dette mål skal vi skabe grobund for god og givende integration. Dette gøres først og fremmest ved at sikre, at der på tværs af nationaliteter, racer, sprog og religion eksisterer samme rettigheder, muligheder og pligter. Diskrimination er ødelæggende for integrationen, da den skaber mistillid og intolerance. Det handler om at bygge broer ikke om at skabe fjendebilleder eller lave 1. og 2. rangsborgere. Derfor mener Radikal Ungdom: - at udlændinge efter tre års ophold i Danmark skal kunne opnå dansk statsborgerskab - at integrationslovens krav om fast bopæl i tre år for flygtninge i samme kommune skal afskaffes - at der i Danmark skal være mulighed for at opnå dobbelt statsborgerskab - at alle over 18 år skal have ret til ægtefællesammenføring, og at 24årsreglen og tilknytningskravet afskaffes - at alle børn under 18 år til enhver tid skal have ret til familiesammenføring med deres forældre – også hvis kun den ene part er bosat i Danmark - at 450-timers reglen afskaffes - at starthjælpen afskaffes - at børn og unge skal have ret til modersmålsundervisning, og at denne skal udbydes af kommunerne - at udlændinge skal have pligt til at modtage danskundervisning - at alle godkendte religioner kan fa lov til at bygge religiøse bygninger og gravsteder Side 68 af 99 - at der lægges yderligere vægt på forebyggende integrationspolitik nemlig skole/hjem/politisamarbejde, psykolog-screening af flygtningebørn, helhedsskole, indkludering i klub- og foreningsliv, ny integrationstillægsuddannelse for pædagoger, socialrådgivere og folkeskolelærer - at diskrimination af etnisk eller religiøs karakter undersøges og bekæmpes - at der sættes en grænse på maks. et år for længden af asylansøgeres ophold i asylcentrene - at asylansøgere har ret til uddannelse og til at arbejde udenfor asylcentrene - at asylcentrene forsøges placeret, hvor der findes mulighed for at ansøgerne kan deltage i lokalsamfundet - at Danmarks andel af kvoteflygtninge sættes op – 500 er for lidt! - at Danmark skal arbejde for en fælles EU-asylpolitik E) Et socialliberalt arbejdsmarked E1 Stillet af Luis Andersen, Sebastian Jedzini og Charlotte Trap Hansen Forslag om pinden slettes - At der skal oprettes en central barselsfond for alle fagområder, så udgifterne til barselsorlov deles solidarisk mellem arbejdspladserne. MOTIVATION Denne ordning er allerede oprettet for private virksomheder. E2 Stillet af Luis Andersen, Sebastian Jedzini og Charlotte Trap Hansen Forslag til ny pind - At der skal oprettes en barselsfond for selvstændige MOTIVATION En barselsfond for selvstændige er en nødvendighed, hvis vi vil fremme vilkårene for de selvstændige. De selvstændige har ikke samme muligheder som øvrige ansatte for at tage barselsorlov. Dette har den betydning, at mange, specielt kvinder, ikke tør springe ud som selvstændige. Side 69 af 99 E3 Stillet af Luis Andersen, Sebastian Jedzini og Charlotte Trap Hansen Forslag til ny pind - At der skal indføres en statsfinansieret låne pulje til første gangs iværksættere MOTIVATION Radikal Ungdom går ind for nytænkning, og ønsker derfor at nye iværksættere skal hjælpes i gang, så de kan føre deres drømme ud i livet, på trods af, at de ikke selv har startkapitalen til det. Puljen skal kun kunne søges af førstegangs iværksættere, så den ikke kan misbruges af konkursryttere, og uddelingen skal foretages af folk med ekspertise inden for området. E4 Stillet af Luis Andersen, Sebastian Jedzini og Charlotte Trap Hansen Forslag til ny pind - At en tildelt førtidspension skal tages op til genovervejelse hvert 5. år MOTIVATION Det hænder, at førtidspensionerede efter de er trådt ud af arbejdsmarkedet, bliver arbejdsdygtige igen, dette gælder primært yngre personer med psykiske lidelser. Det skal derfor være muligt at den førtidspensionerede kan forsøge at komme i aktivering, uden at de automatisk får permanent fjernet retten til førtidspension. I dag er der mange som bliver hængende i det at være førtidspensionist, og det kan have store omkostninger både for samfundet, men også for personen selv. F) En moderne offentlig sektor F1 Stillet af Luis Andersen, Sebastian Jedzini og Charlotte Trap Hansen Forslag til ny pind - At det kommunale selvstyre skal styrkes MOTIVATION Side 70 af 99 Kommunerne er de bedste til at styre deres egen økonomi, og det er sjældent at alle kommuner har behov for det samme. Det giver derfor ikke mening at man fra statens side, sætter bestemte rammer op, som mere eller mindre afgøre, hvordan kommunerne skal bruge deres penge. Kommunerne skal dog overholde de aftalte økonomiske rammer, såfremt der ikke er særlige omstændigheder som gør sig gældende. H) Sundhed, sind og samfund H1 Stillet af Karin Loch Hansen, Cathrine Lunden Nielsen, Klaus Bach Jakobsen og Søren Schou Forslag til ny pind - at den danske stat skal subsidiere køb af frugt og grønt. Radikal Ungdom ønsker ikke at gøre dette over momsen H2 Stillet af Luis Andersen, Sebastian Jedzini og Charlotte Trap Hansen Forslag til ny pind - At en generel økonomisk forståelse for dagligdagsøkonomi skal indarbejdes i matematik timerne i folkeskolen MOTIVATION I en tid med økonomisk krise, kan store dele af den danske befolkning ikke forstå hvad der foregår, selvom de bliver økonomisk hårdt ramt af krisen. Derfor bliver vi nød til at uddanne vores børn, således at de har mulighed for at begå sig som dannede mennesker i samfundet. Årsagen til at det skal være i folkeskolen er, at der stadig er store dele af de unge der ikke tager en ungdomsuddannelse. Det er netop de unge som ikke får en uddannelse, som oftest får problemer med at styre deres økonomi senere i livet. De områder som der bl.a. skal undervises i er: