Pkt. 3d - Ansøgning - Antrag - Restaurering af moser
Transcrição
Pkt. 3d - Ansøgning - Antrag - Restaurering af moser
INTERREG 4 A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. 2007-2013 Projektantrag / Ansøgning om projekt Dieser Projektantrag dient der Beantragung von Fördermitteln aus dem Europäischen Fonds für regionale Entwicklung im Rahmen von INTERREG 4 A. Er besteht aus A. diesem Antragsformular sowie B. den Anlagen zum Antragsformular - gemäß Ziff 8 Beigefügt zur Erläuterung und Beachtung sind C. Anleitung zum Antragsformular D. Muster für die Vereinbarung der deutschen und dänischen Projektpartner Denne formular anvendes til ansøgning om midler fra den Europæiske Fond for Regional Udvikling under INTERREG 4 A programmet og består af A. ansøgningsskema B. bilag til ansøgningsskema (jf. punkt 8) Desuden medfølger: C. vejledning til ansøgningsskema D. model for aftale mellem de danske og tyske projektpartnere Der Antrag (Dokumente A und B) ist in gedruckter und digitaler Form einzureichen / Ansøgningen (dokumenterne under A og B) indsendes i papirudgave og digital udgave. Felder mit Einteilung „Deutsche Fassung / dansk udgave“ sind obligatorisch in Deutsch und Dänisch gleichlautend auszufüllen / Felter med inddelingen „Deutsche Fassung / Dansk udgave“ skal udfyldes enslydende på dansk og tysk. Adresse zur Antragseinreichung / Ansøgningen indsendes til: INTERREG-Sekretariat Entwicklungsagentur Nord GmbH Lise-Meitner-Str. 2, D 24941 Flensburg Tel: +49 461 9992-141 Fax: +49 461 9992-213 Mail: [email protected] 1. Projekttitel / Projektets titel Deutsche Fassung: Renaturierung von Mooren in Schleswig-Holstein und Sønderjylland - ein Beitrag zum Schutz des Klimas, zum Erhalt der Artenvielfalt und zur Information der Öffentlichkeit Dansk udgave: Restaurering af moser i Schleswig-Holstein og Sønderjylland - et bidrag til beskyttelse af klimaet, bevarelse af artsmangfoldigheden og til information af offentligheden 2. Angaben zu den Projektpartnern / Oplysninger om parterne i projektet A. Antragsteller (Leadpartner) / Ansøger (leadpartner) Name / Navn Tønder Kommune Anschrift / Adresse Rådhusstræde 2 Telefon, Fax, Mail, Homepage +45 74929292, +45 74929681, toender@toender www.toender.dk Ansprechpartner / Kontaktperson Jørgen Nicolaisen Verantwortlich für die Koordination / Koordinator Jørgen Nicolaisen Verantwortlich für die Finanzen / Økonomiansvarlig Christa Jørgensen Prüfer (Vorschlag) / Forslag til revisor BDO Kommunernes Revision Aktieselskab Birkemose Allé 31 6000 Kolding Tlf. 33 12 65 45 Fax 75 83 27 76 Mobil 51 58 60 39 http://www.bdo.dk/ http://www.kr.dk/ Bankangaben / Bankoplysninger Bankverbindung / Bankforbindelse Tønder Bank Bankleitzahl / Reg.nr. 7990 Kontonummer / Kontonr. 2307036 Verwendungszweck / Mrk. Interregprojekt/EU IBAN nr. DK5079900002307036 BIC nr. TONDDK21 Bitte abkreuzen / Sæt kryds Rechtsform / Retlig form 1. Öffentlich-rechtlich / Offentligretlig 2. Öffentlich ähnliche / Offentlig lignende 3. Öffentlich-privat (Beteiligung der öffentlichen Hand / Offentlig-privat (offentlig deltagelse) 4. Privat 5. Andere und welche / Anden og hvilken 6. Gemeinnützige Institution / Almennyttig institution 7. Vorsteuerabzugsberechtigt / Momsregistreret Ja:X Ust.-IdNr.: CVR-nr. 29189781 Nein / Nej: B. Projektpartner / projektpartnere 1. Name / Navn Aabenraa Kommune Anschrift / Adresse Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, Danmark Telefon, Fax, Mail, Homepage +45 73 76 76 76 +45 74 67 59 05 [email protected] www.aabenraa.dk Ansprechpartner / Kontaktperson Hans Harald Hansen Verantwortlich für die Finanzen / Økonomiansvarlig Aase Østergaard Rechtsform / Retlig form (nach 2.A S.2 / som i punkt 2.A, s. 2) Öffentlich rechtlich / offentlig retlig Prüfer (Vorschlag) / Forslag til revisor Ernst & Young 2. Name / Navn Skov- og Naturstyrelsen Vadehavet Anschrift / Adresse Skovridervej 3, 6510 Gram Telefon, Fax, Mail, Homepage Telefon: 74 82 61 05 Fax: 74 82 61 22 Mail: [email protected] Homepage: www.skovognatur.dk Ansprechpartner / Kontaktperson Jens Noe Hansen Verantwortlich für die Finanzen / Økonomiansvarlig Peter Ilsøe Rechtsform / Retlig form (nach 2.A S.2 / som i punkt 2.A, s. 2) Öffentlich rechtlich / offentlig retlig Prüfer (Vorschlag) / Forslag til revisor Rigsrevisionen 3. Name / Navn Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein Anschrift / Adresse Eschenbrook 4, 24113 Molfsee Ansprechpartner / Kontaktperson D. Barbara Wilhelmy Telefon, Fax, Mail, Homepage 00494312109042 [email protected] www.sn-sh.de Verantwortlich für die Finanzen / Økonomiansvarlig Dr. Walter Hemmerling Rechtsform / Retlig form (nach 2.A S.2 / som i punkt 2.A, s. 2) Öffentlich-rechtlich / offentlig retlig Prüfer (Vorschlag) / Forslag til revisor ATN (Allgemeine Treuhand Nord) 7. Beteiligte Partner ohne finanzielle Verantwortung / Deltagende parter uden økonomisk ansvar Landesamt für Umwelt, Landwirtschaft und ländliche Räume Naturschutzstation Station Eider-Treene-Sorge u. Westküste Goosstroot 1, D- 24861 Bergenhusen Schleswig-Holsteinische Landesforsten (AöR) Dezernat 3 - Naturschutz,Forstschutz, Zertifizierung Memellandstraße 15, D- 24537 Neumünster Auf dänischer Seite / På dansk side: Keine / Ingen 3. Angaben zum Projekt / Oplysninger om projektet 3.1 Einordnung in ein Handlungsfeld des Programms / Placering under et af programmets indsatsområder Handlungsfeld / Indsatsområde Handlungsfeld / Indsatsområde Nr 1.1 Wachstum durch Existenzgründungen u. Wirtschaftskooperation / Vækst gennem iværksætteri og erhvervssamarbejde 1.2 Einsatz und Entwicklung neuer Technologien / Anvendelse og udvikling af ny teknologi 1.3 Entwicklung durch Forschung und Bildung / Udvikling gennem forskning og uddannelse 1.4 Entwicklung durch Tourismus und erlebnisbasierte Wirtschaft / Udvikling gennem turisme og oplevelsesbaseret økonomi 1.5 Gesundheitsentwicklung / Sundhedsudvikling 2.1 Entwicklung der menchlichen Ressourcen / Udvikling af menneskelige ressourcer 2.2 Nachhaltige Natur- und Umweltentwicklung / Bæredygtig natur- og miljøudvikling 2.3 Nachhaltige Energieentwicklung / Bæredygtig energiudvikling 2.4 Verkehrs- und Logistikentwicklung / Transport- og logistikudvikling 2.5 Nachhaltige Siedlungsentwicklung und Stärkung der räumlichen Identität / Bæredygtig udvikling af bosætningen og styrkelse af den lokale identitet 3.1 Kultur, Sprache und gegenseitiges Verständnis / Kultur, sprog og gensidig forståelse 3.2 Arbeitsmarkt, Grenzpendeln und schulische Zusammenarbeit / Arbejdsmarked og grænsependling. Skolesamarbejde 3.3 Öffentlicher Verkehr und Mobilität / Offentlig transport og mobilitet 3.4 Administrative und behördliche Zusammenarbeit / Administrativt og myndighedssamarbejde 3.2. Projektzeitraum / Projektperiode Beginn der Projektaktivitäten / Start på aktiviteterne 1.7.2009 Enddatum der Aktivitäten / for aktiviteterne 31.10.2012 Enddatum inkl. Schlussberichterstattung/ Slutdato inkl. Slutrapport 31.12.2012 3.3 Kurzbeschreibung (ca. 20 Zeilen) / Resumé (ca. 20 linier) Nur ein Kreuz / Kun et kryds Deutsche Fassung: Das Projekt bildet die Fortsetzung des durch Interreg III A geförderten Moorvoruntersuchungsprojekts Nummer 47, Laufzeit 15.11.2006 bis 30.06.2008. Das Hauptprojekt soll beispielhaft auf der Basis grenzübergreifender Zusammenarbeit einen Beitrag zum Klima- und Biodiversitätsschutz leisten. Hierzu sollen in mehreren Moorgebieten in Südjütland und Schleswig-Holstein umfangreiche Maßnahmen zum Moorschutz gemeinsam geplant und beiderseits der Grenze umgesetzt werden. Grundlage für die Planungen ist ein intensiver Wissensaustausch über die bisher auf dänischer und deutscher Seite vorhandenen unterschiedlichen Erfahrungen im Moorschutz. Hierauf aufbauend sind Projekt begleitend gemeinsame Fortbildungsmaßnahmen vorgesehen. Bei den wichtigsten Projektgebieten handelt es sich auf deutscher Seite um das Tielener Moor und das Tollenmoor. Auf dänischer Seite handelt es sich um das Kogsbøl Mose, das Sølsted Mose und das Terkelsbøl Mose/Ulvemose. Diese Hoch- und Niedermoorgebiete mit einer Gesamtprojektfläche von 1530 ha sind durch Entwässerung und landwirtschaftliche Nutzung geschädigt. Ihre Funktion im Naturhaushalt als Kohlenstoff-Speicher und Lebensraum einer vielfältigen Tier- und Pflanzenwelt ist dadurch stark beeinträchtigt. Die Grundlage der praktischen Projektrealisierung bildet die Wiedervernässung der Moore zur Wiederherstellung ihrer Speicherfunktion für Kohlendioxid und zur Förderung der Arten primärer Moorstandorte. Des Weiteren ist beabsichtigt, in ausgewählten Teilbereichen der Moorgebiete eine langfristige, nachhaltige Pflegenutzung an Stelle bisheriger intensiver Bewirtschaftung zu etablieren. Dazu sollen Pflegekonzepte erarbeitet werden. Wesentlicher Bestandteil des Projektes ist die intensive Aufklärung der Öffentlichkeit in den Projektgebieten über die Bedeutung der Wiedervernässungsmaßnahmen für die Wiederherstellung der Funktionen der Moore. In einigen ausgewählten, bisher unerschlossenen Gebieten werden Wanderwege, Naturbeobachtungsmöglichkeiten oder Moorerlebnispfade geschaffen, um die Gebiete erlebbar zu machen und das Verständnis der Besucher für die Bedeutung von Mooren zu stärken. Vor allem soll hier die Rolle der Moore beim Klimaschutz (als „Kohlenstoff-Senke“) und bei der Erhaltung der Biodiversität (als Lebensraum einer zum Teil hoch spezialisierten Pflanzen- und Tierwelt) vermittelt werden. Die Projektgebiete sollen zusammen mit anderen Moorgebieten vermarkt werden, damit die Öffentlichkeit die verschiedenen Moore im Grenzgebiet als eine verbundene Sehenswürdigkeit erleben können. Dansk udgave: Projektet er en fortsættelse af Interreg IIIA-projekt nr. 47: Forundersøgelser til dansk-tysk moserestaureringsprojekt (Journalnummer 06/9517). Projektet forløb fra den 15. november 2006 til 30. juni 2008. Det aktuelle projekt skal på grundlag af et grænseoverskridende samarbejde give et forbilledligt bidrag til beskyttelsen af klimaet og biodiversiteten Som led i projektet skal der i en række moseområder på begge sider af grænsen i Sønderjylland og Schleswig-Holstein i