Protokol for Radikal Ungdoms ordinære landsmøde 2008

Transcrição

Protokol for
Radikal Ungdoms ordinære landsmøde 2008
LANDSMØDEPROTOKOL
DEN 24.-26. OKTOBER 2008
Side 1 af 99
LANDSMØDEPROTOKOL
Åbning af landsmødet ved landsmødeansvarlige Anne Elisabeth Kamstrup og Klaus Bach ........................... 10
Officiel åbning af landsmødet ved Morten Østergaard, 8000 ........................................................................ 10
Formalia ........................................................................................................................................................... 10
Valg af dirigenter ......................................................................................................................................... 10
Dirigentansvarlig ...................................................................................................................................... 10
Dirigenter ................................................................................................................................................. 10
Valg af protokolførere ................................................................................................................................. 10
Protokolføreransvarlig ............................................................................................................................. 10
Protokolførere ......................................................................................................................................... 10
Valg af stemmetællere ................................................................................................................................ 10
Stemmetælleransvarlig............................................................................................................................ 11
Stemmetællere ........................................................................................................................................ 11
Stemmetællere til indsupplering ved puljevalg....................................................................................... 11
Valg af redaktionsudvalg ............................................................................................................................. 11
Redaktionsudvalgsansvarlig .................................................................................................................... 11
Redaktionsudvalg .................................................................................................................................... 11
Rettidig og retsmæssig indkaldelse ............................................................................................................. 11
Godkendelse af dagsorden .......................................................................................................................... 12
Forslag til forretningsorden for Landsmødet 2008 ..................................................................................... 13
Præciseringer ........................................................................................................................................... 13
Ændring til forretningsorden ................................................................................................................... 14
Endelig forretningsorden............................................................................................................................. 14
1. De landsmødeansvarlige ..................................................................................................................... 14
2. Dirigenter ............................................................................................................................................. 14
3. Mødets åbne og lukkede dele ............................................................................................................. 14
4. Behandling af sager på dagsordenen .................................................................................................. 14
5. Afstamninger ....................................................................................................................................... 15
6. Behandling af forslag til procedure ..................................................................................................... 15
7. Personvalg ........................................................................................................................................... 15
Side 2 af 99
8. Afstemningsprocedurer ved personvalg ............................................................................................. 16
9. Behandling af forslag til resolutioner .................................................................................................. 17
10. Behandling af resolutioner ................................................................................................................ 17
11. Indstilling og behandling af forslag.................................................................................................... 17
12. Behandling af forslag til vedtægtsændringer og ændringer i principprogrammet ........................... 18
13. Behandling af arbejdsprogram .......................................................................................................... 18
14. Mødelokalet....................................................................................................................................... 18
15. Ændringer i forretningsordenen ........................................................................................................ 18
Mundtlige beretninger ved Landsformand Andreas Steenberg...................................................................... 19
Mundtlige beretninger ved Hovedbestyrelsesformand Jonas Lybech Jensen ................................................ 19
Mundtlige beretninger ved Sekretariatsleder Christina Judson ..................................................................... 19
Debat om mundtlige og skriftlige beretninger ................................................................................................ 19
Fremlæggelse og behandling af forslag til vedtægter ..................................................................................... 19
A - Indførelse af støttemedlemskab ............................................................................................................ 19
B - Reform af projektarbejdsformer ............................................................................................................ 20
C - Afskaffelse af skriftlig afstemning når det ikke er kampvalg.................................................................. 21
D - Opgørelse af lokalforeningsrepræsentanter i Hovedbestyrelsen .......................................................... 21
E - Quorum i Hovedbestyrelsen................................................................................................................... 22
F - Valgudvalgsopgaven overtages af Forretningsudvalget ......................................................................... 23
G - Nyt stort arrangementsudvalg i stedet for kursusudvalget ................................................................... 23
H - Nyt lokalforeningsudvalg i stedet for aktivitetsudvalget ....................................................................... 24
I - Nyt formål for kampagneudvalget .......................................................................................................... 25
J - 4 medlemmer af de politiske udvalg ....................................................................................................... 25
K - Særlige krav til at besidde tillidsposter for landsforeningen ................................................................. 26
Endelige vedtægter for Radikal Ungdom af 1994 ....................................................................................... 27
§ 1. Foreningens navn og formål ............................................................................................................. 27
§ 2. Medlemskab ..................................................................................................................................... 27
§ 3. Støttemedlemsskab .......................................................................................................................... 28
§ 4. Lokalforeninger ................................................................................................................................. 28
§ 5. Foreningens instrumenter ................................................................................................................ 29
§ 6. Landsmødet ...................................................................................................................................... 30
§ 7. Ekstraordinært landsmøde ............................................................................................................... 33
§ 8. Hovedbestyrelsen ............................................................................................................................. 33
Side 3 af 99
§ 9. Forretningsudvalget.......................................................................................................................... 35
§ 10. Organisatoriske Udvalg ................................................................................................................... 36
§ 11. Politiske Udvalg............................................................................................................................... 37
§12. Temaudvalg ..................................................................................................................................... 37
§ 13. Landsformandens og næstformanden for landsforeningens forhold til Det Radikale Venstre ..... 37
§ 14. Medlemsblad og hjemmeside ........................................................................................................ 38
§ 15. Nationale og internationale organisationer og råd ........................................................................ 38
§ 16. Regnskab ......................................................................................................................................... 38
§ 17. Forpligtelser .................................................................................................................................... 38
§ 18. Vedtægter ....................................................................................................................................... 38
§ 19. Opløsning ........................................................................................................................................ 39
§ 20. Ikrafttræden.................................................................................................................................... 39
Fremlæggelse og behandling af forslag til interne resolutioner ..................................................................... 40
A - Kommissorium for arbejdsgruppe om IT-politik .................................................................................... 40
B - Deltagelse i landsforeningsarrangementer ved kontingentrestance..................................................... 40
C - Giv resolutionerne mening ..................................................................................................................... 40
D - Radikal Ungdom skal give 1 % af foreningens indtægter til WWF verdensnaturfonden ...................... 40
Fremlæggelse af årsregnskab for 2007 ........................................................................................................... 41
Beretning fra de kritiske revisorer samt spørgsmål fra Landsmødet .............................................................. 41
Fremlæggelse af perioderegnskab og forventet resultat for 2008 ................................................................. 41
Behandling og vedtagelse af arbejdsprogram for 2009 .................................................................................. 42
A – Indledning til arbejdsprogrammet ........................................................................................................ 42
B – Politisk nyhedsmail ................................................................................................................................ 42
C - Uddannelse og aktiviteter ...................................................................................................................... 42
C – Formålet med EP-valgkamp................................................................................................................... 42
Endeligt arbejdsprogram for Radikal Ungdom 2008-2009 .......................................................................... 42
Strategiske mål ........................................................................................................................................ 43
Intern kommunikation ............................................................................................................................. 43
Ekstern kommunikation .......................................................................................................................... 44
Uddannelse og aktiviteter ....................................................................................................................... 45
Internationale aktiviteter ........................................................................................................................ 45
Medlemmer ............................................................................................................................................. 46
Radikale Venstre ...................................................................................................................................... 46
Side 4 af 99
Europaparlamentsvalg............................................................................................................................. 47
Kommunalvalg ......................................................................................................................................... 47
Fremlæggelse af vejledende budget for 2009 ................................................................................................. 47
Fastsættelse af kontingent og kontingentfordeling for 2009 samt vejledende kontingent for 2010 ............. 48
Valg af revisionsselskab ................................................................................................................................... 48
Behandling af principprogram ......................................................................................................................... 49
A - Radikal Ungdom bekender sig til den republikanske styreform ............................................................ 49
Endeligt principprogram for Radikal Ungdom af 1994 ................................................................................ 49
Det moderne udgangspunkt ........................................................................................................................ 49
Mennesket ............................................................................................................................................... 49
Frihed ................................................................................................................................................... 50
Ansvar .................................................................................................................................................. 50
Dannelse og uddannelse ..................................................................................................................... 50
Samfundet ............................................................................................................................................... 50
Staten................................................................................................................................................... 50
Mangfoldighed .................................................................................................................................... 51
Velfærd ................................................................................................................................................ 51
Naturen ................................................................................................................................................ 51
International solidaritet....................................................................................................................... 51
Det frie marked.................................................................................................................................... 51
Den Europæiske Union ........................................................................................................................ 51
International retsorden ....................................................................................................................... 51
Demokratiet............................................................................................................................................. 52
Demokrati som livsform ...................................................................................................................... 52
Demokrati som styreform ................................................................................................................... 52
Behandling af Europa-program ....................................................................................................................... 53
Ændringsforslag 1 til afsnittet ”Immigration og asyl” ............................................................................. 53
Ændringsforslag 2 til afsnittet ”Immigration og asyl” ............................................................................. 53
Ændringsforslag 1 til afsnittet ”Nødhjælp og udviklingsbistand” ........................................................... 53
Indledning .................................................................................................................................................... 53
Engelsk som EU’s arbejdssprog ................................................................................................................... 54
Immigration og asyl ..................................................................................................................................... 55
Udvidelse af den Europæiske Union ........................................................................................................... 56
Side 5 af 99
Nødhjælp og udviklingsbistand ................................................................................................................... 56
Klimaforandringer........................................................................................................................................ 57
Appendiks .................................................................................................................................................... 58
Behandling af holdningsprogram .................................................................................................................... 59
A) Lige muligheder og rettigheder............................................................................................................... 59
C) Et moderne demokrati ............................................................................................................................ 59
D) Til gavn for de svageste........................................................................................................................... 59
Forslag til nyt afsnit i holdningsprogrammet om integration og asyl ......................................................... 59
E) Et socialliberalt arbejdsmarked ............................................................................................................... 59
F) En moderne offentlig sektor.................................................................................................................... 59
Forslag om ”G) Grønne forbindelser” erstattes af 4 nye afsnit................................................................... 59
Byplanlægnings- og Boligpolitik................................................................................................................... 59
Byplanlægnings- og Boligpolitik............................................................................................................... 60
Energi ....................................................................................................................................................... 60
Energieffektivitet ................................................................................................................................. 61
Energikilder .......................................................................................................................................... 61
Miljø og Natur.......................................................................................................................................... 62
Grønne forbindelser - Trafik, transport og infrastruktur......................................................................... 63
H) Sundhed, sind og samfund ...................................................................................................................... 64
I) Uddannelsessystemet .............................................................................................................................. 64
L) Den Europæiske Unions demokrati ......................................................................................................... 64
M) Europæiske prioriteringer ...................................................................................................................... 64
Q) Forsvar, sikkerhed og konfliktløsning ..................................................................................................... 64
Nedenstående ændringsforslag til holdningsprogrammet og den samlede behandling af det endelig
holdningsprogram er sendt til Hovedbestyrelsen ....................................................................................... 65
A) Lige muligheder og rettigheder............................................................................................................... 65
A1 ............................................................................................................................................................. 65
A2 ............................................................................................................................................................. 65
C) Et moderne demokrati ............................................................................................................................ 65
C1 ............................................................................................................................................................. 65
C2 ............................................................................................................................................................. 66
C4 ............................................................................................................................................................. 67
C5 ............................................................................................................................................................. 67
Side 6 af 99
C3 ............................................................................................................................................................. 67
Forslag til nyt afsnit i holdningsprogrammet om integration og asyl ......................................................... 68
Integration og asyl ............................................................................................................................... 68
E) Et socialliberalt arbejdsmarked ............................................................................................................... 69
E1 ............................................................................................................................................................. 69
E2 ............................................................................................................................................................. 69
E3 ............................................................................................................................................................. 70
E4 ............................................................................................................................................................. 70
F) En moderne offentlig sektor.................................................................................................................... 70
F1 ............................................................................................................................................................. 70
H) Sundhed, sind og samfund ...................................................................................................................... 71
H1............................................................................................................................................................. 71
H2............................................................................................................................................................. 71
I) Uddannelsessystemet .............................................................................................................................. 72
I1 .............................................................................................................................................................. 72
I2 .............................................................................................................................................................. 72
L) Den Europæiske Unions demokrati ......................................................................................................... 73
L1 ............................................................................................................................................................. 73
M) Europæiske prioriteringer ...................................................................................................................... 73
M1............................................................................................................................................................ 73
M2............................................................................................................................................................ 73
M3............................................................................................................................................................ 73
M4............................................................................................................................................................ 74
Q) Forsvar, sikkerhed og konfliktløsning ..................................................................................................... 74
Q1 ............................................................................................................................................................ 74
Q2 ............................................................................................................................................................ 75
Ændringsforslag til ændringsforslag Q2: ............................................................................................. 76
Q1-B ......................................................................................................................................................... 76
Q3 ............................................................................................................................................................ 76
Q4 ............................................................................................................................................................ 76
Q5 ............................................................................................................................................................ 77
Q6-A ......................................................................................................................................................... 77
Q6-B ......................................................................................................................................................... 77
Side 7 af 99
Behandling af eksterne resolutioner ............................................................................................................... 78
NY1 – Målet er en ny SR-regering ............................................................................................................... 78
Ændringsforslag ....................................................................................................................................... 78
N – Regering uafhængigt af de politiske yderfløje ...................................................................................... 80
Nedenstående resolutioner er sendt videre til behandling i Hovedbestyrelsen ........................................ 80
E – 25 % moms på aviser og dagblade......................................................................................................... 80
A – Modersmålsundervisning – fordi andetsproget er afhængigt af det første ......................................... 81
F – Kom ind i kampen, Irland!...................................................................................................................... 81
G – En fremtidig løsning på Georgien konflikten! ....................................................................................... 82
S – Affaldssortering efter Århus modellen .................................................................................................. 82
I – Radikal Ungdom støtter Barack Obama ................................................................................................. 82
T – En applaus til Dansk Folkeparti .............................................................................................................. 82
C – Butikker skal slukke for lyset ................................................................................................................. 83
H – Skattepolitik i EU ................................................................................................................................... 83
M – Grønne kommunale bygninger skal bane vejen................................................................................... 83
L – Det profitmaksimerende kongehus ....................................................................................................... 84
K – Fælles kontrol ved EU’s ydre grænser ................................................................................................... 84
R – Hyldest til ansvarlig bankførelse............................................................................................................ 84
P – Hæv abortgrænsen til 18 uger ............................................................................................................... 84
O – Sommerferieskole ................................................................................................................................. 85
Q – Kollektiv forfølgelse er også forfølgelse ................................................................................................ 85
J – Vi vil have Socialministeriet tilbage ........................................................................................................ 85
U – Fjern egenfinansiering på 10 % for humanitære organisationer .......................................................... 85
D – Digitalisering af uddannelsessystemet.................................................................................................. 86
B - Homoseksuelle par skal have ret til at blive viet i folkekirken ............................................................... 86
NY2 – Afskaf straffeattesten for mindre kriminalitet .................................................................................. 86
NY3 – En ny måde at tænke politik og Forsvar............................................................................................ 87
Politisk debat v/Morten Albæk ....................................................................................................................... 88
Valg af Europaparlamentskandidat ................................................................................................................. 88
Politisk debat v/Margrethe Vestager .............................................................................................................. 88
Personvalg ....................................................................................................................................................... 89
Landsformand .............................................................................................................................................. 89
Landsnæstformand...................................................................................................................................... 89
Side 8 af 99
Landskasserer .............................................................................................................................................. 89
Forretningsudvalget .................................................................................................................................... 90
Formand for Hovedbestyrelsen ................................................................................................................... 90
Næstformand for Hovedbestyrelsen ........................................................................................................... 90
Ordfører for internationale forhold ............................................................................................................ 91
Ordfører for europæiske forhold ................................................................................................................ 91
Ordfører for kultur, ret og etik .................................................................................................................... 91
Ordfører for økonomi- og erhverv .............................................................................................................. 92
Ordfører for social- og sundhed .................................................................................................................. 92
Ordfører for miljø og trafik .......................................................................................................................... 93
Ordfører for uddannelse ............................................................................................................................. 93
Ordfører for integration .............................................................................................................................. 93
5 medlemmer af internationalt udvalg ....................................................................................................... 94
5 medlemmer af europaudvalget ................................................................................................................ 94
4 medlemmer af udvalget for kultur, ret og etik ......................................................................................... 95
4 medlemmer af udvalget for erhverv og økonomi .................................................................................... 95
4 medlemmer af udvalget for social og sundhed ........................................................................................ 95
4 medlemmer af udvalget for miljø og trafik .............................................................................................. 96
4 medlemmer af udvalget for uddannelse .................................................................................................. 96
4 medlemmer af udvalget for integration ................................................................................................... 97
To kritiske revisorer ..................................................................................................................................... 97
2 kritiske revisorsuppleanter ....................................................................................................................... 98
Eventuelt.......................................................................................................................................................... 98
Side 9 af 99
Åbning af landsmødet ved landsmødeansvarlige Anne Elisabeth Kamstrup
og Klaus Bach
Føres ikke til protokol
Officiel åbning af landsmødet ved Morten Østergaard, 8000
Afbud pga. forhandlinger
Formalia
Valg af dirigenter
Dirigentansvarlig
Forretningsudvalget indstiller Zenia Stampe Mortensen
Zenia Stampe Mortensen er valgt
Dirigenter
Forretningsudvalget indstiller Vivian Heinola-Nielsen, Claus Jørgen Eskerod, Kirstine Tofthøj Andersen og
Mark Gray
Vivian Heinola-Nielsen, Claus Jørgen Eskerod, Kirstine Tofthøj Andersen og Mark Gray er valgt
Valg af protokolførere
Protokolføreransvarlig
Forretningsudvalget indstiller Sofie Uhre Knattrup
Sofie Uhre Knattrup er valgt
Protokolførere
Forretningsudvalget indstiller Christina Bach Harboe, Karin Loch Hansen, Liv Holm Andersen, Simon Dyhr og
Solveig Kärk Nielsen
Liv Holm Andersen, Christina Bach Harboe, Simon Dyhr, Karin Loch Hansen og Solveig Kärk Nielsen er valgt
Valg af stemmetællere
Side 10 af 99
Stemmetælleransvarlig
Forretningsudvalget indstiller Andreas Frost Steenberg
Andreas Frost Steenberg er valgt
Stemmetællere
Forretningsudvalget indstiller Astrid Knuhtsen, Cathrine Lunden Nielsen, Charlotte Trap Hansen og Jacob
Packert Pedersen.
Astrid Knuhtsen, Cathrine Lunden Nielsen, Charlotte Trap Hansen og Jacob Packert Pedersen er valgte
Stemmetællere til indsupplering ved puljevalg
Forretningsudvalget ønsker at indstille 10 i stedet for 5 som det ellers fremgår af vedtægter på grund af de
mange puljevalg.
Forslaget er vedtaget
Forretningsudvalget indstiller Krister Astor Hansen, Thomas Skafsgaard Larsen, Hanna Ella Sandvik,
Christian Høgedal Kjølhede, Christian Vrist Holm, Lykke Mie Riis Madsen, Rasmus Landersø, Kristoffer
Jensen, Sissel Kvist og Jakob Ahrens
Krister Astor Hansen, Thomas Skafsgaard Larsen, Hanna Ella Sandvik, Christian Høgedal Kjølhede, Christian
Vrist Holm, Lykke Mie Riis Madsen, Rasmus Landersø, Kristoffer Jensen, Sissel Kvist og Jakob Ahrens er
valgte
Valg af redaktionsudvalg
Redaktionsudvalgsansvarlig
Andreas Frost Steenberg er valgt
Redaktionsudvalg
Christina Maria Judson Rasmussen, Bastian Schrøder Larsen, Emil Dyred og Søren Schou valgte
Rettidig og retsmæssig indkaldelse
Ifølge vedtægternes § 5, stk. 3 skal landsmødet indkaldes med seks ugers varsel. Landsmødet blev indkaldt i
en medlemsmail d. 12. september 2008, og efterfølgende i Det Frie Ord nr. 3 2008. Med den skriftlige
indkaldelse skal der følge en foreløbig dagsorden og et forventet deltagergebyr. Det var også tilfældet.
Landsmødet er lovligt indkaldt
Side 11 af 99
Godkendelse af dagsorden
Foreslået af Forretningsudvalget.
Fredag den 24. oktober
17.00 Introduktion til Landsmødet for førstegangslandsmødedeltagere
18.30 Indkvartering og bespisning
20.00 Åbning af Landsmødet v/ landsmødeansvarlige Anne Elizabeth Kamstrup og Klaus Bach
20.10 Officiel åbning af Landsmødet v/ Morten Østergaard, 8000
20.30 Formalia: Valg af dirigenter, godkendelse af dagsorden og forretningsorden, valg af protokolførere,
redaktionsudvalg samt stemmetællere
21.00 Mundtlig beretning v/ Landsformand Andreas Steenberg
21.20 Mundtlig beretning v/ Hovedbestyrelsesformand Jonas Lybech Jensen
21.30 Mundtlig beretning v/ Sekretariatsleder Christina Judson
21.40 Debat om mundtlige og skriftlige beretninger
21.50 Pause
22.00 Fremlæggelse og behandling af forslag til vedtægter
23.30 Hygge og fest
Lørdag den 25. oktober
07.30 Morgenmad
08.30 Fremlæggelse og behandling af forslag til interne resolutioner
09.00 Fremlæggelse af årsregnskab for 2007 v/ Landskasserer Simon Frøsig
09.20 Beretning fra de kritiske revisorer samt spørgsmål fra Landsmødet
09.30 Fremlæggelse af perioderegnskab og forventet resultat for 2008 v/ Landskasserer Simon Frøsig
09.40 Behandling og vedtagelse af arbejdsprogram for foreningsåret 2009
10.30 Fremlæggelse af vejledende budget for 2009 v/ Landskasserer Simon Frøsig. Vedtagelse af
vejledende budget for 2009 og fastsættelse af kontingent for 2009 samt vejledende kontingent for 2010, og
valg af revisionsselskab.
11.00
Fremlæggelse
og
behandling
af
ændringsforslag
til
principprogram,
EP-valgprogram,
holdningsprogram og eksterne resolutioner
13.00 Fremlæggelse og behandling af ændringsforslag til principprogram, holdningsprogram og eksterne
resolutioner
15.15 Pause
15.30 Politisk debat v/ filosof Morten Albæk
Side 12 af 99
16.35 Valg af Radikal Ungdoms Europaparlamentskandidat og lancering af kampagne
Søndag den 26. oktober
09.30 Politisk debat v/ Margrethe Vestager
10.40 Personvalg og resolutionsbehandling
13.00 Personvalg og resolutionsbehandling
15.00 Eventuelt
15.10 Afslutning af Landsmødet v/ Landsformanden
Dagsordenen er godkendt
Forslag til forretningsorden for Landsmødet 2008
Præciseringer
1. Tidsfrister: eksterne, interne og interne resolutioner og Europaprogrammet
Tidsfristerne læses op løbende
Fredag kl. 22 deadline: Ikke-vidtgående ændringsforslag til vedtægtsændringsforslag
Fredag kl. 24 deadline (uanset hvornår vi stopper): Ikke-vidtgående ændringsforslag til ændringsforslag til
principprogram
Fredag kl. 24: Holdningsprogram, interne og eksterne resolutioner
Lørdag 8.30: Ikke-vidtgående forslag til interne resolutionsforslag
Lørdag 9.30: Ændringsforslag til arbejdsprogram
Lørdag kl. 11: Ændringsforslag til Europaprogram
Lørdag kl. 11: Ikke-vidtgående ændringsforslag til ændringsforslag til holdningsprogram, og Ikke-vidtgående
ændringsforslag til Europaprogram og holdningsprogram
Søndag: Deadline for personvalg umiddelbart inden afstemning
Tidsfristerne er vedtaget
2. Taletidsbegrænsning
Taletid ved kommentering af forslag: 1 min
Det er vedtaget
3. Valghandlingen på søndag
Side 13 af 99
Landsformandsskabskandidaterne ønskes at få 2 minutter til at svare på 3 spørgsmål i stedet for 1 min.
Det er vedtaget
Ændring til forretningsorden
En kort bemærkning: 45 sekunder ønsket ændret til 30 sekunder.
Det er vedtaget
Endelig forretningsorden
1. De landsmødeansvarlige
Landsmødet åbnes af en de landsmødeansvarlige. De landsmødeansvarlige er ansvarlige for de praktiske
forhold vedrørende Landsmødets afvikling. De landsmødeansvarlige fastsætter priserne i baren. De
landsmødeansvarlige leder valget af dirigenter.
2. Dirigenter
Dirigenterne konstaterer mødets lovlighed og leder valget af:
1) 5 protokolførere – inklusiv en protokolansvarlig.
2a) 5 stemmetællere – inklusiv en formand for stemmetællerne.
2b) 10 stemmetællere til at indsupplering ved puljevalg.
3) fem medlemmer af et redaktionsudvalg – inklusiv en formand for redaktionsudvalget.
Herefter indstiller de til godkendelse af dagsorden og forretningsorden.
Det påhviler dirigenterne at fremme debatten ved at sørge for den fornødne ro og orden i mødelokalet.
Ethvert spørgsmål om procedurer afgøres af Landsmødet efter indstilling fra dirigenterne. Hvis der stilles
forslag om mistillidsvotum til dirigenterne, fratræder disse straks deres hverv, og de landsmødeansvarlige
leder den følgende afstemning om mistillidsvotummet. Her gælder almindeligt flertal.
3. Mødets åbne og lukkede dele
Landsmødet vil altid være lukket ved forhandlinger om organisatoriske forhold, jf. vedtægternes § 5 stk. 18.
Forretningsudvalget afgør på det sidste møde inden landsmødet om andre end organisatoriske
dagsordenspunkter skal være lukkede.
4. Behandling af sager på dagsordenen
Såfremt en deltager ønsker at komme på talerlisten til behandling af en sag på dagsordenen, markerer
Side 14 af 99
vedkommende overfor dirigenterne med sit stemmekort med talsiden vendt mod dirigenterne.
En deltager kan få ordet for en kort bemærkning straks efter igangværende indlæg for at svare på et
personlig rettet spørgsmål, eller hvis vedkommende synes at være blevet misforstået af den aktuelle taler.
For at få tildelt en kort bemærkning skal vedkommende markere overfor dirigenterne. En kort bemærkning
kan højst være af 30 sekunders varighed. Dog kan dirigenterne suspendere fra dette, hvis dirigenterne
finder det nødvendigt.
5. Afstamninger
Landsmødet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede deltager i afstemningen,
jf. vedtægternes § 5 stk. 12. Enhver afgørelse træffes ved almindeligt flertal, jf. vedtægternes § 5 stk. 13.
Undtaget er beslutning om
tildeling eller fratagelse af æresmedlemsskab, jf. vedtægternes § 2, stk. 5, og ændringer af vedtægterne,
principprogrammet eller denne forretningsorden, som kræver 2/3-flertal. Beretninger tages til efterretning
eller ej ved afstemning. Der stemmes kun om de mundtlige beretninger. Personvalg er skriftlige såfremt det
påkræves af vedtægterne § 5 stk. 16, eller en landsmødedeltager begærer. Øvrige afstemninger er ikke
skriftlige medmindre en landsmødedeltager begærer dette.
6. Behandling af forslag til procedure
Behandling af forslag til procedure afbryder straks behandlingen af sager på dagsordenen. Afstemning om
procedure går forud for afstemning om sager på dagsordenen. En deltager får straks ordet til procedure,
hvis vedkommende overfor dirigenterne markerer dette ved at række en hånd i vejret med håndfladen
vendt mod dirigenterne. Taletiden kan højst være af 1½ minutters varighed. Dog kan dirigenterne
suspendere fra dette, hvis dirigenterne finder det nødvendigt.
7. Personvalg
Personvalg er skriftlige såfremt det påkræves af vedtægternes § 5 stk. 16, eller en landsmødedeltager
begærer. Ethvert medlem af Radikal Ungdom kan kandiderer til enhver post. Dette kan også gøres ved at
en anden opstiller vedkommende og vedkommendes kandidatur er bekræftet skriftligt til dirigenterne med
kandidatens underskrift eller via e-mail eller sms. Opstilling af kandidater til diverse personvalg kan finde
sted frem til de konkrete personvalgs afholdelse.
Ved valg af landsformand kan hver kandidat motivere i op til 5 minutter. Efterfølgende vil der være
mulighed for kommentarer og spørgsmål af maksimalt 30 sekunders varighed. Efter hver 3 spørgere vil
Side 15 af 99
kandidaterne have mulighed for svar af 2 minuts varighed.
Ved valg af næstformand kan hver kandidat motivere i op til 3 minutter. Efterfølgende vil der være
mulighed for kommentarer og spørgsmål af maksimalt 30 sekunders varighed. Efter hver 3 spørgere vil
kandidaterne have mulighed for svar af 1 minuts varighed.
Ved valg af landskasserer og forretningsudvalgsmedlemmer kan hver kandidat motivere i op til 2 minutter.
Efterfølgende vil der være mulighed for kommentarer og spørgsmål af maksimalt 30 sekunders varighed.
Efter hver 3 spørgere vil kandidaterne have mulighed for svar af 1 minuts varighed.
Ved valg af formand for Hovedbestyrelsen og næstformand for Hovedbestyrelsen samt ved valg af
ordførere kan hver kandidat motivere i op til 2 minutter. Efterfølgende vil der være mulighed for
kommentarer og spørgsmål af maksimalt 30 sekunders varighed. Efter hver 3 spørgere vil kandidaterne
have mulighed for svar af 1 minuts varighed.
Ved valg af medlemmer til de til ordførerne tilknyttede udvalg kan hver kandidat motivere i op til 1 minut.
Ved valg af kritiske revisorer samt revisorsuppleanter kan hver kandidat motivere i op til 1 minut.
Skønner dirigenterne at der er tilstrækkelig tid kan der åbnes op for spørgsmål og/eller bevilges tid til
længere spørgsmål eller svar.
Dirigenterne afgør ved lodtrækning rækkefølgen af kandidaternes taler.
8. Afstemningsprocedurer ved personvalg
Ved valg til poster, der kun kræver én repræsentant (vedtægternes § 5, stk. 14), stemmes alene på den
person, deltagerne ønsker valgt. Den kandidat der opnår flest stemmer er valgt. Såfremt der er mere end 2
kandidater, sorteres den kandidat, som opnår færrest stemmer fra i hver valgrunde, indtil én kandidat
opnår mere end 50 % af stemmerne.
Ved valg til poster med flere repræsentanter (puljevalg, vedtægternes § 5, stk. 15) stemmer deltagerne i
prioriteret rækkefølge på de kandidater man ønsker valgt. Den kandidat deltagerne helst ser valgt, skrives
som nummer et. Den kandidat deltagerne næst helst ser valgt, skrives som nummer to, og så fremdeles.
Ved optællingen af stemmer er den kandidat med færrest points valgt først, og så fremdeles.
Side 16 af 99
Ved valg til udvalg, hvor der kun er det antal kandidater som der er udvalgspladser, frafalder retten til
prioriteret valg. Der kan stemmes blankt eller delvist blankt ved at udelade et eller flere navne på
stemmesedlen.
Stemmesedlen er ugyldig, hvis der er stemt flere gange på én kandidat eller hvis ikke alle felter på
stemmesedlen er fyldt ud.
9. Behandling af forslag til resolutioner
Enkeltpersoner kan fremsætte forslag til interne og eksterne resolutioner, herunder ændringsforslag.
Forslag og ændringsforslag til interne resolutioner kan stilles frem til fredag kl. 24:00. Forslag og
ændringsforslag til eksterne resolutioner kan stilles frem til lørdag kl. 11:00. Ændringsforslag til rettidigt
stillede forslag kan dog stilles frem til den konkrete afstemning om det oprindelige forslag, såfremt de ikke
grundlæggende ændrer målet eller meningen med det oprindelige forslag. Dirigenterne kan foreslå
Landsmødet at der indføres deadline for denne type ændringsforslag.
Behandling af eksterne resolutioner prioriteres af redaktionsudvalget i forhold til aktualitet og
fremsættelses tidspunkt. Interne resolutionsforslag prioriteres altid før eksterne resolutionsforslag.
Resolutionsforslag der grundet tidspres ikke nås behandlet på Landsmødet, behandles videst muligt på
førstkommende Hovedbestyrelsesmøde.
10. Behandling af resolutioner
Når der diskuteres resolutionsforslag, kan én af forslagsstillerne motivere i op til 1½ minutter, derefter er
der mulighed for kommentarer/indvendinger af maksimalt 1 minuts varighed. Dirigenterne kan vurdere om
forslagsstillere af ændringsforslag skal undtages fra den almindelige taletid.
Hvis dirigenterne finder det nødvendigt, kan dirigenterne stille forslag om:
a) en strammere begrænsning af taletiden,
b) at taletiden kan lukkes efter næstfølgende indlæg,
c) at der foretages en prøveafstemning.
Af en prøveafstemnings resultat udleder dirigenterne om fortsat debat er nødvendig og stiller forslag i
overensstemmelse hermed.
Hvis det skønnes at ville fremme forhandlingerne, kan dirigenterne oversende forslag til direkte forhandling
i redaktionsudvalget.
11. Indstilling og behandling af forslag
Alle forslag, der ønskes sat til behandling og afstemning skal indleveres skriftligt til dirigenterne. Tidsfristen
Side 17 af 99
for indlevering af ændringsforslag fastsættes og annonceres løbende af dirigenterne under debatten.
Alle forslag vedrørende resolutioner og arbejdsprogram kan, hvis det findes hensigtsmæssigt, behandles af
det nedsatte redaktionsudvalg.
Redaktionsudvalget har mulighed for:
a) at sætte et indkommet forslag direkte til afstemning, hvis forslagets indhold skønnes at være af
principiel karakter.
b) at foreslå Landsmødet, at et indkommet forslag er af ren redaktionelt karakter, hvorfor det ikke
sættes til afstemning, men indarbejdes i tekstens endelige formulering.
c) at udarbejde sit eget forslag, som skal tage udgangspunkt i det indkomne forslag og i den forløbne
debat på Landsmødet.
12. Behandling af forslag til vedtægtsændringer og ændringer i principprogrammet
Ikke vidtgående ændringsforslag til vedtægtsændringsforslag kan stilles frem til kl. 22.00 fredag.
Ændringsforslag til ændringsforslag til principprogrammet kan stilles frem til fredag kl. 24:00. Hvis det kan
fremme forhandlingerne, kan dirigenter dog tillade, at ændringsforslag, der indkommer senere, behandles.
13. Behandling af arbejdsprogram
Ændringsforslag til forslag til arbejdsprogram for Radikal Ungdom kan fremsættes frem til lørdag kl. 09.30.
Det samme gælder forslag om oprettelse og emne for temaudvalg, der skal stilles som et ændringsforslag til
arbejdsprogrammet.
14. Mødelokalet
Det påhviler den enkelte mødedeltager at sørge for, at mødearealet og andre benyttede lokaliteter holdes i
forsvarlig stand. Skader på materialet meddeles de landsmødeansvarlige. Rygning er ikke tilladt inden døre.
Alle deltagere hjælper hinanden med at rydde op og gøre rent.
15. Ændringer i forretningsordenen
Ændringer i forretningsordenen kan kun ske med mindst 2/3-flertal. Ændring af forretningsordenen som
følge af ændringer af vedtægterne finder automatisk sted uden afstemning.
Forretningsordenen med ændring og præciseringer er godkendt
Side 18 af 99
Mundtlige beretninger ved Landsformand Andreas Steenberg
Mundtlige beretninger ved Hovedbestyrelsesformand Jonas Lybech Jensen
Mundtlige beretninger ved Sekretariatsleder Christina Judson
Debat om mundtlige og skriftlige beretninger
Debatten føres ikke til protokol
Landsformandens beretning er taget til efterretning
Hovedbestyrelsesformandens beretning er taget til efterretning
Sekretariatslederens beretning er taget til efterretning
Fremlæggelse og behandling af forslag til vedtægter
A - Indførelse af støttemedlemskab
Foreslået af Christina Maria Judson, Jeppe Bang, Klaus Bach, Toke Helmø, Andreas Frost Steenberg, Anne
Elizabeth Kamstrup, Mathias Kryspin, Simon Kristian Frøsig
Forslag til ny § 3
Støttemedlemskab
(1) Støttemedlem kan enhver være som anerkender foreningens vedtægter
som er fyldt 30 år og som ikke tilslutter sig andre danske partipolitiske ungdomsorganisationer eller danske
politiske partier, heraf undtaget Det Radikale Venstre
(2) Medlemmer overgår til støttemedlemmer når de er fyldt 30 år.
(3) Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til landsforeningen. Støttemedlemskabet ophører tillige,
hvis
et
støttemedlem
ikke
har
bekræftet
sit
medlemskab
støttekontingentindbetaling i det senest afsluttede regnskabsår
Side 19 af 99
af
Radikal
Ungdom
ved
(4) Hovedbestyrelsen kan med to tredjedeles flertal suspendere et støttemedlem af Radikal Ungdom. Dette
kan kun ske såfremt medlemmet modarbejder foreningens interesser. Beslutningen om eksklusion af et
suspenderet medlem træffes af landsmødet med to tredjedeles flertal.
(5) Hovedbestyrelsen ekskluderer støttemedlemmer, som er medlem af andre danske partipolitiske
ungdomsorganisationer eller danske politiske partier, heraf undtaget Det Radikale Venstre, efter at
Forretningsudvalget har suspenderet vedkommende.
§ 5. Landsmødet (3)
g) Fastsættelse af kontingent og kontingentfordeling, jf. stk. 9.
Ændres til
§ 5. Landsmødet (3)
g) Fastsættelse af kontingent og kontingentfordeling for hhv. medlemmer og støttemedlemmer, jf. stk. 9.
§ 5. Landsmødet
(9) Landsmødet fastsætter kontingentet for det kommende regnskabsår, samt fordelingen af dette mellem
lokalforeningerne og Landsforeningen, jf. § 3 stk. 8. Endvidere fastsættes vejledende kontingent for det
efterfølgende regnskabsår.
Ændres til
§ 5. Landsmødet
(9) Landsmødet fastsætter kontingentet for medlemmer hhv. støttemedlemmer for det kommende
regnskabsår, samt fordelingen af dette mellem lokalforeningerne og Landsforeningen, jf. § 4 stk. 8.
Endvidere fastsættes vejledende kontingenter for det efterfølgende regnskabsår.
Vedtægtsændringen er vedtaget
B - Reform af projektarbejdsformer
Foreslået af Hovedbestyrelsen
§5 Landsmødet
(11) Landsmødet kan nedsætte eller pålægge Hovedbestyrelsen at nedsætte arbejdsgrupper (tovholder og
medlemmer vælges) eller danne netværk (tovholder vælges, der sammensætter et netværk) til
efterfølgelse af bestemte politiske og/eller organisatoriske interesser, eller til udarbejdelse af forslag til
Radikal Ungdoms politik.
Side 20 af 99
Ændres til
§5 Landsmødet
medlemmer vælges) eller oprette projekter (tovholder vælges, der sammensætter projektets medlemmer)
til efterfølgelse af bestemte politiske og/eller organisatoriske interesser, eller til udarbejdelse af forslag til
§7 Hovedbestyrelsen
(8) Hovedbestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper (tovholder og medlemmer vælges) eller danne netværk
(tovholder vælges, der sammensætter et netværk) til at behandle organisatoriske og politiske spørgsmål.
Ændres til
§7 Hovedbestyrelsen
(8) Hovedbestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper (tovholder og medlemmer vælges) eller oprette
projekter (tovholder vælges, der sammensætter projektets medlemmer) til at behandle organisatoriske og
politiske spørgsmål.
Forslag til ny § 8 (8)
§ 8. Forretningsudvalget
(8) Forretningsudvalget kan nedsætte arbejdsgrupper eller danne projekter til at behandle organisatoriske
spørgsmål. Forretningsudvalget vælger tovholder imens medlemmerne af arbejdsgrupper vælges af
Forretningsudvalget og af projekterne af tovholderen selv.
C - Afskaffelse af skriftlig afstemning når det ikke er kampvalg
Foreslået af Forretningsudvalget
Vedtægtsændringen er faldet
D - Opgørelse af lokalforeningsrepræsentanter i Hovedbestyrelsen
Foreslået af Bastian Schrøder Larsen, Andreas Steenberg, Emil Dyred, Jeppe Mikkelsen, Luis Andersen,
Klaus Bach, Søren Schou, Anne Elizabeth Kamstrup
Side 21 af 99
§ 7. Hovedbestyrelsen (2)
d) Én repræsentant for hver lokalforening
Ændres til
d) Én repræsentant for hver lokalforening såfremt de har valgt en
E - Quorum i Hovedbestyrelsen
Foreslået af Bastian Schrøder Larsen, Andreas Steenberg, Emil Dyred, Luis Andersen, Klaus Bach, Anne
Elizabeth Kamstrup
§ 7. Hovedbestyrelsen
(4) Hovedbestyrelsens møder indkaldes med dagsorden af dens formand, der i øvrigt planlægger dens
arbejde i samarbejde med Forretningsudvalget.
Møderne ledes af formandskabet for Hovedbestyrelsen, der skal drage omsorg for at der føres referatet
over dets forhandlinger og beslutninger.
Alle medlemmer af foreningen har adgang og taleret på møderne. Dog kan mødet lukkes under
personsager. Medlemmer, der er part i en sådan sag, har dog krav på at deltage under punktet.
Alle medlemmer af foreningen kan stille forslag for Hovedbestyrelsen og få dem optaget som punkt på
dagsordenen, ligeledes kan ethvert medlem af Hovedbestyrelsen bringe spørgsmål om foreningen op som
punkter på dagsordenen.
Ændres til
Hovedbestyrelsen
er
beslutningsdygtig
såfremt
mindst
halvdelen
af
de
stemmeberettigede
hovedbestyrelsesmedlemmer er til stede.
Side 22 af 99
F - Valgudvalgsopgaven overtages af Forretningsudvalget
Vedtægtsændringsforslaget er faldet
G - Nyt stort arrangementsudvalg i stedet for kursusudvalget
§ 9. Organisatoriske Udvalg
(1) Kursusudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt fire
medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at planlægge og afholde kurser og lignende
arrangementer for foreningens medlemmer.
Ændres til
(1) Arrangementsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt ti
medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at planlægge og afholde kurser og lignende
arrangementer for foreningens medlemmer.
Konsekvensændring:
c) Fire medlemmer af kursusudvalget,
Ændres til
c) Ti medlemmer af arrangementsudvalget,
§ 8. Forretningsudvalget (3)
Side 23 af 99
… vælger forretningsudvalget blandt sine medlemmer en formand for kursusudvalget, …
Ændres til
… vælger forretningsudvalget blandt sine medlemmer en formand for arrangementsudvalget, …
Vedtægtsændringsforslaget er vedtaget
H - Nyt lokalforeningsudvalg i stedet for aktivitetsudvalget
(2) Aktivitetsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt fire
medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at støtte udviklingen af lokalforeninger og
sørge for tilbud til områder uden lokalforeninger.
Ændres til
(2) Lokalforeningsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt
fire medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at støtte udviklingen af lokalforeninger og
Konsekvensændring:
a) Fire medlemmer af aktivitetsudvalget
Ændres til
a) Fire medlemmer af lokalforeningsudvalget
… , en formand for aktivitetsudvalget, …
Ændres til
… , en formand for lokalforeningsudvalget, …
Side 24 af 99
I - Nyt formål for kampagneudvalget
(3) Kampagneudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt fire
medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at planlægge lokale og nationale kampagner i
samarbejde med Politisk Udvalg.
Ændres til
medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at planlægge landsforeningens lokale og
nationale kampagner i samarbejde med Politisk Udvalg og sikre deres udførelse såvel lokalt som nationalt.
J - 4 medlemmer af de politiske udvalg
Foreslået af Hovedbestyrelsen
§ 10. Politiske Udvalg
(5) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren to
medlemmer. Dog har Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg fem medlemmer hver. Yderligere
tiltræder medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer
som Radikal Ungdom er medlem af, enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som medlemmer
uden stemmeret.
Ændres til
(5) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren fire
Side 25 af 99
uden stemmeret.
K - Særlige krav til at besidde tillidsposter for landsforeningen
Foreslået af Krister Astor, Luis Andersen, Elise Patricia Rasmussen
Vedtægtsændringsforslaget er faldet
Side 26 af 99
Endelige vedtægter for Radikal Ungdom af 1994
§ 1. Foreningens navn og formål
(1) Foreningens navn er Radikal Ungdom af 1994 (RU).
(2) Foreningens formål er at samle unge om aktivt politisk arbejde for
 at udvikle politik med udgangspunkt i de radikale principper,
 at bidrage til den demokratiske debat,
 at påvirke beslutningstagere, særligt Det Radikale Venstre,
 at fremme international dialog og samarbejde,
 at bidrage til medlemmernes personlige udvikling.
(3) Foreningen baserer sit virke på demokratiske værdier, herunder respekten for dialog og forskellighed.
(4) Foreningens formål udmøntes hvert år i arbejdsprogrammet.
§ 2. Medlemskab
(1) Medlem kan enhver være,