renteberegning, lånetyper og forståelse af et dagligdags husholdningsbudget. Side 71 af 99 I) Uddannelsessystemet I1 Stillet af Emil Dyred, Bastian Schrøder Larsen, Elise Patricia Rasmussen, Jonas Lybech Jensen, Klaus Bach Jakobsen, Liv Holm Andersen og Søren Schou Forslag om pinden - at 5 % af pladserne på de videregående uddannelser skal reserveres til folk, der tager en optagelsesprøve, hvorved alle kan komme ind uanset uddannelse og karaktergennemsnit hvis de har de rette kvalifikationer. Ændres til - at uddannelsesinstitutionerne selv skal vurdere, hvilke kvalifikationer der kræves, for at komme ind på de pågældende uddannelser. Det nuværende kvote-1 system skal afskaffes – alle skal kunne komme ind, hvis de har de rette kvalifikationer. I2 Stilleret af Radikal Ungdom Skive-Mors Forslag om ny pind - Samfundsfagligheden i folkeskolen skal opprioriteres, delvist på bekostning af timeantallet i religionsundervisning. MOTIVATION Samfundslære er alt for spinkelt et fag i folkeskolen i dag. For at fungere som menneske i et samfund, er det af allerhøjeste vigtighed, at have viden om det samfund, som man skal begå sig i. Derfor må samfundslæren opprioriteres og målrettes, så man herigennem oplyses og forholder sig til samfundet gennem hele skolesystemet. Dette vil også medføre et øget fokus på kulturforståelse samt samfundsmæssige problemstillinger ved religionsforskelle, hvorfor man med fordel kan tage nogle af de ekstra timer fra netop religionsundervisning, da det nu kun er et fag, der oplyser om de forskellige religioner. Side 72 af 99 L) Den Europæiske Unions demokrati L1 Stillet af Europaudvalget Forslag om ny pind - At der skal udarbejdes en klar arbejdsdeling imellem medlemslandene og de europæiske institutioner. MOTIVATION Opgaverne skal løses så tæt på borgerne som muligt, men nogle gange giver det alligevel bedst mening at løse dem på europæisk niveau. Det skal være klart og gennemsigtigt for alle, hvor EU har kompetence, og hvor nationale og lokale institutioner har kompetence. M) Europæiske prioriteringer M1 Stillet af Europaudvalget Forslag om ny pind - At engelsk på længere sigt skal være fælles arbejdssprog i EU. Motivation Sprogbarriererne er en af de væsentligste årsager den manglende mobilitet i EU. M2 Stillet af Europaudvalget Forslag om ny pind - At østaftalen skal afskaffes. Motivation Der mangler arbejdskraft i Danmark, og alligevel siger vi, at hvis du er tysker kan du bare komme og arbejde i Danmark uden opholds- og arbejdstilladelse, men hvis du kommer fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Rumænien eller Bulgarien skal du have opholds- og arbejdstilladelse. Således diskriminerer østaftalen medlemmer fra de nye medlemslande, og gør problemerne med mangel på arbejdskraft endnu værre end de er i forvejen. M3 Stillet af Europaudvalget Side 73 af 99 Forslag om ny pind - At sommerhusreglen skal afskaffes. Motivation Sommerhusreglen var vigtig for Danmarks optagelse i EF for 35 år siden, men det der var godt for 35 år siden er ikke nødvendigvis godt i dag. I dag forhindrer sommerhusreglen udviklingen i landdistrikterne, som har brug for de kapitalindsprøjtninger, som en ophævelse af sommerhusreglen ville resultere i. Desuden er det dobbeltmoral af værste skuffe, når danskere investerer i sommerhuse i Frankrig og Spanien, men franskmænd og spaniere ikke må eje sommerhuse i Danmark. M4 Stillet af Europaudvalget Forslag om pinden slettes - at skatte- og afgiftspolitikken skal kunne reguleres med mindstesatser vedtaget med flertalsafgørelser i EU. Motivation Staterne skal have mulighed for selv at fastsætte deres skatteniveau, da skatten blot er et af de mange parametre som staterne konkurrerer på. Q) Forsvar, sikkerhed og konfliktløsning Q1 Stillet af Bjarke Vium Søndergaard og Sebastian Hvid Jedzini Forslag om at pinden - at værnepligten skal afskaffes, og at det danske forsvar yderligere omstilles til at løse internationale opgaver i et fælles samarbejde. Ændres til - at værnepligten afskaffes til fordel for en frivillig værneret på værnepligtslignende vilkår. MOTIVATION Af ideologisk-liberale årsager har Radikal Ungdom længe gået ind for en afskaffelse af værnepligten. De fleste i Radikal Ungdom har anerkendt at denne har været et ufrivilligt statsligt indgreb i den enkeltes Side 74 af 99 frihed. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at hvor værnepligten har haft negative konsekvenser for den enkelte, som blev udtrukket til tvungen værnepligt, har den også haft en yderst positiv påvirkning på kvalifikationerne af de som siden har skrevet kontrakt med Forsvaret. Det har betydet at man internationalt i dag anerkender at Danmark har nogle af verdens bedste soldater. Det bør være klart at tvang ikke fordrer til en senere karriere i Forsvaret og derfor er vi nødt til at afskaffe pligt-elementet i værnepligten. I stedet bør indføres en værneret som skal give den enkelte mulighed for frivilligt at skrive kontrakt med Forsvaret om en gennemførelse af Hærens basisuddannelse på værnepligtslignende vilkår. Q2 Stillet af Mark Gray Forslag om at pinden - at hjemmeværnet afvæbnes Ændres til - at hjemmeværnet fremover skal benyttes til at knytte personer til Forsvaret på mere fleksible vilkår MOTIVATION At Hjemmeværnet har sine historiske rødder samme sted som FN og EU er måske ukendt stof for nogen. De to velkendte internationale organisationer blev skabt i kølvandet på anden verdenskrig ud fra devisen ”aldrig igen”. På samme måde blev hjemmeværnet skabt - og ligesom FN og EU, oplever Hjemmeværnet i disse dage en stor modstand. Som en del af Totalforsvaret spiller Hjemmeværnet dog en stor rolle – både i fredstids og krigstid. Uden