et samarbejde planlægges og gennemføres omfattende tiltag til mosernes beskyttelse. Grundlaget for dette samarbejde er en intensiv udveksling af viden på grundlag af erfaringer fra beskyttelse af moser, som man har på begge sider af grænsen. For at udvide denne udveksling er der samtidig planlagt tiltag med vidensdeling og uddannelse. Blandt de vigtigste projektarealer drejer det sig på tysk side om Thielener Moor og Tollenmoor. På dansk side drejer det sig om Kogsbøl Mose, Sølsted Mose og Terkelsbøl Mose / Ulvemose. Disse højmoseområder og kær med et samlet areal på 1530 ha er ændret som følge af afvanding og landbrugsmæssig udnyttelse. Dermed er deres roller i økologien som opmagasineringssteder for kulstof (CO2) og som levesteder for et rigt dyre- og plante liv stærkt forringede. Grundlaget for den praktiske gennemførelse af projektet er en genskabelse af fugtighedsforholdene for at genskabe mosernes evne til at opmagasinere kuldioxid og for at ophjælpe de arter, som har moser som deres primære tilholdssteder. Desuden er det hensigten at gennemføre en langsigtet, bæredygtig pleje på udvalgte lokaliteter i moserne i stedet for den hidtidige intensive udnyttelse af arealerne. Til dette formål skal der udarbejdes forskellige plejekoncepter. En væsentlig del af projektet omfatter en intensiv oplysning af offentligheden nær projektområderne om den betydning, som genskabelsen af højere vandstande har for genskabelsen mosernes økologiske funktion. I nogle udvalgte og indtil nu utilgængelige områder skal der anlægges vandrestier og skabes muligheder for naturiagttagelser og opleve moserne med det formål at give muligheder for at styrke de besøgendes forståelse for mosernes betydning. Frem for alt skal der ske formidling af mosernes rolle i forbindelse med beskyttelsen af klimaet ved binding af kulstof og ved opretholdelsen af biodiversiteten, idet de er levesteder for til dels højt specialiserede dyre- og plantearter. De ovennævnte moseområder skal markedsføres sammen med andre moseområder i nærheden for at offentligheden kan opleve de forskellige moser som en samlet seværdighed. 3.4 Ausführliche Beschreibung des Projekts / Udførlig beskrivelse af projektets indhold 3.4.1 Anlass/Bedarf für dieses Projekt / Baggrund/behov for dette projekt Deutsche Fassung: Den Anlass für dieses Projekt liefern die derzeit auch im Focus der EU stehenden globalen Problemfelder „Klimawandel“ und „Stopp des Rückganges der Biodiversität“. Sowohl der Klimaschutz als auch die Erhaltung der Biodiversität sind Ziele, die nur unabhängig von politischen (Staats-)Grenzen in grenzüberschreitender Zusammenarbeit erreicht werden können. Ein geeigneter Lebensraum, um die genannten globalen Ziele zu erreichen, sind Moore. Die heutigen Moore in Europa sind in den letzten 15.000 Jahren entstanden. Sie entstanden durch Verlandung von Gewässern oder durch die Versumpfung von terrestrischen Lebensräumen. An die besonderen Bedingungen verschiedener Moore haben sich eine Vielzahl von Pflanzen- und Tierarten bestens angepasst. Bei hohen Wasserständen in natürlichen Mooren werden große Kohlenstoffmengen gespeichert. Allerdings haben viele Moore diese vielfältigen Funktionen verloren. In unserer Kulturlandschaft sind Moore vor allem durch Entwässerung, Torfabbau, intensive landwirtschaftliche Nutzung und Zufuhr von Stickstoff aus der Atmosphäre stark geschädigt oder ganz verschwunden. Moore als Kohlenstoffspeicher (Klimaschutz): Es gilt inzwischen als wissenschaftlich gesichert, dass die sich bereits abzeichnenden Klimaveränderungen durch die Freisetzung von Kohlendioxid und anderer sogenannter „Treibhausgase“ durch die Menschen verursacht ist. Bis zu 20 % der weltweiten Freisetzung von Kohlendioxid stammen aus entwässerten Mooren. In entwässerten Mooren zersetzt sich der Torf und der hierin über Jahrtausende gespeicherte Kohlenstoff gelangt in Form von Kohlendioxid in die Atmosphäre. Pro Hektar entwässerter Moorfläche und Jahr werden so zwischen 8.000 kg (bei Hochmooren) und 30.000 kg (bei Niedermooren) Kohlendioxid freigesetzt. Dies entspricht auf einem Hektar der Menge Kohlendioxid, die bei einem jährlichen Verbrauch von 3.000 bis 12.000 Litern Benzin freigesetzt wird. Ein ungestörtes, wachsendes Hochmoor bildet hingegen Torf und legt dadurch pro Hektar und Jahr rund 730 kg Kohlenstoff auf Dauer fest („KohlenstoffSenke“). Deswegen geht die Renaturierung von Hochmooren nur sehr langsam. Moore als Lebensraum (Schutz der Biodiversität): Über 60 % der ehemals intakten Moore in Europa (entspricht ca. 30 Mio. ha) sind verschwunden oder stark geschädigt. Einerseits sind riesige Kohlenstoffspeicher verloren gegangen, aber andererseits bedeutet dies der Verlust einer Vielzahl von spezialisierten Pflanzen- und Tierarten, die ihren Lebensraum verloren haben. Es sind nur wenige Daten über die Gefährdung der moortypischen Pflanzen- und Tierarten bekannt, aber die zeigen, wie schlecht es um die spezialisierten Arten steht: In Deutschland stehen 28 von 32 moortypischen Pflanzengesellschaften auf der Roten Liste. Mindestens 56 % der auf Moore spezialisierten Pflanzen sind gefährdet. In Dänemark sind über die letzten 50 Jahre 2-3 hochmoor-typische Torfmoos-Arten verschwunden, und 4-5 Arten sind sehr selten geworden. Diese Entwicklung ist typisch auch für viele andere Arten und Pflanzengesellschaften in den Mooren. In den EU-Habitatrichtlinien (FFH) sind die geschützten Lebensraumtypen u.a. durch eine Liste von typischen Pflanzenarten charakterisiert/gekennzeichnet. Die dänische Liste des prioritären Lebensraumtyps Hochmoor (7110) umfasst 24 Arten, wo von 11 selten und bedroht sind. Dansk udgave: Tilskyndelsen til dette projekt kommer fra 2 globale, problematiske forhold, som også er i focus i EUlandene: Klimaforandringerne og tilbagegangen i biodiversitet. Såvel beskyttelsen af klimaet som en standsning af tilbagegangen i biodiversiteten er mål, der må løses uafhængigt af politiske og statslige grænser i et grænseoverskridende samarbejde. Ét af de steder, hvor man kan opfylde de ovennævnte målsætninger, er i moserne. De eksisterende moser i Europa er dannet gennem de seneste 15.000 år gennem tilgroning og opfyldning af søer eller ved at tørre levesteder er endt med at forsumpe. Et stort antal plante- og dyrearter har formået på bedste vis at tilpasse sig de særlige forhold, som findes i moserne. Desuden bindes store kulstofmængder ved høje vandstande i de naturlige moser. Mange moser har imidlertid mistet disse mangeartede funktioner. I vores kulturlandskab er moserne blevet stærkt påvirkede eller er forsvundet som følge af afvanding, tørvegravning, intensiv udnyttelse til landbrug og gennem tilførsel af kvælstof fra atmosfæren. Moserne som kulstoflager (klimabeskyttelse): Det er videnskabeligt dokumenteret, at de klimaforandringer, som allerede nu tegner sig som følge af frigørelsen af kuldioxid og udledningen af andre såkaldte ”drivhusgasser” er menneskeskabte. Op til 20 % af den kuldioxid, som frigøres verden over, stammer fra afvandede moser. I de afvandede moser sætter tørvelagene sig på grund af nedbrydningen, og den kuldioxid, som er bundet i moserne, afgives til atmosfæren med op til 8.000 kg (højmoser) og 30.000 kg (kær) pr. ha. Dette svarer til, at der fra hver hektar frigøres en mængde kuldioxid om året, svarende til afbrændingen af 3.000 til 12.000 liter benzin. En uforstyrret og voksende højmose binder i den dannede tørv omkring 730 kg kulstof pr. hektar, og derfor går genskabelsen af moser også meget langsomt. Moserne som levesteder (beskyttelse af biodiversiteten): Mere end 60 % af de tidligere intakte moser i Europa (svarende til ca. 30 mio. hektar) er i dag forsvundet eller stærkt skadede. På den ene side betyder dette, at kæmpemæssige lagre af kulstof er gået tabt til atmosfæren, på den anden side betyder dette, at et stort antal plante- og dyrearter er gået tabt, fordi de har mistet deres levesteder. Der findes kun få data, der beskriver truslerne imod de plante- og dyrearter, som er typisk forekommende i moserne. Til gengæld fortæller disse om, hvor galt det står til: I Tyskland er 28 ud af 32 plantesamfund fra moserne opført på den røde liste. Mindst 56 % af de planter, der er specialiseret til at vokse i moser, er truede. I Danmark er 2-3 mosarter fra tørvemoserne forsvundet gennem de sidste 50 år, og 4-5 arter er blevet meget sjældne. Denne udvikling er også typisk for mange andre arter og plantesamfund i moserne. I EUhabitatdirektivet er de beskyttede levesteder bl.a. karakteriseret ved en liste med deres typiske plantearter. Den danske liste for den prioriterede naturtype ”Højmose” (7110) omfatter 24 arter, og heraf er 11 arter sjældne og truede. 3.4.2 Ziele des Projekts / Projektets mål Deutsche Fassung: Das Projekt bildet die Fortsetzung des durch Interreg III A geförderten Moorvoruntersuchungsprojekts, Nummer 47, vom Jahr 2006 bis 2008. Projektergebnisse dieses Projektes: • Auf deutscher Seite hat die Kartierung im Tielener Moor und im Tollenmoor insgesamt 267 Arten von Tieren und Pflanzen ergeben. Zahlreiche dieser Arten finden sich auf der Roten Liste für das Bundesland Schleswig-Holstein und für Deutschland insgesamt, oder sind in der Anlage zur FFHRichtlinie aufgeführt • Auf dänischer Seite wurden zwei hydraulische Modelle für Sølsted Mose und Terkelsbøl Mose aufgestellt um beschreiben zu können, wie Wasser zurück in die Moore gebracht werden kann, und was sich daraus an Konsequenzen für die umliegenden Flächen ergeben wird. Auf Grundlage der Ergebnisse dieses Voruntersuchungsprojektes ist es das Ziel, durch ein dänischdeutsches Moorschutzprojekt einen beispielhaften, grenzüberschreitenden Beitrag zum Klima- und Biodiversitätsschutz zu leisten. Die Bedeutung des Moorschutzes für diese beiden aktuellen Problemfelder soll der regionalen Bevölkerung und Besuchern durch die Schaffung von Naturerlebnismöglichkeiten vermittelt werden und ein Bewusstsein für die Zusammenhänge geschaffen werden. Beispielhaft wurden jeweils zwei Moorgebiete in Dänemark und Deutschland ausgewählt, bei denen die Voraussetzungen für die Erreichung der angestrebten Ziele besonders günstig sind. In einem fünften Moorgebiet (Terkelsbøl Mose/Ulvemose) soll die Einstellung der Eigentümer zu Renaturierungsmaßnahmen durch Interviews erst näher untersucht werden. Die Projektziele sind: 1.) Weitestgehende Minderung bzw. möglichst Unterbindung der Freisetzung des Treibhausgases Kohlendioxid aus den vier geschädigten Mooren und bestmögliche Wiederherstellung der natürlichen Funktion der Moorgebiete als Kohlenstoff-Speicher. 