Pkt. 3d - Ansøgning - Antrag - Restaurering af moser

Transcrição

Pkt. 3d - Ansøgning - Antrag - Restaurering af moser
INTERREG 4 A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.
2007-2013
Projektantrag / Ansøgning om projekt
Dieser Projektantrag dient der Beantragung von Fördermitteln aus dem Europäischen Fonds für regionale
Entwicklung im Rahmen von INTERREG 4 A. Er besteht aus
A. diesem Antragsformular sowie
B. den Anlagen zum Antragsformular - gemäß Ziff 8
Beigefügt zur Erläuterung und Beachtung sind
C. Anleitung zum Antragsformular
D. Muster für die Vereinbarung der deutschen und dänischen Projektpartner
Denne formular anvendes til ansøgning om midler fra den Europæiske Fond for Regional Udvikling under
INTERREG 4 A programmet og består af
A. ansøgningsskema
B. bilag til ansøgningsskema (jf. punkt 8)
Desuden medfølger:
C. vejledning til ansøgningsskema
D. model for aftale mellem de danske og tyske projektpartnere
Der Antrag (Dokumente A und B) ist in gedruckter und digitaler Form einzureichen / Ansøgningen
(dokumenterne under A og B) indsendes i papirudgave og digital udgave.
Felder mit Einteilung „Deutsche Fassung / dansk udgave“ sind obligatorisch in Deutsch und Dänisch
gleichlautend auszufüllen / Felter med inddelingen „Deutsche Fassung / Dansk udgave“ skal udfyldes
enslydende på dansk og tysk.
Adresse zur Antragseinreichung / Ansøgningen indsendes til:
INTERREG-Sekretariat
Entwicklungsagentur Nord GmbH
Lise-Meitner-Str. 2, D 24941 Flensburg
Tel: +49 461 9992-141
Fax: +49 461 9992-213
Mail: [email protected]
1. Projekttitel / Projektets titel
Deutsche Fassung:
Renaturierung von Mooren in Schleswig-Holstein und Sønderjylland
- ein Beitrag zum Schutz des Klimas, zum Erhalt der Artenvielfalt
und zur Information der Öffentlichkeit
Dansk udgave:
Restaurering af moser i Schleswig-Holstein og Sønderjylland
- et bidrag til beskyttelse af klimaet, bevarelse af artsmangfoldigheden
og til information af offentligheden
2. Angaben zu den Projektpartnern / Oplysninger om parterne i projektet
A. Antragsteller (Leadpartner) / Ansøger (leadpartner)
Name / Navn
Tønder Kommune
Anschrift / Adresse
Rådhusstræde 2
Telefon, Fax, Mail, Homepage
+45 74929292, +45 74929681,
toender@toender www.toender.dk
Ansprechpartner / Kontaktperson
Jørgen Nicolaisen
Verantwortlich für die Koordination / Koordinator
Jørgen Nicolaisen
Verantwortlich für die Finanzen / Økonomiansvarlig
Christa Jørgensen
Prüfer (Vorschlag) / Forslag til revisor
BDO Kommunernes Revision
Aktieselskab
Birkemose Allé 31
6000 Kolding
Tlf. 33 12 65 45
Fax 75 83 27 76
Mobil 51 58 60 39
http://www.bdo.dk/
http://www.kr.dk/
Bankangaben / Bankoplysninger
Bankverbindung / Bankforbindelse
Tønder Bank
Bankleitzahl / Reg.nr.
7990
Kontonummer / Kontonr.
2307036
Verwendungszweck / Mrk.
Interregprojekt/EU
IBAN nr.
DK5079900002307036
BIC nr.
TONDDK21
Bitte abkreuzen /
Sæt kryds
Rechtsform / Retlig form
1. Öffentlich-rechtlich / Offentligretlig
2. Öffentlich ähnliche / Offentlig lignende
3. Öffentlich-privat (Beteiligung der öffentlichen Hand / Offentlig-privat (offentlig
deltagelse)
4. Privat
5. Andere und welche / Anden og hvilken
6. Gemeinnützige Institution / Almennyttig institution
7. Vorsteuerabzugsberechtigt / Momsregistreret
Ja:X
Ust.-IdNr.:
CVR-nr. 29189781
Nein / Nej:
B. Projektpartner / projektpartnere
1.
Name / Navn
Aabenraa Kommune
Anschrift / Adresse
Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, Danmark
Telefon, Fax, Mail, Homepage
+45 73 76 76 76
+45 74 67 59 05
[email protected]
www.aabenraa.dk
Ansprechpartner / Kontaktperson
Hans Harald Hansen
Verantwortlich für die Finanzen / Økonomiansvarlig
Aase Østergaard
Rechtsform / Retlig form (nach 2.A S.2 / som i
punkt 2.A, s. 2)
Öffentlich rechtlich / offentlig retlig
Prüfer (Vorschlag) / Forslag til revisor
Ernst & Young
2.
Name / Navn
Skov- og Naturstyrelsen Vadehavet
Anschrift / Adresse
Skovridervej 3, 6510 Gram
Telefon, Fax, Mail, Homepage
Telefon: 74 82 61 05
Fax: 74 82 61 22
Mail: [email protected]
Homepage: www.skovognatur.dk
Ansprechpartner / Kontaktperson
Jens Noe Hansen
Verantwortlich für die Finanzen / Økonomiansvarlig
Peter Ilsøe
Rechtsform / Retlig form (nach 2.A S.2 / som i
punkt 2.A, s. 2)
Öffentlich rechtlich / offentlig retlig
Prüfer (Vorschlag) / Forslag til revisor
Rigsrevisionen
3.
Name / Navn
Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein
Anschrift / Adresse
Eschenbrook 4, 24113 Molfsee
Ansprechpartner / Kontaktperson
D. Barbara Wilhelmy
Telefon, Fax, Mail, Homepage
00494312109042
[email protected]
www.sn-sh.de
Verantwortlich für die Finanzen / Økonomiansvarlig
Dr. Walter Hemmerling
Rechtsform / Retlig form (nach 2.A S.2 / som i
punkt 2.A, s. 2)
Öffentlich-rechtlich / offentlig retlig
Prüfer (Vorschlag) / Forslag til revisor
ATN (Allgemeine Treuhand Nord)
7. Beteiligte Partner ohne finanzielle Verantwortung /
Deltagende parter uden økonomisk ansvar
Landesamt für Umwelt, Landwirtschaft und ländliche Räume
Naturschutzstation Station Eider-Treene-Sorge u. Westküste
Goosstroot 1, D- 24861 Bergenhusen
Schleswig-Holsteinische Landesforsten (AöR)
Dezernat 3 - Naturschutz,Forstschutz, Zertifizierung
Memellandstraße 15, D- 24537 Neumünster
Auf dänischer Seite / På dansk side:
Keine / Ingen
3. Angaben zum Projekt / Oplysninger om projektet
3.1 Einordnung in ein Handlungsfeld des Programms /
Placering under et af programmets indsatsområder
Handlungsfeld / Indsatsområde
Handlungsfeld /
Indsatsområde Nr
1.1 Wachstum durch Existenzgründungen u.
Wirtschaftskooperation / Vækst gennem iværksætteri og
erhvervssamarbejde
1.2 Einsatz und Entwicklung neuer Technologien / Anvendelse
og udvikling af ny teknologi
1.3 Entwicklung durch Forschung und Bildung / Udvikling
gennem forskning og uddannelse
1.4 Entwicklung durch Tourismus und erlebnisbasierte
Wirtschaft / Udvikling gennem turisme og oplevelsesbaseret
økonomi
1.5 Gesundheitsentwicklung / Sundhedsudvikling
2.1 Entwicklung der menchlichen Ressourcen / Udvikling af
menneskelige ressourcer
2.2 Nachhaltige Natur- und Umweltentwicklung / Bæredygtig
natur- og miljøudvikling
2.3 Nachhaltige Energieentwicklung / Bæredygtig
energiudvikling
2.4 Verkehrs- und Logistikentwicklung / Transport- og
logistikudvikling
2.5 Nachhaltige Siedlungsentwicklung und Stärkung der
räumlichen Identität / Bæredygtig udvikling af bosætningen og
styrkelse af den lokale identitet
3.1 Kultur, Sprache und gegenseitiges Verständnis / Kultur,
sprog og gensidig forståelse
3.2 Arbeitsmarkt, Grenzpendeln und schulische
Zusammenarbeit / Arbejdsmarked og grænsependling.
Skolesamarbejde
3.3 Öffentlicher Verkehr und Mobilität / Offentlig transport og
mobilitet
3.4 Administrative und behördliche Zusammenarbeit /
Administrativt og myndighedssamarbejde
3.2. Projektzeitraum / Projektperiode
Beginn der Projektaktivitäten / Start på aktiviteterne
1.7.2009
Enddatum der Aktivitäten / for aktiviteterne
31.10.2012
Enddatum inkl. Schlussberichterstattung/
Slutdato inkl. Slutrapport
31.12.2012
3.3 Kurzbeschreibung (ca. 20 Zeilen) / Resumé (ca. 20 linier)
Nur ein Kreuz /
Kun et kryds
Deutsche Fassung:
Das Projekt bildet die Fortsetzung des durch Interreg III A geförderten Moorvoruntersuchungsprojekts
Nummer 47, Laufzeit 15.11.2006 bis 30.06.2008. Das Hauptprojekt soll beispielhaft auf der Basis grenzübergreifender Zusammenarbeit einen Beitrag zum Klima- und Biodiversitätsschutz leisten.
Hierzu sollen in mehreren Moorgebieten in Südjütland und Schleswig-Holstein umfangreiche Maßnahmen
zum Moorschutz gemeinsam geplant und beiderseits der Grenze umgesetzt werden. Grundlage für die
Planungen ist ein intensiver Wissensaustausch über die bisher auf dänischer und deutscher Seite
vorhandenen unterschiedlichen Erfahrungen im Moorschutz. Hierauf aufbauend sind Projekt begleitend
gemeinsame Fortbildungsmaßnahmen vorgesehen.
Bei den wichtigsten Projektgebieten handelt es sich auf deutscher Seite um das Tielener Moor und das
Tollenmoor. Auf dänischer Seite handelt es sich um das Kogsbøl Mose, das Sølsted Mose und das
Terkelsbøl Mose/Ulvemose. Diese Hoch- und Niedermoorgebiete mit einer Gesamtprojektfläche von 1530
ha sind durch Entwässerung und landwirtschaftliche Nutzung geschädigt. Ihre Funktion im Naturhaushalt
als Kohlenstoff-Speicher und Lebensraum einer vielfältigen Tier- und Pflanzenwelt ist dadurch stark
beeinträchtigt.
Die Grundlage der praktischen Projektrealisierung bildet die Wiedervernässung der Moore zur Wiederherstellung ihrer Speicherfunktion für Kohlendioxid und zur Förderung der Arten primärer Moorstandorte.
Des Weiteren ist beabsichtigt, in ausgewählten Teilbereichen der Moorgebiete eine langfristige, nachhaltige
Pflegenutzung an Stelle bisheriger intensiver Bewirtschaftung zu etablieren. Dazu sollen Pflegekonzepte
erarbeitet werden.
Wesentlicher Bestandteil des Projektes ist die intensive Aufklärung der Öffentlichkeit in den Projektgebieten
über die Bedeutung der Wiedervernässungsmaßnahmen für die Wiederherstellung der Funktionen der
Moore. In einigen ausgewählten, bisher unerschlossenen Gebieten werden Wanderwege, Naturbeobachtungsmöglichkeiten oder Moorerlebnispfade geschaffen, um die Gebiete erlebbar zu machen und
das Verständnis der Besucher für die Bedeutung von Mooren zu stärken. Vor allem soll hier die Rolle der
Moore beim Klimaschutz (als „Kohlenstoff-Senke“) und bei der Erhaltung der Biodiversität (als Lebensraum
einer zum Teil hoch spezialisierten Pflanzen- und Tierwelt) vermittelt werden.