som anerkender foreningens vedtægter,
som har erklæret sit medlemskab overfor landsforeningen,
som er fyldt 12 år og
som ikke tilslutter sig andre danske partipolitiske ungdomsorganisationer eller danske politiske
partier, heraf undtaget Det Radikale Venstre.
(2) Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til landsforeningen. Medlemskabet ophører tillige, hvis et
medlem ikke har bekræftet sit medlemskab af Radikal Ungdom ved kontingentindbetaling i det senest
afsluttede regnskabsår.
(3) Hovedbestyrelsen kan med to tredjedeles flertal suspendere et medlem af Radikal Ungdom. Dette kan
kun ske såfremt medlemmet modarbejder foreningens interesser. Beslutningen om eksklusion af et
(4) Hovedbestyrelsen ekskluderer medlemmer, som er medlem af andre danske partipolitiske
(5) Lokalforeninger og medlemmer af Hovedbestyrelsen kan indstille en person til æresmedlemskab af
Radikal Ungdom. Indstillingen kan kun ske på et ordinært og lovligt indvarslet hovedbestyrelsesmøde og
skal tiltrædes af førstkommende Landsmøde. I begge forsamlinger skal indstillingen vedtages med to
tredjedeles flertal.
(6) Æresmedlemskab indebærer et livslangt, fuldt og kontingentfrit medlemskab af Radikal Ungdom af
Side 27 af 99
1994. Æresmedlemskabet kan ophæves ved medlemmets skriftlige udmeldelse eller ved indstilling om
ophør efter samme procedure som ved indstillingen, jf. stykke 5.
§ 3. Støttemedlemsskab
(1) Støttemedlem kan enhver være,