2.) Erhalt und Förderung der für den Lebensraum Moor typischen Biodiversität durch die Wiederherstellung der entsprechenden ökologischen Rahmenbedingungen. 3.) Bewusstseinsbildung und Sensibilisierung der Bevölkerung für den Moorschutz. 4.) Intensive, direkte und nachhaltige grenzüberschreitende Zusammenarbeit zwischen den Projektpartnern, Behörden und Gebietskörperschaften zum Wissenstransfer, zur gemeinsamen Wissensmehrung, zum gegenseitigen Verständnis und zum Aufbau eines Experten-Netzwerkes. Die zielführenden Maßnahmen werden in den vier Arbeitspaketen „Klimaschutz“, „Förderung der Biodiversität“, „Wissenstransfer und Wissensmehrung“ und „Außendarstellung und Umweltbewusstseins- bildung“ ausführlich dargestellt. Dansk udgave: Projektet er en fortsættelse af Interreg IIIA-projekt nr. 47: Forundersøgelser til dansk-tysk moserestaureringsprojekt (Journalnummer 06/9517). Projektet forløb fra den 15. november 2006 til 30. juni 2008. Resultaterne af dette projekt var følgende: • På tysk side viste undersøgelserne, at der i Tielener Moor og Tollen Moor forekom i alt 267 dyre- og plantearter. Adskillige af disse arter er opført på den røde liste både for forbundslandet SchleswigHolstein og for det samlede Tyskland. Mange arter er desuden opført på bilagene til Habitatdirektivet. • På dansk side blev der opstillet 2 hydrauliske computermodeller for henholdsvis Sølsted Mose og Terkelsbøl Mose. Modellerne kan benyttes til at beskrive, hvordan man skaber fugtigere forhold i moserne, og hvilke konsekvenser det vil få for de omkringliggende arealer. På grundlag af disse resultater af forundersøgelsesprojektet er det målet at yde et grænseoverskridende bidrag til beskyttelsen af klimaet og biodiversiteten gennem et tysk-dansk moserestaureringsprojekt. Moserestaureringernes betydning for disse 2 aktuelle problemstillinger skal formidles ud til befolkningen i regionen såvel som til de besøgende med henblik på at skabe en bevidsthed om disse sammenhænge. Som forbillede er der udvalgt to moseområder i Tyskland og to i Danmark, hvor forudsætningerne for at nå de tilstræbte mål er særligt gunstige. I et femte projektområde (Terkelsbøl Mose/Ulvemose) skal der gennemføres en interview-runde for at lodsejernes holdninger til en restaurering kan blive undersøgt nærmere. Projektet har følgende konkrete mål: 1.) En størst mulig formindskelse og helst en standsning af frigørelsen af drivhusgassen kuldioxid fra de fire skadede mosearealer og den bedst mulige genskabelse af moseområdernes naturlige funktion som oplagringssted for kulstof. 2.) Bevarelse og ophjælpning af den biodiversitet, der er typisk for moserne, gennem en genskabelse af de tilsvarende økologiske rammebetingelser. 3.) At gøre befolkningen bevidst og interesseret i beskyttelsen af moser. 4.) Et intensivt, direkte og vedvarende grænseoverskridende samarbejde mellem projektpartnerne, myndigheder og organisationer for at overføre viden, for sammen at skaffe mere viden til gensidig forståelse og for at opbygge et ekspert-netværk. De tiltag, der skal føre til disse mål, beskrives nærmere i de fire arbejdspakker: ”Beskyttelse af klimaet”, ”Ophjælpning af biodiversiteten”, ”Vidensdeling og udvidelse af vidensgrundlaget” samt ”Information og udvidelse af miljøbevidstheden”. 3.4.3 Mit dem Projekt zu erreichende Zielgruppe(n) / Projektet skal nå følgende målgruppe(r) Deutsche Fassung: • Behörden und Institutionen, die sich mit Naturverwaltung und Naturentwicklung befassen. • Landeigentümer, die lokale Bevölkerung und Besucher aus der Region • Touristen und Tourismusbranche Dansk udgave: • Myndigheder og institutioner, der beskæftiger sig med forvaltning og udvikling af naturen. • Lodsejere, lokalbefolkningen og besøgende fra regionen • Turister og turistbranchen 3.4.4 Aktivitäten / Aktiviteter Arbeitspaket / Arbejdspakke 1 Bezeichnung / Navn Klimaschutz / Beskyttelse af klimaet Zeitraum / Periode 2009-2012 Ausführende(r) Partner / Udføres af Stiftung Naturschutz S-H, Skov- og Naturstyrelsen, Tønder Kommune, Aabenraa Kommune Personal / Personale: 77.361 €: Sonstige / Øvrige: 189.873 € Veranschlagte Kosten / Anslåede udgifter Genaue inhaltliche Beschreibung / Nøjagtig beskrivelse af indholdet Deutsche Fassung: Dieses Arbeitspaket beinhaltet die Maßnahmen, die zur Erreichung der Ziele „Weitestgehende Minderung bzw. möglichst Unterbindung der Freisetzung des Treibhausgases Kohlendioxid aus den Mooren und bestmögliche Wiederherstellung der natürlichen Funktion der Moorgebiete als KohlenstoffSpeicher“ vorgesehen sind. Hierbei handelt es sich vor allem um die Schaffung der Voraussetzung für eine effektive Wiedervernässung der fünf Moorgebiete und die Wiedervernässung selbst in wenigstens vier der Gebiete. Die Wiederherstellung eines natürlichen bzw. möglichst naturnahen Wasserhaushaltes bildet die Grundlage für das Aufhalten weitere Torfzersetzung in den Mooren. Dadurch wird die weitere Freisetzung von Kohlendioxid und Nährstoffen unterbunden. Des Weiteren werden Bedingungen geschaffen, die eine erneute Torfbildung ermöglichen. Eine Torfbildung ist die Voraussetzung dafür, dass Moore ihre Funktion als Kohlenstoffspeicher erfüllen können. Durch die Umsetzung dieser Maßnahmen werden aber außerdem die Voraussetzungen für das Ziel „Erhalt und Förderung der für den Lebensraum Moor typischen Biodiversität durch die Wiederherstellung der entsprechenden ökologischen Rahmenbedingungen“ geschaffen (Arbeitspaket 2). Die vorbereitenden Maßnahmen für die Wiedervernässung umfasst folgende Punkte: • Untersuchungen zur Entwicklungsgeschichte der Moore Die Untersuchungen liefern uns Daten zur Mächtigkeit und dem Aufbau der Torfschichten der Moore. Die Ergebnisse fließen sowohl in die Detailplanung der Wiedervernässung als auch in die Pflege- und Entwicklungspläne ein (siehe Arbeitspaket 2). Zudem lassen sich die Ergebnisse sehr gut für die visuelle Darstellung der Entwicklung der Moore (siehe Arbeitspaket 4) nutzen. • Untersuchung der Moore hinsichtlich der Funktion als Kohlenstoffspeicher vor und nach der Wiedervernässung Die Untersuchungen bilden die Basis für die detaillierte Planung für die Wiedervernässung und ermöglichen eine Aussage darüber, wie erfolgreich die Maßnahmen bezüglich der Kohlenstoffbindung sind. Die Ergebnisse fließen auch in die Pflege- und Entwicklungspläne (siehe Arbeitspaket 2) ein. • Überprüfung bereits vorhandener, älterer Grabenstaue auf ihre Funktionsfähigkeit: In einigen der Moore sind im kleinen Maßstab Wiedervernässungsmaßnahmen umgesetzt worden. Mehrere dieser Staue erfüllen augenscheinlich ihre Funktion nicht mehr oder nicht mehr in optimaler Weise. Vor der Planung und Durchführung weiterer Aufstaumaßnahmen muss daher eine Kontrolle der Funktionsfähigkeit der alten Staue durchgeführt werden, um zu klären, in welchem Umfang zusätzlich zu der vorgesehenen Errichtung neuer Staue auch eine Instandsetzung der Altstaue erforderlich ist. • Verhandlung mit Grundeigentümern Die Maßnahmen, insbesondere die Wiedervernässungen, werden auf dänischer Seite auf Grundlage freiwillige Vereinbarungen und Entschädigungen der Grundeigentümer durchgeführt. Diese Verhandlungen umfassen auch die Vorbereitung von Flurbereinigungen. Um die Vereinbarungen zu erreichen sind intensive und umfassende Verhandlungen zu erwarten. Die Maßnahmen der Umsetzung der Vernässung umfasst folgende Punkte: • Neuerrichtung bzw. Instandsetzung von Grabenstauen: Auf der Basis der Ergebnisse des Vorprojektes (hydraulische Modelle) und des Technikworkshops (siehe Arbeitspaket 4) sollen die Entwässerungsgräben wirksam und dauerhaft außer Funktion gesetzt werden. Dies geschieht in sensiblen Bereichen voraussichtlich mit z. B. Eichbohlenkonstruktionen ansonsten durch Erdstaue. In den Mooren, in den der Schlammpeitzger (eine FFHFischart) vorkommt, werden noch speziell zu konstruierende Staue (regulierbare Staue) eingesetzt. Damit soll verhindert werden, dass es zur Isolation des Schlammpeitzgerbestandes kommt, aber gleichzeitig eine Vernässung der Moore möglich ist. • Rodungs-/Entkusselungsmaßnahmen: In Teilbereichen der Moore ist die Entfernung von Gehölzaufwuchs, der sich als Folge der Entwässerung etablieren konnte, eine notwendige ergänzende Maßnahme zur Stabilisierung des Wasserhaushaltes. Die frei zu stellenden Bereiche werden durch die zu erstellenden Pflege- und Entwicklungspläne festgelegt. Parallel mit diesem Projekt wird Fugleværnsfonden ähnlichen Maßnahmen auf eigenen Flächen in Sølsted Mose fördern (siehe Anlage). • Flurbereinigung: Bei der Projektrealisierung in Sølsted Mose ist eine Flurbereinigung geplant. Fugleværnsfonden wird in diesem Zusammenhang eine aktive Rolle spielen (siehe Anlage). Dansk udgave: Denne arbejdspakke omfatter de tiltag, der skal opfylde målsætningen ”En størst mulig formindskelse og helst en standsning af frigørelsen af drivhusgassen kuldioxid fra de fire skadede mosearealer og den bedst mulige genskabelse af moseområdernes naturlige funktion som oplagringssted for kulstof”. Her handler det frem for alt om at skabe forudsætningerne for et effektivt vådområdeprojekt i alle fem moseområder, og som minimum at gennemføre projekter i de fire af moserne. Genskabelsen af naturlige eller så vidt muligt tilnærmelsesvis naturlige vandbalancer danner grundlaget for at standse yderligere sætninger i moserne. Derved vil den fortsatte frigørelse af kuldioxid og næringsstoffer ophøre. Ydermere vil der blive skabt betingelser, der vil muliggøre ny dannelse af tørv. Dette er forudsætningerne for, at moserne kan opfylde deres funktion som kulstoflager. Gennem udførelsen af disse tiltag skabes der også