Die Projektgebiete sollen zusammen mit anderen Moorgebieten vermarkt werden, damit die Öffentlichkeit
die verschiedenen Moore im Grenzgebiet als eine verbundene Sehenswürdigkeit erleben können.
Dansk udgave:
Projektet er en fortsættelse af Interreg IIIA-projekt nr. 47: Forundersøgelser til dansk-tysk
moserestaureringsprojekt (Journalnummer 06/9517). Projektet forløb fra den 15. november 2006 til 30.
juni 2008.
Det aktuelle projekt skal på grundlag af et grænseoverskridende samarbejde give et forbilledligt bidrag til
beskyttelsen af klimaet og biodiversiteten
Som led i projektet skal der i en række moseområder på begge sider af grænsen i Sønderjylland og
Schleswig-Holstein i et samarbejde planlægges og gennemføres omfattende tiltag til mosernes beskyttelse.
Grundlaget for dette samarbejde er en intensiv udveksling af viden på grundlag af erfaringer fra beskyttelse
af moser, som man har på begge sider af grænsen. For at udvide denne udveksling er der samtidig planlagt
tiltag med vidensdeling og uddannelse.
Blandt de vigtigste projektarealer drejer det sig på tysk side om Thielener Moor og Tollenmoor. På dansk
side drejer det sig om Kogsbøl Mose, Sølsted Mose og Terkelsbøl Mose / Ulvemose. Disse
højmoseområder og kær med et samlet areal på 1530 ha er ændret som følge af afvanding og
landbrugsmæssig udnyttelse. Dermed er deres roller i økologien som opmagasineringssteder for kulstof
(CO2) og som levesteder for et rigt dyre- og plante liv stærkt forringede.
Grundlaget for den praktiske gennemførelse af projektet er en genskabelse af fugtighedsforholdene for at
genskabe mosernes evne til at opmagasinere kuldioxid og for at ophjælpe de arter, som har moser som
deres primære tilholdssteder.
Desuden er det hensigten at gennemføre en langsigtet, bæredygtig pleje på udvalgte lokaliteter i moserne i
stedet for den hidtidige intensive udnyttelse af arealerne. Til dette formål skal der udarbejdes forskellige
plejekoncepter.
En væsentlig del af projektet omfatter en intensiv oplysning af offentligheden nær projektområderne om den
betydning, som genskabelsen af højere vandstande har for genskabelsen mosernes økologiske funktion.
I nogle udvalgte og indtil nu utilgængelige områder skal der anlægges vandrestier og skabes muligheder for
naturiagttagelser og opleve moserne med det formål at give muligheder for at styrke de besøgendes
forståelse for mosernes betydning. Frem for alt skal der ske formidling af mosernes rolle i forbindelse med
beskyttelsen af klimaet ved binding af kulstof og ved opretholdelsen af biodiversiteten, idet de er levesteder
for til dels højt specialiserede dyre- og plantearter.
De ovennævnte moseområder skal markedsføres sammen med andre moseområder i nærheden for at
offentligheden kan opleve de forskellige moser som en samlet seværdighed.
3.4 Ausführliche Beschreibung des Projekts /
Udførlig beskrivelse af projektets indhold
3.4.1 Anlass/Bedarf für dieses Projekt /
Baggrund/behov for dette projekt
Deutsche Fassung:
Den Anlass für dieses Projekt liefern die derzeit auch im Focus der EU stehenden globalen Problemfelder
„Klimawandel“ und „Stopp des Rückganges der Biodiversität“. Sowohl der Klimaschutz als auch die
Erhaltung der Biodiversität sind Ziele, die nur unabhängig von politischen (Staats-)Grenzen in grenzüberschreitender Zusammenarbeit erreicht werden können.
Ein geeigneter Lebensraum, um die genannten globalen Ziele zu erreichen, sind Moore. Die heutigen
Moore in Europa sind in den letzten 15.000 Jahren entstanden. Sie entstanden durch Verlandung von
Gewässern oder durch die Versumpfung von terrestrischen Lebensräumen. An die besonderen
Bedingungen verschiedener Moore haben sich eine Vielzahl von Pflanzen- und Tierarten bestens
angepasst. Bei hohen Wasserständen in natürlichen Mooren werden große Kohlenstoffmengen
gespeichert. Allerdings haben viele Moore diese vielfältigen Funktionen verloren. In unserer Kulturlandschaft sind Moore vor allem durch Entwässerung, Torfabbau, intensive landwirtschaftliche Nutzung und
Zufuhr von Stickstoff aus der Atmosphäre stark geschädigt oder ganz verschwunden.
Moore als Kohlenstoffspeicher (Klimaschutz):
Es gilt inzwischen als wissenschaftlich gesichert, dass die sich bereits abzeichnenden Klimaveränderungen
durch die Freisetzung von Kohlendioxid und anderer sogenannter „Treibhausgase“ durch die Menschen
verursacht ist. Bis zu 20 % der weltweiten Freisetzung von Kohlendioxid stammen aus entwässerten
Mooren. In entwässerten Mooren zersetzt sich der Torf und der hierin über Jahrtausende gespeicherte
Kohlenstoff gelangt in Form von Kohlendioxid in die Atmosphäre. Pro Hektar entwässerter Moorfläche und
Jahr werden so zwischen 8.000 kg (bei Hochmooren) und 30.000 kg (bei Niedermooren) Kohlendioxid
freigesetzt. Dies entspricht auf einem Hektar der Menge Kohlendioxid, die bei einem jährlichen Verbrauch
von 3.000 bis 12.000 Litern Benzin freigesetzt wird. Ein ungestörtes, wachsendes Hochmoor bildet
hingegen Torf und legt dadurch pro Hektar und Jahr rund 730 kg Kohlenstoff auf Dauer fest („KohlenstoffSenke“). Deswegen geht die Renaturierung von Hochmooren nur sehr langsam.
Moore als Lebensraum (Schutz der Biodiversität):
Über 60 % der ehemals intakten Moore in Europa (entspricht ca. 30 Mio. ha) sind verschwunden oder stark
geschädigt. Einerseits sind riesige Kohlenstoffspeicher verloren gegangen, aber andererseits bedeutet dies
der Verlust einer Vielzahl von spezialisierten Pflanzen- und Tierarten, die ihren Lebensraum verloren haben.
Es sind nur wenige Daten über die Gefährdung der moortypischen Pflanzen- und Tierarten bekannt, aber
die zeigen, wie schlecht es um die spezialisierten Arten steht: In Deutschland stehen 28 von 32 moortypischen Pflanzengesellschaften auf der Roten Liste. Mindestens 56 % der auf Moore spezialisierten
Pflanzen sind gefährdet.
In Dänemark sind über die letzten 50 Jahre 2-3 hochmoor-typische Torfmoos-Arten verschwunden, und 4-5
Arten sind sehr selten geworden. Diese Entwicklung ist typisch auch für viele andere Arten und Pflanzengesellschaften in den Mooren. In den EU-Habitatrichtlinien (FFH) sind die geschützten Lebensraumtypen
u.a. durch eine Liste von typischen Pflanzenarten charakterisiert/gekennzeichnet. Die dänische Liste des
prioritären Lebensraumtyps Hochmoor (7110) umfasst 24 Arten, wo von 11 selten und bedroht sind.
Dansk udgave:
Tilskyndelsen til dette projekt kommer fra 2 globale, problematiske forhold, som også er i focus i EUlandene: Klimaforandringerne og tilbagegangen i biodiversitet. Såvel beskyttelsen af klimaet som en
standsning af tilbagegangen i biodiversiteten er mål, der må løses uafhængigt af politiske og statslige
grænser i et grænseoverskridende samarbejde.
Ét af de steder, hvor man kan opfylde de ovennævnte målsætninger, er i moserne. De eksisterende moser i
Europa er dannet gennem de seneste 15.000 år gennem tilgroning og opfyldning af søer eller ved at tørre
levesteder er endt med at forsumpe. Et stort antal plante- og dyrearter har formået på bedste vis at tilpasse
sig de særlige forhold, som findes i moserne. Desuden bindes store kulstofmængder ved høje vandstande i
de naturlige moser.
Mange moser har imidlertid mistet disse mangeartede funktioner. I vores kulturlandskab er moserne blevet
stærkt påvirkede eller er forsvundet som følge af afvanding, tørvegravning, intensiv udnyttelse til landbrug
og gennem tilførsel af kvælstof fra atmosfæren.
Moserne som kulstoflager (klimabeskyttelse):
Det er videnskabeligt dokumenteret, at de klimaforandringer, som allerede nu tegner sig som følge af
frigørelsen af kuldioxid og udledningen af andre såkaldte ”drivhusgasser” er menneskeskabte. Op til 20 % af
den kuldioxid, som frigøres verden over, stammer fra afvandede moser. I de afvandede moser sætter
tørvelagene sig på grund af nedbrydningen, og den kuldioxid, som er bundet i moserne, afgives til
atmosfæren med op til 8.000 kg (højmoser) og 30.000 kg (kær) pr. ha. Dette svarer til, at der fra hver hektar
frigøres en mængde kuldioxid om året, svarende til afbrændingen af 3.000 til 12.000 liter benzin. En
uforstyrret og voksende højmose binder i den dannede tørv omkring 730 kg kulstof pr. hektar, og derfor går
genskabelsen af moser også meget langsomt.
Moserne som levesteder (beskyttelse af biodiversiteten):
Mere end 60 % af de tidligere intakte moser i Europa (svarende til ca. 30 mio. hektar) er i dag forsvundet
eller stærkt skadede. På den ene side betyder dette, at kæmpemæssige lagre af kulstof er gået tabt til
atmosfæren, på den anden side betyder dette, at et stort antal plante- og dyrearter er gået tabt, fordi de har
mistet deres levesteder.
Der findes kun få data, der beskriver truslerne imod de plante- og dyrearter, som er typisk forekommende i
moserne. Til gengæld fortæller disse om, hvor galt det står til: I Tyskland er 28 ud af 32 plantesamfund fra
moserne opført på den røde liste. Mindst 56 % af de planter, der er specialiseret til at vokse i moser, er
truede.
I Danmark er 2-3 mosarter fra tørvemoserne forsvundet gennem de sidste 50 år, og 4-5 arter er blevet
meget sjældne. Denne udvikling er også typisk for mange andre arter og plantesamfund i moserne. I EUhabitatdirektivet er de beskyttede levesteder bl.a. karakteriseret ved en liste med deres typiske plantearter.
Den danske liste for den prioriterede naturtype ”Højmose” (7110) omfatter 24 arter, og heraf er 11 arter
sjældne og truede.
3.4.2 Ziele des Projekts /
Projektets mål
Deutsche Fassung:
Das Projekt bildet die Fortsetzung des durch Interreg III A geförderten Moorvoruntersuchungsprojekts,
Nummer 47, vom Jahr 2006 bis 2008.
Projektergebnisse dieses Projektes:
• Auf deutscher Seite hat die Kartierung im Tielener Moor und im Tollenmoor insgesamt 267 Arten
von Tieren und Pflanzen ergeben. Zahlreiche dieser Arten finden sich auf der Roten Liste für das
Bundesland Schleswig-Holstein und für Deutschland insgesamt, oder sind in der Anlage zur FFHRichtlinie aufgeführt
• Auf dänischer Seite wurden zwei hydraulische Modelle für Sølsted Mose und Terkelsbøl Mose
aufgestellt um beschreiben zu können, wie Wasser zurück in die Moore gebracht werden kann, und
was sich daraus an Konsequenzen für die umliegenden Flächen ergeben wird.