som anerkender foreningens vedtægter
som er fyldt 30 år
og som ikke tilslutter sig andre danske partipolitiske ungdomsorganisationer eller danske politiske
partier, heraf undtaget Det Radikale Venstre
(2) Medlemmer overgår til støttemedlemmer når de er fyldt 30 år.
(3) Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til landsforeningen. Støttemedlemskabet ophører tillige,
hvis
et
støttemedlem
ikke
har
bekræftet
sit
medlemskab
af
Radikal
Ungdom
ved
støttekontingentindbetaling i det senest afsluttede regnskabsår
(4) Hovedbestyrelsen kan med to tredjedeles flertal suspendere et støttemedlem af Radikal Ungdom. Dette
kan kun ske såfremt medlemmet modarbejder foreningens interesser. Beslutningen om eksklusion af et
(5) Hovedbestyrelsen ekskluderer støttemedlemmer, som er medlem af andre danske partipolitiske
§ 4. Lokalforeninger
(1) Enhver lokal sammenslutning af medlemmer af Radikal Ungdom, der anerkender og overholder
landsforeningens vedtægter, kan af Forretningsudvalget optages som en lokalforening af Radikal Ungdom.
(2) Ønsker medlemmer i et område, der allerede er dækket af en lokalforening, at oprette en anden
lokalforening, og tilkendegiver et antal medlemmer i dette område intet ønske om at tilhøre en bestemt
lokalforening, fastsætter Forretningsudvalget efter forhandling med de berørte lokalforeninger, hvilke
medlemmer, der tilhører hvilken lokalforening.
(3) Lokalforeningernes navn skal indeholde ”Radikal Ungdom” eller ”Radikale Ungdom”.
(4) Lokalforeningerne og landsforeningen er forpligtede til indenfor en måned at underrette hinanden om
ændringer i medlemsforhold, herunder valgte til tillidsposter.
(5)
Hver
lokalforening
er
forpligtet
til
at
tilsende
Landsforeningen
lokalforeningens
generalforsamlingsreferat, årsregnskab og, hvis der er foretaget ændringer i disse, vedtægter. Dette skal
ske senest en måned efter generalforsamlingens afholdelse. Lokalforeningerne skal løbende indsende
Side 28 af 99
referater af bestyrelsesmøder.
Landsforeningen er forpligtiget til inden to måneder efter landsmødets afholdelse at sende protokollen
over landsmødet til lokalforeningerne og snarest efter landsmødet at udsende vedtægterne, hvis disse er
blevet ændret. Landsforeningen er desuden forpligtet til løbende at udsende referater af
forretningsudvalgets og hovedbestyrelsens møder.
(6) En lokalforening kan udelukkes fra landsforeningen, hvis denne ikke overholder landsforeningens
vedtægter eller formål. Beslutning herom træffes af Hovedbestyrelsen og forelægges til godkendelse på
førstkommende Landsmøde.
(7)
Lokalforeningerne
fungerer
økonomisk
uafhængigt
af
landsforeningen,
dog
således
at
kontingentopkrævningen foretages af landsforeningen.
(8) Lokalforeningerne er berettigede til mindst halvdelen af det kontingent, som Radikal Ungdom opkræver
på deres vegne. Den nærmere andel beløbet fastsættes af Landsmødet.
(9) Lokalforeningerne kan fastsætte eget kontingent som erstatter lokalforeningsandelen, såfremt dette
meddeles landsforeningen. Det samlede kontingent til Radikal Ungdom skal dog minimum være 75 kr.
(10) Lokalforeninger indenfor et geografisk område kan danne sammenslutninger uden det påvirker deres
forhold til landsforeningen.
§ 5. Foreningens instrumenter
(1) Radikal Ungdoms Principprogram vedtages og ændres af Landsmødet med to tredjedeles flertal, og kun
såfremt forslagene til ændringer i principprogrammet er Radikal Ungdom i hænde senest tre uger før
Landsmødet. Principprogrammet angiver de grundlæggende principper for Radikal Ungdoms politik, og
foreningens øvrige politik skal således være i overensstemmelse med Principprogrammet.
(2) Radikal Ungdoms Holdningsprogram angiver foreningens holdninger til konkrete politikområder og
vedtages og ændres af Landsmødet. Landsmødet kan dog beslutte, at forslag til ændringer i
Holdningsprogrammet, som landsmødet ikke kan nå at behandle, behandles af Hovedbestyrelsen på
førstkommende Hovedbestyrelsesmøde.
(3) Det ordinære landsmøde vedtager for hvert foreningsår et arbejdsprogram, der angiver de overordnede
indsatsområder for det kommende foreningsår og de langsigtede strategiske mål. Forretningsudvalget
udarbejder et udkast til Hovedbestyrelsen, der fremlægger et forslag til Landsmødet.
(4) Radikal Ungdoms øvrige politik vedtages af Landsmødet eller Hovedbestyrelsen i form af (eksterne)
resolutioner, der gælder i to år eller til de ændres eller ophæves. Politisk Udvalg kan vedtage aktuel politik
på foreningens vegne.
Resolutioner kan tildeles programstatus, så de gælder til de ændres eller ophæves.
Side 29 af 99
(5) Landsmødet kan træffe beslutning om organisatoriske forhold og om supplerende bestemmelser til
arbejdsprogrammet i form af (interne) resolutioner, der gælder til førstkommende landsmøde.
(6) Det ordinære landsmøde vedtager et vejledende budget, mens det bindende budget vedtages af
Forretningsudvalget.
§ 6. Landsmødet
(1) Radikal Ungdoms øverste myndighed er det ordinære Landsmøde, der afholdes hvert år i oktober.
(2) Landsmødet kan behandle alle landsforeningens organisatoriske og politiske forhold og fastlægger
Radikal Ungdoms politiske linje.
(3) Landsmødet indkaldes af forretningsudvalget med seks ugers varsel til samtlige medlemmer. Med
skriftlig indkaldelse følger en foreløbig dagsorden, der jf. nedenstående mindst indeholder følgende
punkter:
a) Vedtagelse af dagsorden.
b) Vedtagelse af forretningsorden.
c) Fremlæggelse af beretninger, jf. stk. 7.
d) Behandling af forslag til vedtægtsændringer, jf. § 18.
e) Fremlæggelse af årsregnskab, perioderegnskab og forventet resultat, jf. stk. 7.
f) Valg af revisionsselskab, jf. stk. 8.
g) Fastsættelse af kontingent og kontingentfordeling for hhv. medlemmer og støttemedlemmer, jf. stk.
9.
h) Vedtagelse af arbejdsprogram og vejledende budget, jf. § 5, stk. 3 og 6.
i) Personvalg, jf. stk. 10 og stk. 14 - 16.
j) Eventuelt.
Under punktet ”eventuelt” kan der ikke vedtages noget.
(4) Adgang og taleret til Landsmødet har medlemmer, der ved landsmødets begyndelse har betalt
kontingent for det indeværende regnskabsår.
(5) Stemmeret har medlemmer, som har betalt adgangsgebyr. Forventet størrelse af adgangsgebyret
skrives i indkaldelsen til Landsmødet.
(6) Landsmødet vælger forud for dagsordenen:
1. fem dirigenter, herunder en dirigentansvarlig
2. fem protokolførere, herunder en protokolansvarlig
3. fem stemmetællere, herunder en ansvarlig for stemmetællerne
4. fem medlemmer af et redaktionsudvalg, herunder en ansvarlig for redaktionsudvalget.
Side 30 af 99
På det sidste hovedbestyrelsesmøde inden landsmødet nedsætter hovedbestyrelsen et foreløbigt
redaktionsudvalg bestående af landsformanden samt fire øvrige medlemmer; hovedbestyrelsen vælger
heraf én som ansvarlig.
(7) Forud for landsmødet aflægger medlemmerne af forretningsudvalget, formanden for Hovedbestyrelsen,
sekretæren for Politisk Udvalg, formændene for temaudvalgene og sekretariatslederen en skriftlig
beretning.
På
landsmødet
aflægger
landsformanden,
formanden
for
Hovedbestyrelsen
og
sekretariatslederen mundtlig beretning. Desuden fremlægges:
1. Årsregnskab revideret af revisor og de valgte kritiske revisorer.
2. Perioderegnskab for regnskabsårets slutning til en måned før landsmødet sammen med forventet
resultat for indeværende regnskabsår.
De mundtlige beretninger og regnskab sættes særskilt til afstemning. Regnskab skal fremlægges, før
vejledende budget og arbejdsprogram for det kommende år fremlægges, og før person- og revisorvalg
gennemføres.
(8) Landsmødet vælger efter indstilling fra Forretningsudvalget revisionsselskab.
(9) Landsmødet fastsætter kontingentet for hhv. medlemmer og støttemedlemmer for det kommende
regnskabsår, samt fordelingen af dette mellem lokalforeningerne og Landsforeningen, jf. § 4 stk. 8.
Endvidere fastsættes vejledende kontingent for det efterfølgende regnskabsår.
(10) Landsmødet vælger først en landsformand, dernæst en næstformand for landsforeningen og en
landskasserer samt ved puljevalg, jf. stk. 15, yderligere fire medlemmer af Forretningsudvalget.
Landsmødet vælger derefter formand og næstformand for Hovedbestyrelsen.
Herefter vælges ordførere. Ordførerne vælges i følgende rækkefølge
1. Ordfører for internationale forhold
2. Ordfører for europæiske forhold
3. Ordfører for kultur, ret og etik
4. Ordfører for erhverv og økonomi
5. Ordfører for social og sundhed
6. Ordfører for miljø og trafik
7. Ordfører for uddannelse
8. Ordfører for integration
Derefter vælges ordførere for de af landsmødet nedsatte temaudvalg.
Endelig vælger Landsmødet medlemmer af ordførernes udvalg, jf. §§ 11, stk. 5., 12, stk. 2.
Landsmødet vælger desuden to kritiske revisorer samt derefter to revisorsuppleanter.
Side 31 af 99
medlemmer vælges) eller oprette projekter (tovholder vælges, der sammensætter projektets medlemmer)
til efterfølgelse af bestemte politiske og/eller organisatoriske interesser, eller til udarbejdelse af forslag til
(12) Landsmødet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede deltager i
afstemningen.
(13) Afgørelser på Landsmødet træffes ved almindeligt stemmeflertal, bortset fra tilfælde nævnt i disse
vedtægter. Står stemmerne lige, er forslaget forkastet.
(14) Ved valg til poster, hvor der kun skal vælges én person, stemmes på én person, og den, der modtager
et flertal af de afgivne stemmer er valgt. Er der flere end to opstillede og opnår ingen kandidat et flertal af
de afgivne stemmer foretages uden yderligere debat en ny afstemning, hvor den kandidat der fik færrest
stemmer udgår. Denne procedure gentages indtil der er en kandidat, der har opnået flertal eller der kun er
to kandidater tilbage. Hvis der kun er to kandidater, er den, der modtager flest stemmer umiddelbart valgt.
Ved stemmelighed foretages ny afstemning omfattende de kandidater, der er tilbage, for hvem valget ikke
kunne afgøres. Står stemmerne stadig lige, afgøres det ved lodtrækning.
(15) Valg, hvor flere personer skal vælges, foretages ved puljevalg.
Ved puljevalg stemmer hver person på samtlige opstillede kandidater prioriteret i den rækkefølge, man
ønsker
dem
valgt.
De
kandidater,
der
opnår
det
laveste
samlede,
pointtal,
er
valgt.
Ved puljevalg, hvor der kun er det antal kandidater eller færre, som skal vælges, frafalder retten til
prioriteret valg. Der kan stemmes blankt eller delvist blankt ved at udelade et eller flere navne på
stemmesedlen.
Ved stemmelighed ved puljevalg foretages ny afstemning omfattende de kandidater, for hvem valget ikke
kunne afgøres ved første afstemning. Står stemmerne stadig lige, afgøres det ved lodtrækning.
(16) Samtlige personvalg er skriftlige, og i øvrigt foretages skriftlig afstemning på begæring af et i
forretningsordenen fastsat antal stemmeberettigede.
Stemmetal offentliggøres på landsmødet.
Regler tilsvarende til stk. 14 og 15 samt dette stykke benyttes ved Hovedbestyrelsens og
Forretningsudvalgets valg af personer.
(17) Landsmødet fører alle forslag og beslutninger til protokols. Protokollen skal efterfølgende underskrives
af landsformanden, den dirigentansvarlige samt den protokolansvarlige.
(18) Forretningsudvalget afgør på sidste møde inden Landsmødet, om punkter på Landsmødet skal være
åbne eller lukkede. Dog skal mødet altid være lukket ved forhandlinger om organisatoriske forhold.
(19) Forretningsudvalget kan til Landsmødet indbyde personer, hvis deltagelse Forretningsudvalget finder
ønskelig. Disse kan efter Landsmødets tilladelse udtale sig om spørgsmål, der behandles.
Side 32 af 99
(20) Landsmødet fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
§ 7. Ekstraordinært landsmøde
(1) Forretningsudvalget, Hovedbestyrelsen eller mindst 10 % af medlemmerne af Radikal Ungdom kan
indkalde til ekstraordinært landsmøde.
(2) Ekstraordinært Landsmøde indkaldes med mindst tre ugers varsel til samtlige medlemmer. Med
indkaldelsen følger en foreløbig dagsorden.
(3) Eventuelle forslag til vedtægtsændringer skal være landsforeningen i hænde senest 14 dage før det
ekstraordinære landsmøde.
(4) Indkalderen afgør, om punkter på det ekstraordinære Landsmøde skal være åbne eller lukkede. Dog skal
mødet altid være lukket ved forhandlinger om organisatoriske forhold.
(5) Såfremt indkalderen ikke træffer beslutning om dette, kan Forretningsudvalget til det ekstraordinære
landsmøde indbyde personer, hvis deltagelse forretningsudvalget finder ønskeligt. Disse kan efter
Landsmødets tilladelse udtale sig om spørgsmål, der behandles.
(6) Fremlæggelser og procedurer er i øvrigt som for det ordinære landsmøde.
(1) Hovedbestyrelsen er foreningens højeste organisatoriske og politiske myndighed mellem landsmøderne.
Hovedbestyrelsen udstikker de overordnede organisatoriske og politiske retningslinjer for foreningen og er
således knudepunkt for den politiske og organisatoriske diskussion i foreningen og et samlingspunkt for
Forretningsudvalg, temaudvalg, arbejdsgrupper og lokalforeninger.
(2) Hovedbestyrelsen består af:
a) Formand og næstformand for Hovedbestyrelsen
b) Medlemmer af Forretningsudvalget
c) Ordførerne fra Politisk Udvalg
d) Én repræsentant for hver lokalforening såfremt de har valgt en
Ingen kan beklæde mere end én post i Hovedbestyrelsen. Sekretariatslederen og redaktørerne af
medlemsblad og hjemmeside samt tovholdere for nedsatte arbejdsgruppe kan tiltræde Hovedbestyrelsen
uden stemmeret. Er ordførerne forhindret i at deltage i et møde, kan disse sende et andet udvalgsmedlem
som suppleant for et enkelt møde.
(3) Formanden for Hovedbestyrelsen indkalder den til det konstituerende møde senest fire uger efter
Landsmødet. På det konstituerende møde vælges blandt Hovedbestyrelsens medlemmer Radikal Ungdoms
tre medlemmer til Det Radikale Venstre Hovedbestyrelse. Endeligt vælges:
Side 33 af 99
a) Fire medlemmer af lokalforeningsudvalget,
b) Fire medlemmer af kampagneudvalget,
c) Ti medlemmer af arrangementsudvalget,
d) Tre medlemmer af valgudvalget samt
e) Redaktør for medlemsbladet og redaktør for hjemmesiden,
f) Yderligere to menige medlemmer af kommunikationsudvalget.
Hovedbestyrelsen
er
beslutningsdygtig
såfremt
mindst
halvdelen
af
de
stemmeberettigede
hovedbestyrelsesmedlemmer er til stede.
(5) Hovedbestyrelsen afholder mindst fem årlige møder. Syv medlemmer af Hovedbestyrelsen eller
Forretningsudvalget kan med angivelse af dagsorden forlange Hovedbestyrelsen indkaldt inden tre uger.
(6) Hovedbestyrelsen skal vedtage en handlingsplan for sit arbejde og foretage løbende evalueringer af sit
eget og udvalgenes arbejde. Udvalgene fremlægger deres handlingsplaner for Hovedbestyrelsen.
Hovedbestyrelsen kan foretage supplerende personvalg, der ordinært ligger på Landsmødet. Dog skal
landsformanden altid vælges på et landsmøde.
(7) Med to tredjedeles flertal kan Hovedbestyrelsen fratage et landsmødevalgt medlem af
Hovedbestyrelsen eller et udvalg, herunder et medlem af Forretningsudvalget, deres tillidshverv, hvis
vedkommende groft misligholder hvervet. På det efterfølgende møde foretages supplerende valg til
posten. Tilsvarende gælder poster, hvor Hovedbestyrelsen i henhold til disse vedtægter eller anden
beslutning, har valgt personer. Landsformanden kan dog kun fratages sit hverv derved, at et landsmøde
vælger en ny landsformand.
(8) Hovedbestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper (tovholder og medlemmer vælges) eller oprette
projekter (tovholder vælges, der sammensætter projektets medlemmer) til at behandle organisatoriske og
politiske spørgsmål.
Hovedbestyrelsen indstiller på vegne af Radikal Ungdom kandidater til poster i de nationale og
Side 34 af 99
internationale organisationer og råd, Radikal Ungdom er medlem af.
(9) Hovedbestyrelsen kan, bortset fra Radikal Ungdoms ind- eller udmeldelse af nationale eller
internationale råd og organisationer, ikke træffe nogen beslutning, der pålægger Forretningsudvalget at
foretage en bestemt økonomisk disposition.
(10) Hovedbestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
§ 9. Forretningsudvalget
(1) Forretningsudvalget er Radikal Ungdoms daglige ledelse og har ansvaret for foreningens økonomi, jf.
dog § 15, stk. 2. Forretningsudvalget er tillige ansvarligt for samarbejdet med andre organisationer samt
foreningens sekretariat, medlemsblad og hjemmeside.
(2) Forretningsudvalget består af:
a) landsformanden,
b) landsforeningens næstformand,
c) landskassereren og
d) fire øvrige medlemmer.
Ingen kan beklæde mere end én post i udvalget. Sekretariatslederen kan tiltræde forretningsudvalgets
møder uden stemmeret efter forretningsudvalgets ønske.
(3) Landsformanden indkalder Forretningsudvalget til det første møde senest to uger efter landsmødet. På
dette konstituerende møde vælger forretningsudvalget blandt sine medlemmer en formand for
arrangementsudvalget, en formand for lokalforeningsudvalget, en formand for kampagneudvalget og en
formand for kommunikationsudvalget. Endeligt vælges blandt økonomiudvalget en formand for
Valgudvalget. Forretningsudvalget kan senere beslutte at rokere rundt på disse poster.
(4) Møder indkaldes og ledes i øvrigt af landsformanden. Et forretningsudvalgsmedlem kan med angivelse
af dagsorden begære udvalget indkaldt. Mindst halvdelen af Forretningsudvalgets medlemmer, herunder
Landsformanden eller næstformanden, skal være til stede, for at Forretningsudvalget er beslutningsdygtigt.
Forslag til dagsorden skal forud for møderne mindst være tilgængelig for Hovedbestyrelsens øvrige
medlemmer. Forretningsudvalgets forhandlinger og beslutninger føres til referat, og referatet udsendes
efterfølgende mindst til Hovedbestyrelsens øvrige medlemmer og lokalforeningerne. Forretningsudvalget
skal lukke mødet under personsager, og kan lukke mødet under andre punkter. Referat af lukkede punkter
er kun tilgængeligt for medlemmer af Forretningsudvalget.
Forretningsudvalget fastsætter i øvrigt selv sin Forretningsorden.
(5) Landsformanden er Radikal Ungdoms repræsentant i Det Radikale Venstres Forretningsudvalg og
Valgudvalg. Forretningsudvalget vælger blandt sine medlemmer Radikal Ungdoms repræsentanter i Det
Side 35 af 99
Radikale Venstres Politisk Udvalg og Organisationsnetværk. Forretningsudvalget vælger Radikal Ungdoms
delegerede til årsmøder og lignende i de nationale og internationale organisationer og råd, Radikal Ungdom
er medlem af og indstiller på Radikal Ungdoms vegne kandidater i de tilfælde, hvor Hovedbestyrelsen ikke
skal, jf. § 8, stk. 6, eller hvor Hovedbestyrelsen ikke kan samles.
(6) Kun Forretningsudvalget eller en person bemyndiget af Forretningsudvalget kan forhandle på Radikal
Ungdoms vegne.
(7) Landsformanden, næstformanden og landskassereren, udgør tilsammen forretningsudvalgets
Økonomiudvalg, som landskassereren fungerer som formand for.
Økonomiudvalget kan ikke foretage økonomiske dispositioner, men forbereder Forretningsudvalgets
behandling af økonomiske spørgsmål. Forretningsudvalget vedtager på forslag af Økonomiudvalget
budgettet og fastsætter øvrige økonomiske retningslinjer.
(8) Forretningsudvalget kan nedsætte arbejdsgrupper eller danne projekter til at behandle organisatoriske
spørgsmål. Forretningsudvalget vælger tovholder imens medlemmerne af arbejdsgrupper vælges af
Forretningsudvalget og af projekterne af tovholderne selv.
(1) Arrangementsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt ti
nationale kampagner i samarbejde med Politisk udvalg og sikre deres udførelse såvel lokalt som nationalt.
(2) Lokalforeningsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt
fire medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at støtte udviklingen af lokalforeninger og
nationale kampagner i samarbejde med Politisk Udvalg og sikre deres udførelse såvel lokalt som nationalt.
(4) Kommunikationsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer
samt redaktøren for hjemmesiden, redaktøren for medlemsbladet og to menige medlemmer. Udvalgets
formål er at koordinere og udvikle Radikal Ungdoms kommunikation.
(5) Valgudvalget består af økonomiudvalget samt tre medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. I forbindelse
med valg tiltræder det øvrige forretningsudvalg, herunder sekretariatslederen, udvalget.
(6) Udvalgene fastsætter i øvrigt selv deres forretningsorden.
Side 36 af 99
(1) Politisk Udvalg består af Radikal Ungdoms ordførere, landsformanden, næstformanden for
landsforening, formanden for Hovedbestyrelsen og næstformanden for Hovedbestyrelsen.
(2) Udvalget konstituerer sig selv med en sekretær, der leder udvalgets arbejde.
(3) Udvalgets formål er dels at vedtage aktuel politik, dels koordinere Radikal Ungdoms repræsentation i
Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg og sikre gensidig erfarings- og politikudveksling og dels at følge
og præge den landspolitiske udvikling, herunder at fremsætte forslag til politik for Hovedbestyrelsen.
(4) Politisk Udvalg vedtager aktuel politik mellem hovedbestyrelsesmøderne. Politik kan kun vedtages med
to tredjedeles flertal blandt medlemmerne af Politisk Udvalg.
(5) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren fire
uden stemmeret.
(6) Møderne i Politisk Udvalg og i ordførernes udvalg er åbne for alle foreningens medlemmer. Radikal
Ungdoms repræsentanter i Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg skal være medlem af Politisk
Udvalg.
(7) Udvalget fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
§12. Temaudvalg
(1) Landsmødet kan nedsætte temaudvalg. Temaet besluttes af landsmødet i arbejdsprogrammet. Arbejdsprogrammet kan udover temaet indeholde nærmere bestemmelser om formen af udvalgenes arbejde.
Landsmødet kan beslutte at forlænge et temaudvalg et år ad gangen. Landsmødet foretager dog stadig
fornyet personvalg til udvalgsposterne.
(2) Temaudvalg består af en ordfører der fungerer som formand, samt 4 menige medlemmer.
(3) Temaudvalg fastsætter i øvrigt selv deres forretningsorden.
§ 13. Landsformandens og næstformanden for landsforeningens forhold til Det Radikale
Venstre
(1) Landsformanden og næstformanden for landsforeningen må ikke være i praktik ved eller ansat af Det
Radikale Venstres landsforbunds sekretariat eller folketingsgruppe.
Side 37 af 99
§ 14. Medlemsblad og hjemmeside
(1) Hovedbestyrelsen vælger en redaktør for foreningens medlemsblad og en redaktør for foreningens
hjemmeside. Redaktørerne er ansvarshavende for mediers indhold.
(2) Forretningsudvalget fungerer som bestyrelse for medlemsbladet og hjemmesiden og har det
overordnede ansvar for medlemsbladet og hjemmesiden. Redaktørerne står for den daglige drift og
udvikling af medierne.
(3) Hovedbestyrelsen kan fratage en redaktør sit hverv, jf. § 8, stk. 7. Forretningsudvalget kan suspendere
en redaktør til det førstkommende hovedbestyrelsesmøde.
§ 15. Nationale og internationale organisationer og råd
Radikal Ungdom kan ved beslutning af Hovedbestyrelsen eller Landsmødet søge om optagelse i eller
udmeldelse af nationale og internationale organisationer og råd.
§ 16. Regnskab
(1) Landsforeningens regnskabsår følger kalenderåret.
(2) Landskassereren er ansvarlig for førelse af landsforeningens regnskab.
(3) Landsforeningen er ansvarlig for medlemsregistrering og kontingentopkrævning.
(4) Årsregnskabet skal være revideret af revisor senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning.
§ 17. Forpligtelser
(1) Landsformanden og landskassereren tegner ved fælles underskrift landsforeningen. Ved køb, salg, leje
eller pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af samtlige medlemmer af Forretningsudvalget.
(2) Intet medlem hæfter personligt for Radikal Ungdoms forpligtelser, og intet medlem kan få del i Radikal
Ungdoms aktiver.
§ 18. Vedtægter
(1) Vedtægtsændringer kan kun foretages på et lovligt indvarslet Landsmøde og kun såfremt forslagene til
vedtægtsændringer er landsforeningen i hænde senest 3 uger før et ordinært landsmødet og senest to uger
før et ekstraordinært landsmøde. Såfremt landsmødet beslutter sig herfor, kan mindre vidtgående
ændringsforslag til rettidigt indleverede vedtægtsændringsforslag indgå i landsmødets behandling af
vedtægterne.
(2) Forslag til vedtægtsændringer skal vedtages af et landsmøde med mindst to tredjedels flertal for at
være gyldige.
Side 38 af 99
(3) Vedtægtsændringer træder i kraft straks efter deres vedtagelse.
§ 19. Opløsning
(1) Til gyldig beslutning om opløsning af Radikal Ungdom af 1994 kræves to tredjedeles flertal af to på
hinanden følgende landsmøder, hvor det andet landsmøde afholdes tidligst tre uger og senest seks uger
efter det første.
(2) Ved opløsning overgår landsforeningens aktiver efter dækning af eventuel gæld til hvad, landsmødet
måtte ønske.
§ 20. Ikrafttræden
Disse vedtægter træder i kraft straks efter vedtagelsen og erstatter de hidtidige vedtægter.
Vedtaget på Radikal Ungdom af 1994’s landsmøde i Sorø den 24.-26. oktober 2003
Ændret på det ekstraordinære landsmøde i København den 23. november 2003
Ændret på Radikal Ungdoms landmøde i Odense den 29.-31. oktober 2004
Ændret på Radikal Ungdoms landmøde i Århus den 28.-30. oktober 2005
Ændret på Radikal Ungdoms landsmøde i Greve den 27.-29. oktober 2006
Ændret på Radikal Ungdoms landsmøde i Odense den 26.-28. oktober 2007
Ændret på Radikal Ungdoms landsmøde i Århus den 26.-28. oktober 2008
Side 39 af 99
Fremlæggelse og behandling af forslag til interne resolutioner
A - Kommissorium for arbejdsgruppe om IT-politik
Stillet af Mads Brandsen, Mark Gray og Bjarke Vium Søndergaard
Landsmødet nedsætter en arbejdsgruppe hvis opgave det vil være at revidere Radikal Ungdoms IT-politik
og sætte fokus på de aktuelle problemstillinger inden for dette område. Arbejdsgruppen består af én
tovholder og fire medlemmer der vælges af Hovedbestyrelsen på dets førstkommende møde.
Resolutionen er vedtaget
B - Deltagelse i landsforeningsarrangementer ved kontingentrestance
Stillet af Christina Judson, Jeppe Bang, Klaus Bach og Anne Elizabeth Kamstrup, Mathias Kryspin, Simon
Frøsig, Andreas Steenberg, Toke Helmø
Medlemmer der er i kontingentrestance til Radikal Ungdom kan ikke efter den 1. marts i det pågældende år
deltage i landsforeningens arrangementer før kontingentet er betalt.
Introkurser er undtaget herfra. Forretningsudvalget kan dispensere for reglen.
C - Giv resolutionerne mening
Stillet af Europaudvalget
Eksterne resolutioner skal offentliggøres med motivation.
D - Radikal Ungdom skal give 1 % af foreningens indtægter til WWF
verdensnaturfonden
Den samlede resolution med ændringsforslag er faldet
Side 40 af 99
Fremlæggelse af årsregnskab for 2007
Fremlæggelsen blev foretaget af Landskasserer Simon Kristian Frøsig.
Regnskabet for 2007 blev godkendt.
Beretning fra de kritiske revisorer samt spørgsmål fra Landsmødet
De kritiske revisorers, Mark Hording og Bastian Schrøder Larsens, beretning blev taget til efterretning.
Fremlæggelse af perioderegnskab og forventet resultat for 2008
Perioderegnskabet for 2008 blev godkendt.
Side 41 af 99
Behandling og vedtagelse af arbejdsprogram for 2009
A – Indledning til arbejdsprogrammet
Foreslået af Mark Gray, Jonas Lybech, Christina Bach Harboe, Marie Kiholm, Simon Dyhr
Ændringsforslaget er faldet
B – Politisk nyhedsmail
Foreslået af Jane Nørgaard Øhle
Til afsnittet ”Intern kommunikation” tilføjes
-
Et medlem under Kommunikationsudvalget skal udsende en politisk nyhedsmail efter hvert
hovedbestyrelsesmøde
Ændringsforslaget er vedtaget
C - Uddannelse og aktiviteter
Foreslået af Bastian Schrøder Larsen, Emil Dyred, Elise Patricia Rasmussen og Jenskumar Sivagurunathan
C – Formålet med EP-valgkamp
Foreslået af Jonas Lybech Jensen
I afsnittet ”Europaparlamentsvalg” slettes
-
Kampagnerne op til europaparlamentsvalg skal have som hovedformål at hverve nye medlemmer
Endeligt arbejdsprogram for Radikal Ungdom 2008-2009
Side 42 af 99
Strategiske mål
Radikal Ungdom er en forening med fremgang på alle fronter. Vi får stadig flere medlemmer, stadig flere
lokalforeninger, stadig mere professionel bistand og stadig større økonomi.
Det er en positiv udvikling, som vi alle i fællesskab skal arbejde for fortsætter så Danmark og resten af
verden kan bliver mere radikal. Men det kræver vi sætter os nogle mål og udvælger nogle fokusområder.