forudsætninger for at opfylde målet: ”Bevarelse og ophjælpning af den biodiversitet, der er typisk for moserne, gennem en genskabelse af de tilsvarende økologiske rammebetingelser” (arbejdspakke 2). Forberedelserne til at gennemføre vådområdeprojekter omfatter følgende punkter: • Undersøgelser af moserne udviklingshistorie Undersøgelserne skal levere data om tykkelsen og opbygningen af moserne tørvelag. Resultaterne skal benyttes i detailplanlægningen af vådområdeprojekterne og i pleje- og udviklingsplanerne (se arbejdspakke 2). Desuden kan resultaterne fint benyttes i den visuelle fremstilling af mosernes udvikling (se arbejdspakke 4). • Undersøgelse af mosernes funktion som kulstoflager før og efter gennemførelsen af vådområdeprojekterne. Undersøgelserne danner basis for en detaillieret planlægning af vandstandshævningerne og vil gøre det muligt at vurdere, hvor succesrige tiltagene har været med hensyn til binding af kulstof. Resultaterne vil også indgå pleje- og udviklingsplanerne (se arbejdspakke 2). • Afprøvning af, hvorvidt allerede eksisterende opstemninger i grøfterne fortsat virker. I nogle af moserne er der tidligere udført nogle mindre tiltag med vandstandshævninger. Flere af disse opstemninger opfylder tilsyneladende ikke længere deres formål i det mindste på en optimal måde. Forud for planlægningen og gennemførelsen af yderligere tiltag med opstemning af vand skal der laves en kontrol af de gamle opstemningers funktion for at få opklaret i hvilket omfang der skal opsættes nye stem, eller om der skal foretages en istandsættelse af de gamle. • Forhandlinger med lodsejere Tiltagene , især vandstandshævningerne, vil på dansk side blive gennemført på grundlag af frivillige aftaler med lodsejerne og erstatningsudbetalinger. Disse forhandlinger omfatter også forberedelserne af jordfordeling. For at få aftalerne på plads må der forventes intensive og omfattende forhandlinger. Tiltagene, der skal udføres for at skabe vandstandshævningerne, omfatter følgende punkter: • Nyopførelse hhv. istandsættelse af stemmeværker i grøfterne. På grundlag af resultaterne og de hydrauliske computermodeller fra forprojektet og teknikerworkshoppen (se arbejdspakke 4) skal afvandingsgrøfterne effektivt og vedvarende sættes ud af funktion. Dette vil i de følsomme områder af moserne blive gennemført ved hjælp af stemmeværker, f. eks. af egeplanker, mens der andre steder vil blive anlagt jorddæmninger. I de moser, hvor fisken dyndsmerling (findes på bilagene til Habitatdirektivet) forekommer, vil der blive indrettet særlige, regulerbare stemmeværker. Dermed skal det forhindres, at dyndsmerlingen isoleres i grøfterne, samtidig med at vandstandene i moserne kan hæves. • Tiltag med rydning- eller nedskæring af træer og buske: I nogle af moserne vil fjernelse af opvækst af træer og buske, som har kunnet etablere sig på grund af tidligere afvandinger, være et nødvendigt tiltag for at stabilisere vandhusholdningen. De områder, der skal frilægges, vil blive fastlagt i pleje og udviklingsplanerne for moserne. Sideløbende med nærværende projekt vil Fugleværnsfonden understøtte lignende tiltag på egne arealer i Sølsted Mose (se bilag). • Jordfordeling: I forbindelse med realisering af projektet i Sølsted Mose gennemføres en jordfordeling. Fugleværnsfonden vil spille en aktiv rolle i denne forbindelse. (se bilag) Arbeitspaket / Arbejdspakke 2 Bezeichnung / Navn Förderung der Biodiversität Zeitraum / Periode 2009-2012 Ausführende(r) Partner / Udføres af Stiftung Naturschutz S-H, Skov- og Naturstyrelsen, Tønder Kommune, Aabenraa Kommune Personal / Personale: 47.811 € Veranschlagte Kosten / Anslåede udgifter Sonstige / Øvrige: 181.477 € Genaue inhaltliche Beschreibung / Nøjagtig beskrivelse af indholdet Deutsche Fassung: Arbeitspaket 2 beinhaltet die Maßnahmen zur Erreichung des Zieles „Erhalt und Förderung der für den Lebensraum Moor typischen Biodiversität durch die Wiederherstellung der entsprechenden ökologischen Rahmenbedingungen“. Die im Arbeitspaket 1 vorgesehenen Maßnahmen zur Wiedervernässung der Moore tragen im großen Maße auch zum Erhalt und zur Förderung der Biodiversität bei. Aber um gezielt moortypische Pflanzen- und Tiere zu erhalten und zu fördern können weitere Maßnahmen erforderlich sein. In dem Fall sollen zunächst detaillierte Entwicklungs- und Pflegepläne erstellt werden. Darin fließen Kenntnisse, die im Rahmen des Vorprojektes und der Teilmaßnahmen der Arbeitspakete 1 und 3 gewonnen werden. Die weiteren Teilpakete des Arbeitspaketes 2 beinhalten die Instrumente zur Umsetzung dieser Pläne. • Erstellung von Entwicklungs- und Pflegeplänen Es sollen detaillierte Pflege- und Entwicklungspläne entwickelt werden, die zum Erhalt und zur Förderung der moortypischen Artenvielfalt dienlich sind. Neben den Kenntnissen, die in den Naturschutzbehörden vorhanden sind, sollen die Ergebnisse des Vorprojektes, der Untersuchungen zur Entwicklungsgeschichte (Arbeitspaket 1), der Untersuchung der Moore hinsichtlich der Funktion als Kohlenstoff-Speicher (Arbeitspaket 1) und der Expertenbesuche (Arbeitspaket 3) dort einfließen. In Einzelfällen sind im kleinen Umfang gezielte Untersuchungen zu bestimmten Arten erforderlich, um bestimmte durch das Vorprojekt aufgeworfene Fragen zu klären. In den Mooren, in den der Schlammpeitzger (eine FFH-Fischart) vorkommt, werden detaillierte Grabenräumungspläne erstellt. Damit soll verhindert werden, dass es zur Isolation des Schlammpeitzgerbestandes kommt, aber gleichzeitig eine Vernässung der Moore möglich ist. Auch wenn erst im Entwicklungs- und Pflegeplan eine flächenscharfe Festlegung der Maßnahmen erfolgt, lassen sich die erforderlichen Maßnahmen in folgende drei darstellen: • Einrichtung geeigneter Weidesysteme für extensive Beweidung auf Moorgrünland In bisher als Intensivgrünland genutzten Bereichen ist die Initiierung einer extensiven Pflegenutzung vorgesehen. Zur Schaffung großer Weidekomplexe sind die Entfernung der vorhandenen Reste alter, verfallener Weidezaunanlagen und der Bau neuer Weidezäune nötig. Durch extensive Beweidung sollen die betreffenden Flächen einerseits im Sinne des Wiesenvogelschutzes optimiert werden, andererseits werden die Voraussetzungen für eine auf extensive Nutzung angewiesene Feuchtwiesenvegetation und deren an diesen Lebensraum angepassten Tierarten geschaffen. Die Bewirtschaftung dieser Flächen soll möglichst durch örtlich ansässige Landwirte durchgeführt werden. • Mahdgutübertragung/Auspflanzung vorgezogener Niedermoor- und Feuchtwiesenarten zur Förderung seltener Pflanzengesellschaften: Durch die teilweise intensive Nutzung (tiefgründige Entwässerung, Düngung, kurze Mahdintervalle) der Projektflächen einerseits und längere Brachezeiten andererseits sind in Teilbereichen der Projektgebiete die typischen Niedermoor- und Feuchtwiesenarten vollständig verschwunden. Dies gilt vor allem für die Bereiche des Moorgrünlandes. Damit stehen keine Restpopulationen zur Wiederbesiedlung der durch Vernässung und Pflege potentiell wieder zur Verfügung stehenden Standorte mehr zur Verfügung. Auch das Samenpotential im Boden ist nicht mehr vorhanden. Dies kann z. B. die Etablierung einer Torf bildenden Vegetation auf unabsehbare Zeit verzögern. Durch die Übertragung von saathaltigem Mahdgut von ausgewählten Spenderflächen auf vorbereitete Flächen (Schaffung von Keimstellen durch mechanische Vorbehandlung) in den Projektgebieten soll die „Initialzündung“ für eine rasche Besiedlung der Flächen mit den gewünschten Zielarten gegeben werden. Ergänzend ist das gezielte Auspflanzen ausgewählter, vorgezogener Niedermoor- und Feuchtwiesenarten vorgesehen. Da kaum praktische Erfahrungen vorhanden sind, sollen mehrere Methodiken parallel erprobt werden. Diese Erfahrungen sollen im Symposium (Arbeitspaket 3) vorgestellt werden. • Rodungen von Bäumen und Gebüsch: Viele von den ehemaligen Hochmoorflächen sind mit Bäumen (insbesondere Birken) und Büschen (insbesondere Weiden) bewachsen. Diese hohen Pflanzen haben durch ihre Beschattung und hohen Wasserbedarf die ursprünglichen Moorpflanzen verdrängt. Die Wiedervernässung durch eine Erhöhung des Wasserspiegels bringt voraussichtlich die Bäume zum sterben. Eine Rodung und Entfernung ist aber sehr aufwendig und kann für die Moorfläche sehr schädlich sein. Trotzdem kann in ausgewählten Bereichen das Entfernen von Bäumen und Büschen in Übereinstimmung mit den Pflege- und Entwicklungspläne zweckmäßig sein. Dansk udgave: Arbejdspakke 2 indeholder indsatserne til opnåelse af målet ” Bevarelse og ophjælpning af den biodiversitet, der er typisk for moserne, gennem en genskabelse af de tilsvarende økologiske rammebetingelser.”