våben vil mange mulige roller og opgavetyper helt bortfalde fra det repetoire som Hjemmeværnet råder over. Politihjemmeværnet har alle vel mødt på et tidspunkt, men det er blot én del opgaverne. Bevogtningsopgaver af installationer og bygninger sker jævnligt i Danmark, ligesom det er velkendt, at Hjemmeværnet træder til ved katastrofer. Hjemmeværnet kan indtage en ny rolle i et Forsvar der i dag er plaget under meget højt aktivitetsniveau, men svære rekruteringsforhold. Når værnepligten på sigt afskaffes er der en risiko for, at disse forhold yderligere forværres. Ydermere vil der skulle findes andre måder at forbinde befolkningen til Forsvaret på. Hjemmeværnet kan indtage denne rolle med at bygge bro til den brede befolkning og øge forsvarsviljen. Hjemmeværnet begyndte netop sin tilværelse som forbindelsesled mellem modstandsbevægelsen – befolkningen – og Forsvaret som blev opbygget i tiden efter anden verdenskrig. Side 75 af 99 Ændringsforslag til ændringsforslag Q2: ÆF til Q2: Stillet af Andreas Steenberg og Vivian Heinola Efter ” at hjemmeværnet fremover skal benyttes til at knytte personer til Forsvaret på mere fleksible vilkår” tilføjes: ”samt trænes i brugen af lyssværd og forsvar mod dødsstjerner” Forslaget lyder således i sin helhed: Forslag om at pinden - at hjemmeværnet afvæbnes Ændres til - at hjemmeværnet fremover skal benyttes til at knytte personer til Forsvaret på mere fleksible vilkår Q1-B Stillet af Bjarke Vium Søndergaard og Christian Kjølhede Forslag om pinden - at værnepligten skal afskaffes, og at det danske forsvar yderligere omstilles til at løse internationale opgaver i et fælles samarbejde. Erstattes med - at værnepligten skal afskaffes Q3 Stillet af Bjarke Vium Søndergaard og Christian Kjølhede Forslag om ny pind - at helhedsforsvaret er ineffektivt og at Forsvarets struktur og indkøb af materiel derfor skal rettes mod fredsbevarende og fredsskabende opgaver som en del af en international indsats. Q4 Stillet af Bjarke Vium Søndergaard og Christian Kjølhede Side 76 af 99 Forslag om ny pind - at det danske forsvar omstilles, således at det på længere sigt kan indgå i et fælles EU-forsvar. Q5 Stillet af Bjarke Vium Søndergaard og Christian Kjølhede Forslag om ny pind - at Forsvarets ikke-militære tjenester skal udliciteres eller overdrages til et civilt organ. Q6-A Stillet af Bjarke Vium Søndergaard Forslag om ny pind - at det samlede militære rådighedsbeløb tilpasses de nye opgaver. MOTIVATION FOR 5 FOREGÅENDE FORSLAG Den geopolitiske kontekst, som Danmark tidligere befandt sig i, ændredes fundamentalt ved Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud: Vi er ikke længere som nation truet af nogen konventionel fjende. Den største sikkerhedspolitiske fjende betragtes af mange i dag som den asymmetriske terror. Danmarks geopolitiske situation er ændret, og således er også fjenden, som Forsvaret skal beskytte nationen imod. Der er derfor brug for nytænkning af de forældede forsvarsstrukturer og militære doktriner. Vi har brug for et smallere og mere specialiseret forsvar, der i højere grad kan tilpasses de opgaver og samarbejder, som i dag bliver pålagt Forsvaret. Q6-B Stillet af Christian Kjølhede Forslag om ny pind - at det samlede militære rådighedsbeløb gradvist reduceres, så de passer med de nye opgaver. Motivation Når forsvaret specialiseres og tilpasses til et fælles EU-forsvar vil det betyde, at kapaciteten bliver langt mindre, da vi ikke behøver at opretholde en helhedshær, men i stedet kan specialisere sig inden for specifikke områder, der med de andre EU-landes bidrag danner en helhedshær. Ved en sådan specialisering vil man opnå synergieffekter og derved kunne have en mere professionel og dygtigere hær for et mindre rådighedsbeløb. Ydermere vil at fælles EU-forsvar på længere sigt kræve et mindre bidrag fra de enkelte lande og derved vil man ligeledes opnå besparelser på forsvarsbudgettet. Side 77 af 99 Behandling af eksterne resolutioner NY1 – Målet er en ny SR-regering Foreslået af Andreas Steenberg, Klaus Bach, Simon Frøsig, Emil Dyred Ændringsforslag A: Tilføjelse: Stillet af Mathias Kryspin Efter ”SR-regering” tilføjes ”med kattelem til VK” Ændringsforslaget er faldet B: Tilføjelse Stillet af Thomas Skafsgaard Efter ”Da globaliseringen ellers ville afkoble os fra international indflydelse.” tilføjes nyt afsnit: ”Det skal dog være klart at såfremt den parlamentariske situation efter næste folketingsvalg ikke tillader en SR regering, bør man i stedet søge andre mulighed for regeringskonstellationer”. Ændringsforslaget er vedtaget C: Slet motivation Stillet af Thomas Skafsgaard Motivationen slettes Ændringsforslaget er vedtaget Der er begæret skriftlig afstemning om den samlede resolution: Stemmer i alt: 128 Ugyldige: 2 Blanke: 2 Side 78 af 99 For: 69 Imod: 55 Resolutionen er vedtaget Den endelige resolution lyder i sin helhed: Målet er en ny SR-regering I de seneste uger har der været massiv debat om bogstaver og personer i den radikale folketingsgruppe. Derfor har Radikal Ungdoms landsmøde besluttet følgende: Radikal Ungdom mener, at Radikal Venstre skal holde fast i målet om at få dannet en ny SR regering. VKR er kun muligt lige nu hvis man accepterer Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag. Det vil Radikal Ungdom ikke. Radikal Ungdom kan heller ikke se, hvad VK regeringen har gjort de seneste 7 år, som skulle gøre det radikalt at pege på dem. En ny SR regering vil få Danmark på ret kurs på miljø-, social-, integrations-, velfærdsog udenrigsområdet, for blot at nævne nogle områder. Radikal Ungdom mener ikke, at SF bør være med i regering. Der er stadig for stor uenighed om velfærdsreformer og EU, og