Auf Grundlage der Ergebnisse dieses Voruntersuchungsprojektes ist es das Ziel, durch ein dänischdeutsches Moorschutzprojekt einen beispielhaften, grenzüberschreitenden Beitrag zum Klima- und
Biodiversitätsschutz zu leisten. Die Bedeutung des Moorschutzes für diese beiden aktuellen Problemfelder
soll der regionalen Bevölkerung und Besuchern durch die Schaffung von Naturerlebnismöglichkeiten
vermittelt werden und ein Bewusstsein für die Zusammenhänge geschaffen werden. Beispielhaft wurden
jeweils zwei Moorgebiete in Dänemark und Deutschland ausgewählt, bei denen die Voraussetzungen für
die Erreichung der angestrebten Ziele besonders günstig sind. In einem fünften Moorgebiet (Terkelsbøl
Mose/Ulvemose) soll die Einstellung der Eigentümer zu Renaturierungsmaßnahmen durch Interviews erst
näher untersucht werden.
Die Projektziele sind:
1.) Weitestgehende Minderung bzw. möglichst Unterbindung der Freisetzung des Treibhausgases
Kohlendioxid aus den vier geschädigten Mooren und bestmögliche Wiederherstellung der natürlichen
Funktion der Moorgebiete als Kohlenstoff-Speicher.
2.) Erhalt und Förderung der für den Lebensraum Moor typischen Biodiversität durch die Wiederherstellung
der entsprechenden ökologischen Rahmenbedingungen.
3.) Bewusstseinsbildung und Sensibilisierung der Bevölkerung für den Moorschutz.
4.) Intensive, direkte und nachhaltige grenzüberschreitende Zusammenarbeit zwischen den Projektpartnern,
Behörden und Gebietskörperschaften zum Wissenstransfer, zur gemeinsamen Wissensmehrung, zum
gegenseitigen Verständnis und zum Aufbau eines Experten-Netzwerkes.
Die zielführenden Maßnahmen werden in den vier Arbeitspaketen „Klimaschutz“, „Förderung der
Biodiversität“, „Wissenstransfer und Wissensmehrung“ und „Außendarstellung und Umweltbewusstseins-
bildung“ ausführlich dargestellt.
Dansk udgave:
Projektet er en fortsættelse af Interreg IIIA-projekt nr. 47: Forundersøgelser til dansk-tysk
moserestaureringsprojekt (Journalnummer 06/9517). Projektet forløb fra den 15. november 2006 til 30. juni
2008.
Resultaterne af dette projekt var følgende:
• På tysk side viste undersøgelserne, at der i Tielener Moor og Tollen Moor forekom i alt 267 dyre- og
plantearter. Adskillige af disse arter er opført på den røde liste både for forbundslandet SchleswigHolstein og for det samlede Tyskland. Mange arter er desuden opført på bilagene til
Habitatdirektivet.
• På dansk side blev der opstillet 2 hydrauliske computermodeller for henholdsvis Sølsted Mose og
Terkelsbøl Mose. Modellerne kan benyttes til at beskrive, hvordan man skaber fugtigere forhold i
moserne, og hvilke konsekvenser det vil få for de omkringliggende arealer.
På grundlag af disse resultater af forundersøgelsesprojektet er det målet at yde et grænseoverskridende
bidrag til beskyttelsen af klimaet og biodiversiteten gennem et tysk-dansk moserestaureringsprojekt.
Moserestaureringernes betydning for disse 2 aktuelle problemstillinger skal formidles ud til befolkningen i
regionen såvel som til de besøgende med henblik på at skabe en bevidsthed om disse sammenhænge.
Som forbillede er der udvalgt to moseområder i Tyskland og to i Danmark, hvor forudsætningerne for at nå
de tilstræbte mål er særligt gunstige.
I et femte projektområde (Terkelsbøl Mose/Ulvemose) skal der gennemføres en interview-runde for at
lodsejernes holdninger til en restaurering kan blive undersøgt nærmere.
Projektet har følgende konkrete mål:
1.) En størst mulig formindskelse og helst en standsning af frigørelsen af drivhusgassen kuldioxid fra de fire
skadede mosearealer og den bedst mulige genskabelse af moseområdernes naturlige funktion som
oplagringssted for kulstof.
2.) Bevarelse og ophjælpning af den biodiversitet, der er typisk for moserne, gennem en genskabelse af de
tilsvarende økologiske rammebetingelser.
3.) At gøre befolkningen bevidst og interesseret i beskyttelsen af moser.
4.) Et intensivt, direkte og vedvarende grænseoverskridende samarbejde mellem projektpartnerne,
myndigheder og organisationer for at overføre viden, for sammen at skaffe mere viden til gensidig forståelse
og for at opbygge et ekspert-netværk.
De tiltag, der skal føre til disse mål, beskrives nærmere i de fire arbejdspakker: ”Beskyttelse af klimaet”,
”Ophjælpning af biodiversiteten”, ”Vidensdeling og udvidelse af vidensgrundlaget” samt ”Information og
udvidelse af miljøbevidstheden”.
3.4.3 Mit dem Projekt zu erreichende Zielgruppe(n) /
Projektet skal nå følgende målgruppe(r)
Deutsche Fassung:
• Behörden und Institutionen, die sich mit Naturverwaltung und Naturentwicklung befassen.
• Landeigentümer, die lokale Bevölkerung und Besucher aus der Region
• Touristen und Tourismusbranche
Dansk udgave:
• Myndigheder og institutioner, der beskæftiger sig med forvaltning og udvikling af naturen.
• Lodsejere, lokalbefolkningen og besøgende fra regionen
• Turister og turistbranchen
3.4.4 Aktivitäten / Aktiviteter
Arbeitspaket / Arbejdspakke 1
Bezeichnung / Navn
Klimaschutz / Beskyttelse af klimaet
Zeitraum / Periode
2009-2012
Ausführende(r) Partner / Udføres af
Stiftung Naturschutz S-H, Skov- og Naturstyrelsen,
Tønder Kommune, Aabenraa Kommune
Personal / Personale:
77.361 €:
Sonstige / Øvrige:
189.873 €
Veranschlagte Kosten / Anslåede udgifter
Genaue inhaltliche Beschreibung / Nøjagtig beskrivelse af indholdet
Deutsche Fassung:
Dieses Arbeitspaket beinhaltet die Maßnahmen, die zur Erreichung der Ziele „Weitestgehende Minderung
bzw. möglichst Unterbindung der Freisetzung des Treibhausgases Kohlendioxid aus den Mooren
und bestmögliche Wiederherstellung der natürlichen Funktion der Moorgebiete als KohlenstoffSpeicher“ vorgesehen sind. Hierbei handelt es sich vor allem um die Schaffung der Voraussetzung für eine
effektive Wiedervernässung der fünf Moorgebiete und die Wiedervernässung selbst in wenigstens vier der
Gebiete. Die Wiederherstellung eines natürlichen bzw. möglichst naturnahen Wasserhaushaltes bildet die
Grundlage für das Aufhalten weitere Torfzersetzung in den Mooren. Dadurch wird die weitere Freisetzung
von Kohlendioxid und Nährstoffen unterbunden. Des Weiteren werden Bedingungen geschaffen, die eine
erneute Torfbildung ermöglichen. Eine Torfbildung ist die Voraussetzung dafür, dass Moore ihre Funktion
als Kohlenstoffspeicher erfüllen können. Durch die Umsetzung dieser Maßnahmen werden aber außerdem
die Voraussetzungen für das Ziel „Erhalt und Förderung der für den Lebensraum Moor typischen
Biodiversität durch die Wiederherstellung der entsprechenden ökologischen Rahmenbedingungen“
geschaffen (Arbeitspaket 2).
Die vorbereitenden Maßnahmen für die Wiedervernässung umfasst folgende Punkte:
•
Untersuchungen zur Entwicklungsgeschichte der Moore
Die Untersuchungen liefern uns Daten zur Mächtigkeit und dem Aufbau der Torfschichten der
Moore. Die Ergebnisse fließen sowohl in die Detailplanung der Wiedervernässung als auch in die
Pflege- und Entwicklungspläne ein (siehe Arbeitspaket 2). Zudem lassen sich die Ergebnisse sehr
gut für die visuelle Darstellung der Entwicklung der Moore (siehe Arbeitspaket 4) nutzen.
•
Untersuchung der Moore hinsichtlich der Funktion als Kohlenstoffspeicher vor und nach der
Wiedervernässung
Die Untersuchungen bilden die Basis für die detaillierte Planung für die Wiedervernässung und
ermöglichen eine Aussage darüber, wie erfolgreich die Maßnahmen bezüglich der
Kohlenstoffbindung sind. Die Ergebnisse fließen auch in die Pflege- und Entwicklungspläne (siehe
Arbeitspaket 2) ein.
•
Überprüfung bereits vorhandener, älterer Grabenstaue auf ihre Funktionsfähigkeit:
In einigen der Moore sind im kleinen Maßstab Wiedervernässungsmaßnahmen umgesetzt worden.
Mehrere dieser Staue erfüllen augenscheinlich ihre Funktion nicht mehr oder nicht mehr in
optimaler Weise. Vor der Planung und Durchführung weiterer Aufstaumaßnahmen muss daher eine
Kontrolle der Funktionsfähigkeit der alten Staue durchgeführt werden, um zu klären, in welchem
Umfang zusätzlich zu der vorgesehenen Errichtung neuer Staue auch eine Instandsetzung der
Altstaue erforderlich ist.
•
Verhandlung mit Grundeigentümern
Die Maßnahmen, insbesondere die Wiedervernässungen, werden auf dänischer Seite auf
Grundlage freiwillige Vereinbarungen und Entschädigungen der Grundeigentümer durchgeführt.
Diese Verhandlungen umfassen auch die Vorbereitung von Flurbereinigungen. Um die
Vereinbarungen zu erreichen sind intensive und umfassende Verhandlungen zu erwarten.
Die Maßnahmen der Umsetzung der Vernässung umfasst folgende Punkte:
•
Neuerrichtung bzw. Instandsetzung von Grabenstauen:
Auf der Basis der Ergebnisse des Vorprojektes (hydraulische Modelle) und des Technikworkshops
(siehe Arbeitspaket 4) sollen die Entwässerungsgräben wirksam und dauerhaft außer Funktion
gesetzt werden. Dies geschieht in sensiblen Bereichen voraussichtlich mit z. B. Eichbohlenkonstruktionen ansonsten durch Erdstaue. In den Mooren, in den der Schlammpeitzger (eine FFHFischart) vorkommt, werden noch speziell zu konstruierende Staue (regulierbare Staue) eingesetzt.
Damit soll verhindert werden, dass es zur Isolation des Schlammpeitzgerbestandes kommt, aber
gleichzeitig eine Vernässung der Moore möglich ist.
•
Rodungs-/Entkusselungsmaßnahmen:
In Teilbereichen der Moore ist die Entfernung von Gehölzaufwuchs, der sich als Folge der
Entwässerung etablieren konnte, eine notwendige ergänzende Maßnahme zur Stabilisierung des
Wasserhaushaltes. Die frei zu stellenden Bereiche werden durch die zu erstellenden Pflege- und
Entwicklungspläne festgelegt.
Parallel mit diesem Projekt wird Fugleværnsfonden ähnlichen Maßnahmen auf eigenen Flächen in
Sølsted Mose fördern (siehe Anlage).
•
Flurbereinigung:
Bei der Projektrealisierung in Sølsted Mose ist eine Flurbereinigung geplant. Fugleværnsfonden
wird in diesem Zusammenhang eine aktive Rolle spielen (siehe Anlage).
Dansk udgave:
Denne arbejdspakke omfatter de tiltag, der skal opfylde målsætningen ”En størst mulig formindskelse og
helst en standsning af frigørelsen af drivhusgassen kuldioxid fra de fire skadede mosearealer og
den bedst mulige genskabelse af moseområdernes naturlige funktion som oplagringssted for
kulstof”.