. De i arbejdspakke 1 planlagte indsatser vedrørende vandstandshævning i moserne bidrager i høj grad også til bevaring og forbedring af artsmangfoldigheden. For målrettet at bevare og fremme de for moserne typiske planter og dyr kan yderligere tiltag dog også være nødvendige. I den situation skal der i første omgang udarbejdes detaljerede udviklings- og plejeplaner. Heri inddrages viden, der er opnået inden for rammerne af forprojektet og fra gennemførelsen af arbejdspakke 1 og 3. De øvrige delpakker i arbejdspakke 2 indeholder værktøjerne til gennemførelse af planerne. • Udarbejdelse af udviklings- og plejeplaner Der skal udvikles detaljerede udviklings- og plejeplaner der egner sig til bevaring og fremme af den for moser typiske artsmangfoldighed. Ud over den viden, der er til stede hos naturbeskyttelsesmyndighederne, skal resultaterne fra forprojektet, undersøgelsesresultaterne af udviklingshistorien (arbejdpakke1), undersøgelsesresultaterne vedrørende mosernes funktion som kulstoflager (arbejdspakke 1) og ekspertbesøgene (arbejdspakke 3) inddrages her. I enkeltstående tilfælde og i et lille omfang er målrettede undersøgelser vedrørende bestemte arter påkrævet for at afklare spørgsmål, der opstod i forbindelse med forprojektet. Da der i nogle af moseområderne forekommer bevaringsværdige arter vil plejeforanstaltningerne ske under hensyntagen hertil. For eksempel vil der blive udarbejdet detaljerede grøfte-vedligeholdelsesplaner for i fornødent omfang at tage hensyn til bestanden af dyndsmerling. På trods af at det først er i forbindelse med udarbejdelsen af udviklings- og plejeplanerne, at den nøjagtige placering af indsatserne på enkeltområder fastlægges, kan de nødvendige tiltag beskrives i følgende 3 punkter: • Indretning af græsningssystemer der egner sig til ekstensiv græsning af mose-engarealer. I de hidtil intensivt udnyttede engområder forudses igangsat en ekstensiv udnyttelse med pleje for øje. Til etablering af store græsningskomplekser er det nødvendigt at fjerne de eksisterende rester gamle af forfaldne kreaturhegn og etablere nye indhegninger. Gennem den ekstensive græsning skal de pågældende områder på den ene side tilgodese engfugles beskyttelseshensyn og på den anden side bliver der skabt forudsætningerne for den af en ekstensiv græsning afhængige vådbundsvegetation og den til denne biotop tilpassede fauna. Driften af disse græsningsområder skal om muligt helst udføres af lokalt bosiddende landmænd. • Overførsel af frøholdigt hø/udplantning af foretrukne lavbunds- og vådengsarter til fremme af sjældne plantesamfund. På grund af den på den ene side delvis intensive drift (med gennemgribende afvanding, gødskning, hyppigt høslet) og på den anden side længere braklægningsperioder er de typiske lavbunds- og vådengsarter i visse delområder forsvundet fuldstændigt. Det gælder først og fremmest for engarealerne i moserne. Dermed er der ingen tilbageværende bestand, der kan indvandre til de områder, som i kraft af vandstandshævning eller pleje igen er potentielt egnede som levesteder. Ligeledes er frø-potentialet i jorden ikke længere tilstede. Dette kan eksempelvis udsætte genetableringen af en vegetation, der kan opbygge tørvelag, på uoverskuelig lang tid. Ved at udsprede frøholdigt hø fra udvalgte donor-områder til præparerede områder (mekanisk forberedte ”såbede”) i projektområderne skal det sikres, at en hurtig udbredelse af de ønskede arter ”kickstartes”. Supplerende påtænkes der målrettet udplantning af udvalgte, foretrukne lavbunds- og vådengsarter. Da der stort set ikke findes praktiske erfaringer forventes forskellige metoder afprøvet parallelt. Erfaringerne skal præsenteres på symposier (arbejdspakke 3). • Rydning af træer og krat. Mange af de oprindelige højmoseområder er tilgroet i træer (især birk) og buske (især pil) Disse høje planter har i kraft af deres skyggeeffekt og høje vandforbrug fortrængt de oprindelige moseplanter. Genetablering af vådområder ved hævning af vandspejlet vil formodentlig få træerne til at dø. Rydning og fjernelse er arbejdskrævende og kan være skadelig for mosefladerne. Alligevel vil det i udvalgte områder være hensigtsmæssigt at fjerne træer og buske i overensstemmelse med pleje- og udviklingsplanerne. Arbeitspaket / Arbejdspakke 3 Bezeichnung / Navn Wissenstransfer und Wissensmehrung Videndeling og videnforøgelse Zeitraum / Periode 2009-2012 Ausführende(r) Partner / Udføres af Stiftung Naturschutz S-H, Skov- og Naturstyrelsen, Tønder Kommune, Aabenraa Kommune Personal / Personale: 76.765 € Veranschlagte Kosten / Anslåede udgifter Sonstige / Øvrige: 83.134 € Genaue inhaltliche Beschreibung / Nøjagtig beskrivelse af indholdet Deutsche Fassung: Arbeitspaket 3 beinhaltet die Maßnahmen zur Erreichung des Zieles “Intensive, direkte und nachhaltige grenzüberschreitende Zusammenarbeit zwischen den Projektpartnern, Behörden und Gebietskörperschaften zum Wissenstransfer, zur gemeinsamen Wissensmehrung, zum gegenseitigen Verständnis und zum Aufbau eines Experten-Netzwerkes“. Aus unterschiedlichen Projekten zur Regeneration von Mooren, die sowohl auf deutscher als auch auf dänischer Seite in der Vergangenheit bereits durchgeführt wurden, liegen unterschiedliche Erfahrungen aus Erfolgen und Misserfolgen vor. Ein intensiver Austausch der beiderseitigen Erfahrungen soll daher die Basis einer erfolgreichen, nachhaltigen und grenzüberschreitenden Projektrealisierung bilden und stellt die Grundlage eines aufzubauenden dänisch-deutschen Experten-Netzwerkes dar. Dieses wird im Projekt- verlauf durch gemeinsame Fortbildung weiter ausgebaut und gefestigt. Das sich aus der Umsetzung des Projektes ergebende theoretische Wissen und die gesammelten praktischen Erfahrungen sollen am Ende des Projektes zusammengefasst und der Fachwelt präsentiert werden. Damit steht dieses Wissen über den Kreis der Projektpartner hinaus für die Umsetzung ähnlicher Projekte zur Verfügung. • Dänisch-deutscher Technikworkshop „Dänisch-deutsche Erfahrungen im Moorschutz“: Grenzübergreifender Erfahrungsaustausch über Erfolge, Probleme und Misserfolge bei der Umsetzung bisheriger Moorschutzprojekte, z. B. Effektivität/Dauerhaftigkeit von Grabenstauen, Möglichkeiten und Grenzen bei der extensiven Beweidung von Moorgrünland. Die Ergebnisse des Workshops bilden neben den Ergebnissen des Vorprojektes die Basis der innerhalb der Arbeitspakete 1 und 2 zu erstellenden Planungen und Umsetzung der Wiedervernässungsmaßnahmen sowie der Pflege- und Entwicklungspläne. Sie sollen darüber hinaus schriftlich (deutsch/dänisch) in Form eines „Best-practice“-Leitfadens zur Moorrenaturierung zusammengefasst werden, um auch für zukünftige Projekte zur Verfügung zu stehen. • Gemeinsame Exkursion der Projektpartner in ungestörte und in Regeneration befindliche Moorgebiete zum Zwecke der gemeinsamen Fortbildung. Exkursionsziel wird voraussichtlich Lettland sein, da hier noch große, unberührte Moorgebiete existieren • Expertenbesuche: Bereisung der Projektgebiete durch die Projektpartner gemeinsam mit ausgewählten externen Experten zu speziellen Fragestellungen. Erfahrungen aus LIFE-Projekten zeigen, dass solche Expertenbesuche einen enormen Mehrwert für Entwicklungs- und Pflegepläne (Arbeitspaket 2) haben. • Arbeitsgruppentreffen: Zur Koordinierung des Projektes sind regelmäßige Treffen der Projektpartner vorgesehen. Dies beinhaltet auch gemeinsame Exkursionen in die Projektgebiete zur Vorstellung der umgesetzten Maßnahmen. • Symposium für die Fachwelt: Gegen Ende der Projektlaufzeit sollen die gemeinsam erarbeiteten und umgesetzten Maßnahmen sowie die daraus für zukünftige Projekte ableitbaren Empfehlungen der Fachwelt vorgestellt und in einer mehrsprachigen schriftlichen Fassung (Symposiumsband) präsentiert werden. Dansk udgave: Arbejdspakke 3 indeholder indsatserne til opnåelse af målet ”Intensivt, direkte og varigt grænseoverskridende samarbejde mellem projektpartnerne, myndigheder og organisationer med henblik på vidensdeling, fælles vidensopbygning, gensidig forståelse og opbygning af et ekspertnetværk.” Fra forskellige moserestaureringsprojekter, der tidligere er gennemført på både tysk og dansk side, foreligger der både gode og dårlige erfaringer. En intensiv udveksling af gensidige erfaringer skal derfor danne grundlag for en succesfuld, varig og grænseoverskridende projektgennemførelse og danner grundlaget for opbygning af et tysk-dansk ekspertnetværk. Dette bliver igennem projektforløbet udbygget og konsolideret ved fælles efteruddannelse. Den teoretiske viden, der skabes ved gennemførelse af projektet og de indhøstede praktiske erfaringer, skal i slutningen af projektet sammenfattes og præsenteres for fagverdenen. Dermed gøres denne viden tilgængelig for gennemførelse af lignende projekter også udenfor kredsen af deltagende partnere. • Tysk-dansk teknikerworkshop ”Tysk-danske erfaringer med mosebeskyttelse”: Grænseoverskridende erfaringsudveksling vedrørende succeser, problemer og fejlslag i forbindelse med udførelsen at hidtidige mosebeskyttelsesprojekter, for eksempel effektivitet og varighed af grøfteafpropninger samt muligheder og begrænsninger for ekstensiv græsning af engarealer i moserne. Workshoppens resultater danner sammen med resultaterne fra forprojektet basis for de i arbejdspakke 1 og 2 opstillede opgaver vedrørende planlægning og realisering af vandstandshævninger samt for opstilling af pleje og udviklingsplaner. Resultaterne skal desuden sammenfattes på skrift (dansk og tysk) i en ”Best-practice”-vejledning for moserestaurering, for også at være tilgængelig for fremtidige projekter. • Fælles ekskursion for projektpartnerne til uforstyrrede moseområder der er under gendannelse. Formålet er fælles efteruddannelse. Målet for ekskursionen vil formentlig være Letland, idet der her stadig findes store uberørte moseområder. • Ekspertbesøg: Projektpartnerne gennemfører besigtigelser i projektområderne sammen med udvalgte eksterne eksperter vedrørende særlige problemstillinger. Erfaringer fra LIFE-projekter viser, at sådanne ekspertbesøg bidrager med meget stor merværdi i forhold til opstilling af udviklings- og plejeplaner (som i arbejdspakke 2). • Arbejdsgruppemøder: Til koordinering af projektet gennemføres regelmæssige møder mellem projektpartnerne. Disse indeholder også fælles ekskursioner til projektområderne med præsentation af de gennemførte tiltag. • Symposium for fagverdenen: Mod slutningen af projektperioden skal de udarbejdede og realiserede tiltag og de deraf afledte anbefalinger til fremtidige projekter præsenteres for fagverdenen, dels ved et symposium og dels ved en dertil hørende skriftlig, flersproget version (symposium-skrift). Arbeitspaket / Arbejdspakke 4 Bezeichnung / Navn Außendarstellung und Umweltbewusstseinsbildung / Information og udvidelse af miljøbevidstheden Zeitraum / Periode 2009-2012 Ausführende(r) Partner / Udføres af Stiftung Naturschutz S-H, Skov- og Naturstyrelsen, Tønder Kommune, Aabenraa Kommune Personal / Personale: 81.539 € Veranschlagte Kosten / Anslåede udgifter Sonstige / Øvrige: 121.157 € Genaue inhaltliche Beschreibung / Nøjagtig beskrivelse af indholdet Deutsche Fassung: Arbeitspaket 4 beinhaltet die Maßnahmen zur Erreichung des Zieles: „Bewusstseinsbildung und Sensibilisierung der Bevölkerung für den Moorschutz“. Neben der Aussendarstellung des laufenden Projektes und seiner Ziele in der Region und regionsübergreifend sollen Hintergrundinformationen zur Rolle des Moorschutzes beim Klima- und Biodiversitätsschutz vermittelt werden. Hierzu ist die Schaffung von