Radikal Ungdom frygter, at SF vil ødelægge sammenhængen i en ny centrumvenstre regering. Centralt for Radikal Ungdom er det også, at en ny SR regering ofte vil samarbejde hen over midten og med så mange partier som muligt. Demokrati er ikke 51 procents flertal, men at så mange står bag politikkerne. Derfor skal en ny SR regering søge samarbejde og brede forlig og ikke bare være en ny rød blok. Radikal Ungdom opfordrer også partiet til at markere, hvor radikal indflydelse i en ny SR regering er vigtigst. Det drejer sig om udlændinge området, hvor ikke kun tilknytningskrav og 24 årsregel skal fjernes, men der skal også sikres en mere human asylpolitik, en mere fair indfødsretspolitik, og integrationen skal i gang. Det drejer sig om den katastrofale mangel på reformer. Der er ikke nok arbejdskraft, og økonomien kommer ikke til at hænge sammen i fremtiden. Der er brug for en skattereform, en arbejdsmarkedsreform og en prioritering af velfærdsydelserne. Det drejer sig om EU, hvor Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde skal fastholdes. Desværre er debatten blevet mere og mere lunken – og det samme er alt for mange partier og politikere. EU er nødvendigt for en lille stat som Danmark, da globaliseringen ellers vil afkoble os fra international indflydelse. Det skal dog være klart at såfremt den parlamentariske situation efter næste folketingsvalg ikke tillader en SR regering, bør man i stedet søge andre mulighed for regeringskonstellationer. Side 79 af 99 N – Regering uafhængigt af de politiske yderfløje Foreslået af Sebastian Hvid Jedzini, Bjarke Vium Søndergaard, Christian Vrist Holm og Christian Høgedal Kjølhede Der er begæret skriftlig afstemning om den samlede resolution: Stemmer i alt: 114 Ugyldige: 1 Blanke: 2 For: 39 Imod: 72 Resolutionen er faldet Nedenstående resolutioner er sendt videre til behandling i Hovedbestyrelsen E – 25 % moms på aviser og dagblade Stilleret af Luis Andersen, Sebastian Jedzini og Charlotte Trap Hansen Radikal Ungdom, ser ikke nogen grund til, at aviser og dagblade skal særbehandles med 0 % moms. I stedet skal de konkurrere på lige vilkår med andre brancher, og dermed betale 25 % moms. Motivation Man har længe begrundet denne særlige moms, med samfundsmæssige hensyn, altså at de trykte medier spiller en afgørende rolle i samfundet, og derfor skal have denne fordel. Det forholder sig dog ikke sådan i dag, da internettet har vundet stor udbredelse bl.a. pga. dets rolle med at viderebringe nyheder mv. Desuden kan man også via tv, radio og mobil hente nyheder, og samfundsrelaterede oplysninger. Der er derfor ikke belæg for at aviser og dagblade stadig skal have denne fordel. Ændringsforslag: A: Motivationen fjernes Stillet af Luis Andersen Side 80 af 99 A – Modersmålsundervisning – fordi andetsproget er afhængigt af det første Foreslået af Uddannelsesudvalget og Integrationsudvalget Radikal Ungdom mener, at modersmålsundervisning skal være obligatorisk for alle børn og unge, som taler flere sprog end dansk i hjemmet. Denne undervisning skal foregå i fritiden. De fleste studier viser således, at jo bedre man behersker sit modersmål, jo hurtigere lærer man andre sprog. Alle danskere har ret til sprog, så de kan deltage i samfundet – derfor mere modersmålsundervisning nu. Motivation Alt, vi mennesker foretager os, er medieret via sprog. Derfor er det også afgørende, at alle danskere har lige adgang til sprog. Videnskaben er ikke i tvivl – det bedste middel til indlæring af andetsproget er modersmålsundervisning. Fokus er altså ikke på sprog som kultur og rettighed, men som værktøj, som kompetence. Vi i Uddannelsesudvalget og Integrationsudvalget mener desuden, at ens evne til sprog er: - afgørende for at indlæring generelt. - grundlaget for en sund opvækst socialt og psykologisk. - essentiel for at minoritetsdanskere kommer overens med at have kulturelle rødder flere steder i verden, hvilket igen er helt afgørende for, om man som ny dansker knytter sig til Danmark og ønsker at bidrage positivt. Vi radikale skal værne om alle børn og unge, der vokser op i et Danmark præget af krav om modernitet, globalisering og individualisering. Men børn og unge er sårbare, og hvad der for nogle starter som mindre sproglige vanskeligheder kan over tid, hvis ikke vi benytter de redskaber vi har, udvikle sig til social marginalisering. I værste fald kan der være tale om en skjult diskrimination, hvis det senere viser sig, at vi har stillet samme krav til alle uden at give alle de samme muligheder. Pointen er ultimativt, at hvad enten ens fokus er tallene på bundlinjen eller almindelige humanistiske principper om, at vi skal være gode mod vores nye borgere, så starter det med indførelsen af modersmålsundervisning. F – Kom ind i kampen, Irland! Stilleret af Europaudvalget Radikal Ungdom mener, at Irland inden den 1. juli 2009 skal ratificere Lissabontraktaten, eller melde sig ud af EU. Motivation Det er dybt beklageligt at Irland alene har sat sig på tværs af ratifikationsprocessen af den længe ventede og hårdt gennemarbejdede Lissabontraktat. Det gør det ikke bedre, at det tilsyneladende ikke er sket af grunde, der har noget med traktaten at gøre. Efter denne farce skal Irland ikke læne sig tilbage, men derimod bidrage aktivt til at få problemet løst, så hele EU’s udviklingsproces ikke bliver blokeret af dette Side 81 af 99 ene land. Derfor bør Irland enten fremlægge en handlingsplan for hvordan de kan ratificere Lissabontraktaten inden deadline den 1. juli 2009, hvor det tjekkiske formandskab udløber, eller alternativt melde sig ud af unionen. G – En fremtidig løsning på Georgien konflikten! Stilleret af Europaudvalget Radikal Ungdom mener, at