Her handler det frem for alt om at skabe forudsætningerne for et effektivt vådområdeprojekt i alle fem
moseområder, og som minimum at gennemføre projekter i de fire af moserne. Genskabelsen af naturlige
eller så vidt muligt tilnærmelsesvis naturlige vandbalancer danner grundlaget for at standse yderligere
sætninger i moserne. Derved vil den fortsatte frigørelse af kuldioxid og næringsstoffer ophøre. Ydermere vil
der blive skabt betingelser, der vil muliggøre ny dannelse af tørv. Dette er forudsætningerne for, at moserne
kan opfylde deres funktion som kulstoflager.
Gennem udførelsen af disse tiltag skabes der også forudsætninger for at opfylde målet: ”Bevarelse og
ophjælpning af den biodiversitet, der er typisk for moserne, gennem en genskabelse af de tilsvarende
økologiske rammebetingelser” (arbejdspakke 2).
Forberedelserne til at gennemføre vådområdeprojekter omfatter følgende punkter:
• Undersøgelser af moserne udviklingshistorie
Undersøgelserne skal levere data om tykkelsen og opbygningen af moserne tørvelag. Resultaterne
skal benyttes i detailplanlægningen af vådområdeprojekterne og i pleje- og udviklingsplanerne (se
arbejdspakke 2).
Desuden kan resultaterne fint benyttes i den visuelle fremstilling af mosernes udvikling (se
arbejdspakke 4).
• Undersøgelse af mosernes funktion som kulstoflager før og efter gennemførelsen af
vådområdeprojekterne.
Undersøgelserne danner basis for en detaillieret planlægning af vandstandshævningerne og vil
gøre det muligt at vurdere, hvor succesrige tiltagene har været med hensyn til binding af kulstof.
Resultaterne vil også indgå pleje- og udviklingsplanerne (se arbejdspakke 2).
•
Afprøvning af, hvorvidt allerede eksisterende opstemninger i grøfterne fortsat virker.
I nogle af moserne er der tidligere udført nogle mindre tiltag med vandstandshævninger. Flere af
disse opstemninger opfylder tilsyneladende ikke længere deres formål i det mindste på en optimal
måde.
Forud for planlægningen og gennemførelsen af yderligere tiltag med opstemning af vand skal der
laves en kontrol af de gamle opstemningers funktion for at få opklaret i hvilket omfang der skal
opsættes nye stem, eller om der skal foretages en istandsættelse af de gamle.
•
Forhandlinger med lodsejere
Tiltagene , især vandstandshævningerne, vil på dansk side blive gennemført på grundlag af frivillige
aftaler med lodsejerne og erstatningsudbetalinger. Disse forhandlinger omfatter også
forberedelserne af jordfordeling. For at få aftalerne på plads må der forventes intensive og
omfattende forhandlinger.
Tiltagene, der skal udføres for at skabe vandstandshævningerne, omfatter følgende punkter:
•
Nyopførelse hhv. istandsættelse af stemmeværker i grøfterne.
På grundlag af resultaterne og de hydrauliske computermodeller fra forprojektet og teknikerworkshoppen (se arbejdspakke 4) skal afvandingsgrøfterne effektivt og vedvarende sættes ud af
funktion. Dette vil i de følsomme områder af moserne blive gennemført ved hjælp af stemmeværker,
f. eks. af egeplanker, mens der andre steder vil blive anlagt jorddæmninger.
I de moser, hvor fisken dyndsmerling (findes på bilagene til Habitatdirektivet) forekommer, vil der
blive indrettet særlige, regulerbare stemmeværker. Dermed skal det forhindres, at dyndsmerlingen
isoleres i grøfterne, samtidig med at vandstandene i moserne kan hæves.
•
Tiltag med rydning- eller nedskæring af træer og buske:
I nogle af moserne vil fjernelse af opvækst af træer og buske, som har kunnet etablere sig på grund
af tidligere afvandinger, være et nødvendigt tiltag for at stabilisere vandhusholdningen. De områder,
der skal frilægges, vil blive fastlagt i pleje og udviklingsplanerne for moserne. Sideløbende med
nærværende projekt vil Fugleværnsfonden understøtte lignende tiltag på egne arealer i Sølsted
Mose (se bilag).
•
Jordfordeling:
I forbindelse med realisering af projektet i Sølsted Mose gennemføres en jordfordeling.
Fugleværnsfonden vil spille en aktiv rolle i denne forbindelse. (se bilag)
Arbeitspaket / Arbejdspakke 2
Bezeichnung / Navn
Förderung der Biodiversität
Zeitraum / Periode
2009-2012
Ausführende(r) Partner / Udføres af
Stiftung Naturschutz S-H, Skov- og Naturstyrelsen,
Tønder Kommune, Aabenraa Kommune
Personal / Personale: 47.811 €
Veranschlagte Kosten / Anslåede udgifter
Sonstige / Øvrige: 181.477 €
Genaue inhaltliche Beschreibung / Nøjagtig beskrivelse af indholdet
Deutsche Fassung:
Arbeitspaket 2 beinhaltet die Maßnahmen zur Erreichung des Zieles „Erhalt und Förderung der für den
Lebensraum Moor typischen Biodiversität durch die Wiederherstellung der entsprechenden
ökologischen Rahmenbedingungen“. Die im Arbeitspaket 1 vorgesehenen Maßnahmen zur Wiedervernässung der Moore tragen im großen Maße auch zum Erhalt und zur Förderung der Biodiversität bei.
Aber um gezielt moortypische Pflanzen- und Tiere zu erhalten und zu fördern können weitere Maßnahmen
erforderlich sein. In dem Fall sollen zunächst detaillierte Entwicklungs- und Pflegepläne erstellt werden.
Darin fließen Kenntnisse, die im Rahmen des Vorprojektes und der Teilmaßnahmen der Arbeitspakete 1
und 3 gewonnen werden. Die weiteren Teilpakete des Arbeitspaketes 2 beinhalten die Instrumente zur
Umsetzung dieser Pläne.
•
Erstellung von Entwicklungs- und Pflegeplänen
Es sollen detaillierte Pflege- und Entwicklungspläne entwickelt werden, die zum Erhalt und zur
Förderung der moortypischen Artenvielfalt dienlich sind. Neben den Kenntnissen, die in den
Naturschutzbehörden vorhanden sind, sollen die Ergebnisse des Vorprojektes, der Untersuchungen
zur Entwicklungsgeschichte (Arbeitspaket 1), der Untersuchung der Moore hinsichtlich der Funktion
als Kohlenstoff-Speicher (Arbeitspaket 1) und der Expertenbesuche (Arbeitspaket 3) dort einfließen.
In Einzelfällen sind im kleinen Umfang gezielte Untersuchungen zu bestimmten Arten erforderlich,
um bestimmte durch das Vorprojekt aufgeworfene Fragen zu klären.
In den Mooren, in den der Schlammpeitzger (eine FFH-Fischart) vorkommt, werden detaillierte
Grabenräumungspläne erstellt. Damit soll verhindert werden, dass es zur Isolation des
Schlammpeitzgerbestandes kommt, aber gleichzeitig eine Vernässung der Moore möglich ist.
Auch wenn erst im Entwicklungs- und Pflegeplan eine flächenscharfe Festlegung der Maßnahmen erfolgt,
lassen sich die erforderlichen Maßnahmen in folgende drei darstellen:
•
Einrichtung geeigneter Weidesysteme für extensive Beweidung auf Moorgrünland
In bisher als Intensivgrünland genutzten Bereichen ist die Initiierung einer extensiven Pflegenutzung
vorgesehen. Zur Schaffung großer Weidekomplexe sind die Entfernung der vorhandenen Reste
alter, verfallener Weidezaunanlagen und der Bau neuer Weidezäune nötig. Durch extensive
Beweidung sollen die betreffenden Flächen einerseits im Sinne des Wiesenvogelschutzes optimiert
werden, andererseits werden die Voraussetzungen für eine auf extensive Nutzung angewiesene
Feuchtwiesenvegetation und deren an diesen Lebensraum angepassten Tierarten geschaffen. Die
Bewirtschaftung dieser Flächen soll möglichst durch örtlich ansässige Landwirte durchgeführt
werden.
•
Mahdgutübertragung/Auspflanzung vorgezogener Niedermoor- und Feuchtwiesenarten zur
Förderung seltener Pflanzengesellschaften:
Durch die teilweise intensive Nutzung (tiefgründige Entwässerung, Düngung, kurze Mahdintervalle)
der Projektflächen einerseits und längere Brachezeiten andererseits sind in Teilbereichen der
Projektgebiete die typischen Niedermoor- und Feuchtwiesenarten vollständig verschwunden. Dies
gilt vor allem für die Bereiche des Moorgrünlandes. Damit stehen keine Restpopulationen zur
Wiederbesiedlung der durch Vernässung und Pflege potentiell wieder zur Verfügung stehenden
Standorte mehr zur Verfügung. Auch das Samenpotential im Boden ist nicht mehr vorhanden. Dies
kann z. B. die Etablierung einer Torf bildenden Vegetation auf unabsehbare Zeit verzögern. Durch
die Übertragung von saathaltigem Mahdgut von ausgewählten Spenderflächen auf vorbereitete
Flächen (Schaffung von Keimstellen durch mechanische Vorbehandlung) in den Projektgebieten
soll die „Initialzündung“ für eine rasche Besiedlung der Flächen mit den gewünschten Zielarten
gegeben werden. Ergänzend ist das gezielte Auspflanzen ausgewählter, vorgezogener
Niedermoor- und Feuchtwiesenarten vorgesehen. Da kaum praktische Erfahrungen vorhanden
sind, sollen mehrere Methodiken parallel erprobt werden. Diese Erfahrungen sollen im Symposium
(Arbeitspaket 3) vorgestellt werden.
•
Rodungen von Bäumen und Gebüsch:
Viele von den ehemaligen Hochmoorflächen sind mit Bäumen (insbesondere Birken) und Büschen
(insbesondere Weiden) bewachsen. Diese hohen Pflanzen haben durch ihre Beschattung und hohen
Wasserbedarf die ursprünglichen Moorpflanzen verdrängt. Die Wiedervernässung durch eine
Erhöhung des Wasserspiegels bringt voraussichtlich die Bäume zum sterben. Eine Rodung und
Entfernung ist aber sehr aufwendig und kann für die Moorfläche sehr schädlich sein. Trotzdem kann
in ausgewählten Bereichen das Entfernen von Bäumen und Büschen in Übereinstimmung mit den
Pflege- und Entwicklungspläne zweckmäßig sein.
Dansk udgave:
Arbejdspakke 2 indeholder indsatserne til opnåelse af målet ” Bevarelse og ophjælpning af den
biodiversitet, der er typisk for moserne, gennem en genskabelse af de tilsvarende økologiske
rammebetingelser.”. De i arbejdspakke 1 planlagte indsatser vedrørende vandstandshævning i moserne
bidrager i høj grad også til bevaring og forbedring af artsmangfoldigheden. For målrettet at bevare og
fremme de for moserne typiske planter og dyr kan yderligere tiltag dog også være nødvendige. I den
situation skal der i første omgang udarbejdes detaljerede udviklings- og plejeplaner. Heri inddrages viden,
der er opnået inden for rammerne af forprojektet og fra gennemførelsen af arbejdspakke 1 og 3. De øvrige
delpakker i arbejdspakke 2 indeholder værktøjerne til gennemførelse af planerne.