I dette arbejdsprogram er Radikal Ungdoms mål fastlagt, tillige med den måde hvorpå vi vil arbejde for at
nå dem.
Derfor arbejder Radikal Ungdom for at følgende resultater opnås i løbet af de næste 3 år:
-
En øgning af antallet af aktive medlemmer
Mindst 90 % af medlemmer gentegner deres medlemskab
Et stabilt medlemstal på over 1000 medlemmer under 30 år
En øgning af antallet af velfungerende lokalforeninger
Mindst 25 støtteberettigede lokalforeninger
En målrettet og intensiveret international indsats i form af udsendelse af flere RU’ere og gennem
erfaringsoverdragelse
Mindst 1 RU’er opstillet til Folketinget i hver storkreds
Mindst 80 RU’ere i 50 kommuner opstillet til kommunalvalget
Mindst 5 RU’ere i hver af de 5 regioner opstillet til regionsrådsvalget
Ledelse gennem mål- og rammestyring
Koordinering og effektivisering af intern kommunikation mellem og i landsforeningen,
lokalforeningerne og medlemmerne
Professionel ekstern kommunikation gennem målrettede kampagner med fokus på de kan bruges
lokal i hele landet
En højere kvalitet og større udbytte af arrangementer gennem bedre og tidligere planlægning
Bedre integration af nydanskere og mere rummelighed i foreningen
Det følgende arbejdsprogram sætter konkrete mål og rammer for Radikal Ungdoms arbejde i foreningsåret
2008-2009. De kortsigtede mål i dette program skal blandt andet ses som skridt på vejen til at nå Radikal
Ungdoms langsigtede, strategiske mål.
Intern kommunikation
Velfungerende intern kommunikation er altafgørende for at skabe sammenhæng i en voksende forening.
Derfor bliver fokus for foreningsåret 2008-2009 at videreudvikle og koordinere foreningens interne medier.
I foreningsåret 2008-2009 skal følgende derfor ske:
-
Forretningsudvalget skal udarbejde forslag til ny hjemmeside der skal implementeres senest det
efterfølgende foreningsår
Forretningsudvalget skal udarbejde forslag til en opgavebørs
Side 43 af 99
-
-
-
-
Alle udvalg mv. skal sikre at erfaringer og evalueringer overleveres mellem tiltrædende og afgående
tillidsfolk
Forretningsudvalget skal vælge et medlem der er ansvarlig for erfaringsoverførsel. Vedkommende
er ansvarlig for at nuværende initiativer kører samt at nye ideer til mere og bedre
erfaringsoverdragelse realiseres.
Organisationsmedarbejderen skal i samarbejde med lokalforeningsudvalget vedligeholde
lokalforeningshåndbøger, kasserermappen og aktivitetskataloget samt sørge for, at nye lokale
tillidsmænd får disse.
Organisationsmedarbejderen skal i samarbejde med lokalforeningsudvalget opretholde kontakt
med lokalforeningerne afhængigt af disses behov
Hovedbestyrelsen skal sørge for, at der laves evaluering af landsforeningen. Der skal sættes fokus
på, at disse bruges aktivt i fremtidigt arbejde. I slutningen af foreningsåret skal Hovedbestyrelsen
lave status over arbejdsprogrammet
Hovedbestyrelsen skal sørge for, at den nye organisationsstruktur løbende evalueres
Arrangementsudvalget skal sørger for evaluering af større landsforeningsarrangementer
Kommunikationsudvalget skal udgive minimum 4 numre af medlemsbladet
Forretningsudvalget skal opsætte og følge op på deadlines for landsdækkende medlemsaktiviteter,
således at program mv. bringes mindst en måned før arrangementets afholdelse
Forretningsudvalget skal udsende nyhedsmail hver 14. dag som udgangspunkt og sørge for, at
nyhedsmailens indhold bringes på hjemmesiden
Forretningsudvalget skal sikre at foreningens politik formidles til medlemmerne
Et medlem under Kommunikationsudvalget skal udsende en politisk nyhedsmail efter hvert
hovedbestyrelsesmøde
Ekstern kommunikation
Gennem vores eksterne kommunikation vil vi præge den offentlige debat og meningsdannelse og
synliggøre foreningen. Den eksterne kommunikationsindsats skal intensiveres og i højere grad koordineres.
Det er et mål for Radikal Ungdom at være dagsordenssættende gennem de offentlige medier, synliggørelse
i uddannelsessystemet samt præge Det Radikale Venstres politik og strategi.
-
Kampagneudvalget og ordførerne skal have fokus på synliggørelse af Radikal Ungdom i
uddannelsessystemet
Ordførerudvalg skal producere mindst et indlæg til hjemmesiden, Det Frie Ord, Radikal Politik eller
et offentlig medie mindst én gang om måneden
Forretningsudvalget skal lave en årsplakat med kalender og temaer for så mange arrangementer
som muligt
Kampagneudvalget skal lave mindst 4 landsdækkende kampagner, som kan udføres lokalt
Kampagneudvalget skal formidler de landsdækkende kampagner direkte til lokalforeningerne, via
hovedbestyrelsesmøderne og formandsmøderne
Kampagneudvalget skal i begyndelsen af året samtale med Politisk Udvalg om hvilke temaer,
kampagnerne kunne have
Kampagneudvalget skal koordinere alle kampagner med de relevante ordførere og formandskabet
Kommunikationsudvalget skal sørge for, at alle kampagner og foreningens politik kommunikeres på
hjemmesiden og i pressen
Valgudvalget skal opdatere og udvikle valgstrategien, så Radikal Ungdom til enhver tid er forberedt
til folketingsvalg
Side 44 af 99
Uddannelse og aktiviteter
Medlemmerne er den største og vigtigste ressource i Radikal Ungdom. Der skal derfor være fokus på
uddannelsen af medlemmerne, der skal føre til, at vores medlemmer får nogle redskaber og kompetencer
således, at de bliver bedre til at debattere, lede, skrive, føre regnskab, argumentere mv.. For at fastholde og
tiltrække aktive medlemmer skal Radikal Ungdom have et spændende og varieret aktivitetsudbud.
Aktiviteterne skal favne bredt både i form, aktivitetsniveau og politisk fokus.
-
Forretningsudvalget skal skabe en platform for opdyrkelsen af interne og eksterne netværk
Forretningsudvalget skal udarbejde en målrettet plan for uddannelse af medlemmerne på alle
foreningens niveauer
Forretningsudvalget, de relevante organisatoriske udvalg og organisationsmedarbejderen skal
koordinere og gennemføre denne plan
De internationale udvalg skal nedsætte en arbejdsgruppe, som arrangerer en studietur
Forretningsudvalget skal afholde 1 sommerlejr
Arrangementsudvalget skal afholde mindst 3 introduktionskurser, samt sikre reklame for disse
internt og eksternt
Arrangementsudvalget skal afholde 2 store seminar med hver deres gennemgående tema. Et om
foråret og et om efteråret
Arrangementsudvalget skal afholde et arrangement for RU’ere i forbindelse med Radikal Venstres
landsmøde
Arrangementsudvalget skal stå for, at de politiske og organisatorisk udvalg afholder 2 årlige
udvalgsweekender. Sekretariatet skal står for at finde lokaler til arrangementet
Arrangementsudvalget og Sekretariatet skal arrangere Landsmødet
Lokalforeningsudvalget skal afholde 2 formandsmøder samt andre relevante møder for
lokalforeningerne
Organisationsmedarbejderen og kommunikationsudvalget skal sørge for, at der er uddannelse i
debatteknik og læserbrevsskrivning eller praktisk kommunikation ved formandsmøderne
Hovedbestyrelsen skal afholde 5 møder
Sekretariatet skal stå for koordinering af Radikal Ungdoms medlemmers deltagelse i Dansk
Ungdoms Fællesråds organisationskursus
Sekretariatet skal være ansvarligt for at finde lokaler til arrangementer og stå for tilmeldingen samt
sikre at programdeadlines overholdes
Forretningsudvalget og hovedbestyrelsesformandskabet skal fremlægge udkast til kalender og
placering for alle landsforeningsarrangementer på det konstituerende hovedbestyrelsesmøde.
Forretningsudvalget skal holde møde hver 3. måned med sekretariatet og andre
samarbejdspartnere for at koordinere de næste 3 måneders aktiviteter
Internationale aktiviteter
Radikal Ungdom skal fortsat være Danmarks mest internationale parti. Vi skal derfor fortsat orientere sig os
mod resten af verden. Vi skal prioritere vores internationale projekter højt, både for at gøre en forskel i
verden, men også for vores egen skyld. Samtidig skal vi skabe kontakter til foreninger i andre lande ved
twinningprojekter og udveksling. Vi skal lære af resten af verden, ligesom vi skal forsøge at påvirke den.
Side 45 af 99
-
-
-
-
Hovedbestyrelsen skal nedsætte arbejdsgrupper for Radikal Ungdoms internationale
demokratiseringsprojekter
De internationale arbejdsgrupper skal efter deres nedsættelse fremlægge en handlingsplan ved
førstkommende Hovedbestyrelsesmøde indeholdende tidsplan, potentielle samarbejdspartnere og
mulig finansiering
De internationale arbejdsgrupper skal koordinere tæt de med de internationale udvalg for at sikre
bedst mulig udnyttelse af ressourcerne
De internationale udvalg og arbejdsgrupper skal rapportere fra alle deres udlandsrejser til
hjemmesiden eller Det Frie Ord
Lokalforeningsudvalget og de internationale udvalg skal arbejde for større samarbejde og
erfaringsudveksling i form af twinningprojekter mellem Radikal Ungdoms lokalforeninger og
ungdomspartier i udlandet
De internationale udvalg skal koordinere en erfaringsudveksling mellem de internationale
projektgrupper.
De internationale udvalg skal stille eller være medstiller på mindst én resolution på
generalforsamlinger i de internationale organisationer, IFLRY og LYMEC
Repræsentanten i LYMEC's bureau skal holde Radikal Ungdom opdateret om arrangementer og
politik fra paraplyorganisationen gennem information på hjemmeside, information til udvalgene og
oplæg i lokalforeninger
Repræsentanten i LYMEC's bureau skal have observatørstatus i Europaudvalget og orienterer
udvalgets formand i forbindelse med aktuelle tiltag i LYMEC
Repræsentanten i LYMEC's bureau skal udarbejde artikler om det europæiske samarbejde til Det
Frie Ord og hjemmesiden
Medlemmer
Radikal Ungdom skal kunne tilbyde interessante og udviklende aktiviteter til alle vores medlemmer.
Derudover er det vigtigt for Radikal Ungdom at udvide sin medlemsskare, således at den favner bredt og
afspejler mangfoldighed.
-
Hele Radikal Ungdom skal sikre integration af nydanskere i foreningen
Forretningsudvalget skal sætte fokus på rummelighed i foreningen
Forretningsudvalget skal udarbejde en strategi for vedblivende medlemsfremgang
Forretningsudvalget skal tilstræbe, at Radikal Ungdom får og fastholder 900 medlemmer under 30
år inden udgangen af 2009
Lokalforeningsudvalget skal hjælpe med opstart af nye lokalforeninger
Radikale Venstre
Radikal Ungdom skal være Radikale Venstres vigtigste aktiv i form af engagerede medlemmer og frække
kampagner. Samtidig skal vi være partiets modigste kritiker og vagthund.
Side 46 af 99
-
Forretningsudvalget skal arbejde for at nedbryde barrierer og skabe kontakt og samarbejde mellem
Radikal Ungdom og Radikale Venstre på alle niveauer
Forretningsudvalget skal sørge for at der skabes brobygning fra Radikal Ungdom til Radikal Venstre
for de ældre medlemmer
Landsformanden skal få et møde mellem folketingsgruppen og Politisk Udvalg op at stå
Repræsentanterne i Radikal Venstres hovedbestyrelse skal til hvert hovedbestyrelsesmøde
viderebringe ungradikale mærkesager samt hovedbestyrelsens vedtagne resolutioner.
Europaparlamentsvalg
Radikal Ungdom skal være klar til at vinde europaparlamentsvalget i juni.
-
Valgudvalget skal planlægge den organisatoriske gennemførsel af EP-valgkampen. Dette skal ske i
samarbejde med Kampagneudvalget, Europaudvalget og Radikal Ungdoms spidskandidat
Europaudvalget skal identificere temaer som skal danne det politiske grundlag for EP-valgkampen
og fremlægge disse på hovedbestyrelsesmødet i februar
Kampagneudvalget og Europaudvalget skal sammen udarbejde kampagnematerialer til EPvalgkampen i samarbejde med Valgudvalget og Radikal Ungdoms spidskandidat
Kommunalvalg
Radikal Ungdom skal være klar til at vinde kommunalvalget i november.
-
Hovedbestyrelsen skal nedsætte en arbejdsgruppe i begyndelsen af foreningsåret som skal hjælpe
med råd, vejledning og uddannelse af Radikal Ungdoms kandidater
Arbejdsgruppen skal sikre at Radikal Ungdom opnår det ønskede antal kandidater
Arbejdsgruppen skal danne et netværk for de ungradikale kandidater
Det samlede arbejdsprogram er vedtaget
Fremlæggelse af vejledende budget for 2009
Side 47 af 99
De kritiske revisorer indstillede til at Forretningsudvalget i deres budgetlægning - grundet konsekvens
overskridelse af budgettet i de internationale udvalg - enten sætter flere penge af eller håndhæver
budgettet.
Vejledende afstemning om de kritiske revisorers indstilling:
For:
34
Imod:
29
Det vejledende budget blev taget til efterretning
Fastsættelse af kontingent og kontingentfordeling for 2009 samt
vejledende kontingent for 2010
Forretningsudvalget indstiller til Landsmødet at kontingentet for 2009 fastsættes til 150 kr. for hele året og
75 kr. og for medlemmer indmeldt i andet halvår.
For støttemedlemmer udgør kontingentet 300 kr.
Kontingentet forslås i begge tilfælde fordelt med 58 % til lokalforeninger og 42 % fordelt til landsforeningen
(heraf går 10 af dem til lokalforeningspuljen).
Det vejledende kontingent for 2010 indstilles til 150 kr. for hele året og 75 kr. for medlemmer af andet
halvår. For støttemedlemmer udgør kontingentet 300 kr.
Valg af revisionsselskab
Det af Forretningsudvalget indstillede revisionsselskab, Nielsen & Kristensen Revision, blev valgt.
Side 48 af 99
Behandling af principprogram
A - Radikal Ungdom bekender sig til den republikanske styreform
Stillet af Emil Dyred, Klaus Bach, Jeppe Juul, Bastian Larsen, Anne Kamstrup, Jeppe Bang, Luis Andersen,
Liv Holm Andersen, Elise Patricia Rasmussen, Peter Sauer, Andreas Steenberg, Toke Helmø, Jeppe
Mikkelsen, Simon Frøsig, Mathias Kryspin Sørensen
I et moderne demokrati er lederne ansvarlige og forpligtet til at retfærdiggøre deres handlinger over for
borgerne. Borgerne skal kunne afsætte deres ledere, hvis de ikke lever op til deres ansvar. Derfor bekender
Radikal Ungdom sig til den republikanske styreform.
Tilføjes til afsnittet ”Demokrati”
Endeligt principprogram for Radikal Ungdom af 1994
Det moderne udgangspunkt
Radikal Ungdoms politik hviler på et humanistisk grundlag; respekten for det enkelte menneske som et
unikt individ er udgangspunktet. Vores principper udspringer af oplysningstidens moderne projekt med
frihed, frisind og fornuft som det centrale.
Det moderne er en tro på fornuften hos mennesket og muligheden for at skabe en bedre verden.
Mennesket har evnen til at løsrive sig fra sin natur og bør forholde sig aktivt til dette. Mennesket kan og bør
øge sin viden og skabe bedre levevilkår for sig selv og sine medmennesker. Det kræver et samfund, hvor
det enkelte individ både har ret til egen frihed og pligt til at respektere andre menneskers frihed. Et
moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft giver mennesket den bedste mulighed for at udnytte
sit potentiale.
I det moderne samfund stilles alle mennesker lige, fordi fornuften – modsat kultur, etnicitet, religion, køn
og seksualitet – er det fælles grundlag for forståelse mellem mennesker. Politiske beslutninger skal derfor
tages på et rationelt grundlag og af hensyn til nutidens og fremtidens mennesker.
Vi tror på den moderne tanke om muligheden for fremskridt. Vi ønsker en fredeligere, rigere, grønnere og
mere retfærdig verden i stadig udvikling, og derfor går vores politiske projekt ud på at forsvare og udbrede
humanismen og et moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft.
Mennesket
Hvert menneske er unikt, og alle mennesker har ret til at leve efter egen overbevisning uanset køn,
seksualitet, religion, etnisk og kulturelt tilhørsforhold eller politisk anskuelse. Det er, hvad vi forstår ved
frisind.
Side 49 af 99
Frihed
Det moderne samfund skal garantere, at mennesket ikke begrænses af arv, familie, køn, seksualitet,
religion eller etnicitet, som man oplever det i autoritære samfund med traditionelle værdier. Mennesket er
skabende, indgår i fællesskaber med andre mennesker og ønsker at definere sit eget liv. Det er
grundlæggende for mennesket at forny, gøre en forskel og dermed bidrage til samfundet i form af
produktion, kreativitet og viden. Derfor er friheden helt afgørende for både det enkelte individ og
fællesskabet som helhed, og menneskets frihed skal kun begrænses af hensynet til andre menneskers
frihed.
Ansvar
Med friheden følger ansvaret. Det frie menneske har både et ansvar for sit eget liv og for at bidrage til
fællesskabet og hjælpe sine medmennesker. Mennesket er udstyret med både fornuft og samvittighed, og
et frit menneske kan og bør derfor stilles til ansvar for sine handlinger. I det moderne samfund må straf
aldrig blive et spørgsmål om hævn, og straffen skal have en resocialiserende karakter.
Dannelse og uddannelse
Det moderne menneske har via videnskabelig og kulturel udvikling sat sin egen dagsorden, og det er en
udvikling, som vi vil fastholde. Vi skal derfor øge menneskets muligheder for at gøre nye fremskridt til vores
fælles bedste. Uddannelse er helt afgørende i denne proces. Gennem uddannelsen udvikler mennesket
desuden en forståelse af sig selv og sine omgivelser, som er nødvendig for at kunne definere og realisere
sin egen individuelle forestilling om det gode liv og for at forstå andre menneskers forestillinger. Derudover
garanterer uddannelse, at mennesket kan deltage som borger i samfundet på lige vilkår med andre. Radikal
Ungdom går derfor ind for både ret og pligt til uddannelse.
Samfundet
Mennesket har behov for både personlig frihed og fællesskab med andre mennesker. Derfor tilslutter
mennesket sig samfundets overordnede og forpligtende fællesskab i den demokratiske stat. I det moderne
samfund indgår individet desuden i andre fællesskaber på helt frivillig basis. Det moderne menneske
forholder sig bevidst til sine medmennesker, og det er med til at give den enkelte mulighed for at danne sin
identitet efter egen overbevisning. Derfor skal samfundet indrettes, så alle borgere har mulighed for og
bliver tilskyndet til deltagelse i forskellige fællesskaber. For Radikal Ungdom er det dog afgørende, at
hensynet til fællesskaberne ikke sker på bekostning af det enkelte menneskes grundlæggende rettigheder:
almindelig valgret og valgbarhed, ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, religionsfrihed, lighed for
loven, retfærdig rettergang og respekt for den private ejendomsret. Disse værdier er absolutte, og kan ikke
stemmes væk af et flertal. Demokratiet må aldrig kunne afskaffe sig selv.
Staten
Staten er udelukkende et middel til at sikre individets interesser; den er ikke et mål i sig selv. Nationalstaten
har historisk set været et glimrende instrument i skabelsen af det moderne samfund, men den skal ikke
længere være den altdominerende ramme om samfundsfællesskaberne. Hvis en opgave kan løses bedre af
internationale organisationer, civile organisationer, lokale myndigheder eller af borgerne selv, skal den
løses der.
Side 50 af 99
Mangfoldighed
Radikal Ungdom lægger vægt på mangfoldighed som et gode. I det moderne samfund er der både plads til
og behov for en mangfoldighed af fællesskaber og individer, for det er netop i mødet med det anderledes,
at kreativitet og udvikling blomstrer. De enkelte grupper har ret til at eksistere på egne præmisser, så
længe det politiske fællesskab med andre borgere respekteres. Rettigheder tildeles individer og ikke
grupper. Den nationale kultur er ikke statisk, men derimod i stadig udvikling og genstand for demokratisk
afgørelse.
Velfærd
I det moderne samfund bør alle mennesker have ressourcer nok til at kunne træffe frie valg. Fri og lige
adgang til uddannelse og sundhed er desuden en fundamental rettighed for alle. For Radikal Ungdom er
økonomisk lighed ikke et mål, men for stor ulighed skader samfundets sammenhængskraft, og de dårligst
stillede skal have glæde af et socialt sikkerhedsnet finansieret af alle borgere. Økonomisk støtte skal dog
kun gives til de borgere, som har et reelt behov, for menneskets lyst og evne til at klare sig selv står lige så
centralt for Radikal Ungdom som solidariteten med de svageste.
Naturen
Naturen er en forudsætning for menneskets overlevelse, og naturen giver mulighed for både værdiskabelse
og store oplevelser. Derfor vil Radikal Ungdom værne om naturen og sikre et bæredygtigt miljø for både os
selv og fremtidige generationer. Det er muligt at lade økonomisk vækst og naturbeskyttelse gå hånd i hånd
ved hjælp af en aktiv og global miljø- og energipolitik.
International solidaritet
Alle mennesker er lige meget værd, og alle mennesker bør nyde godt af velfærd, demokrati og
menneskerettigheder. Radikal Ungdoms moderne projekt gælder for hele verden, og derfor bør vi søge at
udligne forskellene mellem rige og fattige lande og arbejde for at udbrede menneskerettighederne til alle
lande. Ligesom velfærdssamfundet først og fremmest skal komme de svageste til gode, er det også først og
fremmest de svageste lande, opmærksomheden skal rettes mod. Der er ingen lande, der af historiske eller
kulturelle årsager ikke kan blive moderne og demokratiske.
Det frie marked
Folk, lande og regioner skal have fri og lige adgang til det internationale marked, fordi frihandel på
verdensplan er et meget vigtigt middel til at opnå global velstand og velfærd. Erfaringsmæssigt er
markedsøkonomi det økonomiske system, som er bedst til at skabe udvikling og vækst, men det er
nødvendigt at regulere markedet for at få det til at fungere på både effektiv og retfærdig vis. Det politiske
system skal sikre den samvittighed, som markedet ikke selv ejer.
Den Europæiske Union
EU er et politisk, økonomisk og værdimæssigt fællesskab, som sikrer fred og velstand i Europa ved at
mindske grænsernes betydning. EU skal fungere demokratisk, sikre borgernes rettigheder, respektere
kulturelle særtræk og aktivt arbejde for fred og udvikling i andre dele af verden. EU er et eksempel til
efterfølgelse for andre regioner.
International retsorden
Det globale fællesskab bør ligesom de regionale fællesskaber bygge på humanisme, demokrati og
retssikkerhed. Radikal Ungdom ønsker en moderne verden, hvor ret og ikke magt er det afgørende.
Side 51 af 99
Forpligtende samarbejde på tværs af lande skaber grobund for fred, økonomisk vækst og mellemfolkelig
forståelse. Det kræver stærke, effektive og demokratiske internationale organisationer, herunder FN.
Demokratiet
Et moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft kan kun opretholdes ved demokratisk styring.
Demokrati er indflydelse og stillingtagen både på det politiske niveau, i interessefællesskaber, i nære
fællesskaber og i familien. Kun demokrati kan sikre menneskets grundlæggende rettigheder. Demokrati er
også tillid til, at mennesket bruger sin fornuft og respekterer andre mennesker og deres rettigheder. Det er
fællesskabets såvel som den enkelte borgers forpligtelse at værne om demokratiet og dets institutioner.
I et moderne demokrati er lederne ansvarlige og forpligtet til at retfærdiggøre deres handlinger over for
borgerne. Borgerne skal kunne afsætte deres ledere, hvis de ikke lever op til deres ansvar. Derfor bekender
Radikal Ungdom sig til den republikanske styreform.
Demokrati som livsform
Grundlaget for det moderne demokrati er åbenhed, en fri offentlig debat og aktive, veloplyste borgere.
Radikal Ungdom foretrækker pragmatisme frem for ideologi og dialog frem for konfrontation. Det centrale i
et demokrati er samtale, hvor alle argumenter høres, og hvor deltagerne reflekterer over egne holdninger,
indgår kompromiser og når frem til bedre og mere holdbare løsninger. Et levende foreningsliv af
engagerede og ansvarlige borgere er et væsentligt bidrag til et velfungerende demokrati.
Demokrati som styreform
Demokrati er ikke alene en livsform - formelle rammer er også nødvendige. Parlamentarisme og en effektiv
tredeling af magten i en lovgivende, udøvende og dømmende magt er essentielt for det moderne
demokrati. De bedste og mest legitime beslutninger træffes i et repræsentativt demokrati, fordi politik
hverken kan reduceres til løsrevne spørgsmål om ja eller nej eller afgøres på videnskabelig vis. For at sikre
borgernes deltagelse i demokratiet er det nødvendigt at gøre adgangen til repræsentation af forskellige
synspunkter så let som mulig, og samfundet skal derfor understøtte politiske partier og foreninger. I et
effektivt og retfærdigt demokrati er lovgivningen gennemskuelig for den enkelte borger. Derudover er
medierne en forudsætning for, at demokratiet kan fungere, fordi de danner et forum for samfundsdebat og
har en rolle som kontrollant af beslutningstagerne. For at styrke den nødvendige, fælles referenceramme,
som medierne udgør, skal samfundet understøtte alsidige, upartiske og troværdige medier.
Vedtaget på Radikal Ungdom af 1994’s landsmøde i Odense den 29. - 31. oktober 2004.
Ændret på Radikal Ungdom af 1994’s landsmøde i Århus den 24. – 26. oktober 2008.
Side 52 af 99
Behandling af Europa-program
Ændringsforslag 1 til afsnittet ”Immigration og asyl”
Stillet af Marie Helmsted
At pinden
- At reglerne for asylansøgning skal harmoniseres, så man kun kan søge om asyl én gang. Får man
afslag, skal man sendes hjem
slettes
Ændringsforslag 2 til afsnittet ”Immigration og asyl”
Stillet af Marie Helmsted
At sidste pind i afsnitte ændres til
-
At EU-medlemslandene skal forpligtes til at følge den fælles den fælles fortolkning af
flygtningekonventionen”
Ændringsforslag 1 til afsnittet ”Nødhjælp og udviklingsbistand”
Stillet af Jonas Lybech Jensen
Den endelige resolution er vedtaget.
Landsmødet ophøjer resolutionen til programstatus.
Programmet lyder i sin endelige form:
Indledning
Grænseoverskridende problemer kræver fælles løsninger. Derfor ser Radikal Ungdom, det som EU's rolle at
hjælpe med at løse de problemer, som nationalstaterne ikke selv kan løse optimalt. At fælles løsninger på
de problemstillinger, vi står overfor, vil skabe et bedre samfund for alle europæere er en kongstanke i
radikal europapolitik. For os radikale er det dog ikke nok, at europæerne får et godt liv. Vores
Side 53 af 99
internationale udsyn strækker sig længere end til vores europæiske brødre og søstre. Vi tænker på vores
afrikanske nevøer og niecer, vores amerikanske tanter og onkler og vores asiatiske fætre og kusiner. For os
er EU en del af løsningen på de store globale udfordringer, som vi står overfor i det 21. århundrede.
Det papir du nu sider med i dine hænder er Radikal Ungdoms bud på, hvordan EU kan være med til at løse
de globale udfordringer, som vi i dag står overfor. Det indeholder også et bud på, hvordan vi kan styrke
Europa og sikre den europæiske sammenhængskraft, nu og i fremtiden.
Programmet fokuserer på 5 temaer, sprogpolitik, udvidelse af EU, nødhjælp og udviklingsbistand,
immigrations- og asylpolitik og klimaforandringer
Engelsk som EU’s arbejdssprog
Globalisering har medført en intensivering af samarbejde og handel mellem mennesker, lande og
virksomheder i hele verden. Globalisering har nødvendiggjort et fælles europæisk arbejdssprog, der kan
nedbryde barrierer og fremme samarbejde. Radikal Ungdom mener, at man skal indføre engelsk som
arbejdssprog i EU, for at øge det grænseløse samarbejde og forberede sig på de globale udfordringer.
Radikal Ungdom mener, at engelsk udgør den bedste mulighed for et fællessprog i EU. Engelsk er
førstesprog for ca. 350 millioner mennesker og andetsprog for ca. 500 millioner mennesker i verden. I følge
rapporten English Next er undervisning og brug af engelsk i stærk vækst og vil i 2016 tales af 2 milliarder
mennesker. I EU er engelsk det primære tillærte andetsprog; 89 % af skoleelever i EU undervises i engelsk
(32 % i fransk, 18 % i tysk og 8 % i spansk). Engelsk er endvidere det primære brugte sprog i videnskab,
transport (luftfart) og handel. I Danmark alene bruges engelsk som koncernsprog for 25 % af danske
virksomheder (en tendens bliver mere udbredt).
Radikal Ungdom respekterer og støtter de enkelte landes sprog, kultur og identitet. Engelsk skal være et
praktisk arbejdssprog, der fungerer som et fælles EU-supplement til de enkelte landes sprog. Et fælles
arbejdssprog skal overkomme de barrierer for samarbejde og handel inden for EU, der hindrer fri
bevægelighed og EU’s indre marked. Desuden skal et fælles arbejdssprog homogenisere områder som
videndeling, uddannelse og forskning, der forbereder EU’s konkurrenceevner over for det globale marked.
Radikal Ungdom har følgende forslag til en integration af engelsk som arbejdssprog i EU.
Radikal Ungdom mener, at:

Der skal være mulighed for udenlandske ansatte at få vejledning og råd på engelsk fra
offentlige institutioner om fagforening, arbejdsloven, opholdstilladelse mm.
Side 54 af 99







Det offentlige ikke skal stille sproglige krav til opholdstilladelse eller arbejdstilladelse; sproglige
krav til arbejdet skal stilles af arbejdspladsen alene
Der skal være offentlig oplysning og kommunikation om demokrati og rettigheder på engelsk til
borgerne
Der skal være bedre anerkendelse af udenlandske uddannelser og arbejdserfaringer i Danmark,
og at der skal være en fælles EU-ordning der anerkender uddannelsesgrader
Der skal være mulighed for udveksling på alle videregående uddannelser og overførsel af
normerede ECTS point
Alle studerende i EU skal have mulighed for undervisning på engelsk på alle videregående
uddannelser
Ph.d. og forskningsopslag og resultater skal være på engelsk og markedsføres i hele EU
Vi i Danmark udvider 5+3 ph.d. ordningen for at tiltrække udenlandske forskere
Immigration og asyl
Med Schengen-samarbejdet er betydningen af grænserne imellem EU-landene nedbrudt, og
grænsebevogtningen afviklet. I dag står kampen mod illegal indvandring, menneskehandel og indsmugling
af narkotika derfor ved Europas ydre grænser. Der er brug for, at EU-landene er solidariske og tager fælles
ansvar for grænsekontrollen, så dette ansvar ikke alene påhviler de lande, der er en del af Europas ydre
grænser.
Der brug for en fælles asylpolitik i EU, så den samlede behandlingsperiode på asylansøgninger kan
forkortes. Det gavner både asylansøgerne, der kommer til at leve kortere tid i uvished, og
medlemslandenes forvaltninger, der ikke skal bruge tid på at behandle en asylansøgning, der allerede er
blevet afslået i et andet EU-land. Samtidig har EU et stigende behov for kvalificeret arbejdskraft, og derfor
er der brug for fælles rammer for legal indvandring til EU.
Radikal Ungdom mener derfor:







At Europol og Frontex skal stå for kontrollen af EU's ydre grænser, med henblik på at forhindre
illegal indvandring, menneskehandel og indsmugling af narkotika.
At Europol skal fokusere på bekæmpelse af tvangsægteskaber, både imellem EU-borgere og
imellem en EU- og en ikke-EU-borger
At der skal etableres et fælles europæisk Blue Card, så personer, der tilbyder højt kvalificeret
arbejdskraft, kan få opholds- og arbejdstilladelse i EU i 5 år.
At der ikke skal være visumkrav til turister, studerende og forretningsrejsende fra andre
Europarådslande, således at tankerne om demokrati og menneskerettigheder i højere grad
spredes til svagere demokratier.
At EU skal påtage sig et særligt ansvar når der opstår pludselige flygtningestrømme som følge af
krig eller naturkatastrofer.
At EU skal forhandle hjemsendelsesaftaler med modtagerlandene, da EU har bedre mulighed
for at lægge pres på disse end de enkelte medlemsstater har.
At medlemslandene skal pålægges minimumstandarder for forholdene på asylcentre samt
Side 55 af 99

modtagelses/hjemsendelsescentre.
At EU-medlemslandene skal forpligtes til at følge den fælles den fælles fortolkning af
flygtningekonventionen
Udvidelse af den Europæiske Union
Radikal Ungdom ser udvidelsen af EU, som en naturlig del af Unionens udvikling. Et øget samarbejde
mellem staterne sikrer forsat demokratisk og økonomisk udvikling i Europa til fordel for de europæiske
borgere.
Det europæiske samarbejde hviler på en række værdier og grundtanker, der binder medlemslandene
sammen - demokrati, frihed og troen på de frie markedskræfter for at nævne nogle.
Disse værdier danner grundlaget for samarbejdet, og derfor mener Radikal Ungdom også, at før et
ansøgerland kan blive medlem af EU, skal det pågældende land opfylde københavnerkriterierne.
Ansøgerlandene skal hjælpes til at opfylde disse kriterier igennem økonomiske og politiske initiativer.
Radikal Ungdom ser det som fundamentalt for Europas fremtidige stabilitet og sikkerhed, at landene på
Balkan inden for de næste 20 år bliver en del af det europæiske projekt. Krigene i regionen tydeliggør blot
behovet for at samles, frem for fortsat at grave grøfter mellem de europæiske folk.