udbryderregionerne Sydossetien og Abkhasien i Georgien skal afholde folkeafstemninger der tager stilling til om regionerne skal være en del af Rusland, Georgien eller være selvstændig. Motivation Ruslands ulovlige invasion af Georgien har nødvendiggjort en løsning på Georgien og udbryderregionerne Sydossetien og Abkhasien. Det centrale problem i konflikten er spørgsmålet om Sydossetien og Abkhasiens selvstændighed. Det er derfor nødvendigt at afholde folkeafstemninger om regionernes selvstændighed for at skabe en stabilitet, der kan sikre fred og sikkerhed i Georgien for fremtiden. S – Affaldssortering efter Århus modellen Foreslået af Århus Radikale Ungdom I Århus midtby har man efter mange affaldsproblemer fået sat nyt skraldespandssystem op, så borgene fra start kan sortere deres affald i henholdsvis skrald, papir, glas og batterier. Skraldespandene er gravet ned i jorden, så der er god plads og de ikke skæmmer bybilledet. Dette koncept mener Radikal Ungdom skal spredes ud til resten af Danmark. I – Radikal Ungdom støtter Barack Obama Foreslået af Århus Radikale Ungdom Radikal Ungdom støtter Barack Obama i præsidentvalgkampen. Radikal Ungdom ser demokraternes præsidentkandidat som værende det bedste valg til at lede USA. T – En applaus til Dansk Folkeparti Foreslået af Århus Radikale Ungdom Radikal Ungdom ønsker at bifalde Dansk Folkepartis evne til altid at stille sig på tværs og altid være parat til at give VK og især statsministeren en tur rundt i manegen. Dansk Folkepartis magt er dybt imponerende, og det er altid underholdende at følge med i Pia Kjærgaards brug af regeringen som personlig marionetdukke. Således ønsker Radikal Ungdom for en gangs skyld at undlade at angribe Dansk Folkeparti og samtidig opfordre dem til at fortsætte arbejdet. Side 82 af 99 C – Butikker skal slukke for lyset Foreslået af Århus Radikale Ungdom Radikal Ungdom mener, at butikker bør tvinges til at slukke lyset efter lukketid, da butikkernes overdrevne elforbrug er spild af ressourcer og ødelægger miljøet. I dagligdagen prøver såvel privatpersoner såvel som offentlige institutioner at begrænse deres forbrug, og således burde butikker også tvinges fra deres meningsløse spild. H – Skattepolitik i EU Stilleret af Europaudvalget Skat og skatteinddrivelse er ikke noget nyt fænomen. Det er en gammel form for finansieringskilde, f.eks. i form af told og afgifter på varer fra udlandet eller tiende betalt til kirken. I dag tilfalder retten til skatteinddrivelse stater. Den øgede globalisering og det stadig snævrere EU-samarbejde ændrer de muligheder som medlemsstaterne har for skatteinddrivelse og de forhold som borgere og virksomheder virker under. Skatteharmonisering og regel- og procedureforenkling er værktøjerne, men det skal holdes oppe mod medlemsstaternes unikke skattesystemer. Radikal Ungdom mener: At medlemsstaterne til stadighed har eneretten til at inddrive skatter At EU hverken skal bestemme satser eller beregningsbasen for skatter eller inddrive dem At der skal være en balance mellem medlemsstaters ret til at inddrive skatter og forebyggelse af utilsigtet ikke-beskatning og misbrug At det skal være let for EU-borgere at bosætte sig eller arbejde i andre EU-lande uden frygt for skattediskrimination og dobbeltbeskatning At virksomheders omkostninger i forbindelse med underlæggelse af mere end ét skattesystem begrænses M – Grønne kommunale bygninger skal bane vejen Stilleret af Radikal Ungdom Skive-Mors Radikal Ungdom mener, at man skal pålægge kommunerne at sørge for, at alle offentlige kommunale bygninger på længere sigt skal bruge 100 % alternativ energi. Finansieringen skal ske gennem statsfinansierede lån. Motivation At alle offentlige bygninger bliver drevet af rent alternativ energi er en god grobund for udbygningen af et grønt samfund, og da de fleste almindelige former for alternativ energi er rentable, vil det således kunne mere end bare at tjene sig selv hjem. Omkostningerne ved etablering kan dog være høje for kommunernes Side 83 af 99 pressede økonomi. Derfor skal der ydes statsfinansierede lån til etableringen. Det er vigtigt, at det offentlige går foran og viser befolkningen vejen til et grønnere Danmark. L – Det profitmaksimerende kongehus Stilleret af Århus Radikale Ungdom, Bastian Schrøder Larsen, Emil Dyred, Elise Patricia Rasmussen, Jeppe Mikkelsen, Jonas Lybech Jensen, Luis Andersen, Peter Sauer, Klaus Bach og Søren Schou Så længe Danmark har et kongehus, skal medlemmer af det danske kongehus gifte sig med udlændinge. En komité bestående af et repræsentativt udsnit af Dansk Erhvervsliv udfærdiger en liste af mulige emner m.h.p. at sikre at det kommende regentpar vil få maksimal reklameværdi. Hvis et medlem af kongehuset skulle ønske at gifte sig med flere personer fra listen, er det blot glædeligt. Såfremt kongehusets medlemmer måtte ønske at gifte sig med én person, der ikke er på listen, kan de frasige sig deres privilegier, og herefter vælge frit. K – Fælles kontrol ved EU’s ydre grænser Stilleret af Europaudvalget Radikal Ungdom mener, at Frontex skal stå for grænsekontrollen ved EU’s ydre grænser. Det betyder, at alle EU landene skal bidrage til et fælles grænsepoliti. Motivation I dag står Frontex kun for koordinering af grænsekontrol mellem EU’s medlemslande. Det betyder at de yderst beliggende EU lande, eks. Spanien og Italien står alene i kampen mod udokumenteret indvandring, mens de øvrige lande ikke skal bruge de samme ressourcer på området. Hvis Frontex overtager selve grænsekontrollen, vil det sikre en mere solidarisk fordeling af arbejdsbyrden, på et område der berører alle medlemslandende. R – Hyldest til ansvarlig bankførelse Foreslået