•
Udarbejdelse af udviklings- og plejeplaner
Der skal udvikles detaljerede udviklings- og plejeplaner der egner sig til bevaring og fremme af den
for moser typiske artsmangfoldighed. Ud over den viden, der er til stede hos
naturbeskyttelsesmyndighederne, skal resultaterne fra forprojektet, undersøgelsesresultaterne af
udviklingshistorien (arbejdpakke1), undersøgelsesresultaterne vedrørende mosernes funktion som
kulstoflager (arbejdspakke 1) og ekspertbesøgene (arbejdspakke 3) inddrages her. I enkeltstående
tilfælde og i et lille omfang er målrettede undersøgelser vedrørende bestemte arter påkrævet for at
afklare spørgsmål, der opstod i forbindelse med forprojektet. Da der i nogle af moseområderne
forekommer bevaringsværdige arter vil plejeforanstaltningerne ske under hensyntagen hertil. For
eksempel vil der blive udarbejdet detaljerede grøfte-vedligeholdelsesplaner for i fornødent omfang
at tage hensyn til bestanden af dyndsmerling.
På trods af at det først er i forbindelse med udarbejdelsen af udviklings- og plejeplanerne, at den nøjagtige
placering af indsatserne på enkeltområder fastlægges, kan de nødvendige tiltag beskrives i følgende 3
punkter:
•
Indretning af græsningssystemer der egner sig til ekstensiv græsning af mose-engarealer.
I de hidtil intensivt udnyttede engområder forudses igangsat en ekstensiv udnyttelse med pleje for
øje.
Til etablering af store græsningskomplekser er det nødvendigt at fjerne de eksisterende rester
gamle af forfaldne kreaturhegn og etablere nye indhegninger. Gennem den ekstensive græsning
skal de pågældende områder på den ene side tilgodese engfugles beskyttelseshensyn og på den
anden side bliver der skabt forudsætningerne for den af en ekstensiv græsning afhængige vådbundsvegetation og den til denne biotop tilpassede fauna. Driften af disse græsningsområder skal
om muligt helst udføres af lokalt bosiddende landmænd.
•
Overførsel af frøholdigt hø/udplantning af foretrukne lavbunds- og vådengsarter til fremme af
sjældne plantesamfund.
På grund af den på den ene side delvis intensive drift (med gennemgribende afvanding, gødskning,
hyppigt høslet) og på den anden side længere braklægningsperioder er de typiske lavbunds- og
vådengsarter i visse delområder forsvundet fuldstændigt. Det gælder først og fremmest for
engarealerne i moserne. Dermed er der ingen tilbageværende bestand, der kan indvandre til de
områder, som i kraft af vandstandshævning eller pleje igen er potentielt egnede som levesteder.
Ligeledes er frø-potentialet i jorden ikke længere tilstede. Dette kan eksempelvis udsætte
genetableringen af en vegetation, der kan opbygge tørvelag, på uoverskuelig lang tid. Ved at
udsprede frøholdigt hø fra udvalgte donor-områder til præparerede områder (mekanisk forberedte
”såbede”) i projektområderne skal det sikres, at en hurtig udbredelse af de ønskede arter ”kickstartes”. Supplerende påtænkes der målrettet udplantning af udvalgte, foretrukne lavbunds- og
vådengsarter. Da der stort set ikke findes praktiske erfaringer forventes forskellige metoder afprøvet
parallelt. Erfaringerne skal præsenteres på symposier (arbejdspakke 3).
•
Rydning af træer og krat.
Mange af de oprindelige højmoseområder er tilgroet i træer (især birk) og buske (især pil) Disse
høje planter har i kraft af deres skyggeeffekt og høje vandforbrug fortrængt de oprindelige
moseplanter. Genetablering af vådområder ved hævning af vandspejlet vil formodentlig få træerne
til at dø. Rydning og fjernelse er arbejdskrævende og kan være skadelig for mosefladerne. Alligevel
vil det i udvalgte områder være hensigtsmæssigt at fjerne træer og buske i overensstemmelse med
pleje- og udviklingsplanerne.
Arbeitspaket / Arbejdspakke 3
Bezeichnung / Navn
Wissenstransfer und Wissensmehrung
Videndeling og videnforøgelse
Zeitraum / Periode
2009-2012
Ausführende(r) Partner / Udføres af
Stiftung Naturschutz S-H, Skov- og Naturstyrelsen,
Tønder Kommune, Aabenraa Kommune
Personal / Personale: 76.765 €
Veranschlagte Kosten / Anslåede udgifter
Sonstige / Øvrige: 83.134 €
Genaue inhaltliche Beschreibung / Nøjagtig beskrivelse af indholdet
Deutsche Fassung:
Arbeitspaket 3 beinhaltet die Maßnahmen zur Erreichung des Zieles “Intensive, direkte und nachhaltige
grenzüberschreitende
Zusammenarbeit zwischen den Projektpartnern, Behörden und
Gebietskörperschaften zum Wissenstransfer, zur gemeinsamen Wissensmehrung, zum
gegenseitigen Verständnis und zum Aufbau eines Experten-Netzwerkes“.
Aus unterschiedlichen Projekten zur Regeneration von Mooren, die sowohl auf deutscher als auch auf
dänischer Seite in der Vergangenheit bereits durchgeführt wurden, liegen unterschiedliche Erfahrungen aus
Erfolgen und Misserfolgen vor. Ein intensiver Austausch der beiderseitigen Erfahrungen soll daher die Basis
einer erfolgreichen, nachhaltigen und grenzüberschreitenden Projektrealisierung bilden und stellt die
Grundlage eines aufzubauenden dänisch-deutschen Experten-Netzwerkes dar. Dieses wird im Projekt-
verlauf durch gemeinsame Fortbildung weiter ausgebaut und gefestigt.
Das sich aus der Umsetzung des Projektes ergebende theoretische Wissen und die gesammelten
praktischen Erfahrungen sollen am Ende des Projektes zusammengefasst und der Fachwelt präsentiert
werden. Damit steht dieses Wissen über den Kreis der Projektpartner hinaus für die Umsetzung ähnlicher
Projekte zur Verfügung.
•
Dänisch-deutscher Technikworkshop
„Dänisch-deutsche Erfahrungen
im
Moorschutz“:
Grenzübergreifender Erfahrungsaustausch über Erfolge, Probleme und Misserfolge bei der
Umsetzung bisheriger Moorschutzprojekte, z. B. Effektivität/Dauerhaftigkeit von Grabenstauen,
Möglichkeiten und Grenzen bei der extensiven Beweidung von Moorgrünland. Die Ergebnisse des
Workshops bilden neben den Ergebnissen des Vorprojektes die Basis der innerhalb der Arbeitspakete 1 und 2 zu erstellenden Planungen und Umsetzung der Wiedervernässungsmaßnahmen
sowie der Pflege- und Entwicklungspläne. Sie sollen darüber hinaus schriftlich (deutsch/dänisch) in
Form eines „Best-practice“-Leitfadens zur Moorrenaturierung zusammengefasst werden, um auch
für zukünftige Projekte zur Verfügung zu stehen.
•
Gemeinsame Exkursion der Projektpartner in ungestörte und in Regeneration befindliche
Moorgebiete zum Zwecke der gemeinsamen Fortbildung. Exkursionsziel wird voraussichtlich
Lettland sein, da hier noch große, unberührte Moorgebiete existieren
•
Expertenbesuche: Bereisung der Projektgebiete durch die Projektpartner gemeinsam mit
ausgewählten externen Experten zu speziellen Fragestellungen. Erfahrungen aus LIFE-Projekten
zeigen, dass solche Expertenbesuche einen enormen Mehrwert für Entwicklungs- und Pflegepläne
(Arbeitspaket 2) haben.
•
Arbeitsgruppentreffen: Zur Koordinierung des Projektes sind regelmäßige Treffen der Projektpartner
vorgesehen. Dies beinhaltet auch gemeinsame Exkursionen in die Projektgebiete zur Vorstellung
der umgesetzten Maßnahmen.
•
Symposium für die Fachwelt: Gegen Ende der Projektlaufzeit sollen die gemeinsam erarbeiteten
und umgesetzten Maßnahmen sowie die daraus für zukünftige Projekte ableitbaren Empfehlungen
der Fachwelt vorgestellt und in einer mehrsprachigen schriftlichen Fassung (Symposiumsband)
präsentiert werden.
Dansk udgave:
Arbejdspakke 3 indeholder indsatserne til opnåelse af målet
”Intensivt, direkte og varigt grænseoverskridende samarbejde mellem projektpartnerne,
myndigheder og organisationer med henblik på vidensdeling, fælles vidensopbygning, gensidig
forståelse og opbygning af et ekspertnetværk.”
Fra forskellige moserestaureringsprojekter, der tidligere er gennemført på både tysk og dansk side,
foreligger der både gode og dårlige erfaringer. En intensiv udveksling af gensidige erfaringer skal derfor
danne grundlag for en succesfuld, varig og grænseoverskridende projektgennemførelse og danner
grundlaget for opbygning af et tysk-dansk ekspertnetværk. Dette bliver igennem projektforløbet udbygget og
konsolideret ved fælles efteruddannelse.
Den teoretiske viden, der skabes ved gennemførelse af projektet og de indhøstede praktiske erfaringer, skal
i slutningen af projektet sammenfattes og præsenteres for fagverdenen. Dermed gøres denne viden
tilgængelig for gennemførelse af lignende projekter også udenfor kredsen af deltagende partnere.
•
Tysk-dansk
teknikerworkshop
”Tysk-danske
erfaringer
med
mosebeskyttelse”:
Grænseoverskridende erfaringsudveksling vedrørende succeser, problemer og fejlslag i forbindelse
med udførelsen at hidtidige mosebeskyttelsesprojekter, for eksempel effektivitet og varighed af
grøfteafpropninger samt muligheder og begrænsninger for ekstensiv græsning af engarealer i
moserne. Workshoppens resultater danner sammen med resultaterne fra forprojektet basis for de i
arbejdspakke 1 og 2 opstillede opgaver vedrørende planlægning og realisering af
vandstandshævninger samt for opstilling af pleje og udviklingsplaner. Resultaterne skal desuden
sammenfattes på skrift (dansk og tysk) i en ”Best-practice”-vejledning for moserestaurering, for
også at være tilgængelig for fremtidige projekter.
•
Fælles ekskursion for projektpartnerne til uforstyrrede moseområder der er under gendannelse.
Formålet er fælles efteruddannelse. Målet for ekskursionen vil formentlig være Letland, idet der her
stadig findes store uberørte moseområder.
•
Ekspertbesøg: Projektpartnerne gennemfører besigtigelser i projektområderne sammen med
udvalgte eksterne eksperter vedrørende særlige problemstillinger. Erfaringer fra LIFE-projekter
viser, at sådanne ekspertbesøg bidrager med meget stor merværdi i forhold til opstilling af
udviklings- og plejeplaner (som i arbejdspakke 2).
•
Arbejdsgruppemøder: Til koordinering af projektet gennemføres regelmæssige møder mellem
projektpartnerne. Disse indeholder også fælles ekskursioner til projektområderne med præsentation
af de gennemførte tiltag.
•
Symposium for fagverdenen: Mod slutningen af projektperioden skal de udarbejdede og realiserede
tiltag og de deraf afledte anbefalinger til fremtidige projekter præsenteres for fagverdenen, dels ved
et symposium og dels ved en dertil hørende skriftlig, flersproget version (symposium-skrift).
Arbeitspaket / Arbejdspakke 4
Bezeichnung / Navn
Außendarstellung und Umweltbewusstseinsbildung /
Information og udvidelse af miljøbevidstheden
Zeitraum / Periode
2009-2012
Ausführende(r) Partner / Udføres af
Stiftung Naturschutz S-H, Skov- og Naturstyrelsen,
Tønder Kommune, Aabenraa Kommune
Personal / Personale: 81.539 €
Veranschlagte Kosten / Anslåede udgifter
Sonstige / Øvrige: 121.157 €
Genaue inhaltliche Beschreibung / Nøjagtig beskrivelse af indholdet
Deutsche Fassung:
Arbeitspaket 4 beinhaltet die Maßnahmen zur Erreichung des Zieles: „Bewusstseinsbildung und
Sensibilisierung der Bevölkerung für den Moorschutz“.