Tyrkiet skal have mulighed for medlemskab, såfremt de lever op til kriterierne.
Landene på Vestbalkan skal optages i EU såfremt de ønsker det, og lever op til kriterierne.
Kroatien skal være optaget indenfor de næste fem år.
Optagelsesforhandlingerne med Serbien skal intensiveres
En udvidelse vil styrke EU således, at Europa vil være stand til at løse en række af de
problemstillinger, vi møder i en stadig mere globaliseret verden.
Europas grænse er der, hvor det næste regionale samarbejde begynder.
Nødhjælp og udviklingsbistand
Der er stort behov for nødhjælp og udviklingsbistand. Konsekvenserne af menneskeskabte katastrofer og
naturkatastrofer bliver stadig alvorligere, og det går i høj grad ud over civilbefolkningen og særligt de
fattigste og de mest sårbare, som ofte bor i udviklingslandene.
Side 56 af 99
Nødhjælp og udviklingsbistand er et fundamentalt udtryk for den universelle værdi af solidaritet mellem
mennesker og en moralsk nødvendighed. EU har ressourcerne, og derfor skal EU gå forrest på
udviklingsområdet dels for at hjælpe de trængende, dels for at inspirere andre til at rette større
opmærksomhed mod udviklingsområdet.
EU’s medlemslande giver allerede samlet mest i nødhjælp og udviklingsbistand, og det er på tide, at EU
sætter sin prestige ind på at finde de mest effektive bistandsmetoder og i højere grad koordinerer
udviklingsbistanden. Det skal være et mål for EU at øge udviklingsbistanden og sikre en bedre fordeling af
bistanden mellem udviklingslandene.
Radikal Ungdom anerkender, at mange medlemsstater allerede har meget fokus på udviklingsbistand, og at
forskellige medlemslande har forskellige styrker inden for udviklingsområdet. Forskellige styrker er et skridt
i den rigtige retning mod mere effektiv nødhjælp og udviklingsbistand, men de kan komme til at gavne
endnu mere, hvis de forskellige medlemsstaters indsats i højere grad koordineres ad EU.






EU's Udviklingskommisariat skal stå for en kortlægning af de forskellige medlemslandes styrker
indenfor udviklingsområdet, for at øge kvaliteten af udviklingsbistand og undgå overlap.
EU skal styrke dialogen mellem medlemslandene og mellem Ngo’er og EU gennem oprettelse af et
udviklingsråd.
medlemslandene bør give en større andel af deres udviklingsbistand multilateralt end bilateralt.
Alle EU-lande skal yde minimum 1 % af BNI i udviklingsbistand
koordinationen skal sikre, at skrøbelige stater uden attraktive naturressourcer også får humanitær
bistand.
asymmetriske handelsaftaler mellem udviklingslandene og EU er ønskværdige som et skridt på
vejen mod liberalisering af det internationale marked
Klimaforandringer
Klimaforandringerne er en af de væsentligste udfordringer, det internationale samfund står over for i de
kommende år. EU skal derfor, som den mest velorganiserede internationale aktør, vise resten af verden,
hvordan man kan løse grænseoverskridende problemer. EU har et medansvar for at opretholde et
bæredygtigt samfund både nu og i fremtiden, men klimaforandringerne er en kolossal udfordring; det er
således ikke en udfordring der kan løses unilateralt. Det betyder dog ikke, at EU skal læne sig tilbage.
Tværtimod skal EU finde de gode løsningsmodeller, som kan bruges internationalt. Det er på tide, at Europa
viser globalt lederskab, og sætter sin prestige ind på at løse fremtidens globale klimaudfordringer.
Side 57 af 99
Radikal Ungdom mener, at de vigtigste redskaber, der skal drive udviklingen imod renere teknologi, lavere
ressourceforbrug og en bæredygtig fremtid allerede eksisterer i EU's planer. Det drejer sig om cap-andtrade systemet Emissions Trading Scheme.