Naturerlebnis- und Informationsmöglichkeiten vorgesehen, welche die für die einzelnen Projektgebiete spezifische Flora und Fauna in einem typischen, repräsentativen Landschaftsbild erlebbar machen. Es sollen Kenntnisse über die Bedeutung der Moore im Naturhaushalt für den Klimaschutz, über die Lebewelt der Gebiete und ihre Gefährdung sowie die individuelle Entwicklungsgeschichte der Moore vermittelt werden. Es ist wichtig, dass die Öffentlichkeit mit der sehr lang andauernden Renaturierung der Moore als Folge der momentanen Maßnahmen bekannt wird. Die Projektgebiete sollen zusammen mit anderen Moorgebieten vermarkt werden, damit die Öffentlichkeit die verschiedenen Moore im Grenzgebiet als eine verbundene Sehenswürdigkeit erleben können. • Auftaktveranstaltung: Feierlicher Beginn des Projektes unter Beteiligung der Projektbeteiligten, politischer Vertreter Südjütlands und Schleswig-Holsteins und der Presse. • Projektbegleitende Pressearbeit: Ankündigung des Projektes vor Beginn sowie kontinuierliche Präsentation der Zwischenstände und Ergebnisse des Projektes beiderseits der Grenze in der Presse. • Regionalkonferenzen: Mehrfach stattfindende Konferenzen mit regionalen Interessenvertretern betroffener Gruppen, aber auch interessierten Einzelpersonen zur Vorstellung geplanter bzw. im Projektverlauf schon umgesetzter Maßnahmen. • Schaffung von Infrastruktur für Besucherlenkung und Naturerlebnis: Planung und Erstellung neuer Wanderwege, Naturbeobachtungsmöglichkeiten und/oder Moorerlebnispfade. Diese werden ergänzt durch die Erstellung und Aufstellung mehrsprachiger Informationstafeln und -broschüren für eine grenzübergreifende Naturvermittlung. Die Informationstafeln sollen Kenntnisse zur moorspezifischen Flora und Fauna, zum Moorschutz als Instrument des Schutzes von Biodiversität und Klima, zur individuellen Entwicklungs- und Nutzungsgeschichte des jeweiligen Moorgebietes vermitteln sowie der Vorstellung des INTERREG-Projektes dienen. • Außenveranstaltung: Zusätzlich sind mehrsprachige Exkursionen vor Ort und in das jeweilige Nachbarland zur Vorstellung des Projektes und der Projektgebiete geplant • Internetpräsenz: Erstellung und Pflege einer mehrsprachigen, inhaltlich gemeinsamen Internetpräsentation aller Partner zum INTERREG-IV-Projekt „Renaturierung von Mooren in SchleswigHolstein und Sønderjylland - ein Beitrag zum Schutz des Klimas, zum Erhalt der Artenvielfalt und zur Information der Öffentlichkeit“. Es sollen das Projekt, die Gebiete und die Naturerlebnismöglichkeiten mit Links zu den Projektpartnern und anderen relevanten Projekten sowie aktuelle Entwicklungen und Termine vorgestellt werden. • Abschlussveranstaltung: Feierlicher Abschluss des Projektes unter Beteiligung Projektbeteiligten, politischer Vertreter Südjütlands und Schleswig-Holsteins und der Presse. der Dansk udgave: Arbejdspakke 4 omfatter de tiltag der skal til for at opfylde målet: ”At gøre befolkningen bevidst om og interesseret i beskyttelsen af moser”. Ud over at informere om det igangværende projekt og dets målsætning i og uden for regionen skal der formidles baggrundsinformationer om den rolle som beskyttelsen af moser har for beskyttelsen af klimaet og biodiversiteten. Til dette formål er det planlagt at skabe muligheder for at opleve og få informationer om naturen, således at man i de enkelte projektområder kan opleve den helt særegne flora og fauna i deres typiske omgivelser og landskaber. Der skal ske formidling af viden om den betydning, som moserne har for naturens husholdning og når det gælder beskyttelsen af klimaet. Desuden skal der ske formidling om det liv, som findes i områderne, og truslerne mod det på baggrund af mosernes historiske udvikling. Det er vigtigt, at offentligheden bliver gjort bevidst om, at de gennemførte tiltag kun vil føre til en langsom genskabelse af moserne. Projektområderne skal markedsføres sammen med andre moseområder, for at offentligheden vil kunne opleve de forskellige moser i grænseområdet som en sammenhængende seværdighed. • Åbningsarrangement: Projektstarten vil blive markeret under festlige former med deltagelse af projektdeltagerne, politiske repræsentanter fra Sønderjylland og Schleswig-Holstein samt pressen. • Projektledsagende pressedækning: Før projektstart og under projektets løbetid vil pressen blive informeret om projektstatus og projektresultater. • Regionalkonferencer: Flere gange vil der finde konferencer sted med deltagelse af regionale repræsentanter for interessegrupperne samt andre interesserede, hvor planlagte og allerede gennemførte tiltag vil blive præsenteret. • Skabelse af en infrastruktur til vejledning af de besøgende og oplevelse af naturen. Der skal planlægges og anlægges nye vandrestier samt steder, hvorfra naturen kan iagttages. Eventuelt skal der også indrettes oplevelsesstier i moserne. Disse muligheder skal understøttes gennem fremstilling og opstilling af flersprogede informationstavler samt brochurer med henblik på en grænseoverskridende naturformidling. Informationstavlerne skal informere om den særlige flora og fauna, om mosebeskyttelse som et instrument til beskyttelse af biodiversitet og klima, om de enkelte moseområders udviklingshistorie og brugen af dem, samt om Interreg-projektet. • Naturvejlederture: Desuden er det planlagt at gennemføre flersprogede ekskursioner i moserne og deres omgivelser for at fremvise moserne og projektområderne. • Internetpræsentation: fremstilling og vedligeholdelse af en flersproget fælles hjemmeside for alle partnerne i Interreg IV-projektet ”Restaurering af moser i Schleswig-Holstein og Sønderjylland et bidrag til beskyttelse af klimaet, bevarelse af artsmangfoldigheden og til information af offentligheden” På hjemmesiden skal projektet, dets fremdrift og projektområderne samt mulighederne for at opleve naturen præsenteres med links til såvel projektpartnerne som andre relevante projekter. • Afslutningsarrangement: Afslutningen på projektet vil blive markeret under festlige former med deltagelse af de medvirkende, politiske repræsentanter fra Sønderjylland og Schleswig-Holstein samt pressen. 3.5 Organisation der grenzüberschreitenden Zusammenarbeit / Hvordan organiseres det grænseoverskridende samarbejde? Deutsche Fassung: 1. Der Leadpartner, Tønder Kommune Der Leadpartner ist für die übergeordnete Koordination und das Management des Vorhabens verantwortlich und übernimmt gegenüber der Verwaltungsbehörde die alleinige Verantwortung für die ordnungsgemäße Durchführung laut Bewilligungsbescheid. Er ist somit der Kontaktpartner der Verwaltungsbehörde in allen Projektangelegenheiten. 2. Die übrigen Projektpartner Die Projektpartner verpflichten sich zur verantwortlichen Mitwirkung an der erfolgreichen Durchführung des Vorhabens. Auf dänischer Seite Skov- og Naturstyrelsen Vadehavet Aabenraa Kommune Auf deutscher Seite Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein 3. Steuerungsgruppe Für das Projekt wird eine Steuerungsgruppe zur erfolgreichen Projektumsetzung eingesetzt, mit der Aufgabe, die Begleitung und Umsetzung des Projekts durchzuführen. Der Leadpartner und Vertreter der Projektpartner sind Mitglied der Steuerungsgruppe. Die Steuerungsgruppe trifft sich halbjährlich. Die Sitzungen werden nach Bedarf abgehalten, aber auch mit Telefon und E-Mail wird Kontakt aufrechterhalten. Die Steuerungsgruppe arbeitet insbesondere bei der Antragstellung, den Durchführungsberichten und der Erstellung des Endberichts sehr eng zusammen. Außerdem kann man bei den diversen Treffen der größeren und kleineren Arbeitsgruppen (siehe unten) Informationen austauschen und Vereinbahrungen machen. 4. Große Projektgruppe: Bestehend aus allen mitwirkenden Projektpartnern und anderen beteiligten Behörden und Institutionen. Die Gruppe trifft sich nach Bedarf. Auf deutscher Seite: Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein, Gemeinden der Projektgebiete, Naturschutzorganisationen, Landesforstanstalt, Wasser- und Bodenverbände, interessierte Öffentlichkeit Auf dänischer Seite: Tønder Kommune Skov.- og Naturstyrelsen Vadehavet Aabenraa Kommune Direktoratet for FødevareErhverv Fugleværnsfonden Eigentümer Andere Organisationen Zoologisk Museum, København Die Gruppe soll als Informations-, Ideen- und Diskussionsforum und als Ratgeber funktionieren. 5. Kleinere Arbeitsgruppen Die Gruppen treffen sich nach Bedarf um bestimmte Teil-Aufgaben der einzelnen Projektgebiete zu lösen. Die finanziell verantwortlichen Projektpartner werden obligatorisch bei der Planung hinzu gezogen. Sie geben die Aufgaben vor und sorgen für Information und Koordination der anderen Arbeitsgruppen. Dansk udgave: 1. Leadpartner: Tønder Kommune Leadpartneren er ansvarlig for den overordnede koordination og styring af projektet samt påtager sig over for forvaltningsmyndigheden det fulde ansvar for at projektet gennemføres korrekt i overensstemmelse med tilsagnet. Leadpartneren er forvaltningsmyndighedens kontaktpartner i alle projektanliggender. 2. De øvrige projektpartnere De øvrige projektpartnere forpligter sig til at medvirke ansvarligt til en succesfuld gennemførelse af projektet. På dansk side: Skov- og Naturstyrelsen Vadehavet Aabenraa Kommune På tysk side: Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein 3. Styregruppe Der etableres en styregruppe for projektet for at følge projektet og sikre en succesfuld gennemførelse. Leadpartner og repræsentanter for projektpartnerne er medlemmer af styringsgruppen. Møderne afholdes efter behov, men kontakterne bliver desuden opretholdt gennem telefon og e-mails. Styregruppen arbejder især tæt sammen i forbindelse med udformningen af ansøgningen, årsrapporterne og slutberetningen. Desuden kan man i forbindelse med møderne i større og mindre arbejdsgrupper (se nederst) udveksle informationer og indgå aftaler. 4. Den store projektgruppe Gruppen består af alle medvirkende projektpartnere og øvrige medvirkende myndigheder og institutioner. Gruppen mødes efter behov. På tysk side: Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein, Kommunerne med projektområderne Naturbeskyttelsesorganisationer, Landesforstanstalt, Wasser- und Bodenverbände (landvindingslag) interesserede fra offentligheden På dansk side: Tønder Kommune Skov.