Neben der Aussendarstellung des laufenden Projektes und seiner Ziele in der Region und regionsübergreifend sollen Hintergrundinformationen zur Rolle des Moorschutzes beim Klima- und Biodiversitätsschutz vermittelt werden. Hierzu ist die Schaffung von Naturerlebnis- und Informationsmöglichkeiten
vorgesehen, welche die für die einzelnen Projektgebiete spezifische Flora und Fauna in einem typischen,
repräsentativen Landschaftsbild erlebbar machen. Es sollen Kenntnisse über die Bedeutung der Moore im
Naturhaushalt für den Klimaschutz, über die Lebewelt der Gebiete und ihre Gefährdung sowie die
individuelle Entwicklungsgeschichte der Moore vermittelt werden.
Es ist wichtig, dass die Öffentlichkeit mit der sehr lang andauernden Renaturierung der Moore als Folge der
momentanen Maßnahmen bekannt wird.
Die Projektgebiete sollen zusammen mit anderen Moorgebieten vermarkt werden, damit die Öffentlichkeit
die verschiedenen Moore im Grenzgebiet als eine verbundene Sehenswürdigkeit erleben können.
•
Auftaktveranstaltung: Feierlicher Beginn des Projektes unter Beteiligung der Projektbeteiligten,
politischer Vertreter Südjütlands und Schleswig-Holsteins und der Presse.
•
Projektbegleitende Pressearbeit: Ankündigung des Projektes vor Beginn sowie kontinuierliche
Präsentation der Zwischenstände und Ergebnisse des Projektes beiderseits der Grenze in der
Presse.
•
Regionalkonferenzen: Mehrfach stattfindende Konferenzen mit regionalen Interessenvertretern
betroffener Gruppen, aber auch interessierten Einzelpersonen zur Vorstellung geplanter bzw. im
Projektverlauf schon umgesetzter Maßnahmen.
•
Schaffung von Infrastruktur für Besucherlenkung und Naturerlebnis: Planung und Erstellung neuer
Wanderwege, Naturbeobachtungsmöglichkeiten und/oder Moorerlebnispfade. Diese werden
ergänzt durch die Erstellung und Aufstellung mehrsprachiger Informationstafeln und -broschüren für
eine grenzübergreifende Naturvermittlung. Die Informationstafeln sollen Kenntnisse zur
moorspezifischen Flora und Fauna, zum Moorschutz als Instrument des Schutzes von Biodiversität
und Klima, zur individuellen Entwicklungs- und Nutzungsgeschichte des jeweiligen Moorgebietes
vermitteln
sowie
der
Vorstellung
des
INTERREG-Projektes
dienen.
•
Außenveranstaltung: Zusätzlich sind mehrsprachige Exkursionen vor Ort und in das jeweilige
Nachbarland zur Vorstellung des Projektes und der Projektgebiete geplant
•
Internetpräsenz: Erstellung und Pflege einer mehrsprachigen, inhaltlich gemeinsamen Internetpräsentation aller Partner zum INTERREG-IV-Projekt „Renaturierung von Mooren in SchleswigHolstein und Sønderjylland - ein Beitrag zum Schutz des Klimas, zum Erhalt der Artenvielfalt und
zur Information der Öffentlichkeit“. Es sollen das Projekt, die Gebiete und die Naturerlebnismöglichkeiten mit Links zu den Projektpartnern und anderen relevanten Projekten sowie aktuelle
Entwicklungen und Termine vorgestellt werden.
•
Abschlussveranstaltung: Feierlicher Abschluss des Projektes unter Beteiligung
Projektbeteiligten, politischer Vertreter Südjütlands und Schleswig-Holsteins und der Presse.
der
Dansk udgave:
Arbejdspakke 4 omfatter de tiltag der skal til for at opfylde målet: ”At gøre befolkningen bevidst om og
interesseret i beskyttelsen af moser”.
Ud over at informere om det igangværende projekt og dets målsætning i og uden for regionen skal der
formidles baggrundsinformationer om den rolle som beskyttelsen af moser har for beskyttelsen af klimaet og
biodiversiteten.
Til dette formål er det planlagt at skabe muligheder for at opleve og få informationer om naturen, således at
man i de enkelte projektområder kan opleve den helt særegne flora og fauna i deres typiske omgivelser og
landskaber.
Der skal ske formidling af viden om den betydning, som moserne har for naturens husholdning og når det
gælder beskyttelsen af klimaet. Desuden skal der ske formidling om det liv, som findes i områderne, og
truslerne mod det på baggrund af mosernes historiske udvikling.
Det er vigtigt, at offentligheden bliver gjort bevidst om, at de gennemførte tiltag kun vil føre til en langsom
genskabelse af moserne.
Projektområderne skal markedsføres sammen med andre moseområder, for at offentligheden vil kunne
opleve de forskellige moser i grænseområdet som en sammenhængende seværdighed.
•
Åbningsarrangement: Projektstarten vil blive markeret under festlige former med deltagelse af
projektdeltagerne, politiske repræsentanter fra Sønderjylland og Schleswig-Holstein samt pressen.
•
Projektledsagende pressedækning: Før projektstart og under projektets løbetid vil pressen blive
informeret om projektstatus og projektresultater.
•
Regionalkonferencer: Flere gange vil der finde konferencer sted med deltagelse af regionale
repræsentanter for interessegrupperne samt andre interesserede, hvor planlagte og allerede
gennemførte tiltag vil blive præsenteret.
•
Skabelse af en infrastruktur til vejledning af de besøgende og oplevelse af naturen. Der skal
planlægges og anlægges nye vandrestier samt steder, hvorfra naturen kan iagttages. Eventuelt skal
der også indrettes oplevelsesstier i moserne. Disse muligheder skal understøttes gennem
fremstilling og opstilling af flersprogede informationstavler samt brochurer med henblik på en
grænseoverskridende naturformidling. Informationstavlerne skal informere om den særlige flora og
fauna, om mosebeskyttelse som et instrument til beskyttelse af biodiversitet og klima, om de
enkelte moseområders udviklingshistorie og brugen af dem, samt om Interreg-projektet.
•
Naturvejlederture: Desuden er det planlagt at gennemføre flersprogede ekskursioner i moserne og
deres omgivelser for at fremvise moserne og projektområderne.
•
Internetpræsentation: fremstilling og vedligeholdelse af en flersproget fælles hjemmeside for alle
partnerne i Interreg IV-projektet ”Restaurering af moser i Schleswig-Holstein og Sønderjylland et bidrag til beskyttelse af klimaet, bevarelse af artsmangfoldigheden og til information af
offentligheden”
På hjemmesiden skal projektet, dets fremdrift og projektområderne samt mulighederne for at opleve
naturen præsenteres med links til såvel projektpartnerne som andre relevante projekter.
•
Afslutningsarrangement: Afslutningen på projektet vil blive markeret under festlige former med
deltagelse af de medvirkende, politiske repræsentanter fra Sønderjylland og Schleswig-Holstein
samt pressen.
3.5 Organisation der grenzüberschreitenden Zusammenarbeit /
Hvordan organiseres det grænseoverskridende samarbejde?
Deutsche Fassung:
1. Der Leadpartner, Tønder Kommune
Der Leadpartner ist für die übergeordnete Koordination und das Management des Vorhabens
verantwortlich und übernimmt gegenüber der Verwaltungsbehörde die alleinige Verantwortung
für die ordnungsgemäße Durchführung laut Bewilligungsbescheid. Er ist somit der
Kontaktpartner der Verwaltungsbehörde in allen Projektangelegenheiten.
2. Die übrigen Projektpartner
Die Projektpartner verpflichten sich zur verantwortlichen Mitwirkung an der erfolgreichen
Durchführung des Vorhabens.
Auf dänischer Seite
Skov- og Naturstyrelsen Vadehavet
Aabenraa Kommune
Auf deutscher Seite
Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein
3. Steuerungsgruppe
Für das Projekt wird eine Steuerungsgruppe zur erfolgreichen Projektumsetzung eingesetzt,
mit der Aufgabe, die Begleitung und Umsetzung des Projekts durchzuführen. Der Leadpartner
und Vertreter der Projektpartner sind Mitglied der Steuerungsgruppe. Die Steuerungsgruppe
trifft sich halbjährlich.
Die Sitzungen werden nach Bedarf abgehalten, aber auch mit Telefon und E-Mail wird Kontakt
aufrechterhalten. Die Steuerungsgruppe arbeitet insbesondere bei der Antragstellung, den
Durchführungsberichten und der Erstellung des Endberichts sehr eng zusammen. Außerdem
kann man bei den diversen Treffen der größeren und kleineren Arbeitsgruppen (siehe unten)
Informationen austauschen und Vereinbahrungen machen.
4. Große Projektgruppe:
Bestehend aus allen mitwirkenden Projektpartnern und anderen beteiligten Behörden und
Institutionen. Die Gruppe trifft sich nach Bedarf.
Auf deutscher Seite:
Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein
Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein,
Gemeinden der Projektgebiete,
Naturschutzorganisationen,
Landesforstanstalt,
Wasser- und Bodenverbände,
interessierte Öffentlichkeit
Auf dänischer Seite:
Tønder Kommune
Skov.- og Naturstyrelsen Vadehavet
Aabenraa Kommune
Direktoratet for FødevareErhverv
Fugleværnsfonden
Eigentümer
Andere Organisationen
Zoologisk Museum, København
Die Gruppe soll als Informations-, Ideen- und Diskussionsforum und als Ratgeber
funktionieren.
5. Kleinere Arbeitsgruppen
Die Gruppen treffen sich nach Bedarf um bestimmte Teil-Aufgaben der einzelnen
Projektgebiete zu lösen. Die finanziell verantwortlichen Projektpartner werden obligatorisch bei
der Planung hinzu gezogen. Sie geben die Aufgaben vor und sorgen für Information und
Koordination der anderen Arbeitsgruppen.
Dansk udgave:
1. Leadpartner: Tønder Kommune
Leadpartneren er ansvarlig for den overordnede koordination og styring af projektet samt
påtager sig over for forvaltningsmyndigheden det fulde ansvar for at projektet gennemføres
korrekt i overensstemmelse med tilsagnet. Leadpartneren er forvaltningsmyndighedens
kontaktpartner i alle projektanliggender.
2. De øvrige projektpartnere
De øvrige projektpartnere forpligter sig til at medvirke ansvarligt til en succesfuld
gennemførelse af projektet.
På dansk side:
Skov- og Naturstyrelsen Vadehavet
Aabenraa Kommune
På tysk side:
Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein
3. Styregruppe
Der etableres en styregruppe for projektet for at følge projektet og sikre en succesfuld
gennemførelse.
Leadpartner og repræsentanter for projektpartnerne er medlemmer af styringsgruppen.
Møderne afholdes efter behov, men kontakterne bliver desuden opretholdt gennem telefon og
e-mails.
Styregruppen arbejder især tæt sammen i forbindelse med udformningen af ansøgningen,
årsrapporterne og slutberetningen. Desuden kan man i forbindelse med møderne i større og
mindre arbejdsgrupper (se nederst) udveksle informationer og indgå aftaler.
4. Den store projektgruppe
Gruppen består af alle medvirkende projektpartnere og øvrige medvirkende myndigheder og
institutioner. Gruppen mødes efter behov.
På tysk side:
Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein
Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein,
Kommunerne med projektområderne
Naturbeskyttelsesorganisationer,
Landesforstanstalt,
Wasser- und Bodenverbände (landvindingslag)
interesserede fra offentligheden
På dansk side:
Tønder Kommune
Skov.- og Naturstyrelsen Vadehavet
Aabenraa Kommune
Direktoratet for FødevareErhverv ?