EU i 2020 skal have reduceret CO2-udledningen med 30 % i forhold til 1990
Det ikke længere skal være gratis at forurene. Emissions Trading Scheme skal reformeres, således
at et antal CO2-kvoter fordeles via et auktionsprincip.
Byrdefordelingen skal afskaffes
EU skal arbejde for, at der som del af en global aftale udarbejdes et globalt kvotesystem med
udgangspunkt i ETS, som skal dække de udviklede lande.
Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM) er en god måde at hjælpe
udviklingslandene til bæredygtig vækst.
ETS skal udvides til også at dække shipping.
Appendiks
Københavnerkriterierne:
Det politiske kriterium
-
Landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og
respekt for og beskyttelse af mindretal.
Det økonomiske kriterium
-
Landet skal have en fungerende markedsøkonomi samt kunne klare konkurrencepresset og
markedskræfterne inden for EU.
Kriteriet om overtagelse af EU's samlede regelværk "acquis communautaire"
-
Landet må være i stand til at påtage sig de forpligtelser, der følger af et medlemskab, herunder
acceptere målet om en politisk, økonomisk og monetær union.
Side 58 af 99
Behandling af holdningsprogram
Ændringsforslag:
A) Lige muligheder og rettigheder
Ændringsforslagene til afsnittet blev sendt til behandling i Hovedbestyrelsen
C) Et moderne demokrati
D) Til gavn for de svageste
Forslag til nyt afsnit i holdningsprogrammet om integration og asyl
Forslag om et nyt afsnit med overskriften "Integration og asyl" indsættes efter ”Velfærd og vækst” - ”D) Til
gavn for de svageste”.
E) Et socialliberalt arbejdsmarked
F) En moderne offentlig sektor
Forslag om ”G) Grønne forbindelser” erstattes af 4 nye afsnit
Stillet af miljø- og trafikudvalget
Procedureforslag:
Stillet af: Dirigenterne og resolutionsudvalget
G Forslaget til erstatning af ”Grønne forbindelser” behandles som et resolutionsudkast, der kan ophøjes til
programstatus
Byplanlægnings- og Boligpolitik
Ændringsforslag
A. Sletning af pind 1
Stillet af: Søren Schou
Forslaget er faldet
Side 59 af 99
Det endelig forslag lyder således:
Byplanlægnings- og Boligpolitik
Radikal Ungdom vil have en fremsynet og ansvarlig byplanlægnings- og boligpolitik. Politikken skal være
langsigtet – ingen dyre, kortsigtede lappeløsninger. Planlægningen skal tænkes ind i den store
sammenhæng, således at sociale og økonomiske aspekter bliver imødeset på bedste vis.
Radikal Ungdom mener:
- At bilerne så vidt muligt skal ud af de store byer. For at opnå dette skal privatbilisme være dyrere, fx ved
road pricing, og til gengæld skal den kollektive transport udbygges og forbedres. Bilerne skal kunne
parkeres ved bygrænserne, hvorfra det skal være muligt at bruge parkeringsbilletten til den kollektive
transport ind til byen med den kollektive transport. Dette vil bidrage til at formindske både trængslen og
luftforureningen i form af partikel forurening.
- At forholdene for cyklister skal forbedres, således at det er attraktivt og sikkert at færdes i byerne på
cykel.
- At ved nye bebyggelser og renoveringer skal der stræbes efter at skabe inspirerende levemiljøer og
rekreative områder. Dette kan gøres ved at sætte fokus på nærmiljøet, og tage højde for disse i
lokalplansudarbejdning.
- At forhindring af ghettodannelse skal være en del af byplanlægningen, både med hensyn til både absolut
og relativ beliggenhed af forskellige typer bygninger, samt ved altid at lave inspirerende bebyggelser og
områder.
- At der skal bygges boliger i alle prisklasser
Afsnittet er vedtaget uden ændringer
Energi
Radikal Ungdom mener, at vi er nødt til at afvikle vores afhængighed af fossile brændstoffer og satse
massivt på vedvarende energi, samt reducere vores energiforbrug betragteligt. Dette er nødvendigt for, at
vi kan få en bæredygtig fremtid, både mht. klimaforandringerne og velfærden i vores samfund. For at opnå
et samfund, der udelukkende drives af vedvarende energi, er det nødvendigt at der gives markant flere
midler til forskning, udvikling og demonstration inden for vedvarende energi og energieffektiviseringer.
Dette vil ikke kun være miljømæssigt rigtigt, men også økonomisk fordelagtigt, da vi vil kunne eksportere
denne viden og teknologi inden for energiområdet.
Radikal Ungdom bakker op om:
Side 60 af 99
- Det Radikale Venstres grønne skattereform, fordi den giver øget incitament til energieffektiviseringer og
formindsket energiforbrug
- Det Radikale Venstres klimaplan
Energieffektivitet
- At der generelt skal være strenge krav om energieffektiviseringer, både hos forbrugerne og hos
producenterne af energi.
- At der ved enhver tilbygning og renovering af bygninger eller dele af bygninger, bør stilles samme
energieffektiviseringskrav som ved nybygninger.
- At der ydes økonomisk hjælp evt. i form af statsstøtte eller fradrag til forbrugere, der gerne vil
energieffektivisere.
- At der skal skabes bedre vilkår for at bygge energieffektive huse, eksempelvis de såkaldte passivhuse, der
næsten ikke har noget varmeforbrug
- At der skal skabes bedre vilkår for energirigtige biler.
- Der skal ske markante forbedringer og udbygning af den kollektive transportsektor.
- At Elsparefonden udvides til at være Energisparefonden, der således dækker både el- og
varmebesparelser.
- At der på EU-niveau bør indføres/være fælles afregningsregler for vedvarende energi, og at
afregningsreglerne tilskynder til yderligere anvendelse og udvikling af vedvarende energi, frem for energi
fra fossile brændstoffer.
Energikilder
- At der bør satses kraftigt på en bred vifte af vedvarende energikilder og ikke kun vindkraft.
- At der skal investeres meget mere i at opbygge en energi-infrastruktur, der er tilpasset energiforsyning
opbygget omkring vedvarende energi, hvilket giver andre udfordringer end den nuværende
energiforsyning.
- At kvotesystemet for CO2-afgifter grundlæggende fungerer godt, da det sørger for at forureningen bliver
fjernet billigst muligt. Det er dog helt nødvendigt at have fokus på kvotens størrelse, da den samlede
udledning skal sænkes og ikke bare omfordeles. EU bør helt klart fortsat gå forrest, og vise resten af verden
vejen til mindre CO2-udledning
Side 61 af 99
- At atomkraft ikke bør anvendes i Danmark, af den simple grund, at det er muligt indenfor en overskuelig
fremtid at dække hele Danmarks energiforbrug med vedvarende energi.
- At atomkraft på verdensplan kan være nødvendigt for at slippe for afhængigheden af olie, gas og kul, og
dermed sænke udslippet af drivhusgasser.
Afsnittet er vedtaget
Miljø og Natur
Ændringsforslag:
A: Sletning af pind 9
Stillet af: Claus Jørgen Eskerod
Forslaget er faldet
B: Ændring
Stillet af Vivian Heinola
Ordet ”læge” foran ”lægevidenskabelige” skal slettes i pind 9
Derved bliver det endelige afsnit:
Menneskers trivsel afhænger i høj grad af, at miljøet omkring os er i balance – at vores vand er rent og
vores mad ikke indeholder farlige stoffer. Derfor er det vigtigt, at vi beskytter vores miljø mod de
potentielle farer, der ligger i produktion af forskellig art. Naturen udgør tillige en stor værdi i mange
menneskers dagligdag, og derfor skal denne respekteres og værnes om regionalt, nationalt og globalt.
- at princippet ”forureneren betaler” skal gælde
- alle lovforslag med en potentiel miljøbelastning skal vurderes af Miljøministeriet
- at afgifters størrelse skal gradueres ud fra deres miljømæssige belastning
- at der skal ydes opstartsstøtte til miljømæssigt fordelagtige projekter
Side 62 af 99
- at genmodificerede organismer skal tillades i Danmark efter individuel bedømmelse. Det nuværende
moratorium skal ophæves
- at genmodificerede organismer skal være en del af miljøarbejdet
- at der skal være miljøkrav til enhver form for produktion
- at der skal være fælles høje standarder for dyrevelfærd i EU
- at brugen af forsøgsdyr skal indskrænkes til videnskabelige formål, og således ikke til eksempelvis
kosmetiske formål
- at forskning inden for kemikaliers påvirkning af mennesket og økosystemet er et vigtigt område, som skal
prioriteres højt
Grønne forbindelser - Trafik, transport og infrastruktur
I et velfungerende, moderne samfund er en gennemtænkt infrastruktur, og derved gode forhold for trafik
og transport, en afgørende forudsætning. At mennesker og gods kan transporteres hurtigt, effektivt og
sikkert er essentielt for udviklingen i samfundet, og derfor er det en vigtig opgave, som prioritering. I
tilrettelæggelsen af transport skal miljø- og klimaudfordringerne tænkes ind, således at udledningen af CO2
og anden form for forurening mindskes. Der er brug for incitamenter således at folks opførsel påvirkes i en
miljømæssig hensigtsmæssig retning.
- At klimaudfordringerne på kort sigt tvinger os til at mindske privatbilismen markant, så længe bilerne
udleder CO2.
- at der skal satses på offentlig transport i de største danske provinsbyer, herunder også nærbaner.
- at jernbanenettet skal renoveres og derefter løbende vedligeholdes, for at sikre et højt serviceniveau og
en effektiv drift
- at jernbanenettet skal udbygges således at dets kapacitet og togenes hastighed øges, hvormed toge udgør
et reelt alternativ til indenrigsflyvning
- at det med henblik på at mindske privatbilismen og styrke den kollektive transport, er afgørende at få
indført et omfattende roadpricing-system, som når fuldstændigt indført, skal erstatte størstedelen af
nuværende afgifter på biler. Til gengæld skal der lægges afgifter på privatbilismens forbrug, og endvidere
skal systemet også fungere trængselsregulerende
- at kombineret Car Pool lanes og busbane skal være eneste grund til udbygning af motorveje på
strækninger nær større byer med kapacitetsproblemer.
Side 63 af 99
- at bedre forhold for cyklister i byerne er afgørende for folks incitament til at lade bilen stå
- at offentlig transport over længere strækninger helt klart skal være et fornuftigt prismæssigt alternativ til
privatbilisme, mens at det på korte strækninger stadig kunne betale sig at tage cyklen. Derfor er Radikal
Ungdom imod gratis offentlig transport.
- at den kollektive trafik kontinuerligt skal styrkes i det omfang det stadigt giver miljø- og samfundsmæssig
gevinst
- at der på verdensplan bør indføres miljøafgifter på brændstof til skibsfart og luftfart. På kort sigt vil
Radikal arbejde for miljøafgifter for brændstof til luftfart inden for EU's grænser.
Resolutionen som helhed med ændringer er vedtaget
Landsmødet giver hele resolutionen programstatus
H) Sundhed, sind og samfund
I) Uddannelsessystemet
L) Den Europæiske Unions demokrati
M) Europæiske prioriteringer
Q) Forsvar, sikkerhed og konfliktløsning
Side 64 af 99
Nedenstående ændringsforslag til holdningsprogrammet og den samlede
behandling af det endelig holdningsprogram er sendt til Hovedbestyrelsen
A) Lige muligheder og rettigheder
A1
Stillet af Radikal Ungdom København
Forslag til ny pind
- at den nuværende indfødsretsprøve skal afskaffes.
MOTIVATION
Indfødsretsprøven eksisterer udelukkende for at begrænse adgangen til dansk statsborgerskab. Bliver man
mere dansk af at kunne angive årstallet for Islands løsrivelse fra Danmark, vide hvad henholdsvis et
borgerligt ombud og offentlighedsloven er, og ikke mindst hvornår vi vandt EM i fodbold?
Selvfølgelig ikke! Danskhed skal ikke defineres af VKO, og første skridt på vejen til et tolerant Danmark med
internationalt udsyn er afskaffelse af den diskriminerende indfødsretsprøve.
A2
Stillet af Radikal Ungdom København
Forslag om pinden
- at udlændinge skal have pligt til at modtage danskundervisning.
Slettes
C) Et moderne demokrati
C1
Stillet af Jonas Lybech Jensen, Luis Andersen, Asser Gregersen, Søren Schou
Forslag om pinden slettes
- at myndigheds- stemmerets- og valgretsalderen skal følges ad.
MOTIVATION
Pligt og ret bør naturligvis altid følges ad, ligesom frihed og ansvar. Pligten der følger med valgretsalderen
er, at man forsøger at sætte sig ind i samfundets behov, stemmer, og påtager sig ansvaret for sine egne
handlinger.
Side 65 af 99
Der er naturligvis et problem i, at en person skal tage ansvar for egne handlinger (ved at få valgret) og
samtidig ikke er myndig. Men hvis en 17-årig er blevet fundet egnen til opstilling af en partiforening, så vil
problemet med manglende myndighed kunne undgås, hvis man indfører samme praksis som gælder for
unge under 18 år, der ønsker at indgå i ægteskab. Man skal som 16-17-årig kunne få en underskrift fra sine
forældre således at man kan påtage sig ansvaret for sine handlinger.
Da ansvaret forbundet ved at være myndig ikke er forbundet med valgretten, så er sandheden ”frihed
følger ansvar og pligt følger ret” i denne forbindelse uanvendelig som argument.
C2
Stillet af Jonas Lybech Jensen, Luis Andersen, Asser Gregersen, Søren Schou
Forslag om pinden
- at valgretsalderen skal være 18 år.
ændres
at valgretsalderen skal være 16 år.
MOTIVATION
Valgretsalderen har siden 1978 været 18 år. Vi har gentagende gange kæmpet for at få den ned, først fra 25
til 23, så til 21, så til 20 og endelig til 18. Der er altid en stor modstand imod at sætte valgretsalderen ned,
men når forslagene er blevet gennemført bliver skrækscenarierne altid gjort til skamme.
Er 16-årige modne og uddannede nok? Som 16-årig har man gennemført den obligatoriske
folkeskoleuddannelse og vi antager i øvrigt at de er modne, for den kriminelle lavalder er 15 år. Der kan
fremføres mange teorier, men hvad siger erfaringerne? I fem tyske delstater har man siden 1996 haft 16 års
stemmeret. Her har resultatet været følgende:
De 16-17-årige har en højere stemmeprocent end andre førstegangvælgere og visse steder højere
stemmeprocent end folk i aldersgruppen under 45 år.
De 16-17-årige stemmer ikke i højere grad efter trends eller populære synspunkter end andre
aldersgrupper
Side 66 af 99
C4
Stillet af Radikal Ungdom Nordsjælland
Forslag om ny pind:
”at udlænding med permanent arbejds- og opholdstilladelse til Danmark ksla kunne flytte til udlandet i en
længere periode frit kunne bosætte sig i Danmark igen uden at skulle søge arbejds- og opholdstilladelse på
ny”
MOTIVATION
Det er kun rimeligt at folk der har boet og arbejdet i Danmark kan være væk fra Danmark eller tage arbejde
i et land i en længere periode end 6 måneder skal komme tilbage til Danmark.
C5
Stillet af Radikal Ungdom Nordsjælland
forslag til ny pind:
”at udlændinge med permanent arbejds – og opholdstilladelse til Danmark skal kunne søge om dansk
statsborgerskab og samtidig beholde deres oprindelige. Ligeledes skal Danmark tillade danske statsborgere
at kunne få statsborgerskab i et andet land uden at skulle opgive deres danske statsborgerskab.
MOTIVATION
Man sagtens kan have tilknytning til et andet land end det man er født i eller ens forældre er statsborgere
af. Fx hvis man er gift med en udlænding
D) Til gavn for de svageste
C3
Stillet af Luis Andersen, Sebastian Jedzini og Charlotte Trap Hansen
Forslag til ny pind
At fradragsretten på private sundhedsforsikringer skal afskaffes
MOTIVATION
Side 67 af 99
Fradragsretten koster årligt skatteyderne 340 millioner kroner, men kommer kun nogen til gode.
Fradragsretten skal fjernes så skattekronerne i stedet kommer alle borger til gode. Debatten om offentligt
og privat i sundhedsvæsenet skal tages åbent i stedet for at liste store ændringer ind ad bagvejen, som
regeringen forsøger.
Forslag til nyt afsnit i holdningsprogrammet om integration og asyl
Stilles af integrationsudvalget
Forslag om et nyt afsnit med overskriften "Integration og asyl" indsættes efter ”Velfærd og vækst” - ”D) Til
gavn for de svageste”. Den indledende tekst er ny. Nedenstående pinde med kursiv er taget fra afsnittet ”A)
Lige muligheder og rettigheder”, og foreslås dermed flyttet. Pinde med fed er forslag til nye pinde.
Integration og asyl
Danmark skal være et multikulturelt samfund med solidaritet for verdens udsatte. For at nå dette mål skal
vi skabe grobund for god og givende integration. Dette gøres først og fremmest ved at sikre, at der på tværs
af nationaliteter, racer, sprog og religion eksisterer samme rettigheder, muligheder og pligter.
Diskrimination er ødelæggende for integrationen, da den skaber mistillid og intolerance. Det handler om at
bygge broer ikke om at skabe fjendebilleder eller lave 1. og 2. rangsborgere.
Derfor mener Radikal Ungdom:
- at udlændinge efter tre års ophold i Danmark skal kunne opnå dansk statsborgerskab
- at integrationslovens krav om fast bopæl i tre år for flygtninge i samme kommune skal afskaffes
- at der i Danmark skal være mulighed for at opnå dobbelt statsborgerskab
- at alle over 18 år skal have ret til ægtefællesammenføring, og at 24årsreglen og tilknytningskravet
afskaffes
- at alle børn under 18 år til enhver tid skal have ret til familiesammenføring med deres forældre – også hvis
kun den ene part er bosat i Danmark
- at 450-timers reglen afskaffes
- at starthjælpen afskaffes
- at børn og unge skal have ret til modersmålsundervisning, og at denne skal udbydes af kommunerne
- at udlændinge skal have pligt til at modtage danskundervisning
- at alle godkendte religioner kan fa lov til at bygge religiøse bygninger og gravsteder
Side 68 af 99
- at der lægges yderligere vægt på forebyggende integrationspolitik nemlig skole/hjem/politisamarbejde,
psykolog-screening af flygtningebørn, helhedsskole, indkludering i klub- og foreningsliv, ny
integrationstillægsuddannelse for pædagoger, socialrådgivere og folkeskolelærer
- at diskrimination af etnisk eller religiøs karakter undersøges og bekæmpes
- at der sættes en grænse på maks. et år for længden af asylansøgeres ophold i asylcentrene
- at asylansøgere har ret til uddannelse og til at arbejde udenfor asylcentrene
- at asylcentrene forsøges placeret, hvor der findes mulighed for at ansøgerne kan deltage i lokalsamfundet
- at Danmarks andel af kvoteflygtninge sættes op – 500 er for lidt!
- at Danmark skal arbejde for en fælles EU-asylpolitik
E) Et socialliberalt arbejdsmarked
E1
- At der skal oprettes en central barselsfond for alle fagområder, så udgifterne til barselsorlov deles
solidarisk mellem arbejdspladserne.
MOTIVATION
Denne ordning er allerede oprettet for private virksomheder.
E2
Forslag til ny pind
- At der skal oprettes en barselsfond for selvstændige
MOTIVATION
En barselsfond for selvstændige er en nødvendighed, hvis vi vil fremme vilkårene for de selvstændige. De
selvstændige har ikke samme muligheder som øvrige ansatte for at tage barselsorlov. Dette har den
betydning, at mange, specielt kvinder, ikke tør springe ud som selvstændige.
Side 69 af 99
E3
Forslag til ny pind
- At der skal indføres en statsfinansieret låne pulje til første gangs iværksættere
MOTIVATION
Radikal Ungdom går ind for nytænkning, og ønsker derfor at nye iværksættere skal hjælpes i gang, så de
kan føre deres drømme ud i livet, på trods af, at de ikke selv har startkapitalen til det. Puljen skal kun kunne
søges af førstegangs iværksættere, så den ikke kan misbruges af konkursryttere, og uddelingen skal
foretages af folk med ekspertise inden for området.
E4
Forslag til ny pind
- At en tildelt førtidspension skal tages op til genovervejelse hvert 5. år
MOTIVATION
Det hænder, at førtidspensionerede efter de er trådt ud af arbejdsmarkedet, bliver arbejdsdygtige igen,
dette gælder primært yngre personer med psykiske lidelser. Det skal derfor være muligt at den
førtidspensionerede kan forsøge at komme i aktivering, uden at de automatisk får permanent fjernet retten
til førtidspension. I dag er der mange som bliver hængende i det at være førtidspensionist, og det kan have
store omkostninger både for samfundet, men også for personen selv.
F) En moderne offentlig sektor
F1
Forslag til ny pind
- At det kommunale selvstyre skal styrkes
MOTIVATION
Side 70 af 99
Kommunerne er de bedste til at styre deres egen økonomi, og det er sjældent at alle kommuner har behov
for det samme. Det giver derfor ikke mening at man fra statens side, sætter bestemte rammer op, som
mere eller mindre afgøre, hvordan kommunerne skal bruge deres penge. Kommunerne skal dog overholde
de aftalte økonomiske rammer, såfremt der ikke er særlige omstændigheder som gør sig gældende.
H) Sundhed, sind og samfund
H1
Stillet af Karin Loch Hansen, Cathrine Lunden Nielsen, Klaus Bach Jakobsen og Søren Schou
Forslag til ny pind
- at den danske stat skal subsidiere køb af frugt og grønt. Radikal Ungdom ønsker ikke at gøre dette over
momsen
H2
Forslag til ny pind
- At en generel økonomisk forståelse for dagligdagsøkonomi skal indarbejdes i matematik timerne i
folkeskolen
MOTIVATION
I en tid med økonomisk krise, kan store dele af den danske befolkning ikke forstå hvad der foregår, selvom
de bliver økonomisk hårdt ramt af krisen. Derfor bliver vi nød til at uddanne vores børn, således at de har
mulighed for at begå sig som dannede mennesker i samfundet. Årsagen til at det skal være i folkeskolen er,
at der stadig er store dele af de unge der ikke tager en ungdomsuddannelse. Det er netop de unge som ikke
får en uddannelse, som oftest får problemer med at styre deres økonomi senere i livet.
De områder som der bl.a. skal undervises i er: renteberegning, lånetyper og forståelse af et dagligdags
husholdningsbudget.
Side 71 af 99
I) Uddannelsessystemet
I1
Stillet af Emil Dyred, Bastian Schrøder Larsen, Elise Patricia Rasmussen, Jonas Lybech Jensen, Klaus Bach
Jakobsen, Liv Holm Andersen og Søren Schou
Forslag om pinden
- at 5 % af pladserne på de videregående uddannelser skal reserveres til folk, der tager en optagelsesprøve,
hvorved alle kan komme ind uanset uddannelse og karaktergennemsnit hvis de har de rette kvalifikationer.
Ændres til
- at uddannelsesinstitutionerne selv skal vurdere, hvilke kvalifikationer der kræves, for at komme ind på de
pågældende uddannelser. Det nuværende kvote-1 system skal afskaffes – alle skal kunne komme ind, hvis
de har de rette kvalifikationer.
I2
Stilleret af Radikal Ungdom Skive-Mors
Forslag om ny pind
- Samfundsfagligheden i folkeskolen skal opprioriteres, delvist på bekostning af timeantallet i
religionsundervisning.
MOTIVATION
Samfundslære er alt for spinkelt et fag i folkeskolen i dag. For at fungere som menneske i et samfund, er
det af allerhøjeste vigtighed, at have viden om det samfund, som man skal begå sig i. Derfor må
samfundslæren opprioriteres og målrettes, så man herigennem oplyses og forholder sig til samfundet
gennem hele skolesystemet. Dette vil også medføre et øget fokus på kulturforståelse samt
samfundsmæssige problemstillinger ved religionsforskelle, hvorfor man med fordel kan tage nogle af de
ekstra timer fra netop religionsundervisning, da det nu kun er et fag, der oplyser om de forskellige
religioner.
Side 72 af 99
L) Den Europæiske Unions demokrati
L1
Forslag om ny pind
- At der skal udarbejdes en klar arbejdsdeling imellem medlemslandene og de europæiske institutioner.
MOTIVATION
Opgaverne skal løses så tæt på borgerne som muligt, men nogle gange giver det alligevel bedst mening at
løse dem på europæisk niveau. Det skal være klart og gennemsigtigt for alle, hvor EU har kompetence, og
hvor nationale og lokale institutioner har kompetence.
M) Europæiske prioriteringer
M1
Forslag om ny pind
- At engelsk på længere sigt skal være fælles arbejdssprog i EU.
Motivation
Sprogbarriererne er en af de væsentligste årsager den manglende mobilitet i EU.
M2
Forslag om ny pind
- At østaftalen skal afskaffes.
Motivation
Der mangler arbejdskraft i Danmark, og alligevel siger vi, at hvis du er tysker kan du bare komme og arbejde
i Danmark uden opholds- og arbejdstilladelse, men hvis du kommer fra Estland, Letland, Litauen, Polen,
Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Rumænien eller Bulgarien skal du have opholds- og arbejdstilladelse.
Således diskriminerer østaftalen medlemmer fra de nye medlemslande, og gør problemerne med mangel
på arbejdskraft endnu værre end de er i forvejen.
M3
Side 73 af 99
Forslag om ny pind
- At sommerhusreglen skal afskaffes.
Motivation
Sommerhusreglen var vigtig for Danmarks optagelse i EF for 35 år siden, men det der var godt for 35 år
siden er ikke nødvendigvis godt i dag. I dag forhindrer sommerhusreglen udviklingen i landdistrikterne, som
har brug for de kapitalindsprøjtninger, som en ophævelse af sommerhusreglen ville resultere i. Desuden er
det dobbeltmoral af værste skuffe, når danskere investerer i sommerhuse i Frankrig og Spanien, men
franskmænd og spaniere ikke må eje sommerhuse i Danmark.
M4
- at skatte- og afgiftspolitikken skal kunne reguleres med mindstesatser vedtaget med flertalsafgørelser i
EU.
Motivation
Staterne skal have mulighed for selv at fastsætte deres skatteniveau, da skatten blot er et af de mange
parametre som staterne konkurrerer på.
Q) Forsvar, sikkerhed og konfliktløsning
Q1
Stillet af Bjarke Vium Søndergaard og Sebastian Hvid Jedzini
Forslag om at pinden
- at værnepligten skal afskaffes, og at det danske forsvar yderligere omstilles til at løse internationale
opgaver i et fælles samarbejde.
Ændres til
- at værnepligten afskaffes til fordel for en frivillig værneret på værnepligtslignende vilkår.
MOTIVATION
Af ideologisk-liberale årsager har Radikal Ungdom længe gået ind for en afskaffelse af værnepligten. De
fleste i Radikal Ungdom har anerkendt at denne har været et ufrivilligt statsligt indgreb i den enkeltes
Side 74 af 99
frihed. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at hvor værnepligten har haft negative konsekvenser for den
enkelte, som blev udtrukket til tvungen værnepligt, har den også haft en yderst positiv påvirkning på
kvalifikationerne af de som siden har skrevet kontrakt med Forsvaret. Det har betydet at man internationalt
i dag anerkender at Danmark har nogle af verdens bedste soldater.
Det bør være klart at tvang ikke fordrer til en senere karriere i Forsvaret og derfor er vi nødt til at afskaffe
pligt-elementet i værnepligten. I stedet bør indføres en værneret som skal give den enkelte mulighed for
frivilligt at skrive kontrakt med Forsvaret om en gennemførelse af Hærens basisuddannelse på
værnepligtslignende vilkår.
Q2
Stillet af Mark Gray
- at hjemmeværnet afvæbnes
Ændres til
- at hjemmeværnet fremover skal benyttes til at knytte personer til Forsvaret på mere fleksible vilkår
MOTIVATION
At Hjemmeværnet har sine historiske rødder samme sted som FN og EU er måske ukendt stof for nogen. De
to velkendte internationale organisationer blev skabt i kølvandet på anden verdenskrig ud fra devisen
”aldrig igen”. På samme måde blev hjemmeværnet skabt - og ligesom FN og EU, oplever Hjemmeværnet i
disse dage en stor modstand.
Som en del af Totalforsvaret spiller Hjemmeværnet dog en stor rolle – både i fredstids og krigstid. Uden
våben vil mange mulige roller og opgavetyper helt bortfalde fra det repetoire som Hjemmeværnet råder
over. Politihjemmeværnet har alle vel mødt på et tidspunkt, men det er blot én del opgaverne.
Bevogtningsopgaver af installationer og bygninger sker jævnligt i Danmark, ligesom det er velkendt, at
Hjemmeværnet træder til ved katastrofer.
Hjemmeværnet kan indtage en ny rolle i et Forsvar der i dag er plaget under meget højt aktivitetsniveau,
men svære rekruteringsforhold. Når værnepligten på sigt afskaffes er der en risiko for, at disse forhold
yderligere forværres. Ydermere vil der skulle findes andre måder at forbinde befolkningen til Forsvaret på.
Hjemmeværnet kan indtage denne rolle med at bygge bro til den brede befolkning og øge forsvarsviljen.
Hjemmeværnet begyndte netop sin tilværelse som forbindelsesled mellem modstandsbevægelsen –
befolkningen – og Forsvaret som blev opbygget i tiden efter anden verdenskrig.
Side 75 af 99
Ændringsforslag til ændringsforslag Q2:
ÆF til Q2:
Stillet af Andreas Steenberg og Vivian Heinola
Efter ” at hjemmeværnet fremover skal benyttes til at knytte personer til Forsvaret på mere fleksible vilkår”
tilføjes:
”samt trænes i brugen af lyssværd og forsvar mod dødsstjerner”
Forslaget lyder således i sin helhed:
- at hjemmeværnet afvæbnes
Ændres til
- at hjemmeværnet fremover skal benyttes til at knytte personer til Forsvaret på mere fleksible vilkår
Q1-B
Stillet af Bjarke Vium Søndergaard og Christian Kjølhede
Forslag om pinden
- at værnepligten skal afskaffes, og at det danske forsvar yderligere omstilles til at løse internationale
opgaver i et fælles samarbejde.
Erstattes med
- at værnepligten skal afskaffes
Q3
Forslag om ny pind
- at helhedsforsvaret er ineffektivt og at Forsvarets struktur og indkøb af materiel derfor skal rettes mod
fredsbevarende og fredsskabende opgaver som en del af en international indsats.
Q4
Side 76 af 99
Forslag om ny pind
- at det danske forsvar omstilles, således at det på længere sigt kan indgå i et fælles EU-forsvar.
Q5
Forslag om ny pind
- at Forsvarets ikke-militære tjenester skal udliciteres eller overdrages til et civilt organ.
Q6-A
Stillet af Bjarke Vium Søndergaard
Forslag om ny pind
- at det samlede militære rådighedsbeløb tilpasses de nye opgaver.
MOTIVATION FOR 5 FOREGÅENDE FORSLAG
Den geopolitiske kontekst, som Danmark tidligere befandt sig i, ændredes fundamentalt ved Murens fald
og Sovjetunionens sammenbrud: Vi er ikke længere som nation truet af nogen konventionel fjende. Den
største sikkerhedspolitiske fjende betragtes af mange i dag som den asymmetriske terror. Danmarks
geopolitiske situation er ændret, og således er også fjenden, som Forsvaret skal beskytte nationen imod.
Der er derfor brug for nytænkning af de forældede forsvarsstrukturer og militære doktriner. Vi har brug for
et smallere og mere specialiseret forsvar, der i højere grad kan tilpasses de opgaver og samarbejder, som i
dag bliver pålagt Forsvaret.
Q6-B
Stillet af Christian Kjølhede
Forslag om ny pind
- at det samlede militære rådighedsbeløb gradvist reduceres, så de passer med de nye opgaver.
Motivation
Når forsvaret specialiseres og tilpasses til et fælles EU-forsvar vil det betyde, at kapaciteten bliver langt
mindre, da vi ikke behøver at opretholde en helhedshær, men i stedet kan specialisere sig inden for
specifikke områder, der med de andre EU-landes bidrag danner en helhedshær. Ved en sådan specialisering
vil man opnå synergieffekter og derved kunne have en mere professionel og dygtigere hær for et mindre
rådighedsbeløb. Ydermere vil at fælles EU-forsvar på længere sigt kræve et mindre bidrag fra de enkelte
lande og derved vil man ligeledes opnå besparelser på forsvarsbudgettet.
Side 77 af 99
Behandling af eksterne resolutioner
NY1 – Målet er en ny SR-regering
Foreslået af Andreas Steenberg, Klaus Bach, Simon Frøsig, Emil Dyred
Ændringsforslag
A: Tilføjelse:
Stillet af Mathias Kryspin
Efter ”SR-regering” tilføjes ”med kattelem til VK”
B: Tilføjelse
Stillet af Thomas Skafsgaard
Efter ”Da globaliseringen ellers ville afkoble os fra international indflydelse.”
tilføjes nyt afsnit:
”Det skal dog være klart at såfremt den parlamentariske situation efter næste folketingsvalg ikke tillader en
SR regering, bør man i stedet søge andre mulighed for regeringskonstellationer”.
C: Slet motivation
Stillet af Thomas Skafsgaard
Motivationen slettes
Der er begæret skriftlig afstemning om den samlede resolution:
Stemmer i alt:
128
Ugyldige:
2
Blanke:
2
Side 78 af 99
For:
69
Imod:
55
Den endelige resolution lyder i sin helhed:
Målet er en ny SR-regering
I de seneste uger har der været massiv debat om bogstaver og personer i den radikale folketingsgruppe.
Derfor har Radikal Ungdoms landsmøde besluttet følgende:
Radikal Ungdom mener, at Radikal Venstre skal holde fast i målet om at få dannet en ny SR regering. VKR er
kun muligt lige nu hvis man accepterer Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag. Det vil Radikal
Ungdom ikke. Radikal Ungdom kan heller ikke se, hvad VK regeringen har gjort de seneste 7 år, som skulle
gøre det radikalt at pege på dem. En ny SR regering vil få Danmark på ret kurs på miljø-, social-,
integrations-,
velfærdsog
udenrigsområdet,
for
blot
at
nævne
nogle
områder.
Radikal Ungdom mener ikke, at SF bør være med i regering. Der er stadig for stor uenighed om
velfærdsreformer og EU, og Radikal Ungdom frygter, at SF vil ødelægge sammenhængen i en ny centrumvenstre regering.
Centralt for Radikal Ungdom er det også, at en ny SR regering ofte vil samarbejde hen over midten og med
så mange partier som muligt. Demokrati er ikke 51 procents flertal, men at så mange står bag politikkerne.
Derfor skal en ny SR regering søge samarbejde og brede forlig og ikke bare være en ny rød blok.
Radikal Ungdom opfordrer også partiet til at markere, hvor radikal indflydelse i en ny SR regering er vigtigst.
Det drejer sig om udlændinge området, hvor ikke kun tilknytningskrav og 24 årsregel skal fjernes, men der
skal også sikres en mere human asylpolitik, en mere fair indfødsretspolitik, og integrationen skal i gang.
Det drejer sig om den katastrofale mangel på reformer. Der er ikke nok arbejdskraft, og økonomien
kommer ikke til at hænge sammen i fremtiden. Der er brug for en skattereform, en arbejdsmarkedsreform
og en prioritering af velfærdsydelserne.
Det drejer sig om EU, hvor Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde skal fastholdes. Desværre er
debatten blevet mere og mere lunken – og det samme er alt for mange partier og politikere. EU er
nødvendigt for en lille stat som Danmark, da globaliseringen ellers vil afkoble os fra international
indflydelse.
Det skal dog være klart at såfremt den parlamentariske situation efter næste folketingsvalg ikke tillader en
SR regering, bør man i stedet søge andre mulighed for regeringskonstellationer.
Side 79 af 99
N – Regering uafhængigt af de politiske yderfløje
Foreslået af Sebastian Hvid Jedzini, Bjarke Vium Søndergaard, Christian Vrist Holm og Christian Høgedal
Kjølhede
Der er begæret skriftlig afstemning om den samlede resolution:
Stemmer i alt:
114
Ugyldige:
1
Blanke:
2
For:
39
Imod:
72
Resolutionen er faldet
Nedenstående resolutioner er sendt videre til behandling i Hovedbestyrelsen
E – 25 % moms på aviser og dagblade
Stilleret af Luis Andersen, Sebastian Jedzini og Charlotte Trap Hansen
Radikal Ungdom, ser ikke nogen grund til, at aviser og dagblade skal særbehandles med 0 % moms. I stedet
skal de konkurrere på lige vilkår med andre brancher, og dermed betale 25 % moms.
Motivation
Man har længe begrundet denne særlige moms, med samfundsmæssige hensyn, altså at de trykte medier
spiller en afgørende rolle i samfundet, og derfor skal have denne fordel. Det forholder sig dog ikke sådan i
dag, da internettet har vundet stor udbredelse bl.a. pga. dets rolle med at viderebringe nyheder mv.
Desuden kan man også via tv, radio og mobil hente nyheder, og samfundsrelaterede oplysninger. Der er
derfor ikke belæg for at aviser og dagblade stadig skal have denne fordel.
Ændringsforslag:
A: Motivationen fjernes
Stillet af Luis Andersen
Side 80 af 99
A – Modersmålsundervisning – fordi andetsproget er afhængigt af det første
Foreslået af Uddannelsesudvalget og Integrationsudvalget
Radikal Ungdom mener, at modersmålsundervisning skal være obligatorisk for alle børn og unge, som taler
flere sprog end dansk i hjemmet. Denne undervisning skal foregå i fritiden. De fleste studier viser således,
at jo bedre man behersker sit modersmål, jo hurtigere lærer man andre sprog. Alle danskere har ret til
sprog, så de kan deltage i samfundet – derfor mere modersmålsundervisning nu.
Motivation
Alt, vi mennesker foretager os, er medieret via sprog. Derfor er det også afgørende, at alle danskere har lige
adgang til sprog. Videnskaben er ikke i tvivl – det bedste middel til indlæring af andetsproget er
modersmålsundervisning. Fokus er altså ikke på sprog som kultur og rettighed, men som værktøj, som
kompetence. Vi i Uddannelsesudvalget og Integrationsudvalget mener desuden, at ens evne til sprog er:
- afgørende for at indlæring generelt.
- grundlaget for en sund opvækst socialt og psykologisk.
- essentiel for at minoritetsdanskere kommer overens med at have kulturelle rødder flere steder i verden,
hvilket igen er helt afgørende for, om man som ny dansker knytter sig til Danmark og ønsker at bidrage
positivt.
Vi radikale skal værne om alle børn og unge, der vokser op i et Danmark præget af krav om modernitet,
globalisering og individualisering. Men børn og unge er sårbare, og hvad der for nogle starter som mindre
sproglige vanskeligheder kan over tid, hvis ikke vi benytter de redskaber vi har, udvikle sig til social
marginalisering. I værste fald kan der være tale om en skjult diskrimination, hvis det senere viser sig, at vi
har stillet samme krav til alle uden at give alle de samme muligheder. Pointen er ultimativt, at hvad enten
ens fokus er tallene på bundlinjen eller almindelige humanistiske principper om, at vi skal være gode mod
vores nye borgere, så starter det med indførelsen af modersmålsundervisning.
F – Kom ind i kampen, Irland!
Stilleret af Europaudvalget
Radikal Ungdom mener, at Irland inden den 1. juli 2009 skal ratificere Lissabontraktaten, eller melde sig ud
af EU.
Motivation
Det er dybt beklageligt at Irland alene har sat sig på tværs af ratifikationsprocessen af den længe ventede
og hårdt gennemarbejdede Lissabontraktat. Det gør det ikke bedre, at det tilsyneladende ikke er sket af
grunde, der har noget med traktaten at gøre. Efter denne farce skal Irland ikke læne sig tilbage, men
derimod bidrage aktivt til at få problemet løst, så hele EU’s udviklingsproces ikke bliver blokeret af dette
Side 81 af 99
ene land. Derfor bør Irland enten fremlægge en handlingsplan for hvordan de kan ratificere
Lissabontraktaten inden deadline den 1. juli 2009, hvor det tjekkiske formandskab udløber, eller alternativt
melde sig ud af unionen.
G – En fremtidig løsning på Georgien konflikten!
Radikal Ungdom mener, at udbryderregionerne Sydossetien og Abkhasien i Georgien skal afholde
folkeafstemninger der tager stilling til om regionerne skal være en del af Rusland, Georgien eller være
selvstændig.
Motivation
Ruslands ulovlige invasion af Georgien har nødvendiggjort en løsning på Georgien og udbryderregionerne
Sydossetien og Abkhasien. Det centrale problem i konflikten er spørgsmålet om Sydossetien og Abkhasiens
selvstændighed. Det er derfor nødvendigt at afholde folkeafstemninger om regionernes selvstændighed for
at skabe en stabilitet, der kan sikre fred og sikkerhed i Georgien for fremtiden.
S – Affaldssortering efter Århus modellen
Foreslået af Århus Radikale Ungdom
I Århus midtby har man efter mange affaldsproblemer fået sat nyt skraldespandssystem op, så borgene fra
start kan sortere deres affald i henholdsvis skrald, papir, glas og batterier. Skraldespandene er gravet ned i
jorden, så der er god plads og de ikke skæmmer bybilledet. Dette koncept mener Radikal Ungdom skal
spredes ud til resten af Danmark.
I – Radikal Ungdom støtter Barack Obama
Radikal Ungdom støtter Barack Obama i præsidentvalgkampen. Radikal Ungdom ser demokraternes
præsidentkandidat som værende det bedste valg til at lede USA.
T – En applaus til Dansk Folkeparti
Radikal Ungdom ønsker at bifalde Dansk Folkepartis evne til altid at stille sig på tværs og altid være parat til
at give VK og især statsministeren en tur rundt i manegen. Dansk Folkepartis magt er dybt imponerende, og
det er altid underholdende at følge med i Pia Kjærgaards brug af regeringen som personlig marionetdukke.
Således ønsker Radikal Ungdom for en gangs skyld at undlade at angribe Dansk Folkeparti og samtidig
opfordre dem til at fortsætte arbejdet.
Side 82 af 99
C – Butikker skal slukke for lyset
Radikal Ungdom mener, at butikker bør tvinges til at slukke lyset efter lukketid, da butikkernes overdrevne
elforbrug er spild af ressourcer og ødelægger miljøet. I dagligdagen prøver såvel privatpersoner såvel som
offentlige institutioner at begrænse deres forbrug, og således burde butikker også tvinges fra deres
meningsløse spild.
H – Skattepolitik i EU
Skat og skatteinddrivelse er ikke noget nyt fænomen. Det er en gammel form for finansieringskilde, f.eks. i
form af told og afgifter på varer fra udlandet eller tiende betalt til kirken. I dag tilfalder retten til
skatteinddrivelse stater. Den øgede globalisering og det stadig snævrere EU-samarbejde ændrer de
muligheder som medlemsstaterne har for skatteinddrivelse og de forhold som borgere og virksomheder
virker under. Skatteharmonisering og regel- og procedureforenkling er værktøjerne, men det skal holdes
oppe mod medlemsstaternes unikke skattesystemer.