- og Naturstyrelsen Vadehavet Aabenraa Kommune Direktoratet for FødevareErhverv ? Fugleværnsfonden Lodsejere Andre organisationer Zoologisk Museum, København Gruppen skal fungere som informations-, idé- og diskussionsforum samt som rådgiver. 5. Mindre arbejdsgrupper Grupperne mødes efter behov for at løse særlige delopgaver i tilknytning til de enkelte projektområder. Projektpartnerne med økonomisk ansvar er obligatorisk inddraget i planlægningen. De stiller også opgaverne og sørger for information af og koordination med de øvrige arbejdsgrupper. 3.6 Geplante Aktionen im Rahmen der Öffentlichkeitsarbeit / Planlagte foranstaltninger til information af offentligheden Deutsche Fassung: Siehe auch Arbeitspaket Nummer 4: Außendarstellung und Umweltbewusstseinsbildung • Projektbegleitende Pressearbeit: Ankündigung sowie kontinuierliche Präsentation der Zwischenstände und Ergebnisse des Projektes beiderseits der Grenze in der Presse. • Regionalkonferenzen: Mehrfach stattfindende Konferenzen mit regionalen Interessenvertretern betroffener Gruppen, aber auch interessierten Einzelpersonen zur Vorstellung geplanter bzw. im Projektverlauf schon umgesetzter Maßnahmen. • Entwicklung von gemeinsamen zweisprachigen Broschüren und Flyern zum grenzüberschreitenden Projekt. • Internetpräsenz: Erstellung und Pflege einer mehrsprachigen, inhaltlich gemeinsamen Internetpräsentation aller Projektpartner zum INTERREG-IV-Projekt „Renaturierung von Mooren in Schleswig-Holstein und Sønderjylland- ein Beitrag zum Schutz des Klimas, zum Erhalt der Artenvielfalt und zur Information der Öffentlichkeit , in der das Projekt, die Gebiete und die Naturerlebnismöglichkeiten mit Links zu den Projektpartnern und anderen relevanten Projekten sowie aktuelle Entwicklungen und Termine vorgestellt werden. (Interreg-Büro) Dansk udgave: Se også arbejdspakke 4: ”Information og udvidelse af miljøbevidstheden”. • Kontakt til pressen under projektforløbet: Annoncering af projektet såvel som kontinuerlig præsentation af projektforløbet og projektresultaterne for pressen på begge sider af grænsen. • Regional-konferencer: Flere på hinanden følgende konferencer med deltagelse af regionale repræsentanter for de for projektet relavante grupper samt enkeltpersoner med henblik på at præsentere planlagte eller allerede gennemførte projekttiltag. • Fremstilling af fælles to-sprogede brochurer og foldere om det grænseoverskridende projekt. • Præsentation i Internettet: Udvikling og vedligeholdelse af en flersproget og indholdsmæssigt fælles Internet-præsentation for alle projektpartnerne i Interreg IV-projektet ”Restaurering af moser i Schleswig-Holstein og Sønderjylland - et bidrag til beskyttelse af klimaet, bevarelse af artsmangfoldigheden og til information af offentligheden”. På hjemmesiden vil projektet, projektområderne og mulighederne for naturoplevelser blive præsenteret sammen med oplysninger om udviklingen i projektet og tidspunkter for forskellige aktiviteter. 3.7 Wie wird das Projekt evaluiert? / Hvordan evalueres projektet? Deutsche Fassung: • Grössen der renaturierten Flächen, • Messungen von CO2, • Anzahl Flyer, • Anzahl der Naturerlebniseinrichtungen • Anzahl der Teilnehmer bei den Konferenzen, • Anzahl der Presseauftritte Dansk udgave: • Størrelsen af de restaurerede arealer • Målinger af CO2-bindingen • Antal foldere • Antal indretninger til fremme af naturoplevelserne • Antal deltagere til konferencerne • Antallet af presseomtaler 3.8 Zusammenhang mit anderen nationalen und grenzüberschreitenden Projekten / Sammenhæng med andre nationale og grænseoverskridende projekter Deutsche Fassung: Das Projekt bildet die Fortsetzung des durch Interreg III A geförderten Moorvoruntersuchungsprojekts Nummer 47, Laufzeit 15.11.2006 bis 30.06.2008. Die grenzüberschreitende Zusammenarbeit mit Moorrenaturierung hat vor ungefähr 20 Jahren angefangen mit dem Renaturierungsprojekt Fröslee-Jardelunder Moor. Das Projekt wurde von der EU gefördert. Die Natur in Sønderjylland ist durch mehrere grosse Moorgebiete charakterisiert. Die Gebiete liegen auf einer Linie zwischen dem Fröslee-Jardelunder Moor an der Grenze bis zum Kogsbøl Mose in nordwestlicher Richtung: Kogsbøl Mose - Sølsted Mose - Kongens Mose - Alslev Mose – Terkelsbøl Mose/Ulvemose - Tinglev Mose – Frøslev-jardelund Mose. Im Fröslee-Jardelunder Moor, Tinglev Mose und Kongens Mose sind einige Renaturierungsmaßnahmen schon durchgeführt, und die Erfarungen sollen in dieses Projekt eingehen. Dansk udgave: Projektet er en fortsættelse af Interreg IIIA-projekt nr. 47: Forundersøgelser til dansk-tysk moserestaureringsprojekt (Journalnummer 06/9517). Projektet forløb fra den 15. november 2006 til 30. juni 2008. Det grænseoverskridende samarbejde om restaurering af moser startede for omkring 20 år siden med restaureringen af Frøslev-Jardelund Mose. Projektet blev gennemført med støtte fra EU. Den sønderjyske natur er karakteriseret ved en række store moseområder, der alle ligger på en linie mellem Frøslev-Jardelund Mose ved grænsen og Kogsbøl Mose mod nordvest: Frøslev-Jardelund Mose - Tinglev Mose – Terkelsbøl Mose/Ulvemose - Alslev Mose - Kongens Mose - Sølsted Mose – Kogsbøl Mose. Der er gennemført naturgenopretningsprojekter i Frøslev-Jardelund Mose, Tinglev Mose og Kongens Mose, og erfaringerne herfra vil indgå i dette Interreg-projekt. 4. Erwartete Wirkungen des Projekts / Forventede virkninger af projektet 4.1 Innovativer Charakter des Projekts / Projektets innovative karakter A: Worin besteht der innovative Charakter des Projekts und welche neuen Impulse der Zusammnarbeit entstehen daraus / Hvori består projektets innovative karakter og hvilke nye impulser tilføres samarbejdet Deutsche Fassung: Das Projekt stellt einen in dieser Form neuartigen, da außergewöhnlich umfassenden Ansatz dar: Aufgrund der Datenbasis, die aus dem Vorprojekt zur Verfügung steht, sowie des zu Projektbeginn stattfindenden Wissenstransfers und der Projekt begleitenden gemeinsamen Fortbildung wird ein optimaler Einsatz eines breit angelegten, sich ergänzenden Spektrums an „Werkzeugen“ des Moorschutzes möglich sein. Dies ist die Voraussetzung für eine möglichst große Effektivität der Maßnahmen in Bezug auf die angestrebten Ziele des Biodiversitäts- und Klimaschutzes. Dansk udgave: Med det usædvanligt omfattende udgangspunkt for projektets udformning er der tale om nytænkning: Datagrundlaget fra forprojektet og den vidensdeling, som vil finde sted fra projektets start, samt den følgende fælles vidensudbygning vil gøre det muligt at gennemføre projektet med et bredt spektrum af restaurerings ”værktøjer”. Dette er forudsætningen for den størst mulige effekt af tiltagene med hensyn til at opfylde målsætningerne for beskyttelsen af biodiversiteten og klimaet. B: Knüpft das Projekt an ein früheres INTERREG-Projekt an, wenn ja bitte angeben, an welches und in welcher Hinsicht (ggf. ausführlicher unter Ziff 3.4 beschreiben) / Er projektet en fortsættelse af et tidligere INTERREG-projekt, hvis ja, hvilket og på hvilken måde (beskriv evt. mere udførligt under punkt 3.4) Deutsche Fassung: Das Projekt knüpft an das INTERREG III A-Projekt „Voruntersuchungen für ein dänisch-deutsches MoorRenaturierungsprojekt“, Nummer 47 (Laufzeit 15.11.2006 bis 30.06.2008) an. Innerhalb dieses Projektes wurden im Tielener Moor und im Tollenmoor Voruntersuchungen zu den vorkommenden Biotoptypen und relevanten Artengruppen durchgeführt. Auf der Basis der Ergebnisse wurden artspezifische Lösungskonzepte in Bezug auf die Auswirkungen der geplanten Wiedervernässung erarbeitet. Auf dänischer Seite wurden Untersuchungen der Wasserstands- und Abflußverhältnisse im Sølsted Mose und Terkelsbøl Mose / Ulvemose durchgeführt. Diese dienen zur Beurteilung der Folgen einer Wasserstandsanhebung, darunter die zukünftigen Nutzungsmöglichkeiten der betroffenen privaten Grundstückseigentümer und die Einwirkung auf die zukünftigen Naturverhältnisse. Durch die Voruntersuchungen existiert nunmehr eine fundierte Basis für die planmäßige und erfolgreiche Durchführung des Hauptprojektes. Dansk udgave: Projektet er en fortsættelse af Interreg IIIA-projekt nr. 47: Forundersøgelser til dansk-tysk moserestaureringsprojekt (Journalnummer 06/9517). Projektet forløb fra den 15. november 2006 til 30. juni 2008. Inden for rammerne af dette projekt blev der på tysk side i Tielener Moor og Tollen Moor gennemført forundersøgelser af forekomsten af biotop-typer og relevante artsgrupper. På grundlag af resultaterne blev der udarbejdet artspecifikke løsningsmodeller med henblik på en planlagt vandstandshævning. På dansk side blev der lavet undersøgelser af vandstands- og afstrømningsforholdene i Sølsted Mose og i Terkelsbøl Mose / Ulvemose. Disse undersøgelser kan benyttes til en vurdering af følgevirkningerne af en vandstandshævning, herunder de fremtidige muligheder for at udnytte de private arealer samt indflydelsen på de fremtidige naturforhold. Gennem disse forundersøgelser er der skabt et godt grundlag for en planmæssig og succesfuld gennemførelse af hovedprojektet. 