Fugleværnsfonden
Lodsejere
Andre organisationer
Zoologisk Museum, København
Gruppen skal fungere som informations-, idé- og diskussionsforum samt som rådgiver.
5. Mindre arbejdsgrupper
Grupperne mødes efter behov for at løse særlige delopgaver i tilknytning til de enkelte
projektområder. Projektpartnerne med økonomisk ansvar er obligatorisk inddraget i
planlægningen. De stiller også opgaverne og sørger for information af og koordination med de
øvrige arbejdsgrupper.
3.6 Geplante Aktionen im Rahmen der Öffentlichkeitsarbeit /
Planlagte foranstaltninger til information af offentligheden
Deutsche Fassung:
Siehe auch Arbeitspaket Nummer 4: Außendarstellung und Umweltbewusstseinsbildung
•
Projektbegleitende Pressearbeit: Ankündigung sowie kontinuierliche Präsentation der
Zwischenstände und Ergebnisse des Projektes beiderseits der Grenze in der Presse.
•
Regionalkonferenzen: Mehrfach stattfindende Konferenzen mit regionalen Interessenvertretern
betroffener Gruppen, aber auch interessierten Einzelpersonen zur Vorstellung geplanter bzw. im
Projektverlauf schon umgesetzter Maßnahmen.
•
Entwicklung von gemeinsamen zweisprachigen Broschüren und Flyern zum grenzüberschreitenden
Projekt.
•
Internetpräsenz: Erstellung und Pflege einer mehrsprachigen, inhaltlich gemeinsamen Internetpräsentation aller Projektpartner zum INTERREG-IV-Projekt „Renaturierung von Mooren in
Schleswig-Holstein und Sønderjylland- ein Beitrag zum Schutz des Klimas, zum Erhalt der
Artenvielfalt und zur Information der Öffentlichkeit , in der das Projekt, die Gebiete und die
Naturerlebnismöglichkeiten mit Links zu den Projektpartnern und anderen relevanten Projekten
sowie aktuelle Entwicklungen und Termine vorgestellt werden. (Interreg-Büro)
Dansk udgave:
Se også arbejdspakke 4: ”Information og udvidelse af miljøbevidstheden”.
•
Kontakt til pressen under projektforløbet: Annoncering af projektet såvel som kontinuerlig
præsentation af projektforløbet og projektresultaterne for pressen på begge sider af grænsen.
•
Regional-konferencer: Flere på hinanden følgende konferencer med deltagelse af regionale
repræsentanter for de for projektet relavante grupper samt enkeltpersoner med henblik på at
præsentere planlagte eller allerede gennemførte projekttiltag.
•
Fremstilling af fælles to-sprogede brochurer og foldere om det grænseoverskridende projekt.
•
Præsentation i Internettet: Udvikling og vedligeholdelse af en flersproget og indholdsmæssigt fælles
Internet-præsentation for alle projektpartnerne i Interreg IV-projektet ”Restaurering af moser i
Schleswig-Holstein og Sønderjylland - et bidrag til beskyttelse af klimaet, bevarelse af
artsmangfoldigheden og til information af offentligheden”. På hjemmesiden vil projektet,
projektområderne og mulighederne for naturoplevelser blive præsenteret sammen med oplysninger
om udviklingen i projektet og tidspunkter for forskellige aktiviteter.
3.7 Wie wird das Projekt evaluiert? /
Hvordan evalueres projektet?
Deutsche Fassung:
• Grössen der renaturierten Flächen,
• Messungen von CO2,
• Anzahl Flyer,
• Anzahl der Naturerlebniseinrichtungen
• Anzahl der Teilnehmer bei den Konferenzen,
• Anzahl der Presseauftritte
Dansk udgave:
• Størrelsen af de restaurerede arealer
• Målinger af CO2-bindingen
• Antal foldere
• Antal indretninger til fremme af naturoplevelserne
• Antal deltagere til konferencerne
• Antallet af presseomtaler
3.8 Zusammenhang mit anderen nationalen und grenzüberschreitenden Projekten /
Sammenhæng med andre nationale og grænseoverskridende projekter
Deutsche Fassung:
Das Projekt bildet die Fortsetzung des durch Interreg III A geförderten Moorvoruntersuchungsprojekts
Nummer 47, Laufzeit 15.11.2006 bis 30.06.2008.
Die grenzüberschreitende Zusammenarbeit mit Moorrenaturierung hat vor ungefähr 20 Jahren angefangen
mit dem Renaturierungsprojekt Fröslee-Jardelunder Moor. Das Projekt wurde von der EU gefördert.
Die Natur in Sønderjylland ist durch mehrere grosse Moorgebiete charakterisiert. Die Gebiete liegen auf
einer Linie zwischen dem Fröslee-Jardelunder Moor an der Grenze bis zum Kogsbøl Mose in
nordwestlicher Richtung: Kogsbøl Mose - Sølsted Mose - Kongens Mose - Alslev Mose – Terkelsbøl
Mose/Ulvemose - Tinglev Mose – Frøslev-jardelund Mose.
Im Fröslee-Jardelunder Moor, Tinglev Mose und Kongens Mose sind einige Renaturierungsmaßnahmen
schon durchgeführt, und die Erfarungen sollen in dieses Projekt eingehen.
Dansk udgave:
Projektet er en fortsættelse af Interreg IIIA-projekt nr. 47: Forundersøgelser til dansk-tysk
moserestaureringsprojekt (Journalnummer 06/9517). Projektet forløb fra den 15. november 2006 til 30.
juni 2008.
Det grænseoverskridende samarbejde om restaurering af moser startede for omkring 20 år siden med
restaureringen af Frøslev-Jardelund Mose. Projektet blev gennemført med støtte fra EU.
Den sønderjyske natur er karakteriseret ved en række store moseområder, der alle ligger på en linie mellem
Frøslev-Jardelund Mose ved grænsen og Kogsbøl Mose mod nordvest: Frøslev-Jardelund Mose - Tinglev
Mose – Terkelsbøl Mose/Ulvemose - Alslev Mose - Kongens Mose - Sølsted Mose – Kogsbøl Mose.
Der er gennemført naturgenopretningsprojekter i Frøslev-Jardelund Mose, Tinglev Mose og Kongens Mose,
og erfaringerne herfra vil indgå i dette Interreg-projekt.
4. Erwartete Wirkungen des Projekts /
Forventede virkninger af projektet
4.1 Innovativer Charakter des Projekts /
Projektets innovative karakter
A: Worin besteht der innovative Charakter des Projekts und welche neuen Impulse der Zusammnarbeit
entstehen daraus / Hvori består projektets innovative karakter og hvilke nye impulser tilføres samarbejdet
Deutsche Fassung:
Das Projekt stellt einen in dieser Form neuartigen, da außergewöhnlich umfassenden Ansatz dar: Aufgrund
der Datenbasis, die aus dem Vorprojekt zur Verfügung steht, sowie des zu Projektbeginn stattfindenden
Wissenstransfers und der Projekt begleitenden gemeinsamen Fortbildung wird ein optimaler Einsatz eines
breit angelegten, sich ergänzenden Spektrums an „Werkzeugen“ des Moorschutzes möglich sein. Dies ist
die Voraussetzung für eine möglichst große Effektivität der Maßnahmen in Bezug auf die angestrebten Ziele
des Biodiversitäts- und Klimaschutzes.
Dansk udgave:
Med det usædvanligt omfattende udgangspunkt for projektets udformning er der tale om nytænkning:
Datagrundlaget fra forprojektet og den vidensdeling, som vil finde sted fra projektets start, samt den
følgende fælles vidensudbygning vil gøre det muligt at gennemføre projektet med et bredt spektrum af
restaurerings ”værktøjer”. Dette er forudsætningen for den størst mulige effekt af tiltagene med hensyn til at
opfylde målsætningerne for beskyttelsen af biodiversiteten og klimaet.
B: Knüpft das Projekt an ein früheres INTERREG-Projekt an, wenn ja bitte angeben, an welches und in
welcher Hinsicht (ggf. ausführlicher unter Ziff 3.4 beschreiben) / Er projektet en fortsættelse af et tidligere
INTERREG-projekt, hvis ja, hvilket og på hvilken måde (beskriv evt. mere udførligt under punkt 3.4)
Deutsche Fassung:
Das Projekt knüpft an das INTERREG III A-Projekt „Voruntersuchungen für ein dänisch-deutsches MoorRenaturierungsprojekt“, Nummer 47 (Laufzeit 15.11.2006 bis 30.06.2008) an. Innerhalb dieses Projektes
wurden im Tielener Moor und im Tollenmoor Voruntersuchungen zu den vorkommenden Biotoptypen und
relevanten Artengruppen durchgeführt. Auf der Basis der Ergebnisse wurden artspezifische Lösungskonzepte in Bezug auf die Auswirkungen der geplanten Wiedervernässung erarbeitet.
Auf dänischer Seite wurden Untersuchungen der Wasserstands- und Abflußverhältnisse im Sølsted Mose
und Terkelsbøl Mose / Ulvemose durchgeführt. Diese dienen zur Beurteilung der Folgen einer Wasserstandsanhebung, darunter die zukünftigen Nutzungsmöglichkeiten der betroffenen privaten Grundstückseigentümer und die Einwirkung auf die zukünftigen Naturverhältnisse.
Durch die Voruntersuchungen existiert nunmehr eine fundierte Basis für die planmäßige und erfolgreiche
Durchführung des Hauptprojektes.
Dansk udgave:
Projektet er en fortsættelse af Interreg IIIA-projekt nr. 47: Forundersøgelser til dansk-tysk
moserestaureringsprojekt (Journalnummer 06/9517). Projektet forløb fra den 15. november 2006 til 30. juni
2008.
Inden for rammerne af dette projekt blev der på tysk side i Tielener Moor og Tollen Moor gennemført
forundersøgelser af forekomsten af biotop-typer og relevante artsgrupper. På grundlag af resultaterne blev
der udarbejdet artspecifikke løsningsmodeller med henblik på en planlagt vandstandshævning.
På dansk side blev der lavet undersøgelser af vandstands- og afstrømningsforholdene i Sølsted Mose og i
Terkelsbøl Mose / Ulvemose. Disse undersøgelser kan benyttes til en vurdering af følgevirkningerne af en
vandstandshævning, herunder de fremtidige muligheder for at udnytte de private arealer samt indflydelsen
på de fremtidige naturforhold.
Gennem disse forundersøgelser er der skabt et godt grundlag for en planmæssig og succesfuld
gennemførelse af hovedprojektet.
4.2 Worin besteht der grenzüberschreitende Mehrwert des Projekts /
Hvori består projektets grænseoverskridende merværdi
Deutsche Fassung:
Bisher wurden auf beiden Seiten der Grenze unterschiedliche Strategien im Moorschutz favorisiert. Durch
den im Rahmen des Projektes erfolgenden Wissenstransfer und den Aufbau eines Experten-Netzwerkes
kann auf eine breitere Wissens- und Erfahrungsbasis zurückgegriffen werden. Daher wären ohne das
Zustandekommen des Projektes die Durchführung der geplanten Aktivitäten in den Projektgebieten im
vorgesehenen Umfang und in der angestrebten Qualität – und damit die möglichst weitgehende
Ausschöpfung des Potentials der Projektflächen für die Erreichung der Ziele – nicht möglich. Hinzu kommt
in der Außenwirkung des Projektes auch der Aspekt, dass die Herausforderungen unserer Zeit im
Biodiversitäts- und Klimaschutz nicht vor Staatsgrenzen halt machen und nur durch internationale
Zusammenarbeit gelöst werden können und müssen.
Durch die umfangreichen Informationsangebote, unter anderem die Erstellung und Aufstellung mehrsprachiger Informationstafeln und -broschüren wird eine grenzübergreifende Naturvermittlung für die
Öffentlichkeit gefördert und ermöglicht, die ohne das Projekt nicht vorhanden wäre.