At medlemsstaterne til stadighed har eneretten til at inddrive skatter
At EU hverken skal bestemme satser eller beregningsbasen for skatter eller inddrive dem
At der skal være en balance mellem medlemsstaters ret til at inddrive skatter og forebyggelse af
utilsigtet ikke-beskatning og misbrug
At det skal være let for EU-borgere at bosætte sig eller arbejde i andre EU-lande uden frygt for
skattediskrimination og dobbeltbeskatning
At virksomheders omkostninger i forbindelse med underlæggelse af mere end ét skattesystem
begrænses
M – Grønne kommunale bygninger skal bane vejen
Stilleret af Radikal Ungdom Skive-Mors
Radikal Ungdom mener, at man skal pålægge kommunerne at sørge for, at alle offentlige kommunale
bygninger på længere sigt skal bruge 100 % alternativ energi.
Finansieringen skal ske gennem statsfinansierede lån.
Motivation
At alle offentlige bygninger bliver drevet af rent alternativ energi er en god grobund for udbygningen af et
grønt samfund, og da de fleste almindelige former for alternativ energi er rentable, vil det således kunne
mere end bare at tjene sig selv hjem. Omkostningerne ved etablering kan dog være høje for kommunernes
Side 83 af 99
pressede økonomi. Derfor skal der ydes statsfinansierede lån til etableringen. Det er vigtigt, at det
offentlige går foran og viser befolkningen vejen til et grønnere Danmark.
L – Det profitmaksimerende kongehus
Stilleret af Århus Radikale Ungdom, Bastian Schrøder Larsen, Emil Dyred, Elise Patricia Rasmussen, Jeppe
Mikkelsen, Jonas Lybech Jensen, Luis Andersen, Peter Sauer, Klaus Bach og Søren Schou
Så længe Danmark har et kongehus, skal medlemmer af det danske kongehus gifte sig med udlændinge. En
komité bestående af et repræsentativt udsnit af Dansk Erhvervsliv udfærdiger en liste af mulige emner
m.h.p. at sikre at det kommende regentpar vil få maksimal reklameværdi. Hvis et medlem af kongehuset
skulle ønske at gifte sig med flere personer fra listen, er det blot glædeligt. Såfremt kongehusets
medlemmer måtte ønske at gifte sig med én person, der ikke er på listen, kan de frasige sig deres
privilegier, og herefter vælge frit.
K – Fælles kontrol ved EU’s ydre grænser
Radikal Ungdom mener, at Frontex skal stå for grænsekontrollen ved EU’s ydre grænser. Det betyder, at
alle EU landene skal bidrage til et fælles grænsepoliti.
Motivation
I dag står Frontex kun for koordinering af grænsekontrol mellem EU’s medlemslande. Det betyder at de
yderst beliggende EU lande, eks. Spanien og Italien står alene i kampen mod udokumenteret indvandring,
mens de øvrige lande ikke skal bruge de samme ressourcer på området.
Hvis Frontex overtager selve grænsekontrollen, vil det sikre en mere solidarisk fordeling af arbejdsbyrden,
på et område der berører alle medlemslandende.
R – Hyldest til ansvarlig bankførelse
Under den nuværende finanskrise ser Radikal Ungdom positivt på, at nationalbanken og de store banker
har levet op til deres ansvar og hjulpet de udsatte banker, så kunderne ikke rammes af bankernes
uansvarlighed.
P – Hæv abortgrænsen til 18 uger
Side 84 af 99
Radikal Ungdom mener, at abortgrænsen skal hæves fra de nuværende 12 uger til 18 uger. Hvis grænsen
hæves, bliver det muligt at undersøge for flere genetiske sygdomme. Derved kan vi også hindre, at kvinder
er nødt til at tage til udlandet for at få foretaget indgreb, der ikke er tilladt i Danmark.
O – Sommerferieskole
Foreslået af Nick B. Sigurdson
Radikalungdom mener, at gymnasieelever skal have lov til at opkvalificere deres kompetencer i
sommerferien, i form af fag på gymnasialt niveau. Dette kan være en stor hjælp til elever der er dumpet i et
fag eller gerne vil lette byrden i deres næste skole år.
Det betyder at unge kan komme ud, med de kvalifikationer de har brug for, når de skal søge på
videregående uddannelser. Frem for at de først efter afsluttet gymnasium kan opkvalificerer deres
kompetencer på sommerkurser.
Q – Kollektiv forfølgelse er også forfølgelse
Radikal Ungdom mener, at flygtninges asylsager skal behandles ens uanset, om der er tale om personlig
eller kollektiv forfølgelse. At være forfulgt pga. sin race, religion eller etnicitet burde sidestilles med det at
være udsat for en personlig trussel – begge dele er gode grunde til at flygte og forsøge at søge asyl. At
flygtningekonventionen kun omfatter personlig forfølgelse er en fejl og bør laves om i dansk praksis.
J – Vi vil have Socialministeriet tilbage
Radikal Ungdom mener, at regeringens fusion af flere ministerier til Velfærdsministeriet var en fejl.
Afskaffelsen af et selvstændigt Socialministerium flytter fokus fra samfundets svageste. Selvom Lene
Espersen (K) og Karen Jespersen (V) skændes om, hvilket parti, der er det mest sociale, mangler vi stadig en
enorm indsats på dette område. Derfor er der brug for at Socialministeriet genoprettes med sit eget
ressortområde.
U – Fjern egenfinansiering på 10 % for humanitære organisationer
Radikal Ungdom mener, at regeringens regel om 10 % egenfinansiering af DANIDA- støttede projekter, skal
afskaffes. Det er problematisk for specielt små humanitære organisationer at skaffe de 10 % i frie midler, da
de fleste donationer bliver øremærket. Dette betyder, at organisationerne bruger uforholdsmæssigt meget
Side 85 af 99
tid på at skrabe penge sammen - fx ved dyre landsindsamlinger - i stedet for lave udvikling de steder i
verden, hvor der er brug for det.
D – Digitalisering af uddannelsessystemet
Foreslået af Radikal Ungdom København
Radikal Ungdom ønsker et øget fokus på udviklingen af digitale læringsmedier for alle. Det nuværende
uddannelsessystem kan virke dræbende for børns naturlige nysgerrighed, interesse går ikke altid hånd i
hånd med ufleksible læringsplaner.
Når man læser en bog fra a til z indlærer man analogt. Når man søger på internetsider efter information,
indlærer man digitalt. Det digitales egenskab er en grundlæggende hjørnesten i det 21. århundredes
videnssamfund, og skal sikre, at alle talenter bliver udviklet. Gennem digitale medier bliver det muligt at
differentiere læringstilegnelse til det enkelte individ på individets præmisser. Autoriteter skal ikke være
lærdommens vogtere, men være katalysatorer i læringsprocesser.
Hvis vi skal bygge et samfund med plads til alle, bliver vi nødt til at anerkende alle former for talent, ellers
går talentet til spilde, både for de der ikke anerkendes og for samfundet.
Derfor skal gamle træge lukkede systemer nedbrydes, og nye åbne skal skabes. Hvis den kulturelle og
sociale uligheds tyranni skal bekæmpes, er det essentielt, at alle får adgang til viden.
Det digitale giver muligheden til alle.
B - Homoseksuelle par skal have ret til at blive viet i folkekirken
Radikal Ungdom mener, at folkekirken skal forpligtes til at vie homoseksuelle par, der ønsker dette.
NY2 – Afskaf straffeattesten for mindre kriminalitet
Foreslået af Selma Kløve Kranich og Rasmus Landersø
Radikal Ungdom mener at strafudmålingen skal og bør foregå ved en domstol. Straffeattester skaber en
uformel straf, som udmåles af det civile samfund og øger chancen for recidiv efter den formelle straf
(fængsel) er udstået. Straffeattesten bør derfor afskaffes for mindre forseelser og ungdomskriminalitet.
Motivation
Det er i mod Radikal Ungdoms principper at tillade selvtægt. Ikke desto mindre er straffen ved kriminalitet
langt større end den domstolen udmåler. Straffeattesten er en barriere i jobsøgning og skader derved
muligheden for at forsørge sig selv ved anden vej end kriminalitet og skabe et socialt netværk uden for
kriminelle kredse. Den straffede bliver derfor nødt til at begå kriminalitet for at få en indtægt som resten af
Side 86 af 99
samfundet (endsige for at overleve). Den uformelle straf er med til at brændemærke den kriminelle, og står
som en forhindring for rehabilitering, både socialt og økonomisk.
NY3 – En ny måde at tænke politik og Forsvar
Foreslået af Internationalt Udvalg
Forudsætningen for at bruge Forsvaret i internationale opgaver er, at politikerne har en ide om
målsætningerne. Politiske holdningsforskelle er også i sikkerhedspolitikken en naturlig del af demokratiets
orden, men det betyder også, at Danmarks deltagelse i internationale operationer er udtryk for egentlige
politiske valg. Det fordrer en åben debat om de sikkerhedspolitiske udfordringer. Ligeledes er det
afgørende, at de valgte politikere kan kontrollere Forsvarets handlinger og granske Forsvarets ønsker til nye
materielindkøb.
For at sikre øget demokratisk debat om og kontrol med Forsvaret mener Radikal Ungdom mener derfor, at:
Der skal tilknyttes et sikkerhedspolitisk sekretariat til Folketinget, som kan levere input til
folketingsmedlemmer og dermed styrke den parlamentariske debat om sikkerhedspolitikken
Folketinget skal udarbejde en sikkerhedsstrategi, der kan bruges som afsæt til løbende diskussion og
revidering af retningen i den danske sikkerhedspolitik
Diskussionen af denne sikkerhedsstrategi skal finde sted i Folketinget årlig.
Forsvarskommandoen skal lægges sammen med Forsvarsministeriet
Der ved alle større materielle anskaffelser i Forsvaret skal nedsættes et uvildigt og uafhængigt udvalg
bestående af eksperter, der skal granske og give en vurdering af de forskellige indkøbsmuligheder
Motivation
Forudsætningen for at bruge Forsvaret i internationale opgaver er, at politikerne har en ide om
målsætningerne. Forløbet op til vedtagelsen af Danmarks deltagelse i Irak-krigen i 2002 viste imidlertid, at
der ikke altid er konsensus om de sikkerhedspolitiske prioriteter i Folketinget. Pludselig gik Danmark fra at
køre på et stærkt FN-spor til entusiastisk at deltage i en koalition af villige omkring USA. Det samme kan
siges om de vidt forskellige opfattelser af formålet med Danmarks engagement i Afghanistan, der findes
hos partierne bag forliget. Politiske holdningsforskelle er også i sikkerhedspolitikken en naturlig del af
demokratiets orden, men det betyder også, at Danmarks deltagelse i internationale operationer er udtryk
for egentlige politiske valg. Det fordrer en åben debat om de sikkerhedspolitiske udfordringer, Danmark
står over for samt de menneskelige, materielle og økonomiske omkostninger, et internationalt engagement
har
I et demokratisk samfund er det ligeledes afgørende, at de valgte politikere kan kontrollere Forsvaret. Flere
episoder i de seneste år, hvor Forsvarets ledelse har forholdt ministeren oplysninger eller handlet i direkte
modstrid med danske politiske interesser, viser dog, at dette ikke altid er tilfældet. Desuden viser de
Side 87 af 99
seneste års debat om anskaffelsen af jagerfly, at Forsvarets ønsker om nye redskaber kan stå i vejen for en
saglig debat om hvad sådanne redskaber skal anvendes til.
Politisk debat v/Morten Albæk
Valg af Europaparlamentskandidat
Sofie Carsten Nielsen kandiderer
Antal stemmer i alt:
89
Ugyldige:
0
Blanke:
2
Sofie Carsten Nielsen:
87
Sofie Carsten Nielsen er valgt
Politisk debat v/Margrethe Vestager
Side 88 af 99
Personvalg
Landsformand
Emil Dyred og Asser Gregersen kandiderer
Antal stemmer i alt
137
Blanke
0
Ugyldige
0
Emil Dyred
91
Asser Gregersen
46
Emil Dyred er valgt
Landsnæstformand
Klaus Bach Jacobsen og Jonas Lybech kandiderer
Antal stemmer i alt
134
Ugyldige
3
Blanke
6
Klaus Bach Jacobsen
87
Jonas Lybech
38
Klaus Bach Jacobsen er valgt
Landskasserer
Simon Kristian Frøsig kandiderer
Antal stemmer i alt
126
Ugyldige
4
Blanke
11
Simon Kristian Frøsig
111
Simon Kristian Frøsig er valgt
Side 89 af 99
Forretningsudvalget
Christina Judson, Jeppe Bang Schou Jensen, Toke Helmø, Mette Nord og Hanne Frank kandiderer
Antal stemmer i alt
127
Ugyldige
1
Blanke
3
Christina Judson
277 point
Mette Nord
322 point
Toke Helmø
371 point
Jeppe Bang Schou Jensen
372 point
Hanne Frank
503 point
Christina Judson, Mette Nord Toke Helmø og Jeppe Bang Schou Jensen er valgt
Formand for Hovedbestyrelsen
Elise Patricia Rasmussen og Marie Kiholm kandiderer
Antal stemmer i alt
129
Ugyldige
1
Blanke
8
Elise Patricia Rasmussen
63
Marie Kiholm
57
Elise Patricia Rasmussen er valgt
Næstformand for Hovedbestyrelsen
Jeppe Mikkelsen kandiderer
Antal stemmer i alt
106
Ugyldige
1
Blanke
30
Jeppe Mikkelsen
75
Side 90 af 99
Jeppe Mikkelsen er valgt
Ordfører for internationale forhold
Simon Dyhr og Christina Bach Harboe kandiderer
Antal stemmer i alt
117
Ugyldige
1
Blanke
5
Simon Dyhr
46
Christina Bach Harboe
65
Christina Bach Harboe er valgt
Ordfører for europæiske forhold
Bastian Schrøder Larsen kandiderer
Antal stemmer i alt
111
Ugyldige
4
Blanke
9
Gyldige
107
Bastian Schrøder Larsen
98
Bastian Schrøder Larsen er valgt
Ordfører for kultur, ret og etik
Jacob Ahrens, Karin Loch Hansen og Hanna Ella Sandvik kandiderer
Antal stemmer i alt
118
Ugyldige
6
Blanke
3
Jacob Ahrens
58
Karin Loch Hansen
32
Side 91 af 99
Hanna Ella Sandvik
19
Da ingen af kandidaterne opnåede mindst 50 % af stemmerne er der omvalg mellem Jacob Ahrens og Karin
Loch Hansen
Antal stemmer i alt
108
Ugyldige
2
Blanke
11
Jacob Ahrens
58
Karin Loch Hansen
37
Jacob Ahrens er valgt
Ordfører for økonomi- og erhverv
Anne Elisabeth Kamstrup, Sebastian Jedzini og Jenskumar Sivagurunathan kandiderer
Antal stemmer i alt
113
Ugyldige
0
Blanke
3
Anne Elisabeth Kamstrup
66
Sebastian Jedzini
23
Jenskumar Sivagurunathan 21
Anne Elisabeth Kamstrup er valgt
Ordfører for social- og sundhed
Søren Schou kandiderer
Antal stemmer i alt
99
Ugyldige
0
Blanke
1
Søren Schou
98
Side 92 af 99
Søren Schou er valgt
Ordfører for miljø og trafik
Krister Astor Hansen kandiderer
Antal stemmer i alt
99
Ugyldige
4
Blanke
5
Krister Astor Hansen
90
Krister Astor Hansen er valgt
Ordfører for uddannelse
Morten Bager, Morten Kolding og Peter Martinus Sauer kandiderer
Antal stemmer i alt
105
Ugyldige
2
Blanke
0
Peter Martinus Sauer
81
Morten Bager
19
Morten Kolding
0
Peter Martinus Sauer valgt
Ordfører for integration
Liv Holm Andersen kandiderer
Antal stemmer i alt
111
Ugyldige
2
Blanke
2
Liv Holm Andersen
107
Liv Holm Andersen er valgt
Side 93 af 99
5 medlemmer af internationalt udvalg
Thomas Skafsgaard, Christine Gyldenhof, Andreas Frost Steenberg, Simon Dyhr, Anne Sophie Callesen og
Luis Andersen kandiderer
Antal stemmer i alt
110
Ugyldige
3
Blanke
4
Andreas Frost Steenberg
212 point
Simon Dyhr
304 point
Christine Gyldenhof
352 point
Luis Andersen
399 point
Anne Sophie Callesen
409 point
Thomas Skafsgaard
487 point
Andreas Frost Steenberg, Simon Dyhr, Christine Gyldenhof, Luis Andersen og Anne Sophie Callesen er valgt
5 medlemmer af europaudvalget
Sidsel Korsgaard, Kristian Gram, Jane Øhle, Johan Lauersen, Sissel Kvist og Johan Sivertsen kandiderer
Antal stemmer i alt
98
Ugyldige
9
Blanke
3
Jane Øhle
172 point
Sidsel Korsgaard
307 point
Sissel Kvist
314 point
Johan Sivertsen
324 point
Kristian Gram
341 point
Johan Lauersen
411 point
Jane Øhle, Sidsel Korsgaard, Sissel Kvist, Kristian Gram og Johan Sivertsen er valgt
Side 94 af 99
4 medlemmer af udvalget for kultur, ret og etik
Joachim Robert, Frida Dyred, Hanna Ella Sandvik og Mathias Poulsen. kandiderer
Antal stemmer i alt
83
Ugyldige
2
Blanke
0
Frida Dyred
81
Hanna Ella Sandvik
77
Mathias Poulsen
77
Joachim Robert
71
Joachim Robert, Frida Dyred, Hanna Ella Sandvik og Mathias Poulsen er valgt
4 medlemmer af udvalget for erhverv og økonomi
Mathias Kryspin Sørensen, Mark Gray, Sebastian Jedzini og Charlotte Trap Hansen kandiderer
Antal stemmer i alt
61
Ugyldige
0
Blanke
0
Mark Gray
61
Charlotte Trap Hansen
60
Mathias Kryspin Sørensen
59
Sebastian Jedzini
58
Mark Gray, Charlotte Trap Hansen, Mathias Kryspin Sørensen og Sebastian Jedzini er valgt
4 medlemmer af udvalget for social og sundhed
Jens Ove Holmegaard Hansen, Andreas Jørgensen, Jonas Søgaard Juul, Cathrine Nielsen og Kate Larsen
kandiderer
Antal stemmer i alt
65
Ugyldige
8
Side 95 af 99
Blanke
1
Jonas Søgaard Juul
127
Kate Larsen
148
Jens Ove H. Hansen
172
Cathrine Nielsen
178
Andreas Jørgensen
215
Jonas Søgaard Juul, Kate Larsen, Jens Ove Holmegaard Hansen og Cathrine Nielsen og er valgt
4 medlemmer af udvalget for miljø og trafik
Flemming Larsen, Sofie Uhre Knattrup, Andreas Jørgensen, Marie Schou, Jakob Steenberg Olsen og Jeppe
Holt kandiderer
Antal stemmer i alt
82
Ugyldige
4
Blanke
0
Sofie Uhre Knattrup
176
Jeppe Holt
212
Marie Schou
275
Andreas Jørgensen
310
Jakob Steenberg Olsen
311
Flemming Larsen
354
Sofie Uhre Knattrup, Jeppe Holt, Marie Schou, Andrea Jørgensens er valgt
4 medlemmer af udvalget for uddannelse
Christian Kjølhede, Morten Bager, Mathias Bach Poulsen, Astrid Knuthsen, Marie Kiholm og Søren Eriksen
kandiderer
Antal stemmer i alt
70
Ugyldige
6
Blanke
0
Side 96 af 99
Astrid Knuthsen
168
Marie Kiholm
172
Christian Kjølhede
181
Morten Bager
261
Mathias Bach Poulsen
268
Søren Eriksen
295
Astrid Knuthsen, Marie Kiholm, Christian Kjølhede og Morten Bager er valgt
4 medlemmer af udvalget for integration
Christoffer No, Helle Gregersen, Johan Laursen, Karin Loch Hansen og Johannes Skak kandiderer
Antal stemmer i alt
74
Ugyldige
8
Blanke
1
Christoffer No
127
Karin Loch Hansen
161
Helle Gregersen
188
Johannes Skak
221
Johan Laursen
278
Christoffer Noe, Karin Loch Hansen, Helle Gregersen og Johannes Skak er valgt.
To kritiske revisorer
Mark Gray og Brian Christiansen kandiderer
Antal stemmer i alt
70
Ugyldige
4
Blanke
0
Mark Gray
66
Brian Christiansen
66
Side 97 af 99
Mark Gray og Brian Christiansen er valgt
2 kritiske revisorsuppleanter
Christine Gyldenhof og Claus Jørgen Eskerod kandiderer
Antal stemmer i alt
69
Ugyldige
4
Blanke
1
Christine Gyldenhof
64
Claus Jørgen Eskerod
63
Christine Gyldenhof og Claus Jørgen Eskerod er valgt
Eventuelt
Side 98 af 99
Underskrifter
_____________________________
Dirigentansvarlig – Zenia Stampe Mortensen
_____________________________
Protokolansvarlig – Sofie Uhre Knatrup
_____________________________
Landsformand – Emil Dyred
Side 99 af 99

Protokol for Radikal Ungdoms ordinære landsmøde 2008

Transcrição

Documentos relacionados

Alva og Gunnar Myrdals familiepolitiske visioner

FÆRDIGT PROJEKT \(2\)

Når Fynbus ikke vil køre bussen

Åpne - Innhold

Økologiplan Danmark - Miljø

BIRI OG SNERTINGDAL TRAVLAG

Folketeljing 1865 for 1535 Vestnæs prestegjeld

Flensborghus Norderstr. 76 24939 Flensburg Flensborghus

- Aalborg Kommune