af Århus Radikale Ungdom Under den nuværende finanskrise ser Radikal Ungdom positivt på, at nationalbanken og de store banker har levet op til deres ansvar og hjulpet de udsatte banker, så kunderne ikke rammes af bankernes uansvarlighed. P – Hæv abortgrænsen til 18 uger Foreslået af Århus Radikale Ungdom Side 84 af 99 Radikal Ungdom mener, at abortgrænsen skal hæves fra de nuværende 12 uger til 18 uger. Hvis grænsen hæves, bliver det muligt at undersøge for flere genetiske sygdomme. Derved kan vi også hindre, at kvinder er nødt til at tage til udlandet for at få foretaget indgreb, der ikke er tilladt i Danmark. O – Sommerferieskole Foreslået af Nick B. Sigurdson Radikalungdom mener, at gymnasieelever skal have lov til at opkvalificere deres kompetencer i sommerferien, i form af fag på gymnasialt niveau. Dette kan være en stor hjælp til elever der er dumpet i et fag eller gerne vil lette byrden i deres næste skole år. Det betyder at unge kan komme ud, med de kvalifikationer de har brug for, når de skal søge på videregående uddannelser. Frem for at de først efter afsluttet gymnasium kan opkvalificerer deres kompetencer på sommerkurser. Q – Kollektiv forfølgelse er også forfølgelse Foreslået af Århus Radikale Ungdom Radikal Ungdom mener, at flygtninges asylsager skal behandles ens uanset, om der er tale om personlig eller kollektiv forfølgelse. At være forfulgt pga. sin race, religion eller etnicitet burde sidestilles med det at være udsat for en personlig trussel – begge dele er gode grunde til at flygte og forsøge at søge asyl. At flygtningekonventionen kun omfatter personlig forfølgelse er en fejl og bør laves om i dansk praksis. J – Vi vil have Socialministeriet tilbage Foreslået af Århus Radikale Ungdom Radikal Ungdom mener, at regeringens fusion af flere ministerier til Velfærdsministeriet var en fejl. Afskaffelsen af et selvstændigt Socialministerium flytter fokus fra samfundets svageste. Selvom Lene Espersen (K) og Karen Jespersen (V) skændes om, hvilket parti, der er det mest sociale, mangler vi stadig en enorm indsats på dette område. Derfor er der brug for at Socialministeriet genoprettes med sit eget ressortområde. U – Fjern egenfinansiering på 10 % for humanitære organisationer Foreslået af Århus Radikale Ungdom Radikal Ungdom mener, at regeringens regel om 10 % egenfinansiering af DANIDA- støttede projekter, skal afskaffes. Det er problematisk for specielt små humanitære organisationer at skaffe de 10 % i frie midler, da de fleste donationer bliver øremærket. Dette betyder, at organisationerne bruger uforholdsmæssigt meget Side 85 af 99 tid på at skrabe penge sammen - fx ved dyre landsindsamlinger - i stedet for lave udvikling de steder i verden, hvor der er brug for det. D – Digitalisering af uddannelsessystemet Foreslået af Radikal Ungdom København Radikal Ungdom ønsker et øget fokus på udviklingen af digitale læringsmedier for alle. Det nuværende uddannelsessystem kan virke dræbende for børns naturlige nysgerrighed, interesse går ikke altid hånd i hånd med ufleksible læringsplaner. Når man læser en bog fra a til z indlærer man analogt. Når man søger på internetsider efter information, indlærer man digitalt. Det digitales egenskab er en grundlæggende hjørnesten i det 21. århundredes videnssamfund, og skal sikre, at alle talenter bliver udviklet. Gennem digitale medier bliver det muligt at differentiere læringstilegnelse til det enkelte individ på individets præmisser. Autoriteter skal ikke være lærdommens vogtere, men være katalysatorer i læringsprocesser. Hvis vi skal bygge et samfund med plads til alle, bliver vi nødt til at anerkende alle former for talent, ellers går talentet til spilde, både for de der ikke anerkendes og for samfundet. Derfor skal gamle træge lukkede systemer nedbrydes, og nye åbne skal skabes. Hvis den kulturelle og sociale uligheds tyranni skal bekæmpes, er det essentielt, at alle får adgang til viden. Det digitale giver muligheden til alle. B - Homoseksuelle par skal have ret til at blive viet i folkekirken Foreslået af Århus Radikale Ungdom Radikal Ungdom mener, at folkekirken skal forpligtes til at vie homoseksuelle par, der ønsker dette. NY2 – Afskaf straffeattesten for mindre kriminalitet Foreslået af Selma Kløve Kranich og Rasmus Landersø Radikal Ungdom mener at strafudmålingen skal og bør foregå ved en domstol. Straffeattester skaber en uformel straf, som udmåles af det civile samfund og øger chancen for recidiv efter den formelle straf (fængsel) er udstået. Straffeattesten bør derfor afskaffes for mindre forseelser og ungdomskriminalitet. Motivation Det er i mod Radikal Ungdoms principper at tillade selvtægt. Ikke desto mindre er straffen ved kriminalitet langt større end den domstolen udmåler. Straffeattesten er en barriere i jobsøgning og skader derved muligheden for at forsørge sig selv ved anden vej end kriminalitet og skabe et socialt netværk uden for kriminelle kredse. Den straffede bliver derfor nødt til at begå kriminalitet for at få en indtægt som resten af Side 86 af 99 samfundet (endsige for at overleve). Den uformelle straf er med til at brændemærke den kriminelle, og står som en forhindring for rehabilitering, både socialt og økonomisk. NY3 – En ny måde at tænke politik og Forsvar Foreslået af Internationalt Udvalg Forudsætningen for at bruge Forsvaret i internationale opgaver er, at politikerne har en ide om målsætningerne. Politiske holdningsforskelle er også i sikkerhedspolitikken en naturlig del af demokratiets orden, men det betyder også, at Danmarks deltagelse i internationale operationer er udtryk for egentlige politiske valg. Det fordrer en åben debat om de sikkerhedspolitiske udfordringer. Ligeledes