Dansk udgave:
Indtil nu har man på begge sider af grænsen foretrukket forskellige strategier til beskyttelsen af moser.
Gennem den inden for projektet planlagte vidensdeling og opbygning af et ekspert-netværk kan man få
skabt et bredere videns- og erfaringsgrundlag.
Uden at projektet kommer i stand vil gennemførelsen af de planlagte aktiviteter i projektområderne ikke
være mulig i det planlagte omfang i og den tilstræbte kvalitet, og dermed vil man ikke fuldt ud kunne udnytte
potentialerne i projektområderne.
Dertil kommer også det aspekt for så vidt angår projektets virkninger udadtil, at vor tids udfordringer med
hensyn til beskyttelsen af biodiversiteten og klimaet ikke standser ved statsgrænserne, men kun kan og må
løses gennem internationalt samarbejde.
Gennem de omfattende informationstilbud, herunder fremstilling og opstilling af flersprogede
informationstavler og brochurer, vil en grænseoverskridende naturformidling for offentligheden blive støttet
og muliggjort. Dette vil ikke ske uden gennemførelsen af projektet.
4.3 Wie trägt das Projekt zum gegenseitigen Kenntnis und Verständnis bei /
Hvordan bidrager projektet til gensidigt kendskab og gensidig forståelse
Deutsche Fassung:
Die Projektpartner werden größeres Wissen und Kenntnisse der Rahmenbedingungen des Handelns der
jeweiligen Partner erlangen. Darüber hinaus wird ein persönlich-fachliches Netzwerk über die Grenzen
hinweg etabliert, das über die Projektlaufzeit hinaus zur Verfügung stehen wird.
Dansk udgave:
Projektpartnerne vil få en større grad af viden og kendskab til de rammer, der ligger til grund for de øvrige
partneres handlinger. Udover dette vil der blive etableret et personligt og fagligt netværk hen over grænsen,
som vil bestå længe efter projektets løbetid.
4.4 Wie fördert das Projekt die Zweisprachigkeit (Deutsch und Dänisch) /
Hvordan fremmer projektet tosprogetheden (dansk og tysk)
Deutsche Fassung:
Es wird davon ausgegangen, dass einzelne Mitarbeiter Dänisch- bzw. Deutschkurse besuchen werden.
Darüber hinaus wird durch die Anwendung der vorhandenen Sprachkenntnisse im Rahmen der Zusammenarbeit die Zweisprachigkeit erweitert.
Dansk udgave:
Man må gå du fra, at enkelte medarbejdere vil deltage i henholdsvis tysk- og danskkurser. Desuden vil tosprogetheden blive udvidet, ved at de eksisterende sprogkundskaber anvendes i samarbejdet.
4.5 Voraussichtliche Arbeitsmarkteffekte oder Qualifizierungswirkungen /
Forventede virkninger eller opkvalificering på arbejdsmarkedet
Deutsche Fassung:
Direkte Arbeitsmarkteffekte werden nicht erwartet. Der Wissenstransfer zwischen den Beteiligten, der
Aufbau des Experten-Netzwerkes sowie die Erfahrungen und Ergebnisse aus dem Projekt tragen zu einer
wesentlichen weiteren Erhöhung der Qualifizierung der am Projekt beteiligten Fachleute bei. (Siehe auch
Punkte 4.3 und 4.4.)
Dansk udgave:
Der forventes ingen direkte virkninger på arbejdsmarkedet. Vidensdelingen mellem de deltagende
projektmedarbejdere, opbygningen af et netværk af eksperter samt erfaringerne og resultaterne af projektet
vil bidrage til væsentligt til en opkvalificering af projektmedarbejderne.
(se desuden afsnit 4.3. og 4.4)
4.6 Ausführungen zur Stärkung des Standortes und der regionalen Wirtschaftsstruktur /
Hvordan styrker projektet lokaliseringen og den regionale økonomi
Deutsche Fassung:
Die Stärkung des Standortes und der regionalen Wirtschaftsstruktur sind nicht vorrangige Ziele des auf
Klima- und Biodiversitätsschutz ausgelegten Projektes. Durch die vorgesehene Schaffung touristischer
Infrastruktur (Moorerlebnispfade, Möglichkeiten zum Naturerlebnis, weiteres siehe Arbeitspaket 4) ist jedoch
mittel- bis langfristig mit positiven Effekten für den regionalen Tourismus zu rechnen.
Dansk udgave:
Projektet har primært til formål at beskytte klimaet og biodiversiteten. Derfor har projektet ikke som direkte
mål at styrke lokaliseringen og den regionale økonomi.
Gennem den planlagte skabelse af en infrastruktur i moserne i form af stier, muligheder for at opleve
naturen, m.m. (se arbejdspakke 4) må der dog på længere sigt regnes med en positiv effekt på turismen.
4.7 Erwartete Umweltwirkungen/ökologischen Aspekte /
Forventede miljørelaterede virkninger
Faktor
Wirkung / Virkning
Positiv
Negativ
Unwesentlich /
Uvæsentlig
Begründung / Begrundelse
Natürliche Ressourcen und Klima / Naturressourcer og klima
Biologische Vielfalt, Flora
und Fauna /
Biologisk mangfoldighed
Flora og fauna
X
Wasser /
Vand
X
Deutsche Fassung:
Die Ziele zum Schutz der Biodiversität
der EU beinhalten den Stopp des
Artenschwundes bis 2010. Das Projekt
trägt zum Erreichen dieses Zieles bei,
indem es der Sicherung und Förderung
bedrohter Arten und ihrer Lebensräume dient.
Dansk udgave:
EU’s mål for at beskytte biodiversiteten
indebærer et stop for arternes
tilbagegang inden 2010. Projektet
bidrager til at nå dette mål, idet det
tjener til sikring og ophjælpning af
truede arter og deres levesteder.
Deutsche Fassung:
Ein Ziel des Projektes ist die
Verringerung des Stoffaustrages aus
degradierten Mooren und damit eine
Verringerung der Belastung von
Fliessgewässern und letztendlich der
Nordsee, in die diese münden.
Dansk udgave:
Ét af målene for projektet er at
formindske frigørelsen af stoffer fra
nedbrudte moser og dermed
formindske belastningen af vandløb og
i sidste ende Nordsøen, som disse
vandløb udmunder i.
Deutsche Fassung:
X
Luft
Dansk udgave:
Deutsche Fassung:
Ressourcen u. Energie /
Ressourcer og energi
Klimatische Faktoren /
Klimafaktorer
X
Dansk udgave:
Deutsche Fassung:
Die Verringerung der Freisetzung von
Kohlendioxid aus den entwässerten
Torfkörpern und die Schaffung der
Voraussetzung für eine erneute
Bindung von Kohlendioxid durch
Torfbildung sind vorrangiges Ziel des
Projektes.
X
Dansk udgave:
Formindskelsen af kuldioxidafgivelsen
fra de afvandede tørveforekomster og
skabelsen af forudsætninger for fornyet
binding af kuldioxid gennem ny
tørvedannelse er projektets primære
mål.
Weitere Faktoren / Yderligere faktorer
Flächen/Bodennutzung /
Arealanvendelse
Deutsche Fassung:
Bisher intensiv landwirtschaftlich
genutzte Flächen werden aus der
Nutzung genommen bzw. in eine
Pflegenutzung überführt. Hierdurch
wird die mit einer intensiven
landwirtschaftlichen Nutzung
verbundene Belastung der Flächen
durch organische und anorganische
Dünger usw. verringert.
X
Dansk udgave:
Landbrugsarealer, som hidtil har været
i intensiv drift, skal ikke længere være i
drift, men overgå til pleje i stedet.
Herved vil belastningen med organiske
og uorganiske gødningsstoffer fra den
intensive drift blive formindsket.
Deutsche Fassung:
Bevölkerung /
Befolkning
X
Gesundheit der
Menschen /
Folkesundheden
X
Materielle Güter /
Materielle goder
X
Siedlungsstruktur und
Kulturelles Erbe /
Bosætningsstruktur og
kulturarven
X
Dansk udgave:
Deutsche Fassung:
Dansk udgave:
Deutsche Fassung:
Dansk udgave:
Deutsche Fassung:
Dansk udgave:
4.8 Gleichstellungsaspekte, erwartete Wirkungen /
Ligestillingsaspekter, forventede virkninger
Deutsche Fassung:
Bei diesem Projekt gibt es keine besonderen Gleichstellungsaspekte. Insbesondere bei den Projektpartnern
(Tønder Kommune, Skov- og Naturstyrelsen, Aabenraa Kommune und der Stiftung Naturschutz) existiert
eine gleichwertige Geschlechterverteilung bei den an der Projektgruppe teilnehmenden Mitarbeiterinnen
und Mitarbeitern. Dadurch werden hier Gleichstellungsaspekte bereits entsprechend berücksichtigt.
Dansk udgave:
Der er ingen særlige aspekter omkring ligestillingen ved dette projekt. Især hos projektpartnerne (Tønder
Kommune, Skov- og Naturstyrelsen, Aabenraa Kommune und Stiftung Naturschutz) findes der allerede en
ligeværdig fordeling med hensyn til køn blandt gruppen af medarbejdere. Derigennem er
ligestillingsaspekterne allerede tilgodeset.
4.9 Fortsetzung der Kooperation nach Auslaufen der EU-Förderung /
Hvordan påregnes samarbejdet videreført efter udløbet af EU-tilskuddet
Deutsche Fassung:
Im Rahmen des Projektes werden neue Arbeitsweisen etabliert und neue Kontakte geknüpft werden. Diese
stehen nach dem Abschluß des Projektes für zukünftige Naturschutzprojekte zur Verfügung. Sie können
und sollen weiter ausgebaut werden.
Dansk udgave:
Inden for rammerne af projektet vil der blive skabt nye arbejdsmåder, og der vil blive skabt nye kontakter.
Disse vil efter projektets afslutning være til rådighed for nye naturbeskyttelsesprojekter. De kan og skal
fortsat udbygges.
5. Quantitative Ziele des Projekts / Projektets kvantitative mål
Indikatoren / Indikatorer
2009
2010
2011
2012
Gesamt / I alt
Anzahl Workshops und Meetings /
Antal workshops og møder
Anzahl Teilnehmer /
Antal deltagere
- davon Frauen/
- heraf kvinder
5
7
5
5
22
170
50
50
210
480
ca.50%
ca.50%
ca.50%
ca.50%
Ca. 240
Anzahl geschaffener langfristige Netzwerke /
Antal etablerede netværk med langsigtet virkning
1
-
-
-
1
0,75
-
-
-
0,75
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
3
2
2
-
7
1
-
-
-
1
-
-
-
-
-
3
2
3
3
11
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Anzahl neuer Arbeitsplätze, befristet /
Antal nye arbejdspladser, midlertidige
- davon für Frauen /
- heraf for kvinder
Anzahl erhaltener Arbeitsplätze /
Antal bevarede arbejdspladser
- davon für Frauen /
- heraf for kvinder
Anzahl neuer Studien und Analysen /
Antal nye analyser og studie
Anzahl grenzüberschreitender Strategien /
Antal nye grænseoverskridende strategier
Anzahl neuer gemeinsamen Produkte und
Dienstleistungen /
Antal nye produkter og tjenesteydelser
Anzahl gemeinsamer Informations- und
Marketingsmaßnahmen
Antal nye fælles informations og
markedsføringstiltag
Anzahl unterstützter Unternehmensnetzwerke im
Bereich grenzüberschreitender Angebote /
Antal støttede virksomhedsnetværk til udvikling af
nye grænseoverskridende tilbud
Anzahl neuer interkulturellen Angebote /
Antal nye interkulturelle tilbud

Documentos relacionados