4.2 Worin besteht der grenzüberschreitende Mehrwert des Projekts / Hvori består projektets grænseoverskridende merværdi Deutsche Fassung: Bisher wurden auf beiden Seiten der Grenze unterschiedliche Strategien im Moorschutz favorisiert. Durch den im Rahmen des Projektes erfolgenden Wissenstransfer und den Aufbau eines Experten-Netzwerkes kann auf eine breitere Wissens- und Erfahrungsbasis zurückgegriffen werden. Daher wären ohne das Zustandekommen des Projektes die Durchführung der geplanten Aktivitäten in den Projektgebieten im vorgesehenen Umfang und in der angestrebten Qualität – und damit die möglichst weitgehende Ausschöpfung des Potentials der Projektflächen für die Erreichung der Ziele – nicht möglich. Hinzu kommt in der Außenwirkung des Projektes auch der Aspekt, dass die Herausforderungen unserer Zeit im Biodiversitäts- und Klimaschutz nicht vor Staatsgrenzen halt machen und nur durch internationale Zusammenarbeit gelöst werden können und müssen. Durch die umfangreichen Informationsangebote, unter anderem die Erstellung und Aufstellung mehrsprachiger Informationstafeln und -broschüren wird eine grenzübergreifende Naturvermittlung für die Öffentlichkeit gefördert und ermöglicht, die ohne das Projekt nicht vorhanden wäre. Dansk udgave: Indtil nu har man på begge sider af grænsen foretrukket forskellige strategier til beskyttelsen af moser. Gennem den inden for projektet planlagte vidensdeling og opbygning af et ekspert-netværk kan man få skabt et bredere videns- og erfaringsgrundlag. Uden at projektet kommer i stand vil gennemførelsen af de planlagte aktiviteter i projektområderne ikke være mulig i det planlagte omfang i og den tilstræbte kvalitet, og dermed vil man ikke fuldt ud kunne udnytte potentialerne i projektområderne. Dertil kommer også det aspekt for så vidt angår projektets virkninger udadtil, at vor tids udfordringer med hensyn til beskyttelsen af biodiversiteten og klimaet ikke standser ved statsgrænserne, men kun kan og må løses gennem internationalt samarbejde. Gennem de omfattende informationstilbud, herunder fremstilling og opstilling af flersprogede informationstavler og brochurer, vil en grænseoverskridende naturformidling for offentligheden blive støttet og muliggjort. Dette vil ikke ske uden gennemførelsen af projektet. 4.3 Wie trägt das Projekt zum gegenseitigen Kenntnis und Verständnis bei / Hvordan bidrager projektet til gensidigt kendskab og gensidig forståelse Deutsche Fassung: Die Projektpartner werden größeres Wissen und Kenntnisse der Rahmenbedingungen des Handelns der jeweiligen Partner erlangen. Darüber hinaus wird ein persönlich-fachliches Netzwerk über die Grenzen hinweg etabliert, das über die Projektlaufzeit hinaus zur Verfügung stehen wird. Dansk udgave: Projektpartnerne vil få en større grad af viden og kendskab til de rammer, der ligger til grund for de øvrige partneres handlinger. Udover dette vil der blive etableret et personligt og fagligt netværk hen over grænsen, som vil bestå længe efter projektets løbetid. 4.4 Wie fördert das Projekt die Zweisprachigkeit (Deutsch und Dänisch) / Hvordan fremmer projektet tosprogetheden (dansk og tysk) Deutsche Fassung: Es wird davon ausgegangen, dass einzelne Mitarbeiter Dänisch- bzw. Deutschkurse besuchen werden. Darüber hinaus wird durch die Anwendung der vorhandenen Sprachkenntnisse im Rahmen der Zusammenarbeit die Zweisprachigkeit erweitert. Dansk udgave: Man må gå du fra, at enkelte medarbejdere vil deltage i henholdsvis tysk- og danskkurser. Desuden vil tosprogetheden blive udvidet, ved at de eksisterende sprogkundskaber anvendes i samarbejdet. 4.5 Voraussichtliche Arbeitsmarkteffekte oder Qualifizierungswirkungen / Forventede virkninger eller opkvalificering på arbejdsmarkedet Deutsche Fassung: Direkte Arbeitsmarkteffekte werden nicht erwartet. Der Wissenstransfer zwischen den Beteiligten, der Aufbau des Experten-Netzwerkes sowie die Erfahrungen und Ergebnisse aus dem Projekt tragen zu einer wesentlichen weiteren Erhöhung der Qualifizierung der am Projekt beteiligten Fachleute bei. (Siehe auch Punkte 4.3 und 4.4.) Dansk udgave: Der forventes ingen direkte virkninger på arbejdsmarkedet. Vidensdelingen mellem de deltagende projektmedarbejdere, opbygningen af et netværk af eksperter samt erfaringerne og resultaterne af projektet vil bidrage til væsentligt til en opkvalificering af projektmedarbejderne. (se desuden afsnit 4.3. og 4.4) 4.6 Ausführungen zur Stärkung des Standortes und der regionalen Wirtschaftsstruktur / Hvordan styrker projektet lokaliseringen og den regionale økonomi Deutsche Fassung: Die Stärkung des Standortes und der regionalen Wirtschaftsstruktur sind nicht vorrangige Ziele des auf Klima- und Biodiversitätsschutz ausgelegten Projektes. Durch die vorgesehene Schaffung touristischer Infrastruktur (Moorerlebnispfade, Möglichkeiten zum Naturerlebnis, weiteres siehe Arbeitspaket 4) ist jedoch mittel- bis langfristig mit positiven Effekten für den regionalen Tourismus zu rechnen. Dansk udgave: Projektet har primært til formål at beskytte klimaet og biodiversiteten. Derfor har projektet ikke som direkte mål at styrke lokaliseringen og den regionale økonomi. Gennem den planlagte skabelse af en infrastruktur i moserne i form af stier, muligheder for at opleve naturen, m.m. (se arbejdspakke 4) må der dog på længere sigt regnes med en positiv effekt på turismen. 4.7 Erwartete Umweltwirkungen/ökologischen Aspekte / Forventede miljørelaterede virkninger Faktor Wirkung / Virkning Positiv Negativ Unwesentlich / Uvæsentlig Begründung / Begrundelse Natürliche Ressourcen und Klima / Naturressourcer og klima Biologische Vielfalt, Flora und Fauna / Biologisk mangfoldighed Flora og fauna X Wasser / Vand X Deutsche Fassung: Die Ziele zum Schutz der Biodiversität der EU beinhalten den Stopp des Artenschwundes bis 2010. Das Projekt trägt zum Erreichen dieses Zieles bei, indem es der Sicherung und Förderung bedrohter Arten und ihrer Lebensräume dient. Dansk udgave: EU’s mål for at beskytte biodiversiteten indebærer et stop for arternes tilbagegang inden 2010. Projektet bidrager til at nå dette mål, idet det tjener til sikring og ophjælpning af truede arter og deres levesteder. Deutsche Fassung: Ein Ziel des Projektes ist die Verringerung des Stoffaustrages aus degradierten Mooren und damit eine Verringerung der Belastung von Fliessgewässern und letztendlich der Nordsee, in die diese münden. Dansk udgave: Ét af målene for projektet er at formindske frigørelsen af stoffer fra nedbrudte moser og dermed formindske belastningen af vandløb og i sidste ende Nordsøen, som disse vandløb udmunder i. Deutsche Fassung: X Luft Dansk udgave: Deutsche Fassung: Ressourcen u. Energie / Ressourcer og energi Klimatische Faktoren / Klimafaktorer X Dansk udgave: Deutsche Fassung: Die Verringerung der Freisetzung von Kohlendioxid aus den entwässerten Torfkörpern und die Schaffung der Voraussetzung für eine erneute Bindung von Kohlendioxid durch Torfbildung sind vorrangiges Ziel des Projektes. X Dansk udgave: Formindskelsen af kuldioxidafgivelsen fra de afvandede tørveforekomster og skabelsen af forudsætninger for fornyet binding af kuldioxid gennem ny tørvedannelse er projektets primære mål. Weitere Faktoren / Yderligere faktorer Flächen/Bodennutzung / Arealanvendelse Deutsche Fassung: Bisher intensiv landwirtschaftlich genutzte Flächen werden aus der Nutzung genommen bzw. in eine Pflegenutzung überführt. Hierdurch wird die mit einer intensiven landwirtschaftlichen Nutzung verbundene Belastung der Flächen durch organische und anorganische Dünger usw. verringert. X Dansk udgave: Landbrugsarealer, som hidtil har været i intensiv drift, skal ikke længere være i drift, men overgå til pleje i stedet. Herved vil belastningen med organiske og uorganiske gødningsstoffer fra den intensive drift blive formindsket. Deutsche Fassung: Bevölkerung / Befolkning X Gesundheit der Menschen / Folkesundheden X Materielle Güter / Materielle goder X Siedlungsstruktur und Kulturelles Erbe / Bosætningsstruktur og kulturarven X Dansk udgave: Deutsche Fassung: Dansk udgave: Deutsche Fassung: Dansk udgave: Deutsche Fassung: Dansk udgave: 4.8 Gleichstellungsaspekte, erwartete Wirkungen / Ligestillingsaspekter, forventede virkninger Deutsche Fassung: Bei diesem Projekt gibt es keine besonderen Gleichstellungsaspekte. Insbesondere bei den Projektpartnern (Tønder Kommune, Skov- og Naturstyrelsen, Aabenraa Kommune und der Stiftung Naturschutz) existiert eine gleichwertige Geschlechterverteilung bei den an der Projektgruppe teilnehmenden Mitarbeiterinnen und Mitarbeitern. Dadurch werden hier Gleichstellungsaspekte bereits entsprechend berücksichtigt. Dansk udgave: Der er ingen særlige aspekter omkring ligestillingen ved dette projekt. Især hos projektpartnerne (Tønder Kommune, Skov- og Naturstyrelsen, Aabenraa Kommune und Stiftung Naturschutz) findes der allerede en ligeværdig fordeling med hensyn til køn blandt gruppen af medarbejdere. Derigennem er ligestillingsaspekterne allerede tilgodeset. 4.9 Fortsetzung der Kooperation nach Auslaufen der EU-Förderung / Hvordan påregnes samarbejdet videreført efter udløbet af EU-tilskuddet Deutsche Fassung: Im Rahmen des Projektes werden neue Arbeitsweisen etabliert und neue Kontakte geknüpft werden. Diese stehen nach dem Abschluß des Projektes für zukünftige Naturschutzprojekte zur Verfügung. Sie können und sollen weiter ausgebaut werden. Dansk udgave: Inden for rammerne af projektet vil der blive skabt nye arbejdsmåder, og der vil blive skabt nye kontakter. Disse vil efter projektets afslutning være til rådighed for nye naturbeskyttelsesprojekter. De kan og skal fortsat udbygges. 5. Quantitative Ziele des Projekts / Projektets kvantitative mål Indikatoren / Indikatorer 2009 2010 2011 2012 Gesamt / I alt Anzahl Workshops und Meetings / Antal workshops og møder Anzahl Teilnehmer / Antal deltagere - davon Frauen/ - heraf kvinder 5 7 5 5 22 170 50 50 210 480 ca.50% ca.50% ca.50% ca.50% Ca. 240 Anzahl geschaffener langfristige Netzwerke / Antal etablerede netværk med langsigtet virkning 1 - - - 1 0,75 - - - 0,75 - - - - - - - - - - - - - - - 3 2 2 - 7 1 - - - 1 - - - - - 3 2 3 3 11 - - - - - - - - - - Anzahl neuer Arbeitsplätze, befristet / Antal nye arbejdspladser, midlertidige - davon für Frauen / - heraf for kvinder Anzahl erhaltener Arbeitsplätze / Antal bevarede arbejdspladser - davon für Frauen / - heraf for kvinder Anzahl neuer Studien und Analysen / Antal nye analyser og studie Anzahl grenzüberschreitender Strategien / Antal nye grænseoverskridende strategier Anzahl neuer gemeinsamen Produkte und Dienstleistungen / Antal nye produkter og tjenesteydelser Anzahl gemeinsamer Informations- und Marketingsmaßnahmen Antal nye fælles informations og markedsføringstiltag Anzahl unterstützter Unternehmensnetzwerke im Bereich grenzüberschreitender Angebote / Antal støttede virksomhedsnetværk til udvikling af nye grænseoverskridende tilbud Anzahl neuer interkulturellen Angebote / Antal nye interkulturelle tilbud