er det afgørende, at de valgte politikere kan kontrollere Forsvarets handlinger og granske Forsvarets ønsker til nye materielindkøb. For at sikre øget demokratisk debat om og kontrol med Forsvaret mener Radikal Ungdom mener derfor, at: Der skal tilknyttes et sikkerhedspolitisk sekretariat til Folketinget, som kan levere input til folketingsmedlemmer og dermed styrke den parlamentariske debat om sikkerhedspolitikken Folketinget skal udarbejde en sikkerhedsstrategi, der kan bruges som afsæt til løbende diskussion og revidering af retningen i den danske sikkerhedspolitik Diskussionen af denne sikkerhedsstrategi skal finde sted i Folketinget årlig. Forsvarskommandoen skal lægges sammen med Forsvarsministeriet Der ved alle større materielle anskaffelser i Forsvaret skal nedsættes et uvildigt og uafhængigt udvalg bestående af eksperter, der skal granske og give en vurdering af de forskellige indkøbsmuligheder Motivation Forudsætningen for at bruge Forsvaret i internationale opgaver er, at politikerne har en ide om målsætningerne. Forløbet op til vedtagelsen af Danmarks deltagelse i Irak-krigen i 2002 viste imidlertid, at der ikke altid er konsensus om de sikkerhedspolitiske prioriteter i Folketinget. Pludselig gik Danmark fra at køre på et stærkt FN-spor til entusiastisk at deltage i en koalition af villige omkring USA. Det samme kan siges om de vidt forskellige opfattelser af formålet med Danmarks engagement i Afghanistan, der findes hos partierne bag forliget. Politiske holdningsforskelle er også i sikkerhedspolitikken en naturlig del af demokratiets orden, men det betyder også, at Danmarks deltagelse i internationale operationer er udtryk for egentlige politiske valg. Det fordrer en åben debat om de sikkerhedspolitiske udfordringer, Danmark står over for samt de menneskelige, materielle og økonomiske omkostninger, et internationalt engagement har I et demokratisk samfund er det ligeledes afgørende, at de valgte politikere kan kontrollere Forsvaret. Flere episoder i de seneste år, hvor Forsvarets ledelse har forholdt ministeren oplysninger eller handlet i direkte modstrid med danske politiske interesser, viser dog, at dette ikke altid er tilfældet. Desuden viser de Side 87 af 99 seneste års debat om anskaffelsen af jagerfly, at Forsvarets ønsker om nye redskaber kan stå i vejen for en saglig debat om hvad sådanne redskaber skal anvendes til. Politisk debat v/Morten Albæk Føres ikke til protokol Valg af Europaparlamentskandidat Sofie Carsten Nielsen kandiderer Antal stemmer i alt: 89 Ugyldige: 0 Blanke: 2 Sofie Carsten Nielsen: 87 Sofie Carsten Nielsen er valgt Politisk debat v/Margrethe Vestager Føres ikke til protokol Side 88 af 99 Personvalg Landsformand Emil Dyred og Asser Gregersen kandiderer Antal stemmer i alt 137 Blanke 0 Ugyldige 0 Emil Dyred 91 Asser Gregersen 46 Emil Dyred er valgt Landsnæstformand Klaus Bach Jacobsen og Jonas Lybech kandiderer Antal stemmer i alt 134 Ugyldige 3 Blanke 6 Klaus Bach Jacobsen 87 Jonas Lybech 38 Klaus Bach Jacobsen er valgt Landskasserer Simon Kristian Frøsig kandiderer Antal stemmer i alt 126 Ugyldige 4 Blanke 11 Simon Kristian Frøsig 111 Simon Kristian Frøsig er valgt Side 89 af 99 Forretningsudvalget Christina Judson, Jeppe Bang Schou Jensen, Toke Helmø, Mette Nord og Hanne Frank kandiderer Antal stemmer i alt 127 Ugyldige 1 Blanke 3 Christina Judson 277 point Mette Nord 322 point Toke Helmø 371 point Jeppe Bang Schou Jensen 372 point Hanne Frank 503 point Christina Judson, Mette Nord Toke Helmø og Jeppe Bang Schou Jensen er valgt Formand for Hovedbestyrelsen Elise Patricia Rasmussen og Marie Kiholm kandiderer Antal stemmer i alt 129 Ugyldige 1 Blanke 8 Elise Patricia Rasmussen 63 Marie Kiholm 57 Elise Patricia Rasmussen er valgt Næstformand for Hovedbestyrelsen Jeppe Mikkelsen kandiderer Antal stemmer i alt 106 Ugyldige 1 Blanke 30 Jeppe Mikkelsen 75 Side 90 af 99 Jeppe Mikkelsen er valgt Ordfører for internationale forhold Simon Dyhr og Christina Bach Harboe kandiderer Antal stemmer i alt 117 Ugyldige 1 Blanke 5 Simon Dyhr 46 Christina Bach Harboe 65 Christina Bach Harboe er valgt Ordfører for europæiske forhold Bastian Schrøder Larsen kandiderer Antal stemmer i alt 111 Ugyldige 4 Blanke 9 Gyldige 107 Bastian Schrøder Larsen 98 Bastian Schrøder Larsen er valgt Ordfører for kultur, ret og etik Jacob Ahrens, Karin Loch Hansen og Hanna Ella Sandvik kandiderer Antal stemmer i alt 118 Ugyldige 6 Blanke 3 Jacob Ahrens 58 Karin Loch Hansen 32 Side 91 af 99 Hanna Ella Sandvik 19 Da ingen af kandidaterne opnåede mindst 50 % af stemmerne er der omvalg mellem Jacob Ahrens og Karin Loch Hansen Antal stemmer i alt 108 Ugyldige 2 Blanke 11 Jacob Ahrens 58 Karin Loch Hansen 37 Jacob Ahrens er valgt Ordfører for økonomi- og erhverv Anne Elisabeth Kamstrup, Sebastian Jedzini og Jenskumar Sivagurunathan kandiderer Antal stemmer i alt 113 Ugyldige 0 Blanke 3 Anne Elisabeth Kamstrup 66 Sebastian Jedzini 23 Jenskumar Sivagurunathan 21 Anne Elisabeth Kamstrup er valgt Ordfører for social- og sundhed Søren Schou kandiderer Antal stemmer i alt 99 Ugyldige 0 Blanke 1 Søren Schou 98 Side 92 af 99 Søren Schou er valgt Ordfører for miljø og trafik Krister Astor Hansen kandiderer Antal stemmer i alt 99 Ugyldige 4 Blanke 5 Krister Astor Hansen 90 Krister Astor Hansen er valgt Ordfører for uddannelse Morten Bager, Morten Kolding og Peter Martinus Sauer kandiderer Antal stemmer i alt 105 Ugyldige 2 Blanke 0 Peter Martinus Sauer 81 Morten Bager 19 Morten Kolding 0 Peter Martinus Sauer valgt Ordfører for integration Liv Holm Andersen kandiderer Antal stemmer i alt 111 Ugyldige 2 Blanke 2 Liv Holm Andersen 107 Liv Holm Andersen er valgt Side 93 af 99 5 medlemmer af internationalt udvalg Thomas Skafsgaard, Christine Gyldenhof, Andreas Frost Steenberg, Simon Dyhr, Anne Sophie Callesen og Luis Andersen kandiderer Antal stemmer i alt 110 Ugyldige 3 Blanke 4 Andreas Frost Steenberg 212 point Simon Dyhr 304 point Christine Gyldenhof 352 point Luis Andersen 399 point Anne Sophie Callesen 409 point Thomas Skafsgaard 487 point Andreas Frost Steenberg, Simon Dyhr, Christine Gyldenhof, Luis Andersen og Anne Sophie Callesen er valgt 5 medlemmer af europaudvalget Sidsel Korsgaard, Kristian Gram, Jane Øhle, Johan Lauersen, Sissel Kvist og Johan Sivertsen kandiderer Antal stemmer i alt 98 Ugyldige 9 Blanke 3 Jane Øhle 172 point Sidsel Korsgaard 307 point Sissel Kvist 314 point Johan Sivertsen 324 point Kristian Gram 341 point Johan Lauersen 411 point Jane Øhle, Sidsel Korsgaard, Sissel Kvist, Kristian Gram og Johan Sivertsen er valgt Side 94 af 99 4 medlemmer af udvalget for kultur, ret og etik Joachim Robert, Frida Dyred, Hanna Ella Sandvik og Mathias Poulsen. kandiderer Antal stemmer i alt 83 Ugyldige 2 Blanke 0 Frida Dyred 81 Hanna Ella Sandvik 77 Mathias Poulsen 77 Joachim Robert 71 Joachim Robert, Frida Dyred, Hanna Ella Sandvik og Mathias Poulsen er valgt 4 medlemmer af udvalget for erhverv og økonomi Mathias Kryspin Sørensen, Mark Gray, Sebastian Jedzini og Charlotte Trap Hansen kandiderer Antal stemmer i alt 61 Ugyldige 0 Blanke 0 Mark Gray 61 Charlotte Trap Hansen 60 Mathias Kryspin Sørensen 59 Sebastian Jedzini 58 Mark Gray, Charlotte Trap Hansen, Mathias Kryspin Sørensen og Sebastian Jedzini er valgt 4 medlemmer af udvalget for social og sundhed Jens Ove Holmegaard Hansen, Andreas Jørgensen, Jonas Søgaard Juul, Cathrine Nielsen og Kate Larsen kandiderer Antal stemmer i alt 65 Ugyldige 8 Side 95 af 99 Blanke 1 Jonas Søgaard Juul 127 Kate Larsen 148 Jens Ove H. Hansen 172 Cathrine Nielsen 178 Andreas Jørgensen 215 Jonas Søgaard Juul, Kate Larsen, Jens Ove Holmegaard Hansen og Cathrine Nielsen og er valgt 4 medlemmer af udvalget for miljø og trafik Flemming Larsen, Sofie Uhre Knattrup, Andreas Jørgensen, Marie Schou, Jakob Steenberg Olsen og Jeppe Holt kandiderer Antal stemmer i alt 82 Ugyldige 4 Blanke 0 Sofie Uhre Knattrup 176 Jeppe Holt 212 Marie Schou 275 Andreas Jørgensen 310 Jakob Steenberg Olsen 311 Flemming Larsen 354 Sofie Uhre Knattrup, Jeppe Holt, Marie Schou, Andrea Jørgensens er valgt 4 medlemmer af udvalget for uddannelse Christian Kjølhede, Morten Bager, Mathias Bach Poulsen, Astrid Knuthsen, Marie Kiholm og Søren Eriksen kandiderer Antal stemmer i alt 70 Ugyldige 6 Blanke 0 Side 96 af 99 Astrid Knuthsen 168 Marie Kiholm 172 Christian Kjølhede 181 Morten Bager 261 Mathias Bach Poulsen 268 Søren Eriksen 295 Astrid Knuthsen, Marie Kiholm, Christian Kjølhede og Morten Bager er valgt 4 medlemmer af udvalget for integration Christoffer No, Helle Gregersen, Johan Laursen, Karin Loch Hansen og Johannes Skak kandiderer Antal stemmer i alt 74 Ugyldige 8 Blanke 1 Christoffer No 127 Karin Loch Hansen 161 Helle Gregersen 188 Johannes Skak 221 Johan Laursen 278 Christoffer Noe, Karin Loch Hansen, Helle Gregersen og Johannes Skak er valgt. To kritiske revisorer Mark Gray og Brian Christiansen kandiderer Antal stemmer i alt 70 Ugyldige 4 Blanke 0 Mark Gray 66 Brian Christiansen 66 Side 97 af 99 Mark Gray og Brian Christiansen er valgt 2 kritiske revisorsuppleanter Christine Gyldenhof og Claus Jørgen Eskerod kandiderer Antal stemmer i alt 69 Ugyldige 4 Blanke 1 Christine Gyldenhof 64 Claus Jørgen Eskerod 63 Christine Gyldenhof og Claus Jørgen Eskerod er valgt Eventuelt Føres ikke til protokol Side 98 af 99 Underskrifter _____________________________ Dirigentansvarlig – Zenia Stampe Mortensen _____________________________ Protokolansvarlig – Sofie Uhre Knatrup _____________________________ Landsformand – Emil Dyred Side 99 af 99
Documentos relacionados
Alva og Gunnar Myrdals familiepolitiske visioner
sig efter Anden Verdenskrig, hvor Alva endte med internationale topposter. Begge var i offentlighedens søgelys og stod som repræsentanter for stærke standpunkter. I årtiet fra 1929 til 1939 fremsat...
Leia maisFÆRDIGT PROJEKT \(2\)
samme. I det senmoderne videnssamfund er uddannelse i højere grad blevet anskuet i sammenhæng med en kvalificering af vores arbejdskraft som vores konkurrerende produkt (Olesen 2011:209). Dette kan...
Leia maisNår Fynbus ikke vil køre bussen
- Jeg har bl.a. sejlet 11 år på Stillehavet, og der var flere år, hvor jeg ikke talte ét ord dansk og kun havde sporadiske besøg i Danmark. - Det var en nomadeagtig livsstil, og jeg ville godt slå ...
Leia maisÅpne - Innhold
kommersiell suksess. Analyser og funn fra studiet indikerer at alle påstandene i hypotesene har positiv effekt for kommersiell suksess og at det er et samspill mellom hypotesene. Studiet tar utgang...
Leia maisØkologiplan Danmark - Miljø
Danske økologiske kvalitetsfødevarer giver i dag adgang til nye og vigtige vækstmarkeder. Eksportpotentialet er dog stadig stort med vækst og arbejdspladser til følge. Derfor vil regeringen styrke ...
Leia maisBIRI OG SNERTINGDAL TRAVLAG
BIRI OG SNERTINGDAL TRAVLAG Innbydelse til lokalkjøring på Biri Travbane
Leia maisFolketeljing 1865 for 1535 Vestnæs prestegjeld
oversikt over Noregs befolkning natta mellom 31. desember 1865 og 1. januar 1866. Personar som på dette tidspunktet var mellombels fråverande (på reise, til sjøs osb.), skulle teljast med på sin he...
Leia mais- Aalborg Kommune
På mødet blev der stillet en række forslag til hvorledes Integrationsrådet kan arbejde videre med det. Bl.a. blev der stillet forslag om et besøg på DUI og RCFF samt at sekretariatet